Kulstof-nanorør: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Flytter {{Commonscat}} til Eksterne henvisninger; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
[[Image:Kohlenstoffnanoroehre Animation.gif|thumb|left|200px||Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer [[kulstof]]atomer og stregerne mellem dem illustrerer [[kovalent]]e atombindinger.]]
[[Fil:Kohlenstoffnanoroehre Animation.gif|thumb|left|200px||Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer [[kulstof]]atomer og stregerne mellem dem illustrerer [[kovalent]]e atombindinger.]]
[[Image:Louie nanotube.jpg|thumb||330px|En elektronisk komponent kendt som en [[diode]] kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.]]
[[Fil:Louie nanotube.jpg|thumb||330px|En elektronisk komponent kendt som en [[diode]] kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.]]
'''Kulstof-nanorør''' ('''kulstofnanorør''', '''carbonnanorør''') er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder [[Buckyball]]s). Nanorørene er bemærkelsesværdigt stærke og kan lede [[elektrisk strøm]], enten som [[Elektrisk leder|leder]]e eller som [[halvleder]]e. De blev opdaget i [[1991]] af [[Sumio Iijima]].
'''Kulstof-nanorør''' ('''kulstofnanorør''', '''carbonnanorør''') er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder [[Buckyball]]s). Nanorørene er bemærkelsesværdigt stærke og kan lede [[elektrisk strøm]], enten som [[Elektrisk leder|ledere]] eller som [[halvleder]]e. De blev opdaget i [[1991]] af [[Sumio Iijima]].


Rørene fremstilles i mange størrelser, helt ned til 0,4 [[nanometer]] i diameter. Det er også muligt at producere nanorør inden i nanorør.
Rørene fremstilles i mange størrelser, helt ned til 0,4 [[nanometer]] i diameter. Det er også muligt at producere nanorør inden i nanorør.
Linje 7: Linje 7:
En elektronisk komponent kendt som en [[diode]] kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.
En elektronisk komponent kendt som en [[diode]] kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.


==Se også==
== Se også ==
*[[Kulstof]]
*[[Kulstof]]


==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Carbon nanotube}}
{{Commonscat|Carbon nanotube}}

*[http://www.nanovidensbank.dk/sw11030.asp Rørende enkel beskrivelse af de fantastiske kulstof-nanorør]
*[http://www.nanovidensbank.dk/sw11030.asp Rørende enkel beskrivelse af de fantastiske kulstof-nanorør]
*[http://physicsweb.org/articles/news/9/11/12/1 18 November 2005, Physics Web: Nanotubes beam out bright light] Citat: "... According to the team, this excitation mechanism is about 1000 times more efficient than the conventional recombination of independently injected electrons and holes..."
*[http://physicsweb.org/articles/news/9/11/12/1 18 November 2005, Physics Web: Nanotubes beam out bright light] Citat: "... According to the team, this excitation mechanism is about 1000 times more efficient than the conventional recombination of independently injected electrons and holes..."
*[http://www.nanotek.nu Nanotek.nu - et populærvidenskabeligt website om nanoteknologi og -videnskab, udviklet af Niels Bohr Institutet i samarbejde med Nano-Science Centeret på Københavns Universitet]
*[http://www.nanotek.nu Nanotek.nu - et populærvidenskabeligt website om nanoteknologi og -videnskab, udviklet af Niels Bohr Institutet i samarbejde med Nano-Science Centeret på Københavns Universitet]
*[http://www.sciencedaily.com/releases/2005/08/050814161945.htm 2005-08-15, Sciencedaily: Customized Y-shaped Carbon Nanotubes Can Compute] Citat: "...Y-shaped nanotubes behave as [[elektrisk kontakt|electronic switch]]es similar to conventional [[MOSFET|MOS (metal oxide semiconductor) transistors]]..."
*[http://www.sciencedaily.com/releases/2005/08/050814161945.htm 2005-08-15, Sciencedaily: Customized Y-shaped Carbon Nanotubes Can Compute] Citat: "...Y-shaped nanotubes behave as [[elektrisk kontakt|electronic switches]] similar to conventional [[MOSFET|MOS (metal oxide semiconductor) transistors]]..."
**[http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/294/5545/1317 Science Express on 4 October 2001: Logic Circuits with Carbon Nanotube Transistors]
**[http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/294/5545/1317 Science Express on 4 October 2001: Logic Circuits with Carbon Nanotube Transistors]


Linje 27: Linje 28:
[[fr:Nanotube]]
[[fr:Nanotube]]
[[it:Nanotubo di carbonio]]
[[it:Nanotubo di carbonio]]
[[ja:カーボンナノチューブ]]
[[ja:カーボンナノチューブ]]
[[pl:Nanorurka]]
[[pl:Nanorurka]]
[[pt:Nanotubo de Carbono]]
[[pt:Nanotubo de Carbono]]
[[ru:Углеродные нанотрубки]]
[[ru:Углеродные нанотрубки]]
[[sv:Nanorör]]
[[sv:Nanorör]]
[[zh:碳纳米管]]
[[zh:碳纳米管]]

Versionen fra 8. apr. 2009, 08:09

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger.
Fil:Louie nanotube.jpg
En elektronisk komponent kendt som en diode kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.

Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs). Nanorørene er bemærkelsesværdigt stærke og kan lede elektrisk strøm, enten som ledere eller som halvledere. De blev opdaget i 1991 af Sumio Iijima.

Rørene fremstilles i mange størrelser, helt ned til 0,4 nanometer i diameter. Det er også muligt at producere nanorør inden i nanorør.

En elektronisk komponent kendt som en diode kan laves ved sammenføjning af to kulstofnanorør med forskellige elektriske egenskaber.

Se også

Eksterne henvisninger