Epitafium: Forskelle mellem versioner
Moeng (diskussion | bidrag) tilføjelse |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Epitafier er almindelige i [[renæssance]]tidens [[Danmark]]. Fra [[reformationen|reformationstiden]] kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet [[våbenmærke|våben]], indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af [[1600-tallet]] verdsliggøres epitafier, og de [[Bibelen|bibelske]] billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af [[1700-tallet]], og forsvandt i [[oplysningstiden]], da man forbød begravelse i kirken. |
Epitafier er almindelige i [[renæssance]]tidens [[Danmark]]. Fra [[reformationen|reformationstiden]] kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet [[våbenmærke|våben]], indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af [[1600-tallet]] verdsliggøres epitafier, og de [[Bibelen|bibelske]] billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af [[1700-tallet]], og forsvandt i [[oplysningstiden]], da man forbød begravelse i kirken. |
||
Et epitafium kan være et billede af f.eks. en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes disse også [[mindetavler]]. I [[1576]] havde adelen fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer, når de oprettede gravmæler. I den såkaldte [[Kalundborgske Reces]] [[1576]] formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med [[alabaster]] eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op - epitafier - på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens borgerskabet måtte nøjes med nogle af træ. I starten afbildedes religiøse motiver eller blot våben hvis man var adelig, men efter år 1600 gled disse motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af personportrætter. På epitafierne afbildedes giveren og dennes familie, dvs. hustru og børn. Både tidligere hustruer og børn, der var døde før epitafiet blev lavet, blev føjet ind ved mandens side. Under billedet var indskrevet afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om denne. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for særligt rige, fornemme og betydningsfulde mennesker. |
|||
[http://www.livinghistory.dk Epitafier i Danmark] |
|||
{{Commons|Category:Wall mounted church monuments}} |
{{Commons|Category:Wall mounted church monuments}} |
||
Versionen fra 12. apr. 2009, 17:36
Epitafium eller epitaf (latiniseret af græsk, ord som betyder "ved graven") er et mindesmærke eller en gravskrift, som anbringes over eller nær en grav, evt. på en væg i et gravkapel eller i en kirke eller på graven. Kendes fra epitafmonumenter i Italien, hvor man hyppigt havde væggrave i selve kirkerummene. Den døde afbildes ofte på disse. De ældste mindesmærker af denne art er fra 13. - 14. århundrede.
Epitafier er almindelige i renæssancetidens Danmark. Fra reformationstiden kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet våben, indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af 1600-tallet verdsliggøres epitafier, og de bibelske billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af 1700-tallet, og forsvandt i oplysningstiden, da man forbød begravelse i kirken.
Et epitafium kan være et billede af f.eks. en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes disse også mindetavler. I 1576 havde adelen fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer, når de oprettede gravmæler. I den såkaldte Kalundborgske Reces 1576 formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med alabaster eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op - epitafier - på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens borgerskabet måtte nøjes med nogle af træ. I starten afbildedes religiøse motiver eller blot våben hvis man var adelig, men efter år 1600 gled disse motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af personportrætter. På epitafierne afbildedes giveren og dennes familie, dvs. hustru og børn. Både tidligere hustruer og børn, der var døde før epitafiet blev lavet, blev føjet ind ved mandens side. Under billedet var indskrevet afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om denne. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for særligt rige, fornemme og betydningsfulde mennesker.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |