Sygepleje: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SilvonenBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: et:Õendus
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: el:Νοσηλευτική
Linje 19: Linje 19:
[[ca:Infermeria]]
[[ca:Infermeria]]
[[de:Gesundheits- und Krankenpflege]]
[[de:Gesundheits- und Krankenpflege]]
[[el:Νοσηλευτική]]
[[en:Nursing]]
[[en:Nursing]]
[[es:Enfermería]]
[[es:Enfermería]]

Versionen fra 26. mar. 2009, 00:31

Denne artikel handler om den humane (menneskerelaterede) sygepleje. For artiklen om den veterinære (dyrerelaterede) sygepleje, se Veterinærsygepleje.


Sygepleje er, som ordet siger, kunsten at pleje de(n) syge. Dette er gennem alle tider (frem til og med i dag) blevet varetaget af enhver, der har kunnet yde assistance til en syg eller tilskadekommen. Typisk er dette hverv tilfaldet husstandens kvinder, om end man gennem tiden også har kunnet hente hjælp hos alt fra kloge koner til munke og nonner. Indtil for relativt nylig blev evnen til at yde sygepleje anset, i den vestlige verden, som værende en medfødt, kvindelig evne; det var ikke nødvendigvis noget, kvinder skulle oplæres i, da det lå i deres natur. Til visse tider har man endda haft holdninger til, at sygepleje udelukkende var en kvindelig egenskab, og således noget, mænd var ude af stand til at udføre.

I nyere tid har sygeplejersker etableret sig som selvstændigt fag, om end sygepleje reelt stadig kan siges at udføres af enhver, der plejer en syg, f.eks. moderen, der plejer sit syge barn. Sygeplejeopgaver i Sundhedssektoren i dag udføres af mange forskellige faggrupper, som foruden sygeplejersker tæller social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygehjælpere m.fl.

I dag associeres sygepleje ofte med omsorg; de to ord opfattes ikke sjældent som synonymer. Dette er imidlertid ikke en korrekt tolkning; sygepleje er mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken sygeplejeteoretisk vinkel, man ser det fra, kan sygepleje have mange forskellige aspekter, herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter.

Sygepleje må adskilles fra lægegerningen. En læges primære funktion er at helbrede den syge eller tilskadekomne, mens sygeplejerskens primære funktion er at pleje og yde omsorg før, under og efter behandling finder sted. Populært kan det siges, at lægens gerning ophører med fraværet af sygdom, mens sygeplejen dækker alle de aspekter af menneskets eksistens, hvor patienten (eller dennes pårørende/omgivelser) har brug for støtte eller hjælp; således kan sygepleje fokusere på meget andet end sygdom.