Ladegårdsåen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Kommentar flyttet til sikussionsside - Fjerner version 2960561 af Special:Contributions/77.215.47.89 (Brugerdiskussion:77.215.47.89)
Rasmus81 (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:
'''Ladegårdsåen''' er en [[å]], der løber fra [[Damhus Sø|Damhussøen]] under [[København]]s gader og munder ud i [[Søerne|Peblinge Sø]]. Den er ukendt for de fleste, da den fra [[1897]] og frem blev lagt i rør. Ladegårdsåens vand kommer bl.a. fra den opdæmmede Damhussøen, der ligger 3 meter højere end søerne i København.
'''Ladegårdsåen''' er en [[å]], der løber fra [[Damhus Sø|Damhussøen]] under [[København]]s gader og munder ud i [[Søerne|Peblinge Sø]]. Den er ukendt for de fleste, da den fra [[1897]] og frem blev lagt i rør. Ladegårdsåens vand kommer bl.a. fra den opdæmmede Damhussøen, der ligger 3 meter højere end søerne i København.


Ladegårdsåen løber fra Damhussøens nordøstlige ende langs grøndalen forbi [[Flintholm Station|Flintholm]] og [[Grøndal Station]], her kendtes den også som '''Grøndalsåen'''. Ved [[Fuglebakken Station]] drejer den af og møder [[Lygteåen]], der kommer fra [[Utterslev Mose]] og [[Emdrup Sø]] (tidligere fra den nu udtørrede ''Lersø'') i nord. Lygteåen har givet navn til vejen Lygten ved [[Nørrebro Station]]. Derfra løber Ladegårdsåen ind under Borups Alle, hvor den følger Ågade og Åboulevarden ind til [[Søerne]], hvor den løber ud i Peblingesøen ved Søpavillonen. Fra søerne afledes overskydende vand i rør til [[Østre Anlæg]] og derfra videre til kastelgraven ved [[Kastellet]] for endelig at løbe ud ved [[Langelinie]].
Ladegårdsåen løber fra Damhussøens nordøstlige ende langs grøndalen forbi [[Flintholm Station|Flintholm]] og [[Grøndal Station]], her kendtes den også som '''Grøndalsåen'''. Ved [[Fuglebakken Station]] drejer den af og møder [[Lygteåen]], der kommer fra [[Utterslev Mose]] og [[Emdrup Sø]] (tidligere fra den nu udtørrede ''Lersø'') i nord. Lygteåen har givet navn til vejen Lygten ved [[Nørrebro Station]]. Derfra løber Ladegårdsåen ind under Borups Alle, hvor den følger Ågade og Åboulevarden ind til [[Søerne]], hvor den løber ud i Peblingesøen ved Søpavillonen. Fra søerne afledes overskydende vand i rør til [[Østre Anlæg (København)|Østre Anlæg]] og derfra videre til kastelgraven ved [[Kastellet]] for endelig at løbe ud ved [[Langelinie]]. Ved Østre anlæg kan man se vandet løbe ud i den sydligste af de små søer.


Fra Ladegårdsåen udgik udstikker vandløbet [[Rosenåen (Frederiksberg)|Rosenåen]], hvis løb gik igennem [[Frederiksberg]] omkring Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé og mundede ud i [[Kalvebod Strand]].
Fra Ladegårdsåen udgik udstikker vandløbet [[Rosenåen (Frederiksberg)|Rosenåen]], hvis løb gik igennem [[Frederiksberg]] omkring Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé og mundede ud i [[Kalvebod Strand]].

Versionen fra 22. mar. 2009, 18:38

Ladegårdsåen ses her hvor den stadig udækket lå i midten af vejen. Ladegården ses til venstre i billedet. Fotografi fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Ladegårdsåen er en å, der løber fra Damhussøen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. Den er ukendt for de fleste, da den fra 1897 og frem blev lagt i rør. Ladegårdsåens vand kommer bl.a. fra den opdæmmede Damhussøen, der ligger 3 meter højere end søerne i København.

Ladegårdsåen løber fra Damhussøens nordøstlige ende langs grøndalen forbi Flintholm og Grøndal Station, her kendtes den også som Grøndalsåen. Ved Fuglebakken Station drejer den af og møder Lygteåen, der kommer fra Utterslev Mose og Emdrup Sø (tidligere fra den nu udtørrede Lersø) i nord. Lygteåen har givet navn til vejen Lygten ved Nørrebro Station. Derfra løber Ladegårdsåen ind under Borups Alle, hvor den følger Ågade og Åboulevarden ind til Søerne, hvor den løber ud i Peblingesøen ved Søpavillonen. Fra søerne afledes overskydende vand i rør til Østre Anlæg og derfra videre til kastelgraven ved Kastellet for endelig at løbe ud ved Langelinie. Ved Østre anlæg kan man se vandet løbe ud i den sydligste af de små søer.

Fra Ladegårdsåen udgik udstikker vandløbet Rosenåen, hvis løb gik igennem Frederiksberg omkring Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé og mundede ud i Kalvebod Strand.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Ladegården

Ladegårdsåen var opkaldt efter Ladegården, som Christian 4. lod bygge i 1620 som avlsgård. Den lå cirka der, hvor Radiohuset i dag ligger. Ladegårdsåen forsynede byen med drikkevand i gammel tid, og den sørgede for at holde søerne med vand, hvilket den stadig gør den dag i dag. I 1897 blev strækningen Søerne – Bülowsvej lagt i rør under den nye gade Åboulevarden, og i 1914 fulgte strækningen Bülowsvej – Jagtvej. Den sidste rørlægning fandt sted i 1962 og omfattede strækningen Jagtvej-Kronprinsesse Sofies Vej.

I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede gader, men der har på det seneste været ytret ønske fra lokale Nørrebro-beboere om at lægge åen fri igen, ligesom det f.eks. er sket i Århus med Århus Å.

Vidste du at?

  • I 1812 druknede 4 mennesker fra et bryllupsselskab i en tragisk ulykke, da deres hestevogn faldt i Ladegårdsåen.
  • En spids sten til at måle vandstanden i åen står den dag i dag på Åboulevarden.