Skudår: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.
Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.


Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregorius i [[1582]], så der var nået at komme en kæmpe tidsforskel, det blev løst, ved at man simpelthen fjernede 10 dage i oktober, efter den 4. gik man direkte til den 15. oktober.
Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregorius i [[1582]], så der var nået at komme en kæmpe tidsforskel, det blev løst, ved at man simpelthen fjernede 10 dage i [[oktober]], efter den 4. gik man direkte til den 15. [[oktober]].


[[Kategori:Kalendere]]
[[Kategori:Kalendere]]

Versionen fra 30. apr. 2009, 13:58

Skudår er år med 366 dage i den almindelige gregorianske kalender mod normalt 365 dage. Februar har i så fald 29 dage mod normalt 28. I skudår betragtes 24. februar som skuddag, dvs. den ekstra dag, hvilket dog ikke har nogen praktisk betydning.

Et år er et skudår hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var.

I gennemsnit vil der dermed være 365,24219 dage pr. år. Derudover korrigeres med ujævne mellemrum for små variationer i jordens omdrejningshastighed ved indsættelse af et skudsekund.

Formål

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.

Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregorius i 1582, så der var nået at komme en kæmpe tidsforskel, det blev løst, ved at man simpelthen fjernede 10 dage i oktober, efter den 4. gik man direkte til den 15. oktober.