Kolera: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
DumZiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: hi:हैजा
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Koleraepidemier forekommer hyppigst i [[Indien]] og [[Sydamerika]], og i områder med dårlig [[sanitet|sanitering]].
Koleraepidemier forekommer hyppigst i [[Indien]] og [[Sydamerika]], og i områder med dårlig [[sanitet|sanitering]].


Den tredje og sidste koleraepidemi i [[Europa]] varer fra [[1848]] til [[1861]]. Kolera optrådte for første gang i [[Danmark]] i [[1848]], hvor ganske få bliver smittet i [[Dragør]], og der er således ikke tale om en [[epidemi]]. Den første større epidemi udbryder i [[1850]] i [[Bandholm]] på [[Lolland]], hvor [[Peter Ludvig Panum]] har ansvaret for at holde epidemien nede. Der bliver konstateret 28 tilfælde af kolera, hvor 15 dør. Som følge af dårlige hygiejniske forhold brød der således en koleraepidemi ud i [[København]] i [[1853]] og kostede ca. 5000 menneskeliv.
Den tredje og sidste koleraepidemi i [[Europa]] varer fra [[1848]] til [[1861]]. Kolera optrådte for første gang i [[Danmark]] i [[1848]], hvor ganske få bliver smittet i [[Dragør]], og der var således ikke tale om en [[epidemi]]. Den første større epidemi udbryder i [[1850]] i [[Bandholm]] på [[Lolland]], hvor [[Peter Ludvig Panum]] har ansvaret for at holde epidemien nede. Der bliver konstateret 28 tilfælde af kolera, hvor 15 dør. Som følge af dårlige hygiejniske forhold brød der en koleraepidemi ud i [[København]] i [[1853]] der kostede ca. 5000 menneskeliv.


{{Commonscat|Cholera}}
{{Commonscat|Cholera}}

Versionen fra 16. jul. 2009, 12:10

Koleraens udbredelse i verden

Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvor man kan miste op mod 24 liter væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien vibrio cholera der er en vandbåren bakterie. Denne bakterie inficerer cellerne i tarmvæggen hvad der resulterer i at disse udskiller væske og elektrolytter. Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer hyppigst i Indien og Sydamerika, og i områder med dårlig sanitering.

Den tredje og sidste koleraepidemi i Europa varer fra 1848 til 1861. Kolera optrådte for første gang i Danmark i 1848, hvor ganske få bliver smittet i Dragør, og der var således ikke tale om en epidemi. Den første større epidemi udbryder i 1850 i BandholmLolland, hvor Peter Ludvig Panum har ansvaret for at holde epidemien nede. Der bliver konstateret 28 tilfælde af kolera, hvor 15 dør. Som følge af dårlige hygiejniske forhold brød der en koleraepidemi ud i København i 1853 der kostede ca. 5000 menneskeliv.