Bremerholm (københavnsk gade): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 14. mar. 2009, 16:52

Billede af Bremerholm (stavet Bremmerholm) på udsnit af kort fra 1728. Øverst i billede Nyhavn, til venstre er Kongens Nytorv og i bunden er Børsen. Den røde bygning nord for Børsen, der har form som et kors, er Holmens Kirke.

Bremerholm indtil ca. 1800) er et område i København nordøst for Slotsholmen, der nu er landfast med Sjælland, men tidligere var en holm, omgivet af vand.

Holmen var afgrænset mod sydvest af Holmens Kanal, der oprindeligt var en rigtig kanal, men i dag er en vej, der går fra Kongens Nytorv til Holmens Kirke. Mod nord var Holmen afgrænset af Nyhavn.

Gaden Bremerholm, der går forbi Magasin, ligger ikke på Bremerholm, men førte til Bremerholm. Området omkring gaden Bremerholm blev kaldt "Dybet", hvilket også er grunden til at en af gaderne dér hedder Dybensgade. "Dybet" var i middelalderen åbent vand. I midten af 1500-tallet begyndte man at opfylde dybet med jord og affald, men Holmens Kanal blev først fyldt op mellem 1858 og 1864.

Først hed gaden Ulkegade. Navnet blev efterhånden så belastet blandt søfolk, at man skiftede til Holmensgade, men det navn blev efterhånden lige så berygtet, og man skiftede så til Bremerholm, da købmænd fra Bremen holdt til dér med sine boder. I daglig tale svarede "Bremerholm" nærmest til vore dages "Horsens tugthus", fordi der lå en straffeanstalt i strøget. Da gaderne rundt havde navne som Lakse- og Hummergade, inspirerede det Gustav Esmann til navnet Mayonnaisekvarteret. I dag siger man hellere minefeltet. ^[1]

I Laksegade var djævelen efter sigende løs i september 1826. Der blev flere gange smidt kartofler, tørv og pindebrænde mod gadens huse og mod forbipasserende. Politiet fandt hverken gerningsmænd eller de steder, tingene blev smidt fra. Den opskræmte befolkning konkluderede med, at fanden selv stod bag, og det gav ophav til ordsproget "Fanden er løs i Laksegade". ^[2]

Holmen blev anvendt til flådestation, og der lå bl.a. en reberbane og en ankersmedje. Ankersmedjen blev senere ombygget til Holmens Kirke. Forbrydere kunne indtil 1741 blive dømt til at "arbejde i jern" på Bremerholm. Efter anlæggelsen af Nyholm blev Bremerholm omdøbt til Gammelholm. Og da Christian 4. byggede Nyboder til flådens folk, blev boligkvarteret, der nu udgør "minefeltet", omdøbt til "Gammelboder".

I 1795 udbrød der en brand på Bremerholm der bredte sig til området ved Gammeltorv/Nytorv, og dermed ødelagde store dele af hvad der var tilbage af bygninger fra middelalderen i København efter branden i 1728.

Eksterne kilder og referanser

^ R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 75), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7
^ Ordsprog

De arkæologiske undersøgelser i 2004 / Bremerholm om "Dybet"

55°40′42.63″N 12°35′21.21″Ø / 55.6785083°N 12.5892250°Ø / 55.6785083; 12.5892250

[1] R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 75), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7

[2] Ordsprog

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Bremerholm.png|thumb|right|Billede af Bremerholm (stavet Bremmerholm) på udsnit af kort fra 1728. Øverst i billede [[Nyhavn]], til venstre er [[Kongens Nytorv]] og i bunden er [[Børsen]]. Den røde bygning nord for Børsen, der har form som et kors, er [[Holmens Kirke]].]]
-'''Gammelholm''' (hed '''Bremerholm''' indtil ca. [[1800]]) er et område i [[København]] nordøst for [[Slotsholmen]], der nu er landfast med [[Sjælland]], men tidligere var en [[holm]], omgivet af [[vand]].
+'''Bremerholm''' indtil ca. [[1800]]) er et område i [[København]] nordøst for [[Slotsholmen]], der nu er landfast med [[Sjælland]], men tidligere var en [[holm]], omgivet af [[vand]].
 Holmen var afgrænset mod sydvest af [[Holmens Kanal]], der oprindeligt var en rigtig [[kanal]], men i dag er en vej, der går fra [[Kongens Nytorv]] til [[Holmens Kirke]]. Mod nord var Holmen afgrænset af [[Nyhavn]].