Blødersagen

Blødersagen er betegnelse for en tragisk sag fra 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af at de livsnødvendige blodpræparater de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus.

Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra 1978 indtil den tog sin begyndelse i Østre Landsret i 1984.

Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Det var vanskelig at bevise, at den nødvendig viden var til stede så smitten kunne have været undgået. Samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke et væsentlig omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst pressen borede meget i undervejs. Retssagens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.

Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat, som kompensation for den smitte de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse.

Blødersagens tidsmæssige forløb

• 1982: De første AIDS-tilfælde blandt blødere diagnosticeres i USA.
• 1983: HIV-virus opdages, hvorefter det bliver teknisk muligt at foretage en HIV-test.
• Maj 1983: Sundhedsstyrelsen opfordrer risikogrupper til at undlade at give blod.
• Juli 1984: Læge Mads Melby fastslår i en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet, at blødere har høj risiko for smitte.
• Juli 1984: Af 22 blødere fra Jylland er de 13 smittet med HIV-virus.

• Oktober 1984: De amerikanske sundhedsmyndigheder tilråder alle faktorpræparater varmebehandlet.

• December 1984: Hæmofili-læger ansøger sundhedsstyrelsen om at måtte anvende varmebehandlede faktorprodukter fra udlandet. På dette tidspunkt udgør udenlandske faktorprodukter ca. 2/3 af det danske forbrug.

• Marts 1985: Danmarks Bløderforening henvender sig til indenrigsminister Britta Schall Holberg og kræver varmebehandling og screening af faktorprodukter.

• April 1985: Opfordring fra WHO til alle lande om, at der kun anvendes AIDS-sikrede præparater til blødere.

• Maj 1985: Danmarks Bløderforening rykker for svar på henvendelsen til indenrigsministeren. Sundhedsstyrelsen afslår hæmofili-lægernes ansøgninger om lov til at benytte varmebehandlet faktor.

• Juni 1985: Danmarks Bløderforening anmoder indenrigsministeren om et møde. Ministeren har først tid i august måned.

• Juli 1985: Sundhedsstyrelsen afleverer en AIDS-redegørelse til indenrigsministeren. Konklusionen er, at hensynet til anvendelse af danske produkter bør prioriteres højt, og at man først vil anbefale at indføre varmebehandling og screening på et senere tidspunkt, når de danske firmaer er parate.

• September 1985 – Trafikofre får blodtransfusion fra HIV-inficeret bloddonor, og inficeres dermed med HIV/AIDS. Trafikofrene dør dog af kvæstelserne efter ulykken. Medierne tager sagen op og skaber panik i det danske land.

• Terkel Andersen, formand for Danmarks Bløderforening, griber chancen og bringer blødernes sag på mediernes dagsorden.

• Indenrigsminister Britta Schall Holberg efterkommer, kort efter mediernes håndtering af sagen, blødernes krav om screening og varmebehandling af blodpræparater.

• 01.10.1985: Skæringsdato for indførelsen af varmebehandling af blod.

• December 1985: De danske producenter Nordisk Gentofte og Statens Seruminstitut får dispensation til at benytte ikke-varmebehandlede produkter. Disse pakker bliver påført markater som Varmebehandlet

• 01.01.1986: Skæringsdato for indførelsen af screening af alt blod

• April 1987: En bløder konstateres HIV-smittet. Vedkommende er blevet smittet efter screeningspåbudet.

• Oktober 1987: Månedsbladet Press bringer en kritisk artikel hvori de angriber indenrigsministeren for at handle for sent.

• December 1987: En bløder er blevet HIV-smittet efter den skæringsdato der er for hvornår man skulle varmebehandle og screene blodet.

• Det kommer frem at Sundhedsstyrelsen har vedtaget en overgangsordning på et halvt år, for at producenterne kan omstille sig til de nye krav.

• Statsminister Poul Schlüter iværksætter en dommerundersøgelse for at få klarlagt om overgangsordningen var lovlig. Samme dag anlægger Danmarks Bløderforening erstatningssag mod Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Novo Nordisk.

• Danmarks Bløderforening får fri proces til et civilt søgsmål mod det daværende indenrigsministerium, Sundhedsstyrelsen, Nordisk Gentofte (I dag Novo Nordisk) og Statens Seruminstitut.

• Samtidig eksploderer pressedækningen af sagen.

• Januar 1988-Oktober 1991 – Stilstand.

• Oktober 1991: DR-dokumentaren ”Den menneskelige faktor” vises første gang. Udsendelsen kritiseres for at have et politisk sigte, og kritiseres for bevidst at fordreje fakta for at stille blødernes sag bedre. Journalisterne bag programmet bliver senere dømt for injurier i en anden sag.

• Efteråret 1992: Danmarks Bløderforening politianmelder indenrigsministeren for kvaksalveri, og kræver større godtgørelse end den de allerede har fået. De får ikke rettens opbakning.

• November 1992: Statskassens godtgørelse til bløderne fastsættes til 750.000 kroner pr. patient.

• Januar 1995: Blødernes klage over langsom sagsbehandling til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tages op i realitetsbehandling.

• 14 Januar 1995: Danmarks Bløderforening lider et nederlag i østre landsret, da dommen falder i blødersagen. Kun et af i alt otte sagsøgere får tilkendt erstatning p.g.a. fejl hos sundhedsmyndighederne. Erstatningen lyder på ca. 19.000 kr. Medicinalfirmaet Novo Nordisk frikendes.

3 af de 8 sagsøgere anker dommen til Højesteret.

• Februar 1995: Et enigt folketing beslutter at give bløderne en beklagelse. Og opretter samtidig en Blødererstatningsfond på 20 mio. kr.

Venstre ville som det eneste parti ikke kalde det en Undskyldning, hvorefter ordlyden bliver ændret.

• 24 maj 1995: Menneskerettighedskommisionens rapport foreligger, og den anbefaler enstemmigt at sagen kommer for domstolen.

• 14 Februar 1996: Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg giver bløderne medhold i deres klage.

• 3.10.1996: Højesteret tilkender 1 ud af 3 sagsøgere en erstatning fra sundhedsvæsenet på 225.000 kr. 4 ud af 7 dommere mente, at sagsøgeren var blevet smittet med AIDS efter det tidspunkt i foråret 1985, hvor Sundhedsstyrelsen nægtede blødere adgang til medicin, der var testet. Bløderne havde ønsket at benytte udenlandsk, screenet medicin. Dommerne mente, at de to andre sagsøgere var blevet smittet inden Sundhedsstyrelsens beslutning. Novo Nordisk, der også var stævnet i sagen, blev helt frikendt.

Blødersagens eftermæle

Blødersagen er et eksempel på hvad der kan ske, når embedsmænd og ministre overhører advarselssignaler. Var der blevet reageret i tiden, kunne katastrofens omfang havde været minimeret væsentligt. Den tragiske udgang var at 90 blødere blev smittet med HIV, i 2007 var under 1/3 af disse stadig i live. I flere lande blev der, som i Danmark, anlagt sag mod myndighederne, og flere steder blev disse dømt hårdt af restsystemet. Men kendetegnene var det at bevisbyrden var svær at løfte for de små foreninger. Foreningerne skulle udover de anlagte sager, også menneskeligt kæmpe mod AIDS, det trak mange ressourcer. Blødersagen huskes i dag for dens tragiske forløb, de menneskelige omkostninger, og det faktum at det ikke lykkedes at stille nogen til ansvar for en af de største menneskelige katastrofer i dansk retshistorie.

Konsekvenser af bløder-sagen

• Et enigt Folketing tilkender bløderne 750.000 kr i godtgørelse.

• Et enigt Folketing giver bløderne en officiel Beklagelse.

• Et enigt Folketing oprettede Blødererstatningsfonden på 20 millioner kroner.

• Loven om erstatning for lægemiddelskader bliver indstiftet.

• Menneskerettighedsdomstolen gav Danmarks Bløderforening medhold i klage over langsom sagsbehandling.

Eksterne henvisninger

• Blødersagen
• Lov om Blødererstatningsfonden
• Lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.