Mariehamn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Flytter {{commonscat}}
RibotBOT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: oc:Mariehamn
Linje 133: Linje 133:
[[no:Mariehamn]]
[[no:Mariehamn]]
[[nov:Mariehamn]]
[[nov:Mariehamn]]
[[oc:Mariehamn]]
[[os:Маарианхаминæ]]
[[os:Маарианхаминæ]]
[[pl:Maarianhamina]]
[[pl:Maarianhamina]]

Versionen fra 31. maj 2009, 02:00

MARIEHAMN
Byvåben Placering
Region Åland
Areal 11,79 km2
Befolkning
- tæthed
10.158 (2007)
920 indb./km²
Officielle sprog Svensk
Borgmester Barbro Sundback
Beliggenhed 60° 6′ 0" N, 19° 55′ 17" O
Hjemmeside [1]

Mariehamn (finsk Maarianhamina) er Ålandsøernes hovedstad og største by. Byen blev grundlagt 1861, mens Åland og Finland var under russisk styre. Byen er opkaldt efter tsar Alexander 2. af Ruslands hustru, Maria Alexandrovna.

Byen er Ålandsøernes centrum for politik og erhvervsliv. Mariehamn er hovedsæde for de fleste af Ålands større firmaer, som f.eks rederiet Viking Line, chipsfabrikken Taffel, skibshandlerfirmaet Mathias Eriksson, Ålandsbanken og handelsfirmaet Kalmers-gruppen, som har afdelinger med elinstallation og salg af både.

Skibsfart har altid haft en stor betydning for byen. I dag er færgetrafikken og turisterne en vigtig del af byens erhvervsliv. Fra Västerhamn går der færge til Stockholm, Tallinn, Åbo, Helsingfors og Kapellskär. Færgetrafikken har været forudsætningen för turismens stærke ekspansion. Mariehamn har også en stor lystbådehavn, udflugtsmålet Lilla holmen, Søkvarteret og svømmehallen Mariebad.

Byens bybusser er gratis for alle og fra Busstorget er der busforbindelse til de øvrige kommuner på fasta Åland.

St Görans kirken er Mariehamns bykirke. Tegnet af arkitekten Lars Sonck, indviet 1927 og udvidet 1959. Kirkens udsmykning viser gamle kirkelige symboler. Altertavlen over alteret er af mosaik. Tavlen skilder Jesu liv, fra fødsel til korsfæstelsen og opstandelsen. Det centrale motiv er Jesus som velsigner børnene. Døbefonden er hugget af mørk granit, med skål og låg i sølv. Kirkeskibet "Tjerimaj", blev skænket til kirken i 1972.

Mariehamn har mange museer, restauranter, natklubber, et kasino, flere friluftscener og sit eget teater. Om sommeren er der hvert år Kulturnat, Alandia Jazz Festival, Ålands Sjödagar og musikfestivalen Rockoff.

Seværdigheder

  • Pommern er en firemastet bark, der nu ligger som museumsskib i Mariehamn. Pommern er en Flying P-Liner fra 1903. 1952 doneredes den til Mariehamn by af efterkommerne af den oprindelige ejer, skibsrederen Gustaf Erikson. Pommern er i dag en af de sidste firemastede barker, der også under dæk er orginal. Museumsfartøjet samarbejder med Ålands Søfartsmuseum som ligger i nærheden af skibet
  • Ålands museum og Ålands Kunstmuseum holder til i samme bygming. Museets basisudstilling skildrer Ålandsøernes udvikling og historie
  • Modelbyen Mariehamn fra omkring 1920 på Mariehamns kunstgalleri, består af flere hundrede bygninger som er udstillet i 11 glasvitriner
  • I nærheden af centrum ligger parken Lilla holmen fra 1870. Foruden haven er der bådspladser, fuglehus og kæledyr til børnene


Venskabsbyer

Gotland (Sverige) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 km øst for det svenske fastland
Kópavogur er Islands næststørste by, med en befolkning på ca 27.835 indbyggere
Kragerø er en bykommune i Telemarken, Norge, med et areal på 307 km² og en befolkning på 10.477 indbyggere.
Kuressaare (Estland) er den største by på den estiske ø Saaremaa.
Lomonosov er en by med 37.776 indbyggere i det nordvestlige Rusland, syd for Sankt Petersborg
Slagelse er en by på Vestsjælland med 31.778 indbyggere og samtidig en af Danmarks ældste byer
Tórshavn 12.573 indbyggere ligger på østkysten af Streymoy i læ af øen Nólsoy og er Færøernes hovedstad
Valkeakoski er en by med ca. 20.440 indbyggere i det vestlige Finland

Eksterne henvisninger