Middelalderlatin

Middelalderlatin betegner sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.

For det første er middelalderen en periode på mange hundrede år, hvilket indebærer en udvikling og forandring inden for perioden, og for det andet var latin uddødt som modersmål omkring slutningen af antikken, så det eksisterede som fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.

Som udgangspunkt er middelalderlatin en videreførsel af klassisk latin (dvs. fra århundrederne omkring Kristi fødsel); men de overleverede skrifter bærer mere eller mindre præg af skribentens modersmål, det være sig i ordforråd eller i grammatisk opbygning, så en forsker ud fra en tekst kan få fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og nationalitet. Nogle tekster er strengt klassiske med bl.a. Cicero som sprogligt forbillede, dog suppleret med middelalderlatinske gloser for nye begreber, og andre tekster er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i.

Ordbøger

• Bente Friis Johansen et alii: Ordbog over dansk Middelalderlatin / Lexicon Mediae Latinitatis Danicae. Århus Universitetsforlag, 1987 ff.
• Vademecum in opus Saxonis et alia opera Danica compendium ex indice verborum Dansk online middelalderlatinsk ordbog over Saxo og samtidige danske forfattere, der skrev på latin. Udarbejdet af professor Franz Blatt og lektor Reimer Hemmingsen.

Om middelalderlatin

• Lars Bøje Mortensen: Middelalderlatin – hvad var, og hvad er meningen? (på norsk) ISBN 82-12-01095-3