The Metropolitan Opera: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m linkfix
Linje 18: Linje 18:


=== Det nuværende operahus ===
=== Det nuværende operahus ===
[[Fil:Lincoln Center Twilight.jpg|thumb|right|The Metropolitan Opera (venstre) og koncerthuset ''Avery Fisher Hall'' (højre). Begge bygninger er en del af [[Lincoln Center]].]]
[[Fil:Lincoln Center Twilight.jpg|thumb|right|The Metropolitan Opera (venstre) og koncerthuset [[Avery Fisher Hall]] (højre). Begge bygninger er en del af [[Lincoln Center]].]]
The Metropolitan Operas nuværende hus, der rummer omtrent 4.000 siddepladser, er designet af arkitekten [[Wallace K. Harrison]]. Det nye operahus blev åbnet den [[16. september]] [[1966]] med en urpremiere: [[Samuel Barber]]s ''[[Antony and Cleopatra]]''. Bygningen er dækket med
The Metropolitan Operas nuværende hus, der rummer omtrent 4.000 siddepladser, er designet af arkitekten [[Wallace K. Harrison]]. Det nye operahus blev åbnet den [[16. september]] [[1966]] med en urpremiere: [[Samuel Barber]]s ''[[Antony and Cleopatra]]''. Bygningen er dækket med
hvid [[frådsten]] og den østlige facade kendetegnet ved fem ensformede buer. Lobbyen er dekoreret med to vægmalerier af [[Marc Chagall]]. Prosceniet måler 16,5 gange 16,5 meter. Scenetæppet er vævet af gulddamask og er det største scenetæppe i verden.
hvid [[frådsten]] og den østlige facade kendetegnet ved fem ensformede buer. Lobbyen er dekoreret med to vægmalerier af [[Marc Chagall]]. Prosceniet måler 16,5 gange 16,5 meter. Scenetæppet er vævet af gulddamask og er det største scenetæppe i verden.

Versionen fra 11. apr. 2009, 01:31

The Metropolitan Operas hovedindgang. Lobbyen er dekoreret med to vægmalerier af Marc Chagall.

The Metropolitan Opera (i daglig tale kaldet The Met) er et af verdens førende operahuse. Det ligger i New York City.

Operaen åbnedes i 1883 på hjørnet af Broadway og 39. gade. I september 1966 flyttede man til bedre faciliteter i Lincoln Center for the Performing Arts (ofte kaldet Lincoln Center).

Radiotransmissioner fra The Metropolitan Opera

The Metropolitan Opera.

The Metropolitan Opera er verdenskendt for sine direkte radiotransmissioner. En sæson varer normalt fra december til maj. Den første udsendelse fandt sted den 25. december 1931. Operaen, der blev opført, var Engelbert Humperdincks Hans og Grete (Hänsel und Gretel).

Den 7. december 1941 begyndte man at lave udsendelser lørdag eftermiddag, sponsoreret af Texaco. Operaen den dag var Mozarts Figaros bryllup (Le nozze di Figaro). Texacos sponsorat endte i 2004, da Texaco fusionerede med Chevron. Fra sæsonen 2005-2006 er det derfor overtaget af et andet selskab, Toll Brothers.

I de syv årtier, der er blevet sendt fra The Metropolitan Opera, har der kun været tre værter på udsendelserne. Den første var Milton Cross, der virkede fra den første udsendelse og til sin død i 1975. Han blev efterfulgt at Peter Allen, som gik på pension efter sæsonen 2003-2004. Derefter overtog Margaret Juntwait jobbet.

Hjemsteder

Det gamle operahus

The Metropolitan Operas første adresse.

The Metropolitan Operas første hjem var placeret mellem 39. og 40. gade på Broadway. Huset åbnede for publikum den 22. oktober 1883 med en opførelse af Faust. Huset var tegnet af J. Cleaveland Cady men blev ødelagt af en brand den 27. august 1892. Efter branden gennemgik bygningen en gennemgribende renovering. Imidlertid fandt man allerede bygningen for lille ved århundredeskiftet. Der blev gjort forsøg på at finde større lokaler (man overvejede at flytte til Rockefeller Center), men de stødte på grund af økonomiske årsager. Først i 1966 flyttede kompagniet til dets nuværende placering ved Lincoln Center. Den gamle bygning blev ikke fredet, men revet ned året efter, i 1967.

Det nuværende operahus

The Metropolitan Opera (venstre) og koncerthuset Avery Fisher Hall (højre). Begge bygninger er en del af Lincoln Center.

The Metropolitan Operas nuværende hus, der rummer omtrent 4.000 siddepladser, er designet af arkitekten Wallace K. Harrison. Det nye operahus blev åbnet den 16. september 1966 med en urpremiere: Samuel Barbers Antony and Cleopatra. Bygningen er dækket med hvid frådsten og den østlige facade kendetegnet ved fem ensformede buer. Lobbyen er dekoreret med to vægmalerier af Marc Chagall. Prosceniet måler 16,5 gange 16,5 meter. Scenetæppet er vævet af gulddamask og er det største scenetæppe i verden.

The Metropolitan Opera har et skiftende repertoire af store operaer og opfører hver uge syv forestillinger af fire til fem forskellige værker. Den avancerede sceneteknik letter udskiftningen fra aften til aften.

Eksterne links