L.O.C.: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 9: Linje 9:
Sammen med Chadi Abdul-Karim ([[C.A.K.]]) dannede L.O.C. gruppen Alzheimer Klinikken i midthalvfemserne.
Sammen med Chadi Abdul-Karim ([[C.A.K.]]) dannede L.O.C. gruppen Alzheimer Klinikken i midthalvfemserne.
Genremæssigt befandt gruppen sig på den beskidte side af Westcoast, inspireret af [[N.W.A.]], [[Eazy-E]] og [[Above The Law]].
Genremæssigt befandt gruppen sig på den beskidte side af Westcoast, inspireret af [[N.W.A.]], [[Eazy-E]] og [[Above The Law]].
Tekstmæssigt omhandlede numre druk, beefs og Århus V.
Tekstmæssigt omhandlede numrene druk, beefs og Århus V.
Gruppen udgav i 1997 demobåndet [[Respekten Stinker]], der var finansieret af Nicholas Monk, som var indehaver af en streetwear forretning i Århus.
Gruppen udgav i 1997 demobåndet [[Respekten Stinker]], der var finansieret af Nicholas Monk, som var indehaver af en streetwear forretning i Århus.
Med Respekten Stinker lykkedes det duoen at få omtale i bl.a. Gaffa. Det var [[Michael CUP]], som på det tidspunkt var hiphopskribent på bladet, der anmeldte demobåndet.
Med Respekten Stinker lykkedes det duoen at få omtale i bl.a. Gaffa. Det var [[Michael CUP]], som på det tidspunkt var hiphopskribent på bladet, der anmeldte demobåndet.

Versionen fra 4. apr. 2009, 20:46

Liam O'Connor (født 10. juli 1979 i Århus i Danmark) bedre kendt under kunstnernavnet L.O.C. er en dansk rapper og hiphopper.

Historie

Liam Nygaard O'Connor, der er søn af danske Susan Nygaard O'Connor og irske Dermot O'Connor, er født og opvokset i Århus Vest. Faderen var lastbilbilchauffør, og moderen arbejdede i en boghandel i Århus, hvor familien boede. Han kommer i øjeblikket sammen med Christiane Schaumburg-Müller.[1]

Alzheimer Klinikken

Sammen med Chadi Abdul-Karim (C.A.K.) dannede L.O.C. gruppen Alzheimer Klinikken i midthalvfemserne. Genremæssigt befandt gruppen sig på den beskidte side af Westcoast, inspireret af N.W.A., Eazy-E og Above The Law. Tekstmæssigt omhandlede numrene druk, beefs og Århus V. Gruppen udgav i 1997 demobåndet Respekten Stinker, der var finansieret af Nicholas Monk, som var indehaver af en streetwear forretning i Århus. Med Respekten Stinker lykkedes det duoen at få omtale i bl.a. Gaffa. Det var Michael CUP, som på det tidspunkt var hiphopskribent på bladet, der anmeldte demobåndet. Efter at have solgt ca. 500 eksemplarer af båndet, blev endnu et optryk lavet og denne gang var det hiphopdistributionsselskabet Fab K, der stod bag udgivelsen. Omtalen og et par spillejobs, vakte tilsyneladende interesse for gruppen hos andre rappere. Blandt andre så Jokeren fra Den Gale Pose et potentiale i de to rappere. Det førte til et væld af gæsteoptrædender, der startede på nummeret Møgbeskidt Køter fra Alzheimer Klinikkens andet udspil Første Træk. Den selvfinansierede cd Første Træk udkom i 1998 og er måske mest kendt for diss-tracket Horeunger, der rakkede ned på den århusiansk baserede rapgruppe Kongehuset med Henning Winther i front. Alzheimer Klinikken samarbejdede til dagligt med rapperne U$O og Mark Merek. Et samarbejde, der udmundede i skabelsen af en ny rapgruppe.

B.A.N.G.E.R.S.

Efter Alzheimer-Klinikkens to medlemmer gik hver til sig, begyndte L.O.C. at arbejde sammen med den ligeledes århusiansk fødte rapper U$O (Ausamah Saed), dj'en DJ Rescue samt N.I.S (Marc Johnson). Samarbejdet kaldte de for B.A.N.G.E.R.S., og det viste sig at blive meget succesfuldt. Gruppens første udspil blev en whitelabel EP kaldet "V.I.P.", og den blev udgivet i samarbejde med det århusianske selskab "Mangel På Ilt." EP'en anses i dag for et værdifuldt samlerobjekt, da den udelukkende blev trykt i 300 eksemplarer og ikke siden er genoptrykt. Kun titelnummeret "V.I.P." er genudgivet på L.O.C.'s mixtape-udgivelse "Nyt fra vestfronten" fra 2007.

B.A.N.G.E.R.S. er aldrig gået definitivt i opløsning, selvom gruppen ikke længere laver plader sammen. Dog kommer de tre rappere ofte med referencer til "de gode gamle B.A.N.G.E.R.S.-dage" som U$O bl.a. kalder dem i sin speak på L.O.C.'s Nyt fra vestfronten, ligesom de også ofte gæsteoptræder på hinandens plader og til koncerter.

F.I.P. og solo-trilogien

Efter tiden med B.A.N.G.E.R.S. gik L.O.C.'s næste tre år primært med features på udgivelser fra bl.a. Den Gale Pose, Tabu Records, Cas og U$O. I denne tid knyttede L.O.C. stærke kontakter til Albertslund-gruppen Suspekt med producer-teamet Rune Rask og Troo.L.S. Sammen med Suspekt og U$O dannede L.O.C. cliquen F.I.P. eller F.I.P.G.C. (Full Impact Productions Gangster Clique), som de alle den dag i dag holder ved.

Med F.I.P. i ryggen gik Liam i gang med at lave sin solo-trilogi, hvis første to album stort set udelukkende er produceret af Rune Rask og Troo.L.S. I 2001 var det første album klar under titlen Dominologi. Albummet bragte L.O.C. yderligere i det folkelige søgelys, da hans to første hitsingler ramte radioen. Det drejede sig om numrene Absinthe og Drik din hjerne ud.

I 2003 udkom L.O.C.'s andet solo-udspil Inkarneret og det blev til fire singler fra pladen, der alle fandt deres vej til radioen, Pop Det Du Har (Jeg Er Så Nar'lig), De Bitches, Undskyld og Hvem.

Hans tredje album i trilogien udkom i 2005 under titlen Cassiopeia. Første single ramte radioen, og den bar titlen Frk. Escobar. De efterfølgende singler var numrene De Sidste Tider, Du Gør Mig og Få Din Flask' På. I 2005 blev Cassiopeia genudgivet i en limited edition med bonusnumrene Få Din Flask' På remix feat. Suspekt, Mig og min paranoia samt Din eneste ene (indspilet i samarbejde med DRs symfoniorkester).

Efter solo-trilogien

I 2007 udgav L.O.C. som nævnt et selvfinancieret mixtape bærende titlen Nyt fra Vestfronten. På denne plade fortolker L.O.C. nogle af dansk raps mest kendte og hyldede numre af kunstnere som Malk de Koijn og MC Clemens.

Som aktiv musiker har L.O.C. udover sine 3 soloudspil gæstet en del plader.

I foråret 2007 optrådte han på singlen Ingen Diskussion sammen med sine tidligere B.A.N.G.E.R.S. kammerater Marc Johnson og U$O.

I sommeren 2007 på Roskilde Festivalen spillede han sammen med Nephew som backup på Nephews egen sang Hospital, som han også spillede sammen med Nephew i 2008 til Skive Beach Party.

Hans fjerde plade med navnet Melankolia/XxxCouture udkom på Skt. Patricks dag (17. marts) 2008, og indtil videre er numrene XxxCouture, Hvorfor vil du ikk? og Superbia (feat. Simon Kvamm) blevet udsendt som singler. Pladen er en konceptplade delt i to EP'er med hver syv numre, der hver behandler en af katolicismens 7 dødssynder. På Melankolia-EP'en fortæller L.O.C. om, hvilken betydning dødssynderne har haft i hans eget liv, og hvordan de har påvirket og fordunklet hans handlen. På XxxCouture-EP'en giver L.O.C. udtryk for, hvordan han mener, at de syv dødssynder i vores samfund er blevet vendt til dyder. F.eks. hvordan man bliver nødt til at være grådig, hvis man skal være en god forretningsmand. Musikvideoerne til de tre singleudspil danner en historie med et afsluttet hele, og de er blevet forevist samlet i danske biografer ved specielle arrangementer.

D. 5 juni 2008 spillede L.O.C., som den første danske hiphopper nogensinde, på Orange Scene ved årets Roskilde Festival, en koncert, der siden er blevet kaldt "den største bedrift i dansk hiphop".

Ved uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris i september 2008, spillede L.O.C. en 40 minutter lang koncert i Operaen, hvor han bl.a. havde Bai-D, Orgi-E og det danske rockband Nephew med som gæsteoptrædende.

Diskografi

Features

Videografi

Filmografi

Noter

  1. ^ "L.O.C.: Kæreste med Christane Schaumburg-Müller, seoghoer.dk, 22. oktober 2008

Eksterne henvisninger