Bedrageri: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Alexbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ko:사기 (법률)
m robot Tilføjer: et:Kelmus
Linje 68: Linje 68:
[[en:Fraud]]
[[en:Fraud]]
[[eo:Trompo]]
[[eo:Trompo]]
[[et:Kelmus]]
[[fi:Petos]]
[[fi:Petos]]
[[fr:Fraude]]
[[fr:Fraude]]

Versionen fra 15. maj 2009, 01:45

For alternative betydninger, se Bedrageri (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bedrageri)
Overtrædelser af straffeloven
§ 110 e Afbrænding mv. af religiøse skrifter
§ 114 Terrorparagraffen
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 144 Bestikkelse
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 231 Grooming
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 235 Børneporno
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 268 Bagvaskelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter

Bedrageri er en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding.

Vildledningen skal være sket forsætligt, dvs., at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.

Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279:[1]

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder (§285), men kan stige til fængsel i op til 8 år, hvis forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed (§ 286, stk. 2).

Eksempler

En fodboldspiller, Morten "Duncan" Rasmussen, fik i 2008 3 måneders ubetinget fængsel for at have misbrugt en venindes kreditkort til spil på Internettet for 40'000 kroner.[2] Han erkendte bedrageriet og var i behandling for ludomani.[3]

I en vidt omtalt sag blev den i forvejen kendte finansmand Klaus Riskær Pedersen idømt til seks år i fængsel blandt andet for bedrageri med op mod 210 millioner kroner mod en fond.[4]

Annoncehajer kan dømmes for bedrageri. I en straffesag mod en formodet annoncehaj blev en administrerende direktør, Lasse Schou, i 2007 således idømt 2,5 års ubetinget fængsel.[5]

Bedrager en person en offentlig myndighed taler man om socialt bedrageri. En kvinde blev idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have modtaget boligsikring, børnetilskud og nedsat daginstitutionsbetaling i over to år, som følge af at hun oplyste at hun boede alene med sine to børn, på trods af at hun havde i perioden havde boet sammen med mænd.[6]

Se også

Henvisninger

  1. ^ "Bekendtgørelse af straffeloven". retsinformation.dk.
  2. ^ Lars Bjørknæs (17. april 2008). "Billigt sluppet". retssal.dk.
  3. ^ Niels Holst (17. april 2008). "Morten Duncan : Jeg er ludoman". Avisen.dk.
  4. ^ Ritzau (5. juni 2008). "Riskjær idømt seks års fængsel". Information.
  5. ^ Morten Jasper og Anders Kanberg (28. august 2007). "Annoncehaj fældet i byretten". ErhvervsBladet.dk.
  6. ^ Ritzau (21. Juli 2000, 20. november 2006). "Dømt for socialt bedrageri". B.T. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)