Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Flytter {{Commonscat}} til Eksterne henvisninger; kosmetiske ændringer
Bot: Link GA -'en'
Linje 16: Linje 16:
{{Commonscat|Antibodies}}
{{Commonscat|Antibodies}}
*[[Lexopen]]
*[[Lexopen]]
{{Link GA|en}}
{{Link FA|vi}}
{{Link FA|ar}}


{{Link GA|es}}
{{Link GA|es}}

{{Link FA|vi}}
{{Link FA|ar}}


[[Kategori:Biologi]]
[[Kategori:Biologi]]

Versionen fra 19. apr. 2009, 22:45

For alternative betydninger, se Antistof.

Antistof eller immunglobulin er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel bakterier og virus.

Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar.

Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: Immunoglobulin M (IgM)(10%), Immunoglobulin G (IgG)(75%), Immunoglobulin A (IgA)(15%), Immunoglobulin D (IgD)(0,2%) og Immunoglobulin E (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.

Se også

Kilder/henvisninger

Skabelon:Link GA

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA