Rasp (værktøj): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Intro: eksterne henvisninger
m →‎Intro: smårettelser
Linje 15: Linje 15:
6. trærasp, med fladt, kvadratisk eller halvrundt tværsnit, 4 - 24" lang og kraftigere udførelse end kabinetraspen.
6. trærasp, med fladt, kvadratisk eller halvrundt tværsnit, 4 - 24" lang og kraftigere udførelse end kabinetraspen.


7. "[[brødrasp]]", eller bagerrasp, der ikke er et træsmedeværktøj, men noget der bruges til at skrabe den svedne skorpe af brød med, en flad riflet plade, ca 5 x 15 cm med et træhåndtag parallelt med pladen. Den forveksles ofte med træværktøj, siger han, og måske er det den der inspirerede opfinderen af surform-raspen i midten af halvtredserne.
7. brødrasp, eller [[bagerrasp]], der ikke er et [[træsmedeværktøj]], men noget der bruges til at skrabe den svedne skorpe af brød med, en flad riflet plade, ca 5 x 15 cm med et træhåndtag parallelt med pladen. Den forveksles ofte med værktøj til træbearbejdning, siger han, og måske er det den der inspirerede opfinderen af [[surform]]-raspen i midten af halvtredserne.


8. "tohåndsrasp", en ca 120 cm rasp med panserhugning og håndtag i begge ender, enten af træ eller jern. Sådanne raspe skulle være brugt af karetmagere til hjulaksler, men jeg har ikke set sådanne her i landet.
8. "tohåndsrasp", en ca 120 cm rasp med panserhugning og håndtag i begge ender, enten af træ eller jern. Sådanne raspe skulle være brugt af karetmagere til hjulaksler, men jeg har ikke set sådanne her i landet.
Linje 22: Linje 22:


Foruden de ovenfor nævnte, hvoraf nogle nærmest er kuriosa, bruges der her i landet billedhuggerrasp, filrasp, der er en bastard med fil på den ene og rasp på den anden side.
Foruden de ovenfor nævnte, hvoraf nogle nærmest er kuriosa, bruges der her i landet billedhuggerrasp, filrasp, der er en bastard med fil på den ene og rasp på den anden side.



==Ekstern henvisning==
==Ekstern henvisning==

Versionen fra 5. aug. 2009, 09:02

En Rasp er i princippet en grov fil, hvor hugningen består af spredte trekanter, der gør den velegnet til træ, idet træslib ikke så let sætter sig fast her.

Raspe findes i mange udførelser og størrelser, akkurat som filene; fås almindeligvis i længder ml. 15-45 cm med fin eller grov hugning. Salaman (1989) omtaler bl.a. følgende:

1. kabinetrasp, flad eller halvrund, 4 - 16" lang, og i forhold til hvad han kalder trærasp ("wood-rasp") med tyndere blad, fladere kurve og finere hugning.

2. "kolbemagerrasp" (gunstocker's rasp), der er flad eller halvrund og med noget grovere hugning end 1.)

3. "læstmagerrasp", (lastmaker's rasp) der er i kraftigere udførelse, 14 - 18" lang og brugt ved udformning af sko- og støvlelæster.

4. rund rasp, eller rottehalerasp, 4 - 24" lang med o-formet tværsnit, brugt til bl.a. til at forstørre huller med.

5. "sadelmagerrasp", som har svagt ovalt tværsnit, brugt til udformning af træsadler.

6. trærasp, med fladt, kvadratisk eller halvrundt tværsnit, 4 - 24" lang og kraftigere udførelse end kabinetraspen.

7. brødrasp, eller bagerrasp, der ikke er et træsmedeværktøj, men noget der bruges til at skrabe den svedne skorpe af brød med, en flad riflet plade, ca 5 x 15 cm med et træhåndtag parallelt med pladen. Den forveksles ofte med værktøj til træbearbejdning, siger han, og måske er det den der inspirerede opfinderen af surform-raspen i midten af halvtredserne.

8. "tohåndsrasp", en ca 120 cm rasp med panserhugning og håndtag i begge ender, enten af træ eller jern. Sådanne raspe skulle være brugt af karetmagere til hjulaksler, men jeg har ikke set sådanne her i landet.

Salaman har ofte sine udtryk fra gamle kataloger, som han synes at have haft adgang til i uanede mængder, foruden at han gennem et halvt århundrede besøgte værksteder overalt i Europa og USA.

Foruden de ovenfor nævnte, hvoraf nogle nærmest er kuriosa, bruges der her i landet billedhuggerrasp, filrasp, der er en bastard med fil på den ene og rasp på den anden side.

Ekstern henvisning