H.C. Andersens træstillads

Svend Erik Georg Larsen 23. mar 2009, 13:34 (CET)(Omdirigeret fra H.C. Andersens træstillads.) ændres til H.C. Andersen familiekrønike Gå til: navigation, søg H.C. Andersen skrev i alt tre selvbiografier, og på første side havde familiekrøniken en fremtrædende plads, hvor eventyrdigteren samme sted beskriver sin egen ”fødselsberetning”. En bizar historie om et træstillads, der kort forinden havde båret ligkisten med en nylig afdød grev Trampe, for derefter at være købt af skomageren og tømret sammen til et skomagerværksted og en brudeseng. Hvori ”laa den 2 April 1805 et levende grædende Barn, det var mig Hans Christian Andersen”.

Med rette har alle fremtrædende HCA-forskere draget tvivl om denne histories sandfærdighed, og f.eks. har forfatteren H. Topsøe-Jensen i sin udgave af H.C. Andersens erindringer ”Mit Livs Eventyr” påvist, at HCA ved sin fødsel ikke kunnet ha’ ligget i denne seng. Men HCA har intet sted i sine livserindringer nævnt at være født i samme seng, men har som barn i ”familiens skød” givet erhvervet sig en viden, som her er genfortalt som skomagerfamiliens krønike: Et træstillads, som siden dannede arnestedet for dbarndomshjemmet og digteren selv. At nævnte træstillads uden tvivl var ganske identisk med samme træværk, som førhen havde båret den grevelige ”Liigbåre”, annonceret til salg af Hattemager Dorch i en Odense Avis den 17.sept.1807, vil fremgå af efterfølgende.

H.C. Andersens beskrivelse

H.C. Andersen skrev i alt tre selvbiografier, og på den første side havde familiekrøniken en fremtrædende plads. Især en næsten identisk fortalt historie on et "Træ-Stillads". I selvbiografien Mit Livs Eventyr lyder historien:

”1805 levede i Odense i én lille fattig Stue et nygift Par, der holdt uendeligt meget af hinanden, en ung Skomager med sin Kone, han, næppe to og tyve År, et forunderligt begavet Menneske, en ægte poetisk Natur, hun, nogle År ældre, uvidende om Verden og Livet, men fuld af Hjerte. Nylig var Manden blevet "Frimester" og havde selv tømret sammen sit Skomagerværksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Træ-Stilladset, der kort forinden havde baaret Ligkisten af en nylig afdød Grev Trampe, som laae udstillet på Parade; de sorte Klædes Lister, der endnu sad på Sengestedet, var en Erindring herom, Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen".

Også den tidligere udgave med titlen, ”Mit Livs Eventyr uden Digtning” udgivet i året 1847 indeholdt førnævnte ”fødselsberetning” identisk med teksten i ”Mit Livs Eventyr” fra 1855. Men forfatteren Jens Jørgensen, som i 1987 udgav sin sin bog ”H.C. Andersen – En sand Myte”, hvori forfatteren postulerede Chr.8 og Elise Ahlefeldt som henholdsvis fader og moder til H.C.A., gjorde samtidigt i sin bog opmærksom på, at teksten i en oprindelig ”Levnedsbog”, var noget anderledes formuleret.

Denne ”Levnedsbog”, skrevet af H.C.A. som 27årig, og af digteren ikke tiltænkt offentlig udgivelse, blev af Prof. Brix opdaget i den ”abrahamske” samling, for derefter at blive offentliggjort i året 1926. ”Levnedsbogen” blev skrevet af den 27årige digter i året 1832, og indeholdt ligeledes fortællingen om det grevelige Træ -Stillads, brudesengen m. m., identisk med de senere udgaver fra 1847 og 1855, men dog med den noget ændrede tekst, at: ”Hvor Liget paraderede riigt, laa Aaret efter (den 2den April), fattig, men levende, en nyfødt Poet, -----”

Forfatteren Jens Jørgensen bemærker derfor ganske rigtigt i sin bog, at nævnte Træ-Stillads, hvis sidstnævnte skal stå til troende, må have været til rådighed allerede i året 1804, og konkluderer derfor, at der af digteren, hverken i den oprindelige ”Levnedsbog” fra 1832, i” fra 1847 eller i udgivelsen fra 1855, overhovedet intet er oplyst om digterens fødselsdato eller fødested, og at historien alene havde til formål, alt skjule alt om fødsel, både tid og sted.

Da heller ingen Grev Trampe er afgået ved døden i Odense indenfor nævnte tidspunkt 1805-1806, har det derfor entydigt været diverse forskeres opfattelse, at den besynderlige historie om Træ-Stilladset, blev bedømt som utroværdig og ren og skær digtning.

Forfatteren Topsøe-Jensen kunne derfor i sin bog om HCA skrive, at HCA måtte have fået sin viden om frynser, ligklæde og ligbåre gennem en annonce i en Odense-avis, hvor en hattemager Dorch den 17. sept. 1807 udbød salget af nævnte effekter. Ligedan skulle grevens navn ifølge Topsøe-Jensen først senere være indskrevet i ”Mit Livs Eventyr”, alene pga. Hans Christians barnlige interesse for en velkendt greves særlige berømmelse. Derved skulle den digteriske historie om ”sorte Klædeslister og Ligkiste behængt med Flor og Candelabrer være opstået.

Som toårig har HCA dog næppe være bekendt med nævnte avisannonce. Men det omtalte træstillads har sikkert været et oplagt samtaleemne i barndomshjemmet, og HCA har uden tvivl gennem sin opvækst i skomagerfamiliens skød erhvervet sig en viden, som sluttelig kunne erindres i form af en familiekrønike.

At samme grev Adam Frederik Trampe, tidligere greve til Løgismose på Vestfyn, samme år 1807, havde taget sit eget liv på Sjælland i Vedbæk, var samtlige forskere nok bekendt med. Ligeledes at der i kirkebogen i Søllerød Kirke d. 27. juni.1807 var anført, at ”hr. Greve Adam Trampe på Nærumgaard skudt ned af uheldigt selvskud med Pistol”.

Men af teksten i Søllerød Kirkebog fremgår dog kun, at greven døde den 27.juni 1807 og intet om en jordfæstelse, således som Topsøe-Jensen har anført i sin bog om HCA. Formodentlig som en potentiel følgeslutning.

En e-mail af 6.nov.2006 fra Søllerød Museum vil imidlertid afsløre, at en kritisabel og uheldig ejendomshandel var den egentlige årsag til grevens selvmord, at det ikke ud fra kirkebogen kan eftervises, at en jordfæstelse har fundet sted i Søllerød, uagtet at det dog anføres, at det ikke er sædvane, at kirkebogen ved begravelse andet sted ville blive påført i Søllerød Kirkebog. Men da kirke-bøger dengang fungerede som statens forlængede arm og regelret bevidnede borgeres ind- og udgang, såvel ved flytning, død og begravelse i kirkesognet, giver den særprægede tekst i Søllerød Kirkebog netop udtryk for en prekær situation. Hvorfor Grev Trampe som følge heraf og efter sædvane blev indført i kirkebogen som en (fraflyttet) afdød person.

Det grevelige selvmord har nemlig uomtvisteligt været en betænkelig sag for kirke og menighed, idet en datidig speciel vedtagen lov vedr. selvmord, (afskaffet i året 1867) netop fraholdt ”skyldige” selvmordere fra at blive begravet fra kirke eller i indviet jord. Derfor synes muligheden for en alternativ løsning for alle implicerede parter i Vedbæk, inkl. præst og degn, alene at have været, at slægt og gode venner skyndsomst fragtede grev Stampe hjem til familien på Klingenberg i Odense, for her uden ståhej at bringe den afdøde standsmæssigt i jorden.

Effekterne fra ligfærden er derefter sat til salg hos hattemager Dorch, den selv samme hattemager, som i 1805 stod fadder ved dåben af HCA, medens resterne, et træstillads, formodentlig hjælpsomt bistået af andre implicerede ved samme dåbshandling, er blevet overdraget til skomagerfamilien. At stilladset, som oplyst af historien, skulle være købt og betalt, er nok en sandhed med modifikationer.

Om tidspunktet for familiens indflytning i barndomshjemmet på adressen Klingenberg 646, nu Munkemøllestræde i Odense, har været digteren bekendt, må stå hen i det uvisse. Men historien om ”Træ-Stilladset”, fastholdt af HCA næsten som en skabelsesberetning, kunne tyde på, at skomagerfamilien først i året 1807 har været samlet på nævnte adresse. I den ”lille fattige stue”. Med tilhørende køkken.

Om tidspunktet for familiens indflytning i barndomshjemmet på adressen Klingenberg 646, nu Munkemøllestræde i Odense, har været digteren bekendt, må stå hen i det uvisse. Men historien om ”Træ-Stilladset”, fastholdt af HCA næsten som en skabelsesberetning, kunne tyde på, at Skomagerfamilien først i året 1807 har været samlet på nævnte adresse. I den ”lille fattige stue”. Med tilhørende køkken..

Og når digteren fravælger sin noget kryptiske datering i den oprindelige ”Levnedsbog: ”laa Året efter (den 2den April), fattig. men levende, en nyfødt Poet”, for i egne udgivne selvbiografier, at skrive:

"Istedet for det grevelige Liig, laa her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen"

har HCA her sluttelig vægtet sin familiekrønike, og fastholdt træstilladset som digterens sande arnested.

Eksterne kilder og henvisninger

• Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen – En sand Myte.
• H. Topsøe-Jensen's noter og henvisninger i bogen H.C. Andersen (1996). Mit Livs Eventyr. Gyldendal. ISBN 87-00-24708. Side 380
• Claus Mechlenborg. "Døden for egen hånd", Kristeligt Dagblad, 15. marts 2006.
• E-mail af 6.nov.2006 fra Søllerød Museum til Svend Erik Georg Larsen: Brev af 3.nov.2008 fra Niels Oxenvad.
• Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen – En sand Myte.

Til orientering kan her tilføjes hvad kommitteret ved HCA-Centret i Odense Niels Oxenvad skriver i et svarbrev af 23.okt.2008 til Svend Erik Georg Larsen, omhandlende HCA’s herkomst og familiekrøniken: ”Kan vi ikke blive enige om herkomsten (HCA), kan vi godt blive det om ”træstilladset”. Der er for mig ingen tvivl om, at HCA dér videregiver en viden, som han har fået i ”familiens skød”. Hvordan så end katafalken er kommet til Odense – eller om den er blevet fremstillet og brugt, i Odense, hvem ved ?. HCA brugte i 1819 tiden fra lørdag eftermiddag til mandag morgen/formiddag på rejsen Odense København, men han rejste med dagvogn, som havde talrige stop undervejs. Katafalken må i givet tilfælde været transporteret med ”privatvogn”, hvis den overhovedet har foretaget den rejse, jf. ovenfor.”