Svejsning

Mand der svejser. Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning.

Mand der svejser under vand.

Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved smeltning af overfladerne.

Svejsning benyttes især til sammenføjning af metaller og termoplast. Blandt metallerne står stål for langt den største mængde efterfulgt af aluminium.

Ved svejsning kan der indgå et tredje materiale, tilsatsmateriale, der sammen med de to grundmaterialer danner en legering i svejsefugen.

I svejsning sker der opsmeltning af grundmaterialerne, hvilket der ikke gør ved lodning og slaglodning.

Svejseprocesser

Ilt og gas

oxyfuel svejsning.

Engelsk betegnelse: oxyfuel gas welding

Elektrodesvejsning

Afsmeltende elektrode

Det kan enten være, hvad der omtales som elektrodesvejsning eller MMA (Manual Metal Arc)-svejsning, hvor beskyttelsesgassen frigives fra elektroden, når denne smeltes. Elektroden er oftest belagt med en masse, der afgiver gas, når det smeltes som følge af varmen fra kernen, der smelter. Ellers kan det være MIG/MAG-svejsning, hvor beskyttelsesgassen tilsættes på gasform fra trykflasker. Ved MIG-svejsning (Metal Inert Gas) tilsættes argon eller helium, og ved MAG (Metal Active Gas) tilsættes CO₂, hvorfor sidstnævnte tit kaldes CO₂-svejsning. Ved denne type fremføres elektroden oftest i form af en lang metaltråd, der føres ud gennem en dyse sammen med gas fra flasken.

Fast elektrode

Oftest menes TIG (Tungsten Inert Gas)-svejsning, hvor der skabes en lysbue mellem Wolframelektroden og grundmaterialet, og tilsatsmaterialet i form af en tråd holdes i hånden ligesom loddetin. Ved TIG bruges der Argon eller helium som beskyttelsesgas.

Modstandssvejsning

Plejer at betyde punktsvejsning. Varmen skabes gennem direkte kontakt mellem emnerne, der bliver trykket sammen af de to elektroder med en typisk elektrodeafstand på 5-25 mm; således løber strømmen igennem et forholdsvist lille punkt. Der tilsættes ikke materiale. Punktsvejsning er velegnet til sammenføjning af plader og særdeles velegnet til svejsning af rundstål, da disse emner naturligt skaber et meget lille kontaktpunkt, f.eks. i form af net og rammer. Navnet punktsvejsning fortæller, at der kun svejses i punkter i modsætning til fuldsvejsning, hvor hele samlingen udfyldes af svejsesømmen.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Svejsning

Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.