Motiv (musik): Forskelle mellem versioner
PHansen (diskussion | bidrag) m +fra indledning fra den tyske artikel de:Motiv (Musik) som er {{Link FA|de}} og værd at oversætte --- resten kommer måske, dette var på lager |
sammenskriver og fjerner Salmonsens bidrag |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| ⚫ | '''Motiv''' (af [[Latin|lat.]]: ''movere'' = bevæge; senlatin: ''motivus'' = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest [[melodi]]ske enhed eller melodisk-[[Rytme|rytmiske]] element af hvilke et [[Tema (musik)|tema]] eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne. |
||
'''Motiv''' er det mindste led af en musikalsk tanke, et [[Tema (musik)|musikalsk tema]], der har selvstændig betegnelse og kan tænkes som den kim, hvoraf de enkelte temaer organisk udvikler sig. |
|||
| ⚫ | ''Motiv'' (af [[Latin|lat.]]: ''movere'' = bevæge; senlatin: ''motivus'' = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest [[melodi]]ske enhed eller melodisk-[[Rytme|rytmiske]] element af hvilke et tema eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne. |
||
Et motiv kan bestå af blot to [[tone]]r, for eksempel som opadgående [[kvart]] (jagtmotiv) eller som nedadgående lille [[terts]] ([[gøg]]ens <nowiki>motiv</nowiki>). Motivets afgrænsning er for det meste gjort hørlig ved fraseringsindsnit, pauser og andre skillemærker. |
Et motiv kan bestå af blot to [[tone]]r, for eksempel som opadgående [[kvart]] (jagtmotiv) eller som nedadgående lille [[terts]] ([[gøg]]ens <nowiki>motiv</nowiki>). Motivets afgrænsning er for det meste gjort hørlig ved fraseringsindsnit, pauser og andre skillemærker. |
||
Versionen fra 7. jul. 2009, 20:34
Motiv (af lat.: movere = bevæge; senlatin: motivus = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest melodiske enhed eller melodisk-rytmiske element af hvilke et tema eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne.
Et motiv kan bestå af blot to toner, for eksempel som opadgående kvart (jagtmotiv) eller som nedadgående lille terts (gøgens motiv). Motivets afgrænsning er for det meste gjort hørlig ved fraseringsindsnit, pauser og andre skillemærker.
Et motiv har kraften til selvtændiggørelse: det kan i kompositionens videre forløb blive gentaget, lagt i andre tonelejer[1], blive forandret eller forbundet med andre motiver. Derfor er motivet til forskel fra en ledsagefigur eller forsiring at anse for en melodisk kimcelle i den musikalske udvikling i et værk.
I Wienerklassikken blev motivet gennem dets mangfoldige forarbejdning til en central del af kompositionen. Haydn udviklede denne kompositionsmåde betydeligt videre og blev derved en af grundlæggerne af den "klassiske" musik. Ludwig van Beethoven satte ind med forvandling og kombination af motiver som et elementært og formdannende element. Næsten alle efterfølgende komponister som Schubert, Brahms, Tjajkovskij, Bruckner und Mahler fortsatte denne tradition. Også i dodekafoni spiller det motiv-tematiske arbejde en rolle.
Se også
Noter
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |