Amt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m linkfix
m {{dansk synsvinkel}}
Linje 1: Linje 1:
{{dansk synsvinkel}}
{{harflertydig3|amtskommuner|Amt (flertydig)}}
{{harflertydig3|amtskommuner|Amt (flertydig)}}
[[Billede:SatDenmarkAmt.jpg|thumb|250px|Satellitbillede af Danmark med amterne]]
[[Billede:SatDenmarkAmt.jpg|thumb|250px|Satellitbillede af Danmark med amterne]]

Versionen fra 30. jun. 2009, 22:42

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Denne artikel omhandler amtskommuner. Opslagsordet har også en anden betydning, se Amt (flertydig).
Satellitbillede af Danmark med amterne

Amt eller amtskommune er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner. De nuværende norske fylker hed amter frem til 1919.

Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003 de tidligere 13 amter. Ved Strukturreformen den 1. januar 2007 blev amterne erstattet af 5 regioner.

Bemærk at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt ved Strukturreformen.

Amternes opgaver

Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave var sygehusene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:

I alle amter fandtes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.

Amtsråd

Amterne blev ledet af et folkevalgt amtsråd med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, dog kan dørene lukkes, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.

Amternes folketal 1. januar 2006

Indbyggertal 1. januar 2006
Amt Indbyggere Amt Indbyggere
Københavns Amt 618.529 Sønderjyllands Amt 252.433
Frederiksborg Amt 378.686 Ribe Amt 224.261
Roskilde Amt 241.523 Vejle Amt 360.921
Vestsjællands Amt 307.207 Ringkøbing Amt 275.065
Storstrøms Amt 262.781 Århus Amt 661.370
Bornholms Regionskommune 43.245 Viborg Amt 234.896
Fyns Amt 478.347 Nordjyllands Amt 495.090
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken


Amternes opgaver efter strukturreformen

Ved årsskiftet 2006/2007 blev amterne afskaffet. De fleste af deres opgaver varetages nu af de nye stor-kommuner, mens opgaven med bestyrelse af hospitaler og lands- og landsdelsdækkende specialskoler varetages af regionerne, og en del af de tidligere amtsveje er overgået til staten.

Se også

Eksterne kilder/henvisninger