Biolog

Den biologiske videnskab kan opdeles i hovedafsnit:

Botanikere studerer planter, mens zoologer studerer dyr. Begge områder kan hver især opdeles i specialer, fx genetik, histologi, palæontologi, systematik og økologi.

Zoologi omfatter især beskrivelsen af dyrearterne og deres levevis og studiet af deres indbyrdes slægtskab. Inden for zoologien findes en lang række specialer. Entomologer studerer insekter, malakologer studerer bløddyr, mens ichthyologer studerer fisk.

Andre zoologer beskæftiger sig med forskellige indfaldsvinkler i studiet af dyr, fx dyrenes anatomi, deres forplantning eller adfærd. Endelig findes en række mere praktisk betonede specialer, fx fiskeribiologi, parasitologi og forstzoologi.

Inden for mikrobiologien studerer du bakterier, virusser og andre mikroorganismer.

Molekylærbiologi handler om de store molekyler, som er i organismernes celler, bl.a. RNA, DNA og proteiner.

Mikrobiologi og molekylærbiologi danner grundlag for særlige anvendelser såsom bioteknologi, cancerforskning, forskning i giftstoffers virkning osv.

Bioteknologi er et eksempel på et område, der har udviklet sig på få år. Det drejer sig bl.a. om udvikling og produktion af lægemidler, fx ved brug af gensplejsning. Se mere i Biokemiker.

Forskningen er normalt stærkt specialiseret, men samtidig er den tit baseret på samarbejde mellem forskere fra forskellige naturvidenskabelige fag og fra forskellige lande. En forsker kan fx arbejde som en del af det videnskabelige personale ved universiteterne.

Embryologer arbejder med undersøgelser af, hvordan dyrenes dele fremkommer under fosterudviklingen, og hvordan stængel og blade opstår af frøets kim.

Fysiologer arbejder med læren om funktioner som åndedræt, næringsoptagelse, muskelarbejde, udskillelse af affaldsstoffer, regulering af stofskiftet, indre kommunikation ved signalstoffer som hormoner mv.

Neurobiologer studerer nervesystemets arkitektur, kemi og kommunikation. I forskningen anvender de bl.a. molekylærbiologiske metoder og studerer overførsel af signaler mellem de enkelte nerveceller.

Desuden arbejder de med effekten af mange nervecellers vekselvirkning i sansning, opfattelse og genkendelse af objekter (perception), motorisk koordination, hukommelse og højere kognitive funktioner. Her støtter de sig bl.a. til kognitionsforskningen og konstruktionen af kunstige neurale netværk, som er interessant for it-teknologien.

Immunologer undersøger immunforsvarets celler - de celler i knoglemarv, blod og lymfe, som beskytter kroppen mod fremmede stoffer og indtrængende bakterier, svampe og virus.

Økologer studerer samspillet i naturen mellem dyr, planter og mikroorganismer og deres fysisk/kemiske miljø. Desuden udforsker de aspekter af menneskets påvirkning af økosystemerne gennem vores brug af resurser, forureningsproblemer og påvirkningen af det lokale og det globale klima, og dermed hele biosfæren.

Biologer kan også beskæftige sig med administration og konsulentvirksomhed. I de administrative job kommer du især til at arbejde med planlægning, miljøforvaltning og levnedsmiddelkontrol. Noget af arbejdet foregår på et kontor eller i et laboratorium, men mange job kræver, at du skal udendørs.

En del administrativt arbejde foregår sammen fx jurister, ingeniører, arkitekter og teknikere. Arbejdet vil typisk gå ud på at indsamle viden, som kan danne grundlag for beslutninger. Det kan fx dreje sig om at tage stilling til en klage fra en borger over giftige planter i en offentlig park.

Som ansat i en kommune vil du ofte skulle stå for den løbende kontrol af miljøet og deltage i den langsigtede miljøplanlægning.

Du kan også have formidlingsopgaver og undervisning. Et undervisningsjob består ofte i at give overblik og skabe sammenhæng, og du skal derfor vide noget om mange forskellige områder af biologien.

Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.