Karbid

Et carbid er en forbindelse mellem carbon(kulstof) og et andet grundstof, hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter. Stoffer som CH₄, CO₂, CS₂ og CCl₄ henregnes derfor ikke til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se molekylgitre.

Af saltagtige carbider kan nævnes calciumcarbid, CaCl₂. Dette og andre acetylider indeholder C₂^{2-,der er en stærk base, og disse salte giver da også C₂H₂ med så svag en syre som H₂O (vand er en amfolyt, hvilket betyder at det både kan have syre og base egenskaber). Der kendes også carbider, der med H₂O giver CH₄, f.eks. aluminiumcarbid, Al₄C₃, der også er opbygget af ioner.
De carbider, der er opbygget i atomgitre eller metalgitre, hører nærmest hjemme i den uorganiske kemi. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle valensbegrab forventelige, f.eks. har cementit - det jerncarbid, der kan forekomme i carbonholdigt stål - formlen Fe₃C.
Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende oxid og koks.}

Se også

• Calciumcarbid
• Siliciumcarbid