Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Flytter {{Commonscat}} til Eksterne henvisninger; kosmetiske ændringer |
Bot: Link GA -'en' |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
{{Commonscat|Antibodies}} |
{{Commonscat|Antibodies}} |
||
*[[Lexopen]] |
*[[Lexopen]] |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
{{Link FA|ar}} |
|||
{{Link GA|es}} |
{{Link GA|es}} |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
[[Kategori:Biologi]] |
[[Kategori:Biologi]] |
Versionen fra 19. apr. 2009, 22:45
- For alternative betydninger, se Antistof.
Antistof eller immunglobulin er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel bakterier og virus.
Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar.
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: Immunoglobulin M (IgM)(10%), Immunoglobulin G (IgG)(75%), Immunoglobulin A (IgA)(15%), Immunoglobulin D (IgD)(0,2%) og Immunoglobulin E (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.