Mausoleet i Halikarnassos

En rekonstruktion af Mausoleet i Halikarnassos.

Statue fra mausoleet i Halikarnssaos, normalt identificeret som Mausolos (British Museum)

Mausoleet som det ser ud i dag, midt i turistbyen Bodrum.

Mausoleet i Halikarnassos var et gravmonument i Halikarnassos, der blev opført i perioden 356 f.Kr.-353 f.Kr. Det blev bygget satrap Mausolos af Karien som gravmæle til sig selv og hans hustru Artemisia 2. af Karien. Navnet, mausoleum, er en afledning af Mausolos. Mausoleet i Halikarnassos var et af Verdens syv underværker.

Komplekset, der var bygget i den joniske stil (Mausolos' rige var også placeret i Jonien), var sin tids største gravmonument og omtales af Plinius den Ældre. Arkitekterne hed Pytheos og Satyros, og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som Skopas, Leoarches og Bryaxis og Timotheos, for at de, hver på en af bygningens sider, skulle udføre den plastiske udsmykning; denne bestod dels af store dyrefigurer og kolossale statuer af krigere i græsk og persisk dragt, dels af fire relieffriser, hvoraf den ene fremstillede en amazonekamp. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række jordskælv omkring år 1400 ødelagde det, hvorefter johannitterne 1402 og 1522 benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, Bodrum Borg, mod Tamerlan og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord og deslige. 1846 bragtes en del på stedet fundne sager til British Museum, I 1852 blev ruinen udgravet af den engelske arkæolog Charles Thomas Newton, som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til London. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausollos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af’ mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.

En kunstners forestilling af hvordan Mausoleet i Halikarnassos har set ud - fra Salmonsens konversationsleksikon, anden udgave.

Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i 1966-1977, da professor Kristian Jeppesen fra Aarhus Universitet lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et 6-bindsværk om Kong Mausolos' gravmæle.

I dag er der ikke meget tilbage af mausoleet, men nogle af de overlevende figurer kan ses på British Museum.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mausoleet i Halikarnassos