Bysvale: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Bot: Link GA -'de'
JAnDbot (diskussion | bidrag)
Linje 43: Linje 43:
[[az:Şəhər qaranquşu]]
[[az:Şəhər qaranquşu]]
[[bg:Градска лястовица]]
[[bg:Градска лястовица]]
[[br:Gwennili-vein-do]]
[[ca:Oreneta cuablanca]]
[[ca:Oreneta cuablanca]]
[[cs:Jiřička obecná]]
[[cs:Jiřička obecná]]
Linje 62: Linje 63:
[[nl:Huiszwaluw]]
[[nl:Huiszwaluw]]
[[no:Taksvale]]
[[no:Taksvale]]
[[oc:Ironda de fenèstra]]
[[pl:Jaskółka oknówka]]
[[pl:Jaskółka oknówka]]
[[pt:Andorinha-dos-beirais]]
[[pt:Andorinha-dos-beirais]]
Linje 69: Linje 71:
[[sv:Hussvala]]
[[sv:Hussvala]]
[[tr:Ev kırlangıcı]]
[[tr:Ev kırlangıcı]]
[[uk:Міська ластівка]]
[[vls:Uuszwoaluwe]]
[[vls:Uuszwoaluwe]]

Versionen fra 16. jun. 2009, 08:39

Bysvale
Bysvale
Bysvale
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Hirundinidae (Svaler)
Slægt Delichon
Art urbica
Videnskabeligt artsnavn
Delichon urbica
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Delichon urbica

Bysvalen (Delichon urbica) er med sine 12, 5 cm og 16-25 gram næsten lige så lille som digesvalen, men med sin blåsorte farve på hoved, ryg og vinger minder den i udseende mere om landsvalen. Halen er dog kort og kløftet og bysvalen mangler det mørke brystbånd. Bysvalen kendes bedst på den hvide overgump, som ses tydeligt i flugten. I modsætning til de to andre svalearter i Danmark har bysvalen fjerklædte hvide ben og tæer. Bysvalen er ynglefugl i hele Europa, den findes også i Asien, helt til Nordvestsibirien, i Japan og i Nordvestafrika.

Bysvalen holder naturligt til i bjerglandskaber og ved klipper. I Danmark har den dog tilpasset sig et liv med mennesker, da den her især bygger rede på bygninger, gerne under fremspring, der beskytter mod fugt. Dog ses bysvalen også på klinterne ved Møn og Stevns og på Bornholm i et mere naturligt miljø. Bysvalerne holder sammen i flokke. De jager insekter i luften, gerne noget højere oppe end landsvalen.

Bysvalen bygger aldrig rede indendørs, som landsvalen kan finde på. Reden er lerklinet og kugleformet, foret med halm og fjer og med indgangshul foroven. Æggene er hvide og det første kuld lægges i begyndelsen af juni. Æggene udklækkes efter 12-15 dage og begge forældre fodrer ungerne 25-26 dage derefter. Et bysvalepar kan som regel nå at opfostre to kuld på omkring 4-5 unger på en sommer. Ungerne kan, hvis de sulter, næsten gå i dvale, en adfærd der også ses hos mursejlerunger. Bysvalens reder er eftertragtede, gråspurve kan finde på at erobre dem inden svaleparret når at flytte ind. Hvis reden når at blive bygget færdig er indgangshullet dog så lille at gråspurven ikke kan komme ind. Bysvaler genbruger gerne reden fra året før, eller bygger en ny i umiddelbar nærhed af den gamle.

Om efteråret, i september - oktober, samles bysvalerne før de drager til vinterkvartererne i området syd for Sahara og helt ned til Sydafrika. De vender tilbage til Danmark i foråret omkring 5. maj.

Kilder/Henvisninger

  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, 1995. Side 188.
  • Povl Engelstoft: Haagerups konversationsleksikon, 1952. Bind 9, side 549.

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA

Skabelon:Link FA