Forskel mellem versioner af "Islands Brygge"

Spring til navigation Spring til søgning
7.944 bytes fjernet ,  for 12 år siden
 
== Historie ==
[[Billede:Map of Islands Brygge 1888 v02sv02.png|thumb|right|250px|Kort, der nederst viser den nordlige del af det lavvandede område, der efter opfyldningensf/artikler_forum/050827_islands_brygge_100.html Islands Brygge 100 år] Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet</ref> Den 5. april 1945 blev tilder sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dffølge.<ref>[hterstp://www.epedersen.dk] Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber på Islands Brygge</ref> Mindre heldige var de tre (ca.dk/havn.html 1888)www.bryggenslokalhistorie.dk]] Lokalhistorisk arkiv om havnen</ref> sefdd h
Efter befrielsen blev den militære tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt [[kollegium]] i 1947, og i [[1976]] blev de fleste militære bygninger på [[Ny Tøjhusgrunden]] nedrevet efter militærets udflytning i [[1973]]. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og allerede fra 1971 gik beboerne sammen og krævede, at en af defde tilbageværende bygninger på [[Ny Tøjhus]] blev indrettet som beboerhus. Dette skete i [[1981]], hvor Nordens største beboerhus, [[Gimle (København)|''Gimle'']], blev etableret. Gimle måtte dog vige i [[2001]] som led i udbygningen af Ny Tøjhusgrunden.<ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekernes/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/tur2/view www.bibliotek.kk.dk] gåtur 2</ref> Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i [[1990]]. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i [[1973]] byggede [[Radisson SAS Scandinavia Hotel|SAS Hotel]] samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.
=== Den første opfyldning ===
sd
Langs Amagers nordvestlige kyst lå der oprindeligt en lavvandet strandeng. Den nordligste del af denne strandeng blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af [[Christianshavn]] og [[Københavns volde]] fra [[1620'erne]], mens området, der senere skulle blive Islands Brygge var under vand indtil 1880'erne. Det faste land begyndte omtrent øst for den nuværende Artillerivej.<ref>[http://www.rootsweb.ancestry.com/~dnkcen/library/maps/kjoebenhavn1898.jpg www.rootsweb.ancestry.com] Kort over København fra 1898</ref>
 
I 1880'erne udbyggedes forsvarsværkerne omkring København, og det eksisterende [[tøjhuset (København)|tøjhus]] på [[Slotsholmen]] blev for småt. Militæret ønskede derfor at udvide og fik tilladelse til at opfylde et område sydvest for [[Stadsgraven]] til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i [[1887]]-[[1888]].<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 4</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bwd_lex.html www.kobenhavnshistorie.dk] Om opfyldningen af Kalveboderne</ref> På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. [[Ny Tøjhus]] og [[Artillerivejens Kaserne]].<ref name="Njalsgadepakhusene"/>
 
=== Industritiden (1901 - 1940) ===
[[Københavns Havn]] var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe, skibende blev også brugt til smugle våben fra den østlige verden til svenskerne. der blev primært smuglet med * [[ak-47]] OG *[[M4]]. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14</ref>
 
Fra [[1901]] udvidede [[Københavns Havn|Havnevæsenet]] den eksisterende opfyldning mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe plads til lagerplads for [[PIS]], [[LORT]] og andet brugbart matriale, men allerede fra [[1905]] påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme som pissede i håndvasken på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.<ref name="BB Erhv2vk">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/b13-2003.pdf www.bryggebladet.dk] Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943</ref><ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/index_html www.bibliotek.kk.dk] Gåture på Island Brygge</ref> Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten [[Thorvald Gundestrup]]. Med etableringen i [[1905]] er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede dog ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.<ref name="Njalsgadepakhusene"/><ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53</ref>
 
For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggede man i 1903 en ny bro, som fik navnet Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som var tilfældet med den gamle Langebro. Broen blev dog hurtigt for lille, og i 1930 byggede man en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.<ref>[http://www.highways.dk/danmark/broer/langebro.php www.highways.dk] Om Langebro</ref><ref name="BB 070411">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/06-2007-1.pdf bryggebladet.dk 11. april 2007] Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)</ref> Først i 1954 stod den permanente Langebro færdig.
 
Opfyldningerne fortsatte i etaper indtil 1933, hvor hele området, der i dag udgør Islands Brygge, var blevet inddæmmet.<ref>[http://www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945_Ole_Bloch_Amagerbrogade_166.JPG www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945] Kort over Amager 1945</ref>
 
=== Besættelsen (1940 - 1945) ===
[[Billede:Harvig Hansen 1943.JPG|thumb|left|130px|Mindeplade ud for Artillerivej 58.]]
Efter [[besættelsen|Danmarks besættelse i april 1940]] blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. [[Artillerivejens Kaserne]], [[Politiskolen]], Ballonparken, på [[Ny Tøjhus]] og skibe langs kajen. På trods af dette blev der også udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november [[1944]] blev Nordisk Fiat-Fabrikerne bombet, og i marts [[1945]] blev [[Langebro]] sprængt i luften.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_3.html www.kobenhavnshistorie.dk 3] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-2.html www.kobenhavnshistorie.dk 4.2] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref><ref>[http://www.brobiz.dk/langebro.htm www.brobiz.dk] Sprængningen af Langebro</ref><ref>[http://home8.inet.tele.dk/oktober/artikler_forum/050827_islands_brygge_100.html Islands Brygge 100 år] Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet</ref> Den 5. april 1945 blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dræbte til følge.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-4.html www.kobenhavnshistorie.dk 4.4] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref>
 
I marts [[1943]] blev Bryggen ved et uheld bombet af engelske fly. Flyene var på vej mod [[Burmeister & Wain]] på Christianshavn, men tabte nogle bomber for tidligt over Islands Brygge. På Bryggen blev der dog ikke forvoldt personskade og kun mindre materiel skade.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 50</ref> 2.000 beboere måtte dog evakueres fra deres hjem, mens bomberne blev demonteret.<ref>[http://www.schreiber-pedersen.dk/sider/bogw.html www.schreiber-pedersen.dk] Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber på Islands Brygge</ref> Mindre heldige var de tre soldater og en civil som døde i forbindelse med tyskernes overfald på den danske garnison i Ballonparken den 29. august 1943. Den civile var en ung mand som blev skudt da han trådte ud af sin opgang på Artillerivej 58.<ref name="BB Erhv2vk"/><ref>[http://www.bryggenslokalhistorie.dk/menu.html www.bryggenslokalhistorie.dk]</ref>
 
I perioden 1935-50 lå [[fregatten Jylland]] ved kajen ved [[Langebro]] og blev bl.a. brugt til sommerophold for provinsbørn. I 1950 skønnede man at brandfaren var for stor, og Fregatten blev slæbt til Christianshavn til opmagasinering.<ref>[http://www.vejpark2.kk.dk/publikationer/pdf/027_Havneparken.pdf www.vejpark2.kk.dk] Om Havneparken</ref><ref>[http://www.bryggenslokalhistorie.dk/havn.html www.bryggenslokalhistorie.dk] Lokalhistorisk arkiv om havnen</ref>
 
=== Efterkrigstid og opblomstring (1945 - 2009) ===
Efter befrielsen blev den militære tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt [[kollegium]] i 1947, og i [[1976]] blev de fleste militære bygninger på [[Ny Tøjhusgrunden]] nedrevet efter militærets udflytning i [[1973]]. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og allerede fra 1971 gik beboerne sammen og krævede, at en af de tilbageværende bygninger på [[Ny Tøjhus]] blev indrettet som beboerhus. Dette skete i [[1981]], hvor Nordens største beboerhus, [[Gimle (København)|''Gimle'']], blev etableret. Gimle måtte dog vige i [[2001]] som led i udbygningen af Ny Tøjhusgrunden.<ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/tur2/view www.bibliotek.kk.dk] gåtur 2</ref> Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i [[1990]]. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i [[1973]] byggede [[Radisson SAS Scandinavia Hotel|SAS Hotel]] samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.
 
[[Billede:Gemini Residence from west.JPG|thumb|250px|Gemini Residence set fra vest (2008).<br />
I forgrunden tv. ses Bryggebroen. Bag broen ses en af Dansk Sojakagefabriks bygninger, hvor bl.a. [[Lægemiddelstyrelsen]] nu har til huse.]] ef
På det øvrige Islands Brygge fortsatte industriaktiviteterne som før krigen, den nye [[Langebro]] tegnet af [[Kaj Gottlob]] blev fx færdig i [[1954]]. Aktiviteten var dog mærket af nedgang, der for alvor satte ind i 1970'erne.<ref>[http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/kort/hovedstaden/kbh/havnemoellen/index.jsp www.kulturarv.dk] Havnemøllens historie</ref> Den øvrige industri på Islands Brygge blev også langsomt afviklet. [[Dansk Sojakagefabrik]] fraflyttede Islands Brygge i [[1991]] eftergefter en del år med underskud efter [[ekstraktionsanlæg]]get eksploderede i 1980.<ref>[http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv gs/5177/havnestad_pjece.pdf "Fra Sojakage til Havnestad", pjece om Havnestad-området og Sojakagefabrikken]</ref> Ligeledes fraflyttede andre virksomheder i årene før og efter, og der var nu store områder både nord og syd for de mange boliger mellem Ny Tøjhusgrunden og Sturlasgade, der havde begrænset anvendelse.
 
I 1984 blev kimen lagt til Islands Brygges omdannelse fra arbejderbydel med mange små boliger og en del halvtomme industriarealer til et moderne boligområde med kontorerhverv, da beboerne etablerede [[Havneparken]]. I starten af halvfemserne var Islands Brygge vidne til en større kamp mellem ejendomsspekulanter om kontrollen med de lejligheder som ejedes af [[Christianshavns Oplagspladser]] og senere af Ejendomsselskabet Norden. [[Klaus Riskær Pedersen]] var en meget aktiv spiller heri, og [[Bryggebladet]] blev bl.a. etableret i forbindelse med kampen imod spekulanterne som et lokalt talerør.<ref>[http://www.ch1.dk/arkiv/nyh/bryggebladet_fylder_10_23_03_03.htm www.ch1.dk bryggebladet fylder 10 (23. marts 2003)]</ref> I den forbindelse blev de gamle lejeboliger i den nordlige del, ejet af Ejendomsselskabet Norden sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.<ref>[http://bergthora.dk/sider/foreningen.htm bergthora.dk] Andelsforerningen Bergthoras historie: Om skabelsen af andelsforeningen i 1990'erne</ref><ref>[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2002/b04-2002.pdf bryggebladet.dk, 4 2002] Om kampen om boliger på Bryggen</ref><ref>[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2002/b06-2002.pdf bryggebladet.dk, 6 2002] Om kampen om boliger på Bryggen 2</ref>
Anonym bruger

Navigationsmenu