Karen Blixen

Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (Tania var Denys kælenavn for hende, og i familien blev hun livet igennem kaldt Tanne, mens hendes somaliske tjener Ismail kaldte hende Lioness Blixen). Dansk litteratur 20. århundrede
Fil:KarenBlixen.jpeg Karen Blixen i Britisk Østafrika i 1918.
Personlig information
Pseudonym	Isak Dinesen, Osceola, Peter Lawless, Pierre Andrézel og Tania Blixen (ikke-benyttet pseudonym: Nozdrefs Cook).
Født	17. april 1885. Rungstedlund, Danmark
Død	7. september 1962. Rungstedlund, Danmark
Uddannelse og virke
Genre	Nyromantisme og magisk realisme.
Påvirket af	Aischylos, Aristophanes, Biblen, Boganis, Charles Baudelaire, Charles Dickens, Decameron, Edgar Allan Poe, E.T.A. Hoffmann, François-René de Chateaubriand, Friedrich Nietzsche, Friedrich Schlegel, Georg Brandes, Guy de Maupassant, Hartvig Frisch, Heinrich Heine, Héloïse, Johannes Ewald, Koranen, Marguerite de Navarre, Meïr Aron Goldschmidt, Niccolò Machiavelli, Nikolaj Gogol, Osceola, Percy Bysshe Shelley, Robert Louis Stevenson, Steen Steensen Blicher, Stéphane Mallarmé, Tiziano, T.S. Eliot, Tusind og en nat, William Butler Yeats og William Shakespeare.
Har påvirket	Inger Christensen, Jan Kjærstad, Per Petterson, Peter Høeg og Suzanne Brøgger med flere.
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (17. april 1885 - 7. september 1962) var en dansk, højtbeundret forfatterinde og storyteller, som - foruden eget navn - skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Hun er i Danmark, USA og England mest berømt for værkerne Syv fantastiske Fortællinger (eng. Seven Gothic Tales), Vinter-Eventyr (Winter's Tales) og Den afrikanske Farm (Out of Africa), ligesom hun også er kendt for filmene Babettes gæstebud (Babette's Feast) og Mit Afrika (Out of Africa).

Biografi

Karen Blixen blev født på Rungstedlund i Nordsjælland som datter af forfatteren, kaptajn Wilhelm Dinesen og Ingeborg Dinesen, der var født Westenholz og kom fra en familie, der var meget forskellig fra Wilhelm Dinesens herregårdslægt. Ingen i Karen Blixens familie var adelige af slægt, men flere fra hendes familie havde giftet sig adeligt, og de levede næsten ligesom de adelige - med tjenestefolk omkring sig og uden økonomiske bekymringer.

Barndom og opvækst på Rungstedlund

Karen Blixens farmor, Dagmar Alvilda Dinesen, og ugifte moster Mary Bess Westenholz flyttede ind i en tilbygning til huset ved navn Rungstedlund i 1886. Karen Blixens lillesøster Ellen Alvilde Dinesen (kælenavn Elle) fødes samme år, mens hendes storesøster Inger Benedicte Dinesen (kælenavn Ea) var født allerede i 1883. Inden for de næste seks år er børneflokken vokset med to drenge, Thomas Fasti Dinesen og Anders Runsti Dinesen. De er nu tre piger (Inger, Karen og Ellen Dinesen) samt de to drenge (Thomas og Anders Dinesen).

Karen Blixens far begår selvmord i 1895, da hun kun er 10 år. Hendes mor blev derefter enlig mor til fem børn. Wilhelm Dinesen tog sit eget liv ved at hænge sig i den pensionatslejlighed i København, hvor han boede, når han som folketingsmedlem havde møder i byen. Wilhelm Dinesen hængte sig efter sigende, fordi han havde gennemlevet politiske nederlag og var blevet diagnosticeret med kønssygdommen syfilis, der dengang ikke kunne helbredes og derfor var skyld i en lang depression, som førte til såvel fysisk som psykisk svækkelse. Karen Blixens far var kun 49 år, da han valgte fridøden, som det hed i de fine kredse dengang. Karen Blixen og hendes fire søskende blev herefter opdraget af deres mor og mormor. Karen Blixens mor begyndte at miste livsglæden og har fra den dag af altid haft et skær af sorgmodighed over sig. Karen Blixens to brødre Thomas og Anders var henholdsvis tre og et år og var derfor for små til at huske deres far, mens hun aldrig selv glemte tabet af sin far.

Bortset fra tabet af sin far har Karen Blixens opvækst været sorgløs og ubekymret. Hendes barndom på Rungstedlund var meget normal i forhold til andre børn med familie i samme kreds som hende. Karen Blixens barndom bestod af lange rejser rundt i landet på familiens herregårde med egne rideheste og sejlbåde i Sundet. Karen Blixen havde en stor stab af tjenestefolk, barnepiger og privatlærerinder til at hjælpe sig med at lære alt, hvad hun skulle kunne for at blive en dygtig kvinde. Da hun blev lidt ældre, rejste hun til Schweiz, hvor hun havde et langt ungdomsophold. Hun rejste også til Skotland, Norge, Paris og Rom. Karen Blixen manglede aldrig noget, hun fik kærlighed fra både sin mor, mormor og moster, og lommepenge havde hun rigeligt af. Al den kærlighed og kulturelle indflydelse fra hendes familie opmuntrede hende til at tegne, male og udtrykke sin kunstneriske side. Der gik ikke lang tid, inden Karen Blixen var begyndt at fortælle historier, og snart havde hun skrevet sit første skuespil, der var komedien Hovmod står for fald. Skuespillet blev fremvist på Rungstedlund med familie og venner i hovedrollerne.

Som attenårig blev Karen Blixen optaget i forberedelsesklassen til Kunstakademiets kunstskole for kvinder på Charlottenborg i København. Hun gik to år på Kunstakademiet, og i 1905 blev hun næstformand i kunsternes Elevforbund på Kunstakademiet. Det gik derefter hurtigt for hende, og hun blev optaget på Kunstakademiets modelskole, men benyttede sig ikke af tilbuddet. Som toogtyveårig debuterede Karen Blixen som forfatterinde med fortællingen Eneboerne, der blev trykt i tidsskriftet Tilskueren. Senere samme år udgav tidsskriftet Gads danske Magasin fortællingen Pløjeren. Begge fortællinger blev offentliggjort under pseudonymet Osceola.

De ulykkelige kærlighedsaffærer

Karen Blixen var fireogtyve år, da hun forelskede sig i sin første store kærlighed baron Hans Gustaf von Blixen-Finecke. Hans var en af de mest eftertragtede ungkarle i de bedre kredse dengang. Han var en fremragende rytter og havde evnerne til at føre sig frem i det daværende jetset. Karen Blixen var halvkusine til Hans, og kom derfor i de samme kredse og var næsten på samme sociale niveau, men også kun næsten. For Hans var baron og dermed adelig, mens hun kort og godt ikke var adelig. Denne forskel betød meget i de kredse dengang. Karen Blixen var så ulykkelig forelsket i Hans, at hun en dag overvejede at skyde sig selv i foden, så hun kunne slippe for at tage med resten af sin familie på ferie og i stedet se ham til et hestevæddeløb. Hun skød dog ikke sig selv i foden, om end hun som femogtyveårig stadig er ulykkelig forelsket i Hans. Derfor beslutter hun og hendes søster Inger Benedicte Dinesen sig for at tage til Paris i 1910. Karen Blixen tror, at ved at tage til Paris kan hun glemme Hans og finde en ny stor kærlighed, der gengælder hendes følelser. Denne kærlighed skulle hun senere finde i Hans' tvillingebror ved navn Bror Frederik von Blixen-Finecke, der ligesom Hans var baron og opvokset på slottet Næsbyholm i Skåne. Den 14. januar 1914, altså samme dag som Karen Blixen for første gang ankommer til Britisk Østafrika, giftede hun sig med sin halvfætter, Bror, og blev dermed baronesse. Dette skete til stor forundring for familien, da hun ellers som teenager havde haft et vildt kærlighedsforhold til Hans. De to var helt forskellige i uddannelse og temperament, og Bror var senere Karen Blixen utro. Parret blev separeret i 1921 og skilt i 1925.

Livet i Britisk Østafrika

Karen Blixens afrikanske kaffefarm i Kenya. (farmens navn på swahili: M’Bogani).

Karen Blixen var fra den 14. januar 1914 til den 31. august 1931 bosiddende i Britisk Østafrika (omdøbt til Kenya i 1919), hvor hun ejede og drev en kaffefarm. Parret, Karen og Bror von Blixen-Finecke, flyttede til Britisk Østafrika, hvor de i begyndelsen af 1914 brugte familiens penge til at etablere en kaffeplantage, leje afrikanske arbejdstagere og udføre tilsvarende opgaver. Om sit tidlige liv i Britisk Østafrika skrev Karen Blixen senere: "Her er omsider et sted, som var i stand til at give den frihed for alle konventioner, her var en ny form for frihed, som jeg indtil da kun havde fundet i drømme!" I 1918 mødte Karen Blixen den engelske storvildtjæger Denys George Finch Hatton, og efter hendes separation fra Bror udviklede hun et nært venskab til Denys, som endte med at blive en langvarig kærlighedsaffære. Denys anvendte Karen Blixens farm som "hjemmebase" fra 1926 til 1931, når han ikke var på en af sine talrige safarier. Denys' dødbringende flystyrt den 14. maj 1931 med sit biplan af model De Havilland Gypsy Moth var én af grundene til, at hun forlod Kenya i august 1931. En anden grund til, at kaffeplantagen blev solgt, var - foruden den fejlslagne kaffehøst - den verdensomspændende økonomiske recession, altså depressionen efter Wall Street-krakket den 24. oktober 1929 i New York, som betød, at udgifterne til bedriftens jord og produktion voksede. Derfor blev Karen Blixen tvunget til at opgive sin højt elskede farm. Familieaktieselskabet solgte farmen og dens jord til en bygherre, som havde planer om at udstykke farmens jord til byggegrunde. Karen Blixen vendte tilbage til Danmark, hvor hun boede resten af sit liv på Rungstedlund. Da hun vendte hjem, kan man godt sige, at det kun var "kroppen", der vendte tilbage, idet årene på farmen, hendes delvis kurerede syfilis og Denys' død havde taget hårdt på hende.

Livet som storyteller og forfatterinde

Karen Blixen begyndte at offentliggøre fiktion i forskellige danske tidsskrifter i 1905 under pseudonymet Osceola, navnet på den Seminole-indianske leder, muligvis inspireret af sin faders forbindelse til amerikanske indianere. Fra august 1872 til december 1873 havde Wilhelm Dinesen levet blandt Chippewa-indianerne i Wisconsin, hvor han fik en datter, der blev født efter hans tilbagevenden til Danmark.

Da Karen Blixen vendte tilbage til Danmark fra Britisk Østafrika, begyndte hun at skrive for alvor. Hendes første bog, Syv fantastiske Fortællinger, blev offentliggjort i USA i 1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Denne første bog har med sin gådefulde og vide metaforik vundet stor anerkendelse, og udgivelsen af bogen i Storbritannien fulgte i september samme år og i Danmark i september 1935. Hendes anden bog, som er den mest kendte af hendes værker, er Den afrikanske Farm, der blev udgivet i 1937, og dens succes fastslog hendes ry som forfatterinde. Under 2. verdenskrig, da Danmark var besat af tyskerne, begyndte Karen Blixen at skrive den introspektive fortælling Gengældensens Veje, under et andet pseudonym, Pierre Andrézel; den blev udgivet i 1944. De rædsler, som de to unge heltinder oplever, blev fortolket som en allegori på nazismen.

Karen Blixen var bredt respekteret af jævnaldrende som Ernest Hemingway og Truman Capote, og under sin tur til USA i 1959 fik hun en liste over forfattere, som havde betalt hendes besøg i USA - inkluderet Arthur Miller, E.E. Cummings og Pearl S. Buck. Hun mødte også skuespillerinden Marilyn Monroe i 1959.

Sygdom og død

Karen Blixens grav under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj i Rungstedlund.

Umiddelbart efter ægteskabet med Bror von Blixen-Finecke den 14. januar 1914, blev Karen Blixen smittet med syfilis. Hun må tidligt have erkendt smitten, for allerede i 1914 henvendte hun sig til en engelsk læge i Nairobi og blev behandlet med kviksølvtabletter, men rask blev hun ikke. I brev af 28. maj 1915 skrev Karen Blixen til moderen om sit helbred, at hun var ret dårlig med feber og blæresygdom. Lægen tilrådede hende at tage til Danmark, og i juni samme år kom hun til København. Her opsøgte hun straks professor i hud- og kønssygdomme, dr. med. Carl Rasch, som varetog hendes behandling, når hun var hjemme, de følgende 14 år. Det blev til flere langvarige indlæggelser på Rigshospitalet og ambulant behandling, som fortsatte efter Karen Blixens endegyldige hjemkomst til Danmark den 31. august 1931. Hendes syfilis medførte lige fra begyndelsen infertilitet (ufrivillig barnløshed) og fortsatte med at plage hende hele hendes levetid, men omfattende forsøg var ikke i stand til at afsløre tegn på syfilis hos hende før efter 1925. Hendes skriftlige dygtighed tyder på, at hun ikke led under den mentale degeneration af sene stadier af syfilis eller af forgiftning på grund af sine kviksølvbehandlinger. Hun oplevede et mildt, permanent tab af følelse i benene, der kunne tilskrives kronisk brug af arsenikbehandlingen under opholdet i Britisk Østafrika. Andre tilskriver hendes vægttab og eventuel død til anorexia nervosa.

I 1950'erne blev Karen Blixens tilstand hurtigt forværret, og i 1955 fik hun en tredjedel af sin mavesæk fjernet på grund af et mavesår (ulcus duodeni). Dette gjorde skrivningen og fortsættelsen af forfatterskabet umuligt i en periode, hvor hun til gengæld deltog i flere radioudsendelser. I hendes breve fra Afrika og senere i løbet af sit liv i Danmark spekulerede Karen Blixen selv over sin sygdoms art og symptomer, mens hun offentligt gav syfilis skylden for hendes lidelse - en sygdom, der ramte helte og digtere, såvel som hendes egen far. Uanset hendes overbevisning om sygdommens art var sygdommen et velegnet udgangspunkt for at skabe den myte og legende, der kendetegner hendes liv som kunstner, karismatisk kvinde og indsigtsfuld baronesse. Da Karen Blixen døde den 7. september, på Rungstedlund, hendes barndomshjem, i en alder af 77 år, vejede hun kun 35 kg, fordi hun havde gennemgået en større operation for et mavesår, hvor en tredjedel af hendes mavesæk blev fjernet. Karen Blixen blev jordfæstet den 11. september 1962 under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj, og efter hendes ønske blev Davids salme Jeg løfter mine øjne til bjergene oplæst.

Professor i lægevidenskab, dr. med. Mogens Fog, har skrevet en uddybende afhandling om Karen Blixens sygdomshistorie, som er medtaget i Karen Blixen Selskabets årbog Blixeniana i 1978.

Om forfatterskabet

Karen Blixens fortællinger og eventyr følger en traditionel stil af storytelling, og de fleste finder sted på baggrund af det 19. århundrede eller tidligere år. Om sin bevidst gammeldags stil nævnte Karen Blixen i flere interviews, at hun ønskede at udtrykke en ånd om mod og skæbne, der ikke længere findes i moderne tid. Desuden er Karen Blixens fortællinger og eventyr intellektuelle og intertekstuelle med hensyn til verdenslitteraturen, ligesom mange af hendes ideer kan spores tilbage til romantikken.

Da Karen Blixen først påbegyndte sit forfatterskab i 50 års alderen, kan hendes fortællingers univers siges at have været fuldført og veletableret ved forfatterskabets begyndelse. Derfor er forfatterskabet også uden de almindelige nybrud og faser som optræder hos andre digtere og forfattere, der indleder deres forfatterskab tidligt i ungdommen - f.eks. Nikolaj Gogol og Jens August Schade. Dog har værket Gengældensens Veje som det eneste af Karen Blixens værker karakter af introspektiv kriminalroman. Dette værk har Karen Blixen da også - vel at mærke efter afsløringen af forfatteren bag pseudonymet Pierre Andrézel - betegnet som sit forfatterskabets illegitime barn.

Hendes skriftlige arbejde i det meste af 1940'erne og 1950'erne bestod af eventyr i storytelling traditionen. Den mest berømte er fortællingen Babettes gæstebud om en kvindelig kok, der bruger hele sin titusinde-franc store lotteripræmie til at forberede et spektakulært gourmetmåltid. Denne udødelige historie er blevet tilpasset til biograflærredet i 1968 af Gabriel Axel - en stor beundrer af Karen Blixens liv og litteratur.

Karen Blixen udgav først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter selv til sit danske modersmål. Kritikere beskriver hendes engelsk som havende usædvanlig skønhed, skrevet med stor dygtighed og præcision. Som forfatter vedholdt hun sit offentlige image som en karismatisk, mystisk, gammel baronesse med et indsigtsfuldt tredje øje og etablerede sig som en inspirerende figur i dansk kultur og åndsliv.

I 1950'erne var Karen Blixen i flere år kandidat til Nobelprisen i litteratur, og i 1957 skulle hun således have været meget tæt på tildelingen, som imidlertid ikke blev til noget. Da Ernest Hemingway i 1954 modtog Nobelprisen, sagde han, at han godt kunne have ventet, til Isak Dinesen havde modtaget prisen. Karen Blixen takkede ham efterfølgende for hans ord i et brev af 1. november 1954.

Om kaffefarmen M’Bogani

Familieaktieselskabet, der officielt ejede hendes farm, hed Karen Coffee Company Ltd., og formanden for bestyrelsen var hendes onkel, Aage Westenholz, som har navngivet selskabet efter sin niece Karen Blixen. Den forstad til Nairobi, hvor hun dyrkede kaffe og havde sin farm, hedder i dag "Karen". Karen Blixen har i sine senere skrifter erklæret, at: "Boligdistriktet Karen var opkaldt efter mig." Og hendes levnedsskildrer, Judith Thurman, fik af bygherren, der har købt kaffefarmen af familieaktieselskabet, fortalt, at han havde planlagt at navngive distriktet efter Karen Blixen. Der er i dag et Karen Blixen Coffee House og museum i distriktet "Karen", som er indrettet i Karen Blixens tidligere afrikanske farm.

Karen Blixen Museet

Se også: Rungstedlund.

Karen Blixen Museet i Rungstedlund.

Karen Blixen levede det meste af sit liv i familiens hjem i Rungstedlund, som blev overtaget af hendes far i 1879. Ejendommen er beliggende i Rungsted, 24 kilometer nord for København. De ældste dele af huset går tilbage til 1680, og det havde været drevet både som en kro og en gård. Det meste af Karen Blixens skriftlige arbejde fandt sted i Ewalds stue, som er opkaldt efter forfatteren Johannes Ewald. Ejendommen administreres af Rungstedlundfonden, der er grundlagt af Karen Blixen og hendes søskende i 1958. Ejendommen blev åbnet for offentligheden som museum i 1991.

Hovedindgangen til Karen Blixen Museet er i vestfløjen, der tidligere rummede vognport, hestestald og høloft. Bygning er i dag restaureret og indrettet med museumsbutik, cáfe og udstillingsrum indeholdende blandt andet et bibliotek med alt, hvad Blixen har skrevet og oversættelser deraf til alverdens sprog.

Stuerne i nordfløjen står stadigvæk som Karen Blixen selv indrettede dem, altid med friske blomster i vaserne. Denne del af Rungstedlund er også åbent for publikum, og her findes et lille galleri med oliemalerier, pasteller og kultegninger, udført af Karen Blixen. Efter ombygningen i foråret 2004 indviedes to nye rum - et fuglerum og et filmrum.

Stamtræ for Bror og Karen von Blixen-Finecke

Se også: Blixen-Finecke.

Dagmar Alvilda von Haffner og Thyra Valborg von Haffner er søstre, hvilket betyder, at Bror og Karen von Blixen-Finecke er henholdsvis halvfætter og halvkusine til hinanden, altså næstsøskendebørn. Bror og Hans von Blixen-Finecke er tvillingebrødre.

						4Mary Westenholz (døbt Mary Lucinde Hansen) (1832-1915)
			²Ingeborg Dinesen (døbt Ingeborg Westenholz) (1856-1939)
						5Regnar Westenholz (1815-1866)
1Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (1885-1962)
						6Dagmar Alvilda Dinesen (døbt Dagmar Alvilda von Haffner) (1818-1874)
			3Wilhelm Dinesen (1845-1895)
						7Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876)

						4Thyra Valborg Krag-Juel-Vind-Frijs (døbt Thyra Valborg von Haffner) (1821-1881)
			²Clara Alvilda Benedicte von Blixen-Finecke (døbt Clara Alvilda Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs) (1855-1925)
						5Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896)
1Bror Frederik von Blixen-Finecke (1886-1946) og Hans Gustaf von Blixen-Finecke (1886-1917)
						6Gustafva Charlotta Adelaide Sophie von Blixen-Finecke (døbt Gustafva Charlotta Adelaide Sophie Ankarcrona) (1821-1890)
			3Frederik Theodor von Blixen-Finecke (1847-1919)
						7Carl Frederik Axel Bror von Blixen-Finecke (1822-1873)

Diverse kendsgerninger

Facts om Karen Blixen

• Karen Blixen var fra 1960, året for stiftelsen, medstiftende medlem af Det Danske Akademi.
• På opfordring fra Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen bidrog Karen Blixen med flere artikler til tidsskriftet Heretica, hvoraf den første artikel var hendes tyske rejsereportage Breve fra et Land i Krig (skrevet 1940; publiceret 1948 i Heretica).
• Karen Blixen blev æresmedlem af American Academy of Arts and Letters i 1957.
• Karen Blixen har mødt en række kendte danske og udenlandske personligheder, heriblandt Albert Schweitzer, Arthur Miller, Geoffrey Gorer, Georg Brandes, Hartvig Frisch, Igor Stravinskij, Johannes V. Jensen, Jurij Moskvitin, Marilyn Monroe, Mikhail Sjolokhov, Niels Bohr, Paul von Lettow-Vorbeck, Thit Jensen, Tom Kristensen og datidens Prins af Wales (Edvard VIII af Det Forenede Kongerige, Storbritannien).
• Karen Blixen var den 9. oktober 1950 i audiens hos Kong Frederik IX, idet hun forinden havde fået tildelt fortjenstmedaljen Ingenio et arti.
• Karen Blixen har studeret malerkunst i Paris hos Simon og Menard, hvis malerskole hun opsøgte for første gang i 1910.
• Fra 1957 og frem var Karen Blixen korresponderende medlem af Bavarian Academy of Sciences and Humanities i München, Tyskland.
• Karen Blixen elskede smukke vinglas af krystal (f.eks. Baccarat-krystal fra Paris og Lalaing fra Val Saint Lambert i Belgien) og havde adskillige stel (f.eks. Napoleon Ivy fra Wedgwood i England og Blå Blomst fra Den Kongelige Porcelænsfabrik).
• Karen Blixen forærede i 1930 et løveskind til Kong Christian X, som derpå sendte et personligt takkebrev til Karen Blixen.

Andre facts

• Karen Blixen var storesøster til Thomas Dinesen, der fik tildelt Victoria Korset den 12. august 1918 ved Parvillers-le-Quesnoy i Frankrig for tapperhed under 1. verdenskrig.
• Thomas Dinesen udgav 12 år efter Karen Blixens død bogen Tanne - Min søster Karen Blixen.
• Tom Kristensen har anmeldt Den afrikanske Farm i en artikel af 6. oktober 1937 i dagbladet Politiken.
• Karen Blixen udgav flere værker i USA som blev valgt til Book-of-the-Month, herunder Seven Gothic Tales, Out of Africa, Winter's Tales og Shadows on the Grass.
• Rungstedlundfonden - hvis tre formål er at bevare Rungstedlund som en selvejende institution, at opretholde et fuglereservat på ejendommen og at anvende hovedbygningen til et kulturelt og videnskabeligt formål - blev oprettet den 27. juli 1958 efter ønske af Karen Blixen og hendes søskende.
• Thorkild Bjørnvig havde i årene 1950-1954 et nært venskab med Karen Blixen, hvorom han i 1974 har udgivet værket Pagten - Mit venskab med Karen Blixen.
• Karen Blixens eventyrsamling Vinter-Eventyr og Gabriel Axels filmatisering af fortællingen Babettes gæstebud blev den 24. januar 2006 optaget på Kulturministeriets kulturkanon.
• Johannes Ewald har boet i den gamle Rungsted Kro, det nuværende Rungstedlund, i årene 1773-1776, hvoraf han i 1775 skrev digtet Rungsteds Lyksaligheder - En Ode.
• Dronning Margrethe II har i 2002 illustreret en udgave af Karen Blixens Syv fantastiske Fortællinger med découpager efter en velment forespørgsel fra Frans Lasson.
• Karen Blixens halvnevø, Anders Westenholz, er også en udrettet forfatter, som har skrevet bøger om hende og hendes litteratur.
• De danske astronomer Poul Jensen og Karl Augustesen opdagede i 1985 en ny asteroide som er blevet navngivet 3318 Blixen efter Karen Blixen.
• Karen Blixen Selskabets årbog Blixeniana blev udgivet fra 1976 til 1985 og redigeret af Hans Andersen og Frans Lasson.

Litteraturpriser og legater

• Tagea Brandts Rejselegat, 1939.
• Holberg-medaljen, 1949.
• Otto Benzons Forfatterlegat (alias Georg Brandes Legatet), 1949.
• Ingenio et arti, 1950.
• Boghandlernes gyldne Laurbær, 1952.
• Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1955.
• Kritikerprisen, 1957.
• Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1957.
• Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat, 1959.

Yderligere læsning

Biografier om Karen Blixen

• Migel, Parmenia: Titania - The Biography of Isak Dinesen, Forlaget Random House, New York 1967.
• Pelensky, Olga Anastasia: Isak Dinesen - The Life and Imagination of a Seducer, Ohio University Press, Athen 1991.
• Thurman, Judith: Isak Dinesen - The life of a storyteller, Forlaget St. Martin's Press, New York 1982, ISBN 0-312-43737-4.

- dansk: Thurman, Judith: Karen Blixen - En forfællers liv, Oversat til dansk ved Kirsten Jørgensen, Forlaget Gyldendal, Haslev 1984, ISBN 87-01-10701-1.

Andre biografier

• Arnold, Tonni: Bror Blixen - En eventyrer, Gads Forlag, København 1992, ISBN 87-12-01797-3.
• Aschan, Ulf: Baron Blixen - Ett porträtt av Baron Bror von Blixen-Finecke, Forlaget Wiken, Höganäs 1986, ISBN 91-7024-332-8.

- dansk: Aschan, Ulf: Manden som kvinderne elskede - Bror Blixens liv, Forlaget Sesam, Oversat til dansk ved Birgitte Brix, København 1988, ISBN 87-7258-337-1.

- engelsk: Aschan, Ulf: The Man Whom Women Loved - The Life of Bror Blixen, Forlaget St. Martin's Press, New York 1987.

• Lovell, Mary: Straight on till morning - The biography of Beryl Markham, Forlaget St. Martin's Press, New York 1987, ISBN 0-312-01096-6.

- dansk: Lovell, Mary: Beryl Markham - Eventyrerske i Afrika, Atlanterhavsflyver og forfatter, Oversat til dansk ved Vagn Steen, Politikens forlag, København 1989, ISBN 87-567-4433-1.

• Trzebinski, Errol: Silence Will Speak - A Study of the Life of Denys Finch Hatton and his Relationship with Karen Blixen, Forlaget Heinemann, London 1977, ISBN 0-434-79500-3.

- dansk: Trzebinski, Errol: Tilsidst taler tavsheden - En skildring af Denys Finch Hattons liv og hans forhold til Karen Blixen, Oversat til dansk ved Henning Næsted, Forlaget Lindhardt og Ringhof, København 1978, ISBN 87-7560-312-8.

• Wheeler, Sara: Too Close to the Sun - The Life and Times of Denys Finch Hatton, Forlaget Jonathan Cape, London 2006, ISBN 0-224-06380-4.

Samtaler med Karen Blixen

• Brundbjerg, Else: Samtaler med Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 2000, ISBN 87-00-45526-1.
• Walter, Eugene: Isak Dinesen - An interview, In: The Paris Review - The Art of Fiction No. 14, pp. 43-59, Paris 1956.
• Wamberg, Niels Birger: Samtaler med danske digtere, Forlaget Gyldendal, København 1968.

Udgivelser af beslægtede til Karen Blixen

• Dinesen, Thomas: Boganis - Min fader, hans slægt, hans liv og hans tid, Forlaget Gyldendal, København 1972.
• Dinesen, Thomas: Dagbog fra Safari i Masai-Reserve 28. Februar - 15. April 1922. Udgivet med efterskrift af Ole Wivel, Udgivet af Gyldendal samt Jagt- og Skovbrugsmuseet, København 1982, ISBN 87-00-06281-2.
• Dinesen, Thomas: Tanne - Min søster Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 1974.

- engelsk: Dinesen, Thomas: My Sister, Isak Dinesen, Oversat til engelsk ved Joan Tate, Forlaget Michael Joseph, London 1975, ISBN 0-7181-1360-8.

• Dinesen, Wilhelm: Fra vest til øst - Syv skitser fra ottende brigade, Forlaget Gyldendal, København 1880.
• Dinesen, Wilhelm: Boganis Jagtbreve, Udgivet med vignetter af Hans N. Hansen, P.G. Philipsens forlag, København 1889.

- engelsk: Dinesen, Wilhelm: Boganis - Letters from the Hunt, Oversat til engelsk ved Myles Striar og Lise Lange Striar, Udgivet af Rowan Tree Press, New York 1987, ISBN 0-937672-20-3.

• Dinesen, Wilhelm: Boganis Jagtbreve og Nye Jagtbreve, 2 bind, Udgivet med vignetter af Erik Henningsen og Hans N. Hansen, P.G. Philipsens forlag, København 1890.
• Westenholz, Anders: Kraftens horn - Myte og virkelighed i Karen Blixens liv, Forlaget Gyldendal, Viborg 1982, ISBN 87-00-58143-7.

- engelsk: Westenholz, Anders: The Power of Aries - Myth and Reality in Karen Blixen's Life, Oversat til engelsk ved Lise Kure-Jensen, Udgivet af Louisiana State University Press, Baton Rouge 1987.

• Westenholz, Anders: Den glemte abe - Mand og kvinde hos Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 1985, ISBN 87-00-91224-7.

Karen Blixen Selskabets årbog

• Andersen, Hans og Lasson, Frans (red.): Blixeniana, 10 bind, Udgivet af Karen Blixen Selskabet, København 1976-1985.

Bibliografi

Danske og internationale værker

• Osceola: Eneboerne, In: dansk tidskrift Tilskueren, København, August 1907.
• Osceola: Pløjeren, In: dansk tidskrift Gads danske Magasin, København, Oktober 1907.
• Osceola: Familien de Cats, In: dansk tidskrift Tilskueren, Januar 1909.

- engelsk: Dinesen, Isak: The De Cats Family, In: samlebind Carnival - Entertainments and Posthumous Tales. (se under: Posthume udgivelser).

• Blixen, Karen: Sandhedens hævn - En marionetkomedie, In: dansk tidsskrift Tilskueren, København 1926.

- engelsk: Dinesen, Isak: The Revenge of Truth, In: Hannah, Donald: Isak Dinesen - The Mask and the Reality, Putnam, London 1971, ISBN 0-370-00114-1.

• Dinesen, Isak: Seven Gothic Tales (The Deluge at Norderney; The Old Chevalier; The Monkey; The Roads Round Pisa; The Supper at Elsinore; The Dreamers; The Poet), Forlaget Putnam, London, September 1934; Forlæggere Harrison Smith og Robert Haas, New York, September 1934, ISBN 0-679-73641-7.

- dansk: Dinesen, Isak: Syv fantastiske Fortællinger (Vejene omkring Pisa; Den gamle vandrende Ridder; Aben; Syndfloden over Norderney; Et Familieselskab i Helsingør; Drømmerne; Digteren), C.A. Reitzels Forlag, København 1935.

• Dinesen, Isak: Out of Africa, Forlaget Putnam, London 1937; Forlaget Random House, New York 1938.

- dansk: Blixen, Karen: Den afrikanske Farm (Kamante og Lullu; Et vaadeskuds Historie; Gæster paa Farmen; Af en Emigrants Dagbog; Farvel til Farmen), Forlaget Gyldendal, København 1937.

• Dinesen, Isak: Winter's Tales (The Young Man with the Carnation; Sorrow-acre; The Heroine; The Sailor-boy's Tale; The Pearls; The Invincible Slave-owners; The Dreaming Child; Alkmene; The Fish; Peter and Rosa; A Consolatory Tale), Forlaget Random House, New York 1942; Forlaget Putnam, London 1942.

- dansk: Blixen, Karen: Vinter-Eventyr (Skibsdrengens fortælling; Den unge mand med nelliken; En historie om en perle; De standhaftige slaveejere; Heloïse; Det drømmende barn; Fra det gamle Danmark; Alkmene; Peter og Rosa; Sorg-agre; En opbyggelig historie), Forlaget Gyldendal, København 1942.

• Andrézel, Pierre: Gengældelsens Veje, Oversat til dansk ved Clara Svendsen, Forlaget Gyldendal, København 1944.

- engelsk: Andrézel, Pierre: The Angelic Avengers, Forlaget Putnam, London 1946; Forlaget Random House, New York 1947, ISBN 1-4191-1825-0.

• Dinesen, Isak: Last Tales (The Cardinal's First Tale; The Cloak; Night Walk; Of Hidden Thoughts and of Heaven; Tales of Two Old Gentlemen; The Cardinal's Third Tale; The Blank Page; The Caryatids - An unfinished tale; Echoes; A Country Tale; Copenhagen Season; Converse At Night in Copenhagen), Forlaget Random House, New York 1957; Forlaget Putnam, London 1957.

- dansk: Blixen, Karen: Sidste Fortællinger ([Kardinalens første historie; Kappen; Nattevandring; Om hemmeligheder og om himlen; To gamle herrers historier; Kardinalens tredje historie; Det ubeskrevne blad]; [Karyatiderne - En ufuldendt historie; Ekko]; [En herregårdshistorie; Ib og Adelaide; Samtale om natten i København]), Forlaget Gyldendal, København 1958.

• Dinesen, Isak: Anecdotes of Destiny (The Diver; Babette's Feast; Tempests; The Immortal Story; The Ring), Forlaget Random House, New York 1958; Forlægger Michael Joseph, London 1958, ISBN 0-679-74333-2.

- dansk: Blixen, Karen: Skæbne-Anekdoter (Dykkeren; Babettes gæstebud; Storme; Den udødelige historie; Ringen), Forlaget Gyldendal, København 1960.

• Blixen, Karen: Skygger på Græsset (Farah; Barua a Soldani; Den store Gestus; Ekko fra Højene), Forlaget Gyldendal, København 1960.

- engelsk: Dinesen, Isak: Shadows on the Grass, Forlaget Random House, New York 1961; Forlægger Michael Joseph, London 1960.

• Blixen, Karen: Osceola (Grjotgard Ålvesøn og Aud; Pløjeren; Eneboerne; Familien de Cats; Vinger; Maaneskin; Medvind; Vuggesang; En Stjerne; Balladen om mit Liv; Ex Africa), Udgivet med faksimiler af Vinger; Medvind; Balladen om mit Liv, Redigeret af Clara Svendsen, Gyldendals Julebog, København 1962.

Posthume udgivelser

• Blixen, Karen: Ehrengard, Oversat til dansk ved Clara Svendsen, Forlaget Gyldendal, København 1963.

- engelsk: Dinesen, Isak: Ehrengard, Forlaget Random House, New York 1963; Forlægger Michael Joseph, London 1963.

• Blixen, Karen: Essays (Moderne ægteskab og andre betragtninger; Sorte og hvide i Afrika; Om Retskrivning; Breve fra et land i krig; Gensyn med England; H.C. Branner "Rytteren"; Til fire kultegninger; Daguerreotypier; En båltale med 14 års forsinkelse; Fra lægmand til lægmand; Rungstedlund - En radiotale; Mit livs mottoer), Forlaget Gyldendal, København 1965.
• Blixen, Karen: Efterladte fortællinger (Familien de Cats; Onkel Théodore; Karneval; Den sidste dag; Onkel Seneca; Den fede mand; Anna; Den stolte dame; Bjørnen og kysset; Gensyn), Udgivet med efterskrift af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 1975.

- engelsk: Dinesen, Isak: Carnival - Entertainments and Posthumous Tales (The De Cats Family; Uncle Theodore; Carnival; The Last Day; Uncle Seneca; The Fat Man; Anna; The Ghost Horses; The Proud Lady; The Bear and the Kiss; Second Meeting), Udgivet med forord af Frans Lasson, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1977.

• Blixen, Karen: Breve fra Afrika 1914-31. Udgivet af Frans Lasson, 2 bind, Forlaget Gyldendal, København 1978.

- engelsk: Dinesen, Isak: Letters from Africa 1914-1931, Redigeret af Frans Lasson, Oversat til engelsk ved Anne Born, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1981.

• Dinesen, Isak: Daguerreotypes and Other Essays, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1979.
• Blixen, Karen: Moderne ægteskab og andre betragtninger, Udgivet med forord af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 1981.
• Blixen, Karen: Ungdomsarbejder af Karen Blixen - Et udvalg ved Else Cederborg, In: Blixeniana, Noter og kommentarer ved Else Cederborg, Udgivet af Karen Blixen Selskabet, pp. 49-217. København 1983.
• Dinesen, Isak: On Modern Marriage and Other Observations, Udgivet af St. Martin's Press, New York 1986.
• Blixen, Karen: Karyatiderne - En ufuldendt historie, Udgivet med papirklip ved Sonia Brandes, Forlaget Gyldendal, København 1993.

- engelsk: Blixen, Karen: The Caryatids - An unfinished tale, Forlaget Gyldendal, København 1993.

• Blixen, Karen: Karen Blixen i Danmark - Breve 1931-1962, Udgivet af Frans Lasson og Tom Engelbrecht, 2 bind, Forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-19866-8.
• Blixen, Karen: Karen Blixens kunst - Tegninger og malerier (Karen Blixens Kunst; Karen Blixen som maler; Når ord bliver til billeder; L'heure bleue - Karen Blixen og den universelle fantasi), Udgivet af Karen Blixen Museet, København 2001, ISBN 87-89712-22-6.

- engelsk: Blixen, Karen: The Art of Karen Blixen - Drawings and paintings (The Art of Karen Blixen; Karen Blixen - The Painter; When Words Turn Into Pictures; L'heure bleue - Isak Dinesen and the Ascendant Imagination), Udgivet af Karen Blixen Museet, København 2001, ISBN 87-89712-22-6.

Filmografi

Dokumentarfilm om Karen Blixen

• Karen Blixen - Out of This World, Instrueret af Anna von Lowzow og Marcus Mandal, Produceret af Nordisk Film A/S og Danmarks Radio DR, 2005.

- dansk: Karen Blixen - En fantastisk skæbne.

• Karen Blixen på Rungstedlund, Instrueret af Nicolai Lichtenberg, Produceret af Dansk Kulturfilm, 1953.
• Karen Blixen - Storyteller, Manuskript og instruktion af Christian Braad Thomsen, Produceret af Kollektiv Film ApS, 1995.
• Lucifer's Child, Instrueret af William Luce, Produceret af ICAP Productions, 1995.

Filmatiserede fortællinger

• Babettes gæstebud, Manuskript og instruktion af Gabriel Axel, Produceret af Nordisk Film A/S, 1987.

- engelsk: Babette's Feast.

• Drömmare på besök, Instrueret af Georg Oddner, Produceret for og af TV2 Sverige, 1978.

- dansk: Det drømmende barn.

• Ehrengard, Instrueret af Emidio Greco, Drejebog af Enrico Filippini og Emidio Greco. Produceret af Antea Cinematografica, 1982.
• Out of Africa, Instrueret af Sydney Pollack, Produceret af Universal Studios, 1985.

- dansk: Mit Afrika.

• Ringen, Instrueret af Kristoffer Nyholm, Produceret af Danmarks Radio DR, 1988.
• Samtale om natten i København, Instrueret af Kaspar Rostrup, Produceret af Danmarks Radio DR, 1970.
• Sandhedens hævn, Instrueret af Erling Schroeder, Tilrettelagt af Birthe Helmer-Petersen, Produceret af Danmarks Radio DR, 1960.
• Sorg-Agre, Instrueret af Morten Henriksen, Produceret af Crone Film for Danmarks Radio DR, 1987.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karen Blixen

• Karen Blixen på Bibliografi.dk
• Karen Blixen, Et informations website
• Danmarks Radio DR, Et multimedieklip.
• Litteratur om Karen Blixen, En bibliografi ved Aage Jørgensen
• Karen Blixen på Gravsted.dk
• Karen Blixen, En kort biografi
• The Paris Review, Et interview med Isak Dinesen
• Det Danske Akademi, Officiel website
• Karen Blixen Museet, Rungstedlund
• Karen Blixen Museet, Kenya
• Googles 3D Warehouse, En model af Karen Blixens hjem i Rungstedlund
• Googles 3D Warehouse, En model af den afrikanske farm i Kenya

LA-ikon