Benzaldehyd: Forskelle mellem versioner
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: no:Benzaldehyd |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: el:Βενζαλδεΰδη; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Benzaldehyd''' eller '''bittermandelolie''' (C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>CHO) er en [[kemisk forbindelse]], der samtidig både er en [[aromatisk forbindelse]] samt et [[benzen]]eret [[aldehyd]] og et [[opløsningsmiddel]]. |
'''Benzaldehyd''' eller '''bittermandelolie''' (C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>CHO) er en [[kemisk forbindelse]], der samtidig både er en [[aromatisk forbindelse]] samt et [[benzen]]eret [[aldehyd]] og et [[opløsningsmiddel]]. |
||
Ved stuetemperatur er benzaldehyd en farveløs [[væske]] med et [[kogepunkt]] på 179 |
Ved stuetemperatur er benzaldehyd en farveløs [[væske]] med et [[kogepunkt]] på 179 °C og er karakteriseret ved sin lugt af [[marcipan]], hvorfor den anvendes som aromastof i fødevareindustrien under navnet '''mandelessens'''. Den anvendes desuden ved fremstilling af [[farvestof]]fer, i [[parfume]]industrien og inden for [[organisk syntese]]. Benzaldehyd forekommer naturligt som en del af [[glycosid]]et [[amygdalin]], der forekommer i bitre [[mandel|mandler]], [[gylle]] og [[almindelig stinksvamp]], men fremstilles industrielt ved [[oxidation]] af [[toluen]]. Når benzaldehyd oxiderer bliver det til [[benzoesyre]]. |
||
Benzaldehyd kan virke lokalirriterende på [[hud]] og [[slimhinde]]r og i større mængder have en [[beruselse|berusende]] og [[bedøvelse|bedøvende]] virkning. |
Benzaldehyd kan virke lokalirriterende på [[hud]] og [[slimhinde]]r og i større mængder have en [[beruselse|berusende]] og [[bedøvelse|bedøvende]] virkning. |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[cs:Benzaldehyd]] |
[[cs:Benzaldehyd]] |
||
[[de:Benzaldehyd]] |
[[de:Benzaldehyd]] |
||
[[el:Βενζαλδεΰδη]] |
|||
[[en:Benzaldehyde]] |
[[en:Benzaldehyde]] |
||
[[es:Benzaldehído]] |
[[es:Benzaldehído]] |
||
Versionen fra 17. jul. 2009, 05:43
Benzaldehyd eller bittermandelolie (C6H5CHO) er en kemisk forbindelse, der samtidig både er en aromatisk forbindelse samt et benzeneret aldehyd og et opløsningsmiddel.
Ved stuetemperatur er benzaldehyd en farveløs væske med et kogepunkt på 179 °C og er karakteriseret ved sin lugt af marcipan, hvorfor den anvendes som aromastof i fødevareindustrien under navnet mandelessens. Den anvendes desuden ved fremstilling af farvestoffer, i parfumeindustrien og inden for organisk syntese. Benzaldehyd forekommer naturligt som en del af glycosidet amygdalin, der forekommer i bitre mandler, gylle og almindelig stinksvamp, men fremstilles industrielt ved oxidation af toluen. Når benzaldehyd oxiderer bliver det til benzoesyre.
Benzaldehyd kan virke lokalirriterende på hud og slimhinder og i større mængder have en berusende og bedøvende virkning.