Københavns Idræts Forening

Københavns Idræts Forening (forkortet Københavns IF, KIF) er en dansk atletikklub hjemmehørende på Østerbro i København. Foreningens træningsfaciliteter findes på Østerbro Stadion og i Club Danmark Hallen i Valby. Idrætsforeningen har fire afdelinger: atletik, gang, idrætsmærke og skyttelauget. Tidligere har man også haft afdelinger for gymnastik, håndbold, orientering og skiløb.

Omkring 150 atleter fra klubben har vundet et dansk mesterskab eller sat en dansk rekord og 36 har deltaget i de Olympiske lege. Klubben er dermed resultatmæssigt, i konkurrence med Sparta, Danmarks bedste atletikklub gennem tiderne.

Af nu aktive atleter fra KIF kan nævnes:

Nick Petersen dansk mester i kuglestød 2008 Katrine Holten Kristensen dansk mester i trespring 2008 (for FIF) Mette Rosentjørn dansk mester i kuglestød 2007 Michael Johansen nr.2 i diskoskast ved DM 2008 og nr.2 i kuglestød ved DM inde 2009 Michael Schmidt nr.2 på 800 meter ved DM inde og ude 2008 Maria Severin nr.3 på 100 meter ved DM 2008 og nr.2 på 60 meter ved DM inde 2009 Tomas Kofoed-Nielsen nr.3 på 110 meter hæk og nr 2 i længdespring inde ved DM 2008 Rasmus Olsen JVM deltager på 400 meter

Andreas Trajkovski nr.3 i længdespring ved DM 2008 Christian Trajkovski nr.2 på 100 meter og nr.3 på 200 meter ved DM 2007 Cesar Posse nr 2 på 60 meter ved DM-inde 2008 Michael Knudsen nr 3 i vægtkast ved DM 2007 Brian O. Jørgensen nr. 2 på 200 meter ved DM-inde 2009 Anne Sofie Nexø Andersen nr. 3 på 60 meter hæk ved DM-inde 2009 Mathias Bredahl Reedtz nr. 3 på 800 meter ved DM-inde 2009

Foreningens historie

Starten

Idrætsforeningen blev stiftet på et ungkarleværelse på Blegdamsvej 128 den 24. oktober 1892 under navnet Københavns Fodsports-Forening (KFF), hvilket gør den til Danmarks første og ældste atletikforening. Foreningens navn blev først ændret til Københavns Idræts Forening (KIF) i 1914. Værten til mødet var fodboldspilleren og guldsmeden Alfred Bense, der endte med at blive valgt til foreningens første formand. Man gjorde det fra starten klart, at det drejede sig om en amatørforening, for at markere sin afstand til de professionelle løbere, der på daværende tidspunkt kunne ses i Tivoli. Foreningen startede med et medlemstal på de 12 stiftende unge løbs- og gangsports- entusiaster, som skulle betale 35 øre i kontingent hver måned. Klubbens første medlemmer var:

Alfred Bense, guldsmed Marius E. Jørgensen, billedhugger K. Jensen, kommunelærer

A. Th. Jensen, kontorist Henry Strøm, kontorist Theodor Reingaard, assistent

Axel Reingaard Andreas Holm (Harsfelt)

I foreningens første ti år holdt man til i skoler, på Rosenborg Eksercerplads og i Fælledparken. Konkurrencer afholdte man bl.a. på Clubben Cyclistens træbane i Bernstorffsgade. Klubbens første Danmarks mesterskab kom 1894 da Marius E. Jørgensen vandt på 1 mile og Holger Nielsen var en af tre danske deltagere i de første olympiske lege i Athen i 1996. Fortunløbet indstiftes 1896, det blev i 42 år afholdt tredje søndag i marts og var dengang den mest kendte atletikbegivenhed i Danmark. Med A. Th. Jensen som leder startede KIF i 1899 "ungdomsskolen", som efter et halvt år er oppe på 50 elever. Efter nogle år ophørte virksomheden imidlertidigt, men blev efterfuldt af ”Ungdomsafdelingen”. Klubben hade to deltagere med til OL 1900 i Paris; Ernst Schultz blev nummer tre på 400 meter og Christian Christensen nummer fem på 1500 meter og deltog også på 800 meter. Til OL 1908 i London hade kubben tre deltagere; Svend Langkjær blev nummer otte i højdespring uden tilløb og deltog i længdespring uden tilløb, Harald Agger blev nummer 15 i hammerkast og Arne Højme Nielsen deltog i kapgang.

Den gyldne æra – 60 år som Danmarks bedste atletik klub

På generalforsamlingen 23. oktober 1910 blev, efter et forslag fra Valdemar Ljungdahl, udseendet af klubdragter vedtaget ; hvid trøje med klubskjolden på brystet og røde bukser. 1912 får KIF med indvielsen af Østerbro Stadion tilgang til, efter datidens målestok, super moderne trænings- og konkurrenceforhold på landets første atletikstadion, som stadig er foreningens daglige hovedkvarter.

OL i Stockholm 1912 med otte KIFere, længst til højre ses den danske fanebærer Arne Højme Nielsen

Ved OL i Stockholm 1912 deltager otte af klubbens medlemmer; Svend Langkjær i tikamp, Johannes Granholm Christensen og Olaf Lodal på marathon, Lauritz Christiansen, Viggo Pedersen og Steen Rasmussen i terrænløb, Aage Remfelt Rasmussen, Vilhelm Gylche og atletikholdets leder Arne Højme Nielsen var fanebærer ved indmarchen.

En af datidens store trænerkapaciteter, den svenske kastetræner Anders Wilhelm Kreigman var i klubben 1917-1919, det resulterede i en kraftig resultat udvikling bl.a sattes flere danske rekorder af klubbens kastere og man havde to kastere med til OL i Antwerpen 1920 hvor seks af klubbens medlemmer deltager; den kun 20-årige Henry Petersen vinder en sølvmedalje i stangspring som er den bedste danske atletik placering i OL. Derudover deltager sprinterne August Sørensen og Marinus Sørensen, Oluf Kinch Petersen i kuglestød og spydkast, Valther Jensen i diskoskast samt Niels Pedersen, som 1919 havde sat verdensrekord i 25 km gang, deltog i kapgang "Ungdomsafdelingen” startedes af Arne Højme Nielsen og Oluf Madsen og har siden da været tilholdssted for tusindvis af ungdomer og er stadig en vigtig del af foreningens virksomhed. Den legendariske Joakim Rasmussen var i en menneskealder leder og træner i ungdomsafdelingen. I 1920'erne og 1930'erne var starten på klubbens gyldne æra med flere andre stjerner f.eks. havde klubben tolv OL-deltager i denne periode, udover de tidligere nævnte deltog også; Kai Jensen, Albert Larsen, Louis Lundgreen, Herman Larsen, Aksel Nikolajsen og Willy Rasmussen. Ved de danske mesterskaber 1928 på Århus Stadion vandt klubben 12 av de 16 DM-titler.

Klubben har lige fra starten fået mange medlemmer fra provinsen når de flyttede til København for at arbejde eller studere. En af disse var Henry Nielsen fra Aalborgklubben »Velo«, som af Dansk Atletik Forbund 1936 var blevet idømt en 18 måneders karantæne for at have taget imod penge for at løbe og dermed overtrådt amatørlovene kom efter karantænen til KIF, men han fortsatte at overtræde amatørlovene og 1939 blev han som den første og skulle det vise sig ikke sidste KIFer udelukket for livstid.

Under klubbens første år forsøgte medlemmerne med ”Banefonden” at skabe økonomisk grundlag for en idrætsplads til klubben, men med byggeriet af Østerbro Stadion som var klart 1912 fik klubben sin bane uden at selv skulle betale. ”Banefonden” fik dog imidlertid en anden stor betydelse for klubben i det at fonden og økonomisk støtte fra en del ældre KIFere var det økonomiske grundlag for købet ”Skovhytten” i Vedbæk, som klubben købte 1944 til et pris af 27 000 kroner. Mange KIFere´s håndværksmæssige indsatser skabte ”Skovhytten” som gennem tiden er blevet flittigt brugt af klubbens medlemmer. Den bruges nu i dagtimerne af en børnehave.

Nye stadionanlæg blev anlagt i Valby (1939), Gentofte (1942) og Sundby (1923, udvidet 1933 og 1942) og der startede klubben lokalafdelinger. Bedst klarede Amager afdelingen sig med en levetid på cirka 20 år og her fostredes flere av klubbens største f.eks. Gunnar Nielsen. Et af klubbens idrætslige højdepunkter kom på Europamesterskabet i Oslo 1946, det første mesterskab efter anden verdenskrig. Mange af de store idræts nationer var stadig påvirket af krigen. KIF’ere var med i seks finaler. Niels Holst-Sørensen, et af dansk atletiks største navne gennem tiderne, fik her et internationalt gennembrud med en guldmedalje på 400 meter og en sølvmedalje på 800 meter. Ved de første OL efter krigen i London 1948 deltog fire af klubbens medlemmer; Niels Holst-Sørensen på 800 meter, Alf Olesen i 3000 meter forhindringsløb samt klubben hidtil eneste kvindelige OL deltagere sprinterne; Birthe Nielsen og Hildegard Nissen I 50erne bliver Gunnar Nielsen Danmarks hidtil største løbernavn, som eneste dansk fødte løber at have sat to officielle verdensrekord; på 880 yards med 1.48.6, på Østerbro Stadion i 1954 og på 1500 med 3.40.8 i Oslo i 1955. Gunnar Nielsen var i denne periode stærkt medvirkende til at der i på Østerbro Stadion kunne afholdes internationale atletikstævne med høje tilskuertal. Efter at hans fjerde plads på 800 meter ved OL 1952 i Helsingfors, så 6000 tilskuer KIF´s 60 års jubilæums stævne, hvilket dengang var et næsten fyldt Østerbro Stadion. På 1000 meter vandt svenskeren Olle Åberg, der dog måtte sætte ny verdensrekord for at besejre Gunnar Nielsen, tidsforskellen var kun 0,5 sekund. Ved OL 1952 deltager også Preben Larsen i trespring og Jørgen Munk Plum i diskoskast. Gunnar Nielsen var klubbens eneste deltager ved OL 1956 i Melbourne og kapgængeren Leo Rosschou eneste deltager ved OL 1960 i Rom.

Da man i 1959 indstifter Danmarksturnering (Det danske holdmesterskab) for mænd er klubben fra begyndelsen med i den øverste række og bliver i 1960 og 1961 danske holdmestre. Danmarksturnering for kvinder indstiftedes 1966 og klubben er med fra starten med i den øverste række.1969 opnår klubbens kvinder en andenplads i Danmarksturnering, den hidtil bedste placering. Mændene rykkede ud af 1. division i 1962 men vendte tilbage til 1. division i 1964, for atter at rykke ud årene derpå. Marathonløberen Georg Olsen deltager i OL 1968 i Mexico City. Efter at klubben stort set siden klubbens start havde domineret dansk atletik begyndte det at gå galt men det blev vendt i begyndelsen af 70erne, under den nye formand for atletik afdelingen Niels-Christian Bendixen´s ledelse. Det begyndte så småt at gå godt igen. Klubben hade en flere lovende talenter både mænd og kvinder bl.a. vandt Knud Erik Hede, Gert Kærlin og Knud Erik Boelman DM i holdcross, og i 1971 og 1972 vandt Gert Kærlin DM på 5000 meter og deltog ved OL i München. Også kvinderne var på klar fremmarch med navne som Margit Hansen, Pia Andersen og Loa Olafsson.

Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969, og siden har omkring en halv million løbere gennemført løbet i Dyrehaven. Løbet er Danmarks største enkeltdags motionsløb og verdens ældste. Initiativtagerne var Peter Schnohr og Richard Larsen. Løbet afholdes i et samarbejde mellem B.T., Københavns IF og Københavns Skiklub.

Opsplitningen 1973 – Mange tunge år

I 70erne opstod der en splitring mellem de nye og de gamle leder som kulminerede i foråret 1973. Formand for KIFs atletikafdeling, Niels-Christian Bendixen, kom på Dansk Atletik Forbunds delegeretmøde med forslaget, at DAF skulle indføre en idrætslig boykot af Sydafrika, som følge af landets apartheid love, men at blande sport og politik kunde ikke accepteres af adskillige gamle ultrakonservative idrætsledere. Problematikken delte klubben i to lejre, hvor hovedbestyrelsen var af den opfattelse, at man ikke skulle blande sport og politik sammen og at Niels-Christian Bendixen havde overskredet sine beføjelser som atletikafdelings formand. Hovedbestyrelse stødes af flere av de ældre atletikfolk, der for en dels vedkommende ikke havde vist hverken atletik eller klubben nogen støre interesse efter karrieren var afslutet. De yngre og aktive atletikfolk støttede til stor del deres afdelingsformand Niels-Christian Bendixen. Efter tre generalforsamlinger resulterede det til sidst i at boykot-modstanderen Knud Basballe blev valgt til ny formand for KIF, med tre stemmers flertal over modkandidaten, Jette Schmidt. Valget af Knud Basballe gjorde at største delen af atletikafdelingens medlemmer forlod mødet i protest og den 29. maj meldte de sig ud af KIF og stiftede foreningen AK73. Konflikten skal også ses i lyset 1970'ernes ungdomsoprør og af generationsskiftet i klubbens ledelse, hvor de yngre leder forsøgte at gøre noget ved den noget kølige og bureaukratiske tone, som havde praktiserets af en patriarkalsk og autoritær ledelse i årtier. Opsplitningen 1973 satte et brat stop for klubbens lyse fremtidsudsigter. Det blev mange tunge år

I flere år var klubben præget af efterdønningerne fra splitningen som havde kostet dyrt sportsligt både på aktive og ledersiden. De næste 15 år var klubben mest en klub for løbere og havde stor bredde indenfor eliten af dansk mellem- og langdistance løbere. Klubben vandt mange DM i stafet og løbe holdkonkurrencerne, derudover deltog man også flere gange i Europacupen i cross for klubhold. Det var i denne svære tid som Loa Olafsson var klubbens store stjerne, hun er et af de største navne i dansk atletiks historie. Hun satte allerede i 1977 som 19-årig sin første verdensrekord på 10 000 meter Året efter blev det til verdensrekord på både 5 000 meter og 10 000 meter. Alle tre verdensrekorder var uofficielle, officielle verdensrekord for kvinder først godkendt for disse distancer i 1981 og resultaterne var opnået i en konkurrence med deltagelse af både mænd og kvinder. Tiderne 15.08.8 og 31.45.4 var bedre end de første godkendte verdensrekord - og er ikke overgået af nogen dansk løber. 1988 vandt Henrik Jørgensen London Marathon som er et af verdens største og mest prestigefylde marathonløb, vindertiden 2.10.20 var et resultat i verdensklasse senere på året deltog han i Seoul som den 36. og seneste KIFer i de Olympiske lege.

Tilbage i toppen af dansk atletik

1992 fejrede klubben sit 100 års jubilæums med det hidtil største og mest succesrige atletikstævne i Danmark. Der deltog talrige verdens- og olympiske mestre- og rekordholdere bl.a. Carl Lewis. Østerbro Stadion var fyldt til bristepunktet, mere end 12.000 overværede atletikstævnet, som blev af IAAF kåret til verdens trediebedste stævne i 1992, kun overgået af Weltklasse i Zürich og Bislett Games i Oslo.

I jubilæums året kom mændene tilbage i elitedivisionen efter 19 års fravær (siden bruddet i 1973) efter sejr i oprykningskampen på Frederiksberg Stadion. Den senere verdensrekordholder Wilson Kipketer sætter klubrekord på 400 meter ved samme lejlighed. Fem år efter mændenes oprykning gør kvinderne dem følgeskab ved at vinde oprykningskampen på Rønne Stadion. 1999 vinder mændene Bronzemedaljer efter en meget spændende kamp mod Esbjerg lykkedes i DT-finalen for hold, den bedste placering i 32 år.

Søren W. Johansson fra Aalborg AK, som 1989 var blevet idømt en to års karantæne for for doping med anabolske steroider,kom 1994 til KIF. Han vandt DM i femkamp 1994 og tikamp 1995, men han hade fortsat med doping og 1995 blev han taget med en positiv dopingprøve anden gang, også denne gang for brug af anabolske steroider og blev udelukket på livstid.

Det blev til to danske mesterskaber til klubben i 1999; Anders Black i Tikamp og Michael Knudsen i vægtkast.

2000-tallet

2001 blev Michael Johansen dansk mester i kuglestød indendørs og vandt sølv i kuglestød og bronze i diskoskast, ved Store DM og året efter tog han igen to DM-medaljer, denne gang sølv i diskoskast og bronze i kuglestød. I årene 2002-2004 og 2006-2007 lykkedes klubbens mænd at erobre bronzemedaljen i Danmarksturnering, alle fem gange efter Sparta og Århus 1900. På 4*400 meter vandt man DM både 2006 og 2007 efter at ha fået bronzemedaljer 2004. 2002 rykkede kvinderne ned i 1. division og Mette Overgaard, senere Rosentjørn, vandt klubbens eneste danske mesterskab med sejren i kuglestød indendørs på resultatet 13,52 meter. Udendørs blev det til en sølvmedalje i samme disciplin. Mads Bangsø var i 2002 den store overraskelse, da han løb 21.72 sekunder på 200 meter og slettede den over 30 år gamle klubrekord. Året efter vandt han Danmarksmesterskabet på 200 meter. Den mangesidige Anders Black vandt under årene 2003-2005 15 danske mesterskaber. Den unge stangspringeren Rasmus W. Jørgensen tog 2005-2006 flere DM medaljer. Mads Bangsø (2005), Anders Black (2006) og Rasmus W. Jørgensen (2007) valgte at skifte til lokal konkurrenten Sparta

2000 blev opstarten af et nyt motionsløb for kvinder, Feminaløbet som havde 930 kvinder til start. Løbet blev en stor succes og 2002 var man oppe i 4200 tilmeldte løbere.

Ledelse

Bestyrelse Formand: Willy Larsen Næstformand: Jørn Larsen Kasserer: Jytte Larsen Bestyrelsesmedlemmer: Bjarke Kobberø og Mads Bang Aaen

Trænerstab Træner junior og senior Hækkeløb: Michael Mørkboe Sprint: Christian Trajkovski Mellem/lang: Bjarke Kobberø Spring: Torben Moesby og Wojciech Buciarski Kast: Michael Knudsen og Allan Laursen Træner ungdom Klaus Haagensen, Torben Dan Pedersen, Peter Christiansen, Bente Leisner, Dorte Larsen, Mette Larsen, Stephanie Svensson, Maria Hansen, Tanja Ravnholt

Klubrekorder

Mænd

100 meter: Josef Abu-Eesa 10.70 2007 200 meter: Mads Bangsø 21.71 2004 300 meter: Espen Gatzwiller 34.60 2008 400 meter: Wilson Kipketer 47.3 1992 800 meter: Wilson Kipketer 1.45.62 1992 1000 meter: Robert Kiplagat Andersen 2.19.76 1995 1500 meter: Mogens Guldberg 3.38.11 1994 1 Mile: Robert Kiplagat 3.58.54 1992 2000 meter: Robert Kiplagat Andersen 5.05.49 3000 meter: Mogens Guldberg 7.49.84 1994 5000 meter: Gert Kærlin 13.45.0 1972 10000 meter: John Christiansen 28.58.1 1990 10 km landevej: Henrik Jørgensen 29.01 1988 15 km landevej: Henrik Jørgensen 44.29 1989 20 km landevej: Bjørn Sivertsen 1.01.37 1989 Halv marathon: Henrik Jørgensen 1.04.47 1990 Marathon: Henrik Jørgensen 2.10.20 1988 110 meter hæk: Søren Wille 14.6 1969 200 meter hæk: Erik Jarlnæs 24.4 1967 400 meter hæk: Ole Dorph-Jensen 52.9 1943 3000 meter forhindring: Claus Scharnberg Jensen 8.59.2 1981

Længdespring: Anders Black 7.46 2005 Højdespring: Anders Black 2.15 2005 Trespring: Robert Lindholm 15.04 1961 Stangspring: Rasmus W. Jørgensen 5.05 2006 Kuglestød: Nick Petersen 18.68 2008 Diskoskast: Nick Petersen 53.10 2006 Hammerkast: Michael Knudsen 64.55 1998 Vægtkast: Michael Knudsen 20.41 1999 Spydkast: Kenneth Pedersen 81.22 1989 Kaste-femkamp: Michael Knudsen 4039 point 1997 Femkamp: Søren W. Johansson 3616 point 1994 Tikamp: Anders Black 7705 point 2005 4*100 meter: 41.96 2006 4*200 meter: Robin Rich, Morten Krogh, Steen N. Jensen og Søren W. Johansson 1.32.10 1994 4*400 meter: Brian O. Jørgensen, Mikkel Kleinstrup, Jeppe Thomsen, og Rasmus Olsen 3.19.39 2006 4*800 meter: Michael Christiansen, Aksel Rosenlund, Mogens Guldberg og Robert Kiplagat 7.32.00 1994 4*1500 meter: Per Zillmer, Michael Christiansen, Lars Bang, Robert Kiplagat 15.29.19 1992 1000 meter stafet: Peter Henriksen, Peter Christian Nielsen, Robin Rich, Wilson Kipketer 1.57.47 1992 10.000 meter gang: Klaus David Jensen 43.00,7 1998 20 km gang: Klaus David Jensen 1.27.31 1998 20 km gang: Klaus David Jensen 2.48.21 1998 50 km gang: Klaus David Jensen 3.59.14 1999

Robert Kiplagat og Wilson Kipketer blev danske statsborgere og repræsenterede Danmark.

Kvinder

100 meter Maria Severin 12.06 2007 200 meter Ulla Østerberg 24.8 1971 300 meter Maria Severin 41.46 2007 400 meter Pia Andersen 57.9 1973 800 meter Loa Olafsson 2.05.9 1974 1000 meter Loa Olafsson 2.47.5 1974 1500 meter Loa Olafsson 4.10.7 1978 1 mile Loa Olafsson 4.30.2 1978 2000 meter Helle B. Jørgensen 6.27.4 3000 meter Loa Olafsson 8.42.3 1978 5000 meter Loa Olafsson 15.08.8 1978 10000 meter Loa Olafsson 31.45.4 1978 10 km landevej Loa Olafsson 32.33 1978 15 km landevej Kersti Jakobsen 58.08 Halv marathon Kersti Jakobsen 1.18.05 1996 Marathon Yvonne Shashoua 3.03.02 1999 100 meter hæk Margit Hansen 14.0 1973 200 meter hæk Maj Ibsen 31.03 2001 300 meter hæk Ronja Egsmose 52.89 2003

400 meter hæk Mette B. Pedersen 66.3 1995 3000 meter forhindring Mette B. Pedersen 14.40.3 1994 Længdespring Lene Humlebæk 6.43 1981 Højdespring Pia Andersen & Thora Einarsdottir 1.65 1972/1994 Trespring Ellen Carlsen 10,59 1985 (Katrine Holten Kristensen 11,10 (inde) 2009) Stangspring Maria Severin 2.20 2003 Kuglestød Charlotte Wåhlin 13.86 1998 Diskoskast Mette Overgaard 44.84 2002 Hammerkast Charlotte Wåhlin 55.31 1998 Spydkast Mette Overgaard 45.41 1999 Kaste-trekamp Charlotte Wåhlin 2081 point 1997 Kaste-firekamp Charlotte Wåhlin 2954 point 1997 Syvkamp Pernille Mølbak 4502 point 1988 4*100 meter Anne Lise Schjønning, Ulla Østerberg, Margit Hansen og Gitte Mikkelsen 48.5 1970 4*200 meter Anne Lise Schjønning, Ulla Østerberg, Gitta Jarlnæs og Margit Hansen 1.46.8 1967 4*400 meter Åse Madsen, Loa Olafsson, Maj Britt Andersen og Pia Andersen, 4.10.7 1972 4*800 meter Jytte Frankmar, Monica Petersen, Connie Olsen og Loa Olafsson 9.21.0 1978 1000 meter stafet Margit Hansen, Ulla Østerberg, Pia Andersen og Pia Nielsen 2.21.0 1972 10000 meter gang: Liselotte Rasmussen 56.12 1972

Loa Olafsson havde islandsk pas, men har dog altid kun repræsenteret Danmark.

Danske rekorder

KIFere som er indehavere af danske rekorder;

• Spydkast: Kenneth Pedersen 81,22 5. august 1989
• 1 mile: Loa Olafsson 4:30.2 25. maj 1978
• 3000 meter: Loa Olafsson 8:42.3 27. juni 1978
• 5000 meter: Loa Olafsson 15:08.8 30. maj 1978
• 10.000 meter: Loa Olafsson 31:45.4 6. april 1978

Verdensrekorder

KIFere som tidligere var indehavere af verdensrekorder;

• 100 meter: Ferdinand Petersen 11,0 9. august 1896 (uofficiel)
• 50 km gang: Christian Christensen 5:33,54 8. august 1897 i København
• 50 km gang: Christian Christensen 5:30.26 15. august 1897 i København
• 50 km gang: Moritz Rasmussen 5:27.30 10. september 1997 i København
• 25 km gang: Niels Pedersen 1919 (uofficiel?)
• 880 yards: Gunnar Nielsen 1.48.6 på Østerbro Stadion i 1954
• 1 mile inde: Gunnar Nielsen 4.03,6 i Madison Square Garden, New York, USA 1955 (uofficiel)
• 1500 meter: Gunnar Nielsen 3.40.8 på Bislett Stadion, Oslo 6. september 1955
• 10.000 meter: Loa Olafsson 33.34,2 1977 (uofficiel)
• 5.000 meter: Loa Olafsson 15.08,8 30 maj 1978 på Rundforbi Stadion i Sollerød Nærum (uofficiel)
• 10.000 meter: Loa Olafsson 31.45,4 på Østerbro Stadion 4. juni 1978 (uofficiel)

OL-deltagelser

KIF har haft 36 deltager med til de Olympiske Lege

1896 Athen Holger Nielsen deltog i diskuskast. Han var også med i både skydning og fægtning og vandt en sølv- og to bronzemedaljer i disse idrætsgrene. 1900 Paris Ernst Schultz nummer 3 på 400 meter Christian Christensen nummer 4 på 1500 meter og i semifinale på 800 meter. 1908 London Svend Langkjær nummer 8 i højdespring uden tilløb, uden placering i længdespring u.t. Harald Agger nummer 15 i hammerkast Arne Højme Nielsen i gang 1912 Stockholm Svend Langkjær i tikamp Johannes Granholm Christensen nummer 29 på marathon Olaf Lodal nummer 30 på marathon Lauritz Christiansen nummer 14 i terrænløb og nummer 5 i holdkonkurancen Viggo Pedersen nummer 23 i terrænløb og nummer 5 i holdkonkurancen Steen Rasmussen nummer 28 i terrænløb og nummer 5 i holdkonkurancen Aage Remfeldt Rasmussen nr 4 i 10 km gang Vilhelm Gylche i 10 km gang 1920 Antwerpen August Sørensen på 100, 200 meter og 4*100 meter Marinus Sørensen på 100 meter og 4*100 meter Henry Petersen nummer 2 i stangspring Oluf Kinch Petersen nummer 11 i kuglestød og nummer 19 i spydkast Valther Jensen nummer 7 i diskoskast Niels Pedersen nummer 11 i 3000 meter gang og diskvalificeret på 10 km gang 1924 Paris Henry Petersen nummer 4 i stangspring Kai Jensen til semifinale efter at han vandt sit indledende heat på 800 meter, deltog også på 400 meter og 4*100 meter Albert Larsen til mellemheat på 800 meter, deltog også på 1500 meter Louis Lundgreen på 110 meter hæk og 400 meter hæk

1928 Amsterdam Albert Larsen til mellemheat på 800 meter deltog også på 1500 meter Louis Lundgreen på 400 meter, 110 meter hæk og 400 meter hæk Herman Larsen på 400 meter hæk Aksel Nikolajsen nummer 10 i stangspring 1936 Berlin Willy Rasmussen i længdespring 1948 London Niels Holst-Sørensen nummer 9 på 800 meter Alf Olesen deltog i 3000 meter forhindringsløb Birthe Nielsen deltog på 100 meter og var på 4*100 meter holdet som blev nummer 5 Hildegard Nissen var på 4*100 meter holdet som blev nummer 5 1952 Helsingfors Gunnar Nielsen nummer 4 på 800 meter Preben Larsen nummer 13 i trespring Jørgen Munk Plum nummer 13 i diskoskast 1956 Melbourne Gunnar Nielsen nummer 10 på 1500 meter og var med i indledende heats på 800 meter 1960 Rom Leo Rosschou nummer 25 i 20 km gang 1968 Mexico city Georg Olsen blev nummer 34 i marathon 1972 München Gert Kærlin nummer 10 på 5000 meter 1988 Seoul Henrik Jørgensen nummer 22 på marathon

VM-deltagelser

1978 Glasgow Loa Olafsson nummer 32 på 6km cross Connie Olsen nummer 36 på 6km cross 1979 Limerick Connie Olsen nummer 35 på 6km cross 1980 Paris Lars Bo Sørensen nummer 151 på 12km cross Connie Olsen nummer 81 på 6km cross 1981 Madrid Lars Bo Sørensen nummer 179 på 12km cross Claus Scharnberg Jensen nummer 195 på 12km cross 1982 Rom Lars Bo Sørensen nummer 146 på 12km cross 1985 Lisabon Lars Bo Sørensen nummer 198 på 12km cross John Christiansen nummer 241 på 12km cross

1987 Warsawa John Christiansen nummer 204 på 12km cross 1987 Rom Henrik Jørgensen nummer 9 på Marathon 1990 Stavanger John Christiansen nummer 138 på 12km cross Claus Clausen nummer 156 på 12km cross 1991 Antwerpen Henrik Jørgensen nummer 100 på 12km cross 1993 Toronto Mogens Guldberg nummer 5 på 3000m inde 1995 Göteborg Robert Kiplagat Andersen nummer 22 på 1500 meter 1997 Athen Klaus David Jensen nummer 30 på 20km gang 1999 Sevilla Klaus David Jensen nummer 30 på 50km gang

EM-deltagelser

1946 Oslo Niels Holst-Sørensen nummer 1 på 400 meter og nummer 2 på 800 meter Alf Olesen nummer 4 på 3000m forhindring Jørgen Heller Andersen nummer 7 på 800 meter Helmer Petersen nummer 8 i stangspring 1950 Bryssel Jørgen Munk Plum nummer 8 i Diskoskast 1954 Bern Gunnar Nielsen nummer 2 på 1500 meter Leo Rosschou nummer 14 på 10 km gang 1974 Rom Loa Olafsson på 1500 meter

1978 Prag Loa Olafsson nummer 16 på 3000 meter Connie Olsen nummer 25 på 3000 meter 1994 Paris Mogens Guldberg disk. på 3000m inde 1994 Helsingfors Mogens Guldberg på 1500m 1998 Budapest Charlotte Wåhlin nummer 33 i Hammerkast Klaus David Jensen nummer 25 på 50 km gang 2009 Torino Nick Petersen nummer 22 i kuglestød inde.

KIFs danske mestre

Alle klubbens 134 danske mestre i atletik og gang siden starten i 1892:

Erik Aas Vestergaard Harald Agger Viggo Andersen Anders Axelsen Lars Bang Mads Bangsø Bjarne Bender Gunnar Bergsten Anders Black Carl Boesen Carl Brodde Villy Buhl Walther Bruun Jensen Aage Christiansen Allan Christiansen C.G. Christensen Carl Christensen John Christiansen Lauritz Christiansen Michael Christiansen

Sofus Christensen Bengt Christoffersen Aage Collin Ole Dorph-Jensen Ernst Echs Aage Elmer Hans Jacob Errboe Svend Fallesen Svend Gjørling Vilhelm Gylche Johannes Granholm Christensen Mogens Guldberg Kristian Gyldenstein A. V. Hansen Margit Hansen O. Hansen Peter Hansen Thorkild Hansen Inge Harder Kaj Hartwig

Knud Erik Hede Svend Aage Helnov Ernst Heuser Niels Holst Sørensen Emanuel Hultmann Arne Højme Nielsen Martin Iversen Finn Jacobsen A. Th. Jensen Kai Jensen Klaus David Jensen Martin Jensen Ole David Jensen Valther Jensen Erik Johansen Kaj Johansen Michael Johansen Verner Johansen Søren W. Johansson Albert Jørgensen

Carl Jørgensen Henrik Jørgensen Marius E. Jørgensen Rasmus W. Jørgensen Torben Jørgensen Oluf Kinch Petersen Robert Kiplagat Andersen Malene Kjærsgaard Holger Kleist Michael Knudsen Jørgen Kornerup-Bang Gert Kærlin Svend Langkjær Albert Larsen Birthe Larsen Preben Larsen Richard Larsen Randrup Lindholt Robert Lindholm Valdemar Ljungdahl

Louis Lundgreen Oluf Madsen Robert Madsen Helge Melbin Svend Mogensen Jørgen Munk Plum Birthe Nielsen Gunnar Nielsen Gurli M. Nielsen Harry Nielsen Henri Nielsen Henry Nielsen William Nielsen Aksel Nikolajsen Hildegard Nissen Loa Olafsson Alf Olesen A. Olsen Connie Olsen William Palme

Kaj Pedersen Kenneth Pedersen Mette B. Pedersen Niels Pedersen Tonni Pedersen Viggo Pedersen Aage Petersen Charles Petersen Ferdinand Petersen Helmer Petersen Henry Petersen Nick Petersen Viggo Petersen William Petersen Aage Remfeldt Rasmussen Jytte Rasmussen Liselotte Rasmussen Moritz Rasmussen Willy Rasmussen Mette Rosentjørn

Christian Rosschou Leo Rosschou Viktor Sabroe Arturo Santillan Claus Scharnberg Jensen Kaj Schoubye Maria Severin Ernst Schultz Yvonne Shashoua Helle Sichlau August Sørensen Marinus Sørensen Charlotte Wåhlin Max Ørum

Alle klubbens 14 øvrige danske mestre:

Feltsport Finn Faxner Ole Hansen Knud Jensen

Orientering Ole Hansen Bodil Jakobsen Ayoe Nielsen

Skiløb Thorkild Hansen H. Stray Jørgensen Ruth Eriksen

Skydning Leif Ebling Niels Petersen

Danske mesterskaber i atletik for hold:

Mænd Danmarkstuneringen: 1960-61 4*100 meter: 1909-10, 1912-15, 1919-20, 1922, 1935-37, 1942-45, 1947-50 og 1954 4*400 meter: 1920, 1922, 1924-30, 1932, 1934-35, 1941, 1943-47, 1949-50, 1955-56 og 2006-07 Cross 4 km hold: 1996 Cross 8 km hold: 1939, 1942, 1945, 1956-57 og 1962 Cross 12 km hold: 1988, 1990 og 1993 Marathon hold: 1985-86

Kvinder 4*100 meter: 1946-47 og 1949 Cross 4 km hold: 1975-78 10 km hold: 1982-83

Statistik

• Første DM titel -mænd: 1894 Marius E. Jørgensen på 1 mile
• Flest individuelle DM titler -mænd: 28 Louis Lundgreen (110mh: 9, 400mh: 9, 400m: 5, trespring: 5)
• Flest individuelle DM titler -kvinder: 19 Loa Olafsson
• Flest DM-titler i træk: 8 Gunnar Nielsen 800 meter 1949-56
• Flest DM-titler samme år: 5 Loa Olafsson 1977 og Anders Black 2003, 2004 og 2005.
• Flest DM-titler på samme store DM: 4 Louis Lundgreen (1927, 1928 og 1929: 110mh, 400mh, 400m, trespring )
• Flest DM-titler på samme store DM: 3 Loa Olafsson (1977: 800 meter, 1500 meter, 3000 meter)
• Længst tid mellan første og sidste individuelle DM- titel: 14 år Louis Lundgreen 1924-1938
• Yngste vinder -mænd: 18 år Bjarne Bender (trespring inde 1983), Rasmus W. Jørgensen (stangspring inde 2007)
• Yngste vinder -kvinder: 15 år Loa Olafsson( 4 km cross 1972)
• Ældste vinder –mænd:
• Ældste vinder –kvinder: 37 år Yvonne Shashoua (3000m inde-1999)
• DM-titler i flest discipliner: 6 Anders Black (60 meter hæk inde, højde, højde inde, femkamp, syvkamp inde, tikamp)
• DM- tripler(alle medaljer til KIF): 1894 1mile, 1898 1 mile, 1909 100 meter og 4*100 meter, 1913 100 meter og 400 meter
• Flest DM-titler til klubben på samme store DM: 12 (av 16) 1928
• Fra 1904 frem til 1968 fik klubben mindst en danmarksmester per år. 1937 og1961 vandt man dog inget individuelt mesterskab kun på 4*100meter (1937) og 8 km cross for hold (1961). Derudover fik klubben inget individuelt DM; 1892-93, 1895, 1900, 1903, 1969, 1979-82, 1985-87. Bare 15 ud af 116 år uden mindst et individuelt DM.

Bøger

• KIF 100 Aar - Københavns Idrætsforening 24. oktober 1992. Udgivet i anledning af Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæum 24. oktober 1992.
• Dansk Sportsleksikon udgivet i samarbejde med Dansk Idræts-Forbund. Redaktion Axel Lundqvist Andersen og Jørgen Budtz-Jørgensen. Bind 1 og 2. Standard-forlaget 1944
• Nordisk Familjeboks Sportlexikon - uppslagsverk för sport, gymnastik och friluftsliv. Band I-VI. Nordisk Familjeboks Förlags Aktiebolag, Stockholm Klara Civiltryckeri AB 1938.

Se også

• Kategori:Atleter fra Københavns IF

Eksterne kilder/henvisninger

• Københavns Idræts Forenings hjemmeside
• Dansk Atletik Forbunds KIF statistik

• En blomst sprang ud 1. udgave 2004, 179 sider. Redaktion: Peter Bistrup, Per Kold Larsen og Morten Lasse Møller Opsætning og layout: Dorthe Boye ISBN 87-9900-92-1-8 (PDF)

Kilder

• DAF i tal; DM 1928
• Denmark - Olympics at Sports-Reference.com