Slup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Har ændre henvisningen til en mere relavant hjemmeside. og til føjet lidt.
m sprog
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Sorvagur, faroe islands, football field.jpg|thumb|360px|right|Fodboldbane i [[Sørvágur]], Færøerne, i forgrunden en slup.]]
[[Billede:Sorvagur, faroe islands, football field.jpg|thumb|360px|right|Fodboldbane i [[Sørvágur]], Færøerne, i forgrunden en slup.]]
En '''slup''' et en-mastet [[sejlskib]], med én, to-delt mast. Den kan både ha en permanent og en ikke permanent. Den ikke permanente [[klyverbom]] kan tags ind på dæk så den ikke fylder så meget dette ses blandt andet på bergens slupen. Storsejls Bommen går ud over hækken. Slup er betegnelsen for riggen. Ved en Danmarksslup er det dog skroget bestemmer at det er en danmarks efter som det område den har sejle i gør at skrovet skal udformes anderledes. <ref>[http://www.sluppenruth.dk Danmarks Slup Ejet af Nationalmuseet</ref>.
En '''slup''' et en-mastet [[sejlskib]], med én, to-delt mast. Den kan både have en permanent og en ikke permanent [[mast]]. Den ikke permanente mast, [[klyverbom]] kan tages ind på dækket, så den ikke fylder så meget. Dette ses blandt andet på bergens slupen. Storsejls Bommen går ud over hækken. Slup er betegnelsen for riggen. Ved en Danmarksslup er det dog skroget bestemmer at det er en danmarks efter som det område den har sejle i gør at skrovet skal udformes anderledes. <ref>[http://www.sluppenruth.dk Danmarks slup ejet af Nationalmuseet</ref>.
De fleste slupper var fragtskibe
De fleste slupper var fragtskibe



Versionen fra 24. mar. 2009, 20:01

Fodboldbane i Sørvágur, Færøerne, i forgrunden en slup.

En slup et en-mastet sejlskib, med én, to-delt mast. Den kan både have en permanent og en ikke permanent mast. Den ikke permanente mast, klyverbom kan tages ind på dækket, så den ikke fylder så meget. Dette ses blandt andet på bergens slupen. Storsejls Bommen går ud over hækken. Slup er betegnelsen for riggen. Ved en Danmarksslup er det dog skroget bestemmer at det er en danmarks efter som det område den har sejle i gør at skrovet skal udformes anderledes. [1]. De fleste slupper var fragtskibe

  • Undermast
  • Topstang
  • Bom

Forrest er der en jæger eller jib. Topsejlet er ligesom jægeren et letvejrssejl og er der for at en lettere dug samlet giver de ca 2-3 knob. Klyveren bliver sat flyvende. Det vil sige at de bliver sat fra dækket og halet ud til klyverbomsnokken. Eftersom sluppen har meget sejl agtenfor masten skal der bæres en klyver indtil storm. Derfor er der mindst 3 klyvere og de benævnes storklyver, mellemklyver, og stormklyver.

Foken kan rebes 2-3 reb. Storsejlet kan rebes så meget, at der er balance mellem foken og storen alene. Dette bruges i storm.

Slup bruges også i den sømilitære terminologi og er her det et hurtigtsejlende fartøj med et kanondæk. Her er det ikke bestemt, at der skal være en mast.

Kilder

  1. ^ [http://www.sluppenruth.dk Danmarks slup ejet af Nationalmuseet