Rundbælg (art): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+nl
Zwobot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: de
Linje 37: Linje 37:
[[Kategori:Gule blomster]]
[[Kategori:Gule blomster]]


[[de:Echter Wundklee]]
[[nl:Wondklaver]]
[[nl:Wondklaver]]

Versionen fra 21. jul. 2005, 19:31

Skabelon:Taxobox begin
Skabelon:Taxobox imageRundbælg. Naturlig biotop på Djursland. Skabelon:Taxobox begin placement Skabelon:Taxobox regnum entry Skabelon:Taxobox phylum entry Skabelon:Taxobox classis entry Skabelon:Taxobox ordo entry Skabelon:Taxobox familia entry Skabelon:Taxobox genus entry Skabelon:Taxobox end placement Skabelon:Taxobox end Beskrivelse:
Rundbælg er en staude med en grundstillet roset af groft takkede til lappede, elliptiske blade. Bladene er helrandede og grågrønne på begge sider. De gule eller orangerøde blomster er samlet i kugleformede hoveder, der sidder for enden af bladbærende stængler. Frøene modner godt og spirer villigt på egnede voksesteder.

Ikke-synlige træk:
I og med at Rundbælg er en bælgplante har den en dybtgående pælerod. På rodnettet sidder små knolde, som rummer symbiotiske bakterier, der gør planten selvforsynende med kvælstof. Det gør, at Rundbælg er pionerplante på rå og mager jord.

Størrelse:
0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).

Hjemsted:
Rundbælg hører hjemme overalt i Europa, Lilleasien og Nordafrika, hvor der er solåben, tør, kalkrig jord. I Danmark optræder den i plantesamfund sammen med bl.a. Draphavre (Arrhenaterum elatius), Liden Klokke (Campanula rotundifolia), Gul Snerre (Galium verum), Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum) og Smalbladet Timian (Thymus serpyllum).

Anvendelse:
Rundbælg er velegnet i en blomstereng, som dækafgrøde på ubenyttet jord og som foderplante for små og store kreaturer.

Underarter

Rundbælg findes i en række underarter, som er knyttet til forskellige dele af dens udbredelsesområde: