Eskatologi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Adding {{Commonscat|Eschatology}}; kosmetiske ændringer
m robot Ændrer: ro:Eshatologie
Linje 49: Linje 49:
[[pl:Eschatologia]]
[[pl:Eschatologia]]
[[pt:Escatologia]]
[[pt:Escatologia]]
[[ro:Escatologie]]
[[ro:Eshatologie]]
[[ru:Эсхатология]]
[[ru:Эсхатология]]
[[sk:Eschatológia]]
[[sk:Eschatológia]]

Versionen fra 21. mar. 2009, 21:12

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste ting", verdens undergang og den yderste dom. Religiøse bevægelser, hvor der lægges særlig vægt på eskatologiske forestillinger, kaldes millenaristiske.

Eskatologi i kristendommen

Bibelen bygger på en lineær historieforståelse som skrider frem mod et mål (i modsætning til en cyklisk forståelse). Gud styrer historien mod den endelige opfyldelse af den hensigt, han har med hele sin skabning. Den bibelske eskatologi er altså ikke begrænset til at dreje sig om det enkelte menneskes skæbne; den er optaget af hele verdenshistoriens opfyldelse, som alle Guds frelseshandlinger i historien er rettet mod.

Den kristne kirke lever imellem det allerede opfyldte mål, nemlig Jesu død og opstandelse, og den fremtidige opfyldelse af målet, begivenhederne i de sidste tider ved Jesu genkomst. Der er beretninger med eskatologisk indhold i Det Nye Testamente i bl.a. Mattæusevangeliet, kapitel 24 og 25 og i Johannes' Åbenbaring.

Typisk for den bibelske eskatologi er, at beretningerne er komplicerede intertekstuelle konstruktioner – f.eks. er Mattæusevangeliets eskatologi baseret på Daniels Bog, der selv benytter andre gammeltestamentlige tekster, f.eks. Zakarias' Bog, Jeremias' Bog og Esajas' Bog.

Eskatologi i nordisk mytologi

Den nordiske mytologi rummer en ekskatologisk vision kendt som Ragnarok i det oldislandske kvad Völuspá (vølvens spådom), og i Snorre Sturlassons rammefortælling Gylfaginning.

Eskatologi i andre religioner

Amerikansk naturreligion

Blandt den oprindelige befolkning i Amerika, indianerne findes flere eskatalogier. De fleste er ikke særlig eksplicitte omkring tidpunkt eller konkrete begivenheder. I flere af disse eskatologiske beretninger deltager antropomorficerede dyr, forfædre/krigere og "store hvide mænd". Se fx Åndedans.

Kilder/Eksterne henvisninger