Kirkeret: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. jul. 2005, 10:56

Kirkeretten var et retssystem indført af kirken.

Den katolske kirke kæmpede gennem hele middelalderen for at få godkendt, at den havde jurisdiktion over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt dømmende magt, den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det 11. århundrede.

Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Kirkeretten stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte istedet for slægten.

De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser istedet for edsaflæggelse. De var også kendt for at være effektive i gældssager.

International kirkeret fik i 1234 sin officielle lovbog, Liber Extra, udstedt af pave Gregor IX (1227-41).

Den udøvende magt, iværksættelsen af straffeforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. præsters utugt, men det var lensherrens folk, der udførte straffen.

Jyske Lov var stærkt inspireret af Kirkeretten.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Kirkeretten''' var et [[retssystem]] indført af [[kirke (institution)|kirken]].
-[[Den romersk-katolske kirke|Den katolske kirke]] kæmpede gennem hele [[middelalder]]en for at få godkendt, at den havde [[jurisdiktion]] over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt [[dømmende magt]], [[Kanonisk ret|den kanoniske ret]], der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det [[11. århundrede]].
+[[Den romersk-katolske kirke|Den katolske kirke]] kæmpede gennem hele [[middelalder]]en for at få godkendt, at den havde [[jurisdiktion]] over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt [[dømmende magt]], den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det [[11. århundrede]].
 Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]n, og førte ansvaret over på den enkelte istedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].