Grevskab: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m %kat
med Grundloven -> i Grundloven
Linje 1: Linje 1:
Ved [[forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge for at [[adel]]ige der ejede jord nok kunde oprette '''grevskaber''', og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''.
Ved [[forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge for at [[adel]]ige der ejede jord nok kunde oprette '''grevskaber''', og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''.


Minimumstørrelsen for et Grevskab var 2500 tdr. [[hartkorn]].
Minimumstørrelsen for et grevskab var 2500 tdr. [[hartkorn]].
Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes, og gik tilbage til kronen i tilfælde af at slægten uddøde.
Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes, og gik tilbage til kronen i tilfælde af at slægten uddøde.


Retten til at oprette [[baroni]]er og grevskaber ophævedes med [[Grundlov]]en og ved en lov i [[1919]] fastsatte man nærmere vilkår for at [[len]]ene kunne
Retten til at oprette [[baroni]]er og grevskaber ophævedes i [[Grundlov]]en, og ved en lov i [[1919]] fastsatte man nærmere vilkår for at [[len]]ene kunne
overgå til besidderne.
overgå til besidderne.

Versionen fra 10. jul. 2005, 13:08

Ved forordning af 1671 åbnede den danske konge for at adelige der ejede jord nok kunde oprette grevskaber, og samtidigt erholde titel af lensgreve.

Minimumstørrelsen for et grevskab var 2500 tdr. hartkorn. Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes, og gik tilbage til kronen i tilfælde af at slægten uddøde.

Retten til at oprette baronier og grevskaber ophævedes i Grundloven, og ved en lov i 1919 fastsatte man nærmere vilkår for at lenene kunne overgå til besidderne.