Hvidgran

Hvid-Gran
Hvid-Gran (Picea glauca).
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Pinophytina (Nøgenfrøede)
Klasse	Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden	Pinales (Gran-ordenen)
Familie	Pinaceae (Gran-familien)
Slægt	Picea (Gran)
Art	Picea glauca
Hjælp til læsning af taksobokse

Hvid-Gran (Picea glauca) er et mellemstort, stedsegrønt træ med en opret, kegleformet, men senere noget afrundet krone. Barken er først blank og let røddugget. Senere bliver den rødligt grå og svagt opsprækkende. Gamle grene og stammer kan få en violetgrå bark med runde plader. Knopperne er lyst orangebrune og regelmæssigt ægformede. Nålene er fremadrettede og står næsten alle sammen op over skuddet. De er runde i tværsnit og bærer hvide striber på alle sider. Grundfarven er blågrøn. Koglen er forholdsvis lille og blød at føle på. Den er rødbrun med konvekse skæl. Frøene modner godt og kan spire i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er højtliggende og fladt udbredt. Arten er følsom over for rodfordærver.

Størrelse

20 x 8 m (30 x 15 cm/år)

Hjemsted

Hvid-Gran er pionertræ og danner skovgrænse overalt i Canada og Alaska. Ved Labradors nordgrænse findes Grønlandsk Røn, Sort-Gran og Laric laricina sammen med Hvidgran. Hvid-Gran er indført ved forsøg siden 1974 i Sydvestgrønland, hvor den tilsyneladende trives godt.

Anvendelse

Den tåler ikke skygge, men megen vind, og den er modstandsdygtig overfor frost og saltnedslag. Kravene til jordbunden er meget små. Hvid-Gran anvendes til læplantninger, hvor den trives bedst alene. Gentilplantning efter Gran-slægten (Picea) frarådes på grund af faren for svampeangreb (rodfordærver).

Sorter

• 'Alberta Globe'
• 'Blue Wonder'
• 'Laurin'
• Pindsvine-Gran ('Echiniformis')
• Sukkertop-Gran ('Conica')
• 'Sanders Blue'
• 'Zuckerhut'

Kilde

• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger