Elektrisk modstand: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Glenn (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
====Målekrav==== |
====Målekrav==== |
||
Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke den ''elektriske modstand'' holdes konstant, mens den ''elektriske modstand'' måles. |
Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke den ''elektriske modstand'' holdes konstant, mens den ''elektriske modstand'' måles. |
||
[[Ohms lov]] gælder modstande. |
|||
==Hvordan virker en modstand== |
==Hvordan virker en modstand== |
||
Versionen fra 30. sep. 2003, 15:06
Kort forklaring
En "almindelig" elektrisk modstand (fysisk komponent) er en elektronisk komponent, der er designet til at have en elektrisk modstand (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur.
Den fysiske komponent er påstemplet eller farvekodet med:
- Modstandens ohmske design mål - f.eks. 10 kohm, 2,2 kohm eller 82 ohm.
- Modstandens design tolerance - f.eks. +/-5%, +/-1% eller +/-0,1%.
- Modstandens temperaturafhængighedsinterval - f.eks. +/-100 ppm, +/-50 ppm....
Herudover har en modstand følgende elektriske grænser:
- En modstand kan tåle en maksimal temperatur. Ved stuetemperatur (20...25 C) kan små modstande tåle en afsat effekt på f.eks. 0,25 W eller 0,5 W (laveffektmodstande).
- Almindelige laveffektmodstande kan normalt maksimalt tåle ca. 200 volt over sig.
Længere forklaring
definition af ohmsk elektrisk modstand
En elektronisk komponent er ohmsk, hvis den har en elektrisk modstand (fysisk størrelse), som er uafhængig af den elektriske strøms størrelse igennem den og strømmens frekvens og retning.
Målekrav
Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke den elektriske modstand holdes konstant, mens den elektriske modstand måles.
Hvordan virker en modstand
En modstand omsætter elektrisk energi til elektromagnetisk energi f.eks. varme og evt. lys. En modstand opfører sig derfor som en transducer.
Modstandstyper
Temperaturuafhængige modstande
De fleste anvendte elektriske modstande bliver designet til, at deres elektriske modstand i høj grad er uafhængig af alle fysiske almindeligt forekommende påvirkninger.
De fleste modstande er lavet af kulstof eller metalfilm som er pålagt en porcelæn-cylinder/rør.
Modstande kan også være lavet af kantaltråd eller konstantantråd. Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af temperaturen.
Følgende elektriske apparater indeholder effektmodstande, der først og fremmest er designet til at afgive varme:
- Kaffemaskine
- Brødrister
- elektrisk-radiator, elradiator
- Dypkoger
- Vandkoger
- Expressomaskine
- Akvarievarmelegeme
- Varmetæppe
- Sædevarmer i f.eks. biler.
- Loddekolbe
Temperaturafhængige modstande
Modstande, hvis elektriske modstand stiger med temperaturen, kaldes PTC (Positive Temperature Coefficient)-modstande. Der findes også NTC (Negative Temperature Coefficient)-modstande, hvis modstand falder med temperaturen.
Lysafhængige modstande
Modstande, hvis elektriske modstand er afhængig af belysning kaldes en LDR (Light Dependent Resistor)-modstand. LDR-modstande bliver designet til at reagere på forskellige elektromagnetiske bølgelængde intervaller.
En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren
En glødepære eller en glødelampe er faktisk en modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca.3%. Resten er infrarød (IR) varme energi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten).
En halogenpære kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver 6% lys af den tilførte elektriske effekt.