Sankt Petri Kirke: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 12. apr. 2009, 02:02

Der findes andre kirker med dette navn, se Sankt Petri Kirke (flertydig).

Sankt Petri Kirke er den tysksprogede kirke midt i København. Kirken er den ældste bevarede i Københavns indre by. Tårnet, midterskibet og koret stammer fra det 15. århundrede. Den ligger på hjørnet af Nørregade og Sankt Pederstræde i Latinerkvarteret.

Historie

Kirken, som i starten var en af de fire katolske sognekirker, blev i år 1585 af kong Frederik II overdraget til den tysksprogede menighed i hovedstaden. Menigheden var sandsynligvis blevet grundlagt ti år tidligere.^{[kilde mangler]} Kirken var en samlingspunkt for Københavns politiske, økonomiske, kulturelle og militære elite, der, ligesom hoffet, først og fremmest benyttede sig af det tyske sprog. I gravkapellerne ligger der mange kendte personligheder, som f.eks. Ernst Henrich Berling og Johan Friedrich Struensee. Med 3-årskrigen 1848-1850 som et udtryk for den tiltagende spænding mellem danskere og tyskere, der var opstået i de forudgående årtier, mistede kirken sin særlige betydning og dermed medlemmer, anseelse og økonomisk styrke.

I 1805 blev det af hygiejniske grunde forbudt at begrave folk indendørs i kirkebygninger. I Sankt Petri er der en gravhvælving, hvor de døde ikke går i opløsning, og denne stod som en kuriositet tidligere altid åben. Forfatterinden Friederike Brun fortæller i sine erindringer fra 1824, Morgendrømmenes Sandhed, at hun som barn legede med et barnelig der havde ligget i hvælvingen i flere hundrede år. Brun var datter af kirkens præst, Balthasar Münter, men historien kendes ikke fra andre kilder. Imidlertid er det korrekt, at der i Sankt Petri er en gravhvælving, hvor de døde bevares. ^[1]

Arkitektur

Sankt Petri Kirke var i middelalderen viet til Sankt Peter og nævnes første gang i 1304, men er formodentlig grundlagt i 1200-tallet. Den første kirke brændte i 1380, men blev kort efter genopført. De ældste dele af den nuværende kirkebygning daterer sig til midten af 1400-tallet. Langhuset med tresidet afslutning indeholder dele af denne kirke fra omkring 1450, mens tårnets nederste afsnit er fra ca. 1500. Efter reformationen blev sognet nedlagt og bygningen benyttet som kanon- og klokkestøberi.

Sankt Petri blev derpå istandsat ved bygmesteren Hans van Steenwinckel den ældre, der fuldførte det påbegyndte tårn med en overetage med blændingsgavle, der imidlertid blev erstattet med et spir i 1600-tallet.

I løbet af samme århundrede blev kirken udvidet i to omgange. Christian IV skabte med tilføjelsen af et nordre sideskib (hvor orgelet er placeret i dag) i 1631 og et søndre sideskib (hvor hovedindgangen er i dag) i 1634 den korskirke, som igen i dag danner rammen om gudstjenesten. Allerede 60 år senere var denne bygning imidlertid ikke stor nok til menigheden, og under Christian V blev endnu et nordre sideskib bygget til.

Under Københavns brand 1728 brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester J.C. Krieger kunner derfor relativt nemt genopføre gudshuset. 1731 opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren Diderik Gercken omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i 1756-57 blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester Johan Boye Junge. Spiret overlevede Københavns bombardement 1807, som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i 1815 under ledelse af J.A. Meyer og blev afsluttet året efter.

I årene 1865-66 gennemgik kirken en indre omdannelse ved arkitekt H.C. Stilling, der gav interiøret en atmosfære af nygotisk stil. I 1898 fik korets to vinduer desuden indsat glasmosaikruder af C.N. Overgaard, og i 1918-20 indsattes yderligere glasmosaikruder i fjorten vinduer af Otto Linnemann fra Frankfurt am Main. Ruderne gav kirkerummet et dunkelt præg.

1994-2000 blev kirken restaureret af professor Hans Munk Hansen for Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvorved Stillings interiør forsvandt. For at lysne rummet blev glasmosaikkerne taget ud og opbevares nu i kirkens arkiv.

Til genindvielsen i 1731 skænkede gehejmeråd Carl Adolph von Plessen Hendrik Krocks maleri, Kristus på Oliebjerget, til kirken som altertavle, hvis ramme er skåret af Friedrich Ebbisch. I kirkerummet findes også et maleri af Himmelfarten fra 1732.

Den nuværende altertavle er et maleri af J.L. Lund skænket af Vestindisk Kompagni i 1819. Rammen er tegnet af J.A. Meyer, der også er mester for den samtidige prædikestolen. Døbefonten i bronze er udført i 1830.

Gravkapellerne

Kirkens gravkammer rummer mange gravkapeller og epitafier over tyske slægter. Her er begravet bl.a.:

På kirkegården (urtegården) uden for ligger bl.a.:

Kirken i dag

I dag ejer Slots- og Ejendomsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet, kirken. Menigheden har i dag >500 medlemmer. Sammen med Sankt Petri Skolen og Sankt Petri Kulturcentrum udgør kirken et centrum for tysk kultur i København.

Kirken er en del af Folkekirken.

Litteratur og fodnoter

^ Claus M.Smidt: Hen over torv og gade (s. 138), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-25216-6

H. W. Boldt (udg.): Sammlung der Privilegien, Gesetze, Verordnungen, Verfügungen und Bestimmungen, welche die deutsche Kirche und Gemeinde St. Petri zu Kopenhagen und deren Stiftungen, sowie Legate betreffen, Kbh. 1883
H. W. Boldt: Gesammelte Nachrichten zur Geschichte der deutschen evangelisch-lutherischen Sct. Petri Kirche zu Copenhagen. Eine Gedenkschrift zur Erinnerung an die 300jährige Jubelfeier dieser Kirche den 20. Februar 1875, Kbh. 1875
Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen. Ihre Kirche, Schulen und Stiftungen MDLXXV-MCMXXV. Im Auftrage des St. Petri Kirchenkollegiums, Kbh. 1925
Jan Steenberg: Sankt Petri Kirke, i: Danmarks Kirker, del 1: København, bd. 1, Kbh. 1945-58, s. 229-452
Hans W. Praetorius: Aus der Geschichte des St. Petri Gemeindevereins 1872-1972, Kbh. 1971
Johannes Dose og Niels Hasselmann: St. Petri 1575-1975. 400 Jahre deutsche evangelisch-lutherische St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, Kbh. 1975
Johannes Lehmann, P. H. Frosell og Hans W. Praetorius: Die St. Petri Schulen in Kopenhagen. Ihre 400-jährige Geschichte, Kbh. 1975
Jürgen Beyer og Johannes Jensen (red.): Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000. 425 Jahre Geschichte deutsch-dänischer Begegnung in Biographien mit einem Beitrag von Hans Munk Hansen zur Restaurierung, Kbh. 2000

Ekstern henvisning

Sankt Petri Kirke - officiel website

Spire

Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°40′47.8″N 12°34′14.2″Ø / 55.679944°N 12.570611°Ø / 55.679944; 12.570611

[1] Claus M.Smidt: Hen over torv og gade (s. 138), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-25216-6

[1]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 I løbet af samme århundrede blev kirken udvidet i to omgange. [[Christian IV]] skabte med tilføjelsen af et nordre sideskib (hvor orgelet er placeret i dag) i [[1631]] og et søndre sideskib (hvor hovedindgangen er i dag) i [[1634]] den korskirke, som igen i dag danner rammen om gudstjenesten. Allerede 60 år senere var denne bygning imidlertid ikke stor nok til menigheden, og under [[Christian V]] blev endnu et nordre sideskib bygget til.
-Under [[Københavns brand 1728]] brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester [[J.C. Krieger]] kunner derfor relativt nemt genopføre gudshuset. [[1731]] opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren [[Didrik Gercken]] omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i [[1756]]-[[1757|57]] blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester [[Johan Boye Junge]]. Spiret overlevede [[Københavns bombardement]] [[1807]], som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i [[1815]] under ledelse af [[J.A. Meyer]] og blev afsluttet året efter.
+Under [[Københavns brand 1728]] brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester [[J.C. Krieger]] kunner derfor relativt nemt genopføre gudshuset. [[1731]] opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren [[Diderik Gercken]] omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i [[1756]]-[[1757|57]] blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester [[Johan Boye Junge]]. Spiret overlevede [[Københavns bombardement]] [[1807]], som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i [[1815]] under ledelse af [[J.A. Meyer]] og blev afsluttet året efter.
 I årene [[1865]]-[[1866|66]] gennemgik kirken en indre omdannelse ved arkitekt [[H.C. Stilling]], der gav interiøret en atmosfære af nygotisk stil. I [[1898]] fik korets to vinduer desuden indsat glasmosaikruder af [[C.N. Overgaard]], og i [[1918]]-[[1920|20]] indsattes yderligere glasmosaikruder i fjorten vinduer af Otto Linnemann fra [[Frankfurt am Main]]. Ruderne gav kirkerummet et dunkelt præg.