Diskussion:Religion

	Artiklen Religion er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Religion har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 6, 2006.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 5. december 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 22. december 2005 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

---

Fælles elementer

Her er lidt stikord til et nyt afsnit. Ideen er primært at rydde nogle udbredte misforståelser af vejen, nemlig at alle religioner hver for sig hævder at stå for "den eneste sandhed", og ønsker at konvertere alle mennesker til denne. Uden at blive til en "hvorfor du er dum" liste. Religiøsitet kan komme med i samme afsnit. Hvad syntes I? --Per Abrahamsen 17. aug 2005 kl. 16:36 (CEST)

Jeg flyttede dem til artiklen, selvom de stadig er i stikordsformat.--Per Abrahamsen 22. aug 2005 kl. 09:25 (CEST)

Lad generelt være med at flytte stikord til artiklerne. Omskriv dem til en tekst før de indsættes. Ingen andre end forfatteren selv ønsker som regel at røre stikord i en artikel, fordi de ofte er indforståede og kræver et stort arbejde at omskrive. Derfor får de næsten altid lov til at stå indtil forfatteren selv omskriver dem (hvorved han/hun kunne have gjort det i forvejen), eller også bliver de slettet af brugere som irriterer sig over dem. Håber du ser argumentet. Mvh/--Anjoe (Anders) 22. aug 2005 kl. 11:46 (CEST)

Så er der fyld på afsnittene. Struktur og sammenhæng er vigtigt for mig når jeg skriver, så er jeg tilgengæld villig til at risikere de problemer du omtaler. --Per Abrahamsen 22. aug 2005 kl. 16:33 (CEST)

Udvikling

Afsnittet er skrevet på baggrund af lange diskussioner med folk der har studeret religionsvidenskab. Det burde være skrevet af en der selv har studeret faget (på universitetsniveau!). Der er helt klart både POV og kontroversielle påstande i afsnittet, men jeg tror faktisk alligevel at det er rimeligt neutralt, og således lever op til Wikipedia's krav på det område. Men fagligheden kunne helt klart styrkes.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 16:24 (CEST)

Må jeg forresten spørge lidt ind til din faglige baggrund/kunnen? (- Du behøver selvfølgelig ikke at svare, men det er nogen gange nyttigt for samarbejdet at kende minimalt til hinandens stærke sider). Mvh/ --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 20:58 (CEST)

Dem har jeg kommenteret først på siden.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 21:17 (CEST)

Åbenbaringsreligioner

Palnatoke: Er du sikker på at monoteistiske religioner typisk er åbenbaringsreligioner? Dem jeg havde i tankerne (ud over de eksplicit nævnte) var visse former for hinduisme hvor en enkelt af guderne er blevet altdominerende, Aton fra egypten, diverse gudekejsere, og en trend mod monoteisme i senere oldgræsk filosofi.

Hvis du bare gerne vil linke til åbenbaringsreligioner, er "åbenbaring" nævnt i årsager til religion.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 19:20 (CEST)

Det er nok mere den anden vej rundt - åbenbaringsreligioner er som regel monoteistiske. Men der er et indbygget problem i kvantificeringen - kristendommen og islam er kun to religioner, men repræsenterer størstedelen af dagens monoteister.. --Palnatoke 14. aug 2005 kl. 10:22 (CEST)

Men hvis i et afsnit hvor man postulerer en lovmæssig udviklingshistorie fra shamanisme til polyteisme og derfra ofte til monoteisme er historiske religioner af samme betydning som dem der dominerer i dag... --Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 11:21 (CEST)

Det afhænger vel også af størrelse. --Palnatoke 17. aug 2005 kl. 19:10 (CEST)

Misforståelser

Man kan ikke med rimelighed skrive, at religion ikke er en trossag med udspringer af religiøse oplevelser. Det er i høj grad en trossag, at tro på at en religiøs oplevelse skyldes en guddommeligt fænomen, og ikke den rationelle eksperimentel underbyggede forklaring som fænomenet videnskabeligt kan forklares med.

Så udsagnet som det står er i selvmodsigende og meningsløst.

Jeg har forsøgt at omskrive teksten, så det måske bliver lidt vanskeligere at fortolke den på den måde, som du gerne vil gøre. Jeg er ikke særligt tilfreds med resultatet; men jeg tror (sic!) ikke, at jeg kan gøre det bedre. I hvert fald ikke, hvis det både skal være kortfattet og temmelig neutralt.--Troels Nybo 26. okt 2004 kl. 00:46 (CEST)

Har du set den engelske udgave af dette opslag? Den er god, men ihvertfald ikke kortfattet! Måske skal trosspørgsmålet ikke være så prominent, eller i hvertfald behandles efter en udførligere definition af emnet Religion. Jeg kan godt lide teksten om tro, men det kan jo være at det bare er fordi den bekræfter mine holdninger. -- Jens

I den sidste "pind" under Misforståelser står: at eftersom forestillingen om at kun tilhænger af en bestemt trosretning kan blive frelst, deles af flere trosretninger, må nogle af dem tage fejl. Dette er ikke nødvendigvis korrekt. Det hviler jo på en antagelse om, at det kun findes en form for frelse. Men måske har hver trosretning sin egen frelse. Og så kan de godt alle have ret. JKrons 12. aug 2005 kl. 20:24 (CEST)

Jeg er tilbøjelig til at tro, at hele afsnittet med Misforståelser bør skrottes og erstattes af noget helt andet. Afsnittet var fra min side kun tænkt som en hurtig nødløsning indtil en eller anden fik skrevet noget bedre. --Troels Nybo 13. aug 2005 kl. 08:47 (CEST)

Jeg erstattede det med "årsager til religion", der (tror jeg) siger det samme uden at det virker som on det er skrevet af en der er træt af af få sin religiøsitet misforstået.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 17:25 (CEST)

Kronologi eller typeafsnit?

Hvis udviklingsafsnittet skal foregives at være kronologisk, så nævnes Islam for tidligt og buddhisme for sent. Hvis vi derimod skal omskrive til omtale af religionstyper istedet, så skal bl.a. kristendom omtales under monoteisme (sammen med fx deisme). --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 19:48 (CEST)

Det er hverken en kronologist liste, eller en kategorisering, men en udviklingshistorie. Udviklingen er ikke synkroniseret kronologisk verden over, og efter polyteismen divergerer udviklingen. De monoteisme lovreligioner opstår uafhængigt mange steder, medens buddhismen, kristendommen og renæssancen hver er enkeltfænomener der har skabt verden af i dag. Den eneste grund til at eksemplerne er med, er at jeg ellers var bange for at nogen ville brokke sig over at Islam og Jødedommen ikke fik deres egne afsnit, når kristendommen gjorde. Men de var jo allerede beskrevet under monoteisme afsnittet. --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 20:11 (CEST)

Problemet med en udviklingshistorie er at den placerer sig mellem to stole, hvis udviklingen ikke er er bare nogenlunde lovformlig, og du erkender jo selv, at den "divergerer" efter polyteismen (hvilket allerede er underafsnit to !). --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 20:58 (CEST)

Jeg ved ikke om der er en måde er gøre det mere klart det "knæk" der kommer i beskrivelsen omkring tredje punkt, hvor man skifter fra en mere eller mindre lovmæssig udvikling, til en idehistorisk udvikling --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 21:17 (CEST)

Hvis du insisterer på den idéhistoriske tilgang, så mener jeg ikke, der er anden vej uden om end at beskrive de forskellige forgreninger under geografisk baserede afsnit. Kun på den måde kan tilgangen blive sammenhængende (men så kan det også blive godt). --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 21:40 (CEST)

God ide, det gør jeg. Og ja, jeg insisterer, fordi en udviklings- / idehistorie var hvad jeg skrev. Men artiklen har selvfølgelig også plads til både en kronologi og en kategorisering, vhis nogen skulle have lyst til at lave en sådan.--Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 11:50 (CEST)

Lov vs. frelse

Skellet imellem lovreligion><ikke-lovreligion er desuden kunstigt, da fundamentalister fra alle religioner vil have love og bogstavelighed, mens moderate altid nøjes med fortolkninger mm. --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 19:48 (CEST)

Spørgsmålet om bogstavtro og fri fortolkning af de hellige tekster er ortogonalt på spørgsmålet om lov og frelse. --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 20:11 (CEST)

Omkring "lov><frelse", så ser jeg intet der gør kristendommen speciel. Jødedommen tror som bekendt også på, at der vil komme en frelser. Desuden er kristendommen en lovreligion i form af de bud den overtager fra jødedommen. Min pointe er bare, at fordi fx Islam er mere en lovreligion end kristendommen, så er det ikke noget éntydig kategoriseringsredskab, - det er monoteisme (fx kontra polyteisme) derimod. --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 20:58 (CEST)

Jødedommen opererer med en messiah, ikke med individuel frelse. Frelse som modsætning til lov er mig bekendt unik for kristendommen. En mere relevant bemærkning vil være at nogle kristne retninger lægger mere vægt på loven, og derved hører under lovreligioner. Men der er jo netop ikke tale om en en kategorisering, men om en idehistorie. --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 21:17 (CEST)

De indiske religioner opererer jo med distinkte frelseveje, hvor specielt den vediske traditions offervej til frelsen kan siges at være en "lovreligiøs" imodsætning til fx Gaudiya Maths version af bhakti-marga. Pointen er imidlertid - hvad jeg også synes fremgår - at skellet er problematisk. Personligt ville jeg aldrig bruge det som et analytisk redskab, om ikke andet, så af den grund at "lovreligion" har en polemisk brod - specielt i nutidens islam-debat. {{usigneret|Melpomenon|19. maj 2009, 14:14}

Religiøs oplevelse

Jeg sysler med en artikel om religiøs oplevelse. Den er ret svær at skrive. Eller rettere: Det var faktisk meget nemt og hurtigt. Vanskeligheden ligger i at "file den til" og gøre den klinisk saglig, men stadig lade den give klar besked om sit emne. --Troels Nybo 14. aug 2005 kl. 10:13 (CEST)

De generelle trends?

"I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke passer hører til de generelle trendt"

Det østlige Asien rummer mere end en milliard kinesere og lige så mange indere - mon ikke "den generelle trend" bør omformuleres? --Palnatoke 14. aug 2005 kl. 11:53 (CEST)

Sproget var dårligt. De generelle trends er ideer der er opstået uafhængigt flere steder, såsom polyteisme. Det kriterie er nævnt under afsnittet om generelle trends. De to geografi-baserede afsnit omhandler ideer der kun er opstået et sted, men så har bredt sig.--Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 12:35 (CEST)

Jeg synes at hele idéen, og det er en stor del af artiklen, med at lave de her "kasser" eller "trends" på hvordan religion udvikler sig fra animisme og så frem er problematisk. For det første er det næsten 100 år ude af trit med de dominerende teorier om religion i dag, for det andet får det såkaldt "primitive" folk til at fremstå som "prælogiske" (En term der engang blev brugt til netop at forklare deres primitive religionsform).

    Der bør måske lægges mere vægt på at der er flere teorier for hvordan monoteisme opstår.

Derudover er det ordet animisme ligeså ude af trit med den moderne religionsvidenskab. Jeg ville få tæv med stokken af min underviser hvis jeg karakteriserede et stammefolks religion som animisme, simpelthen fordi det er et forenklet syn deres religion/kultur. Citatet fra Podemann længere nede på siden ville kunne give en bedre beskrivelse af deres religion.

Du har ganske ret i at man engang havde et evolutionistisk syn på religionerne som udviklende sig fra animisme, over polyteisme for til sidst at nå det det højeste stade, monoteisme. Det var naturligvis forskere fra en kristen kontekst der kom op med denne teori.

Beklager det blev lidt langt. Afsluttende vil jeg foreslå at hele afsnittet med "religionsformerne" flyttes til en eller anden historisk side over religionsfaglige teorier (Hvis en sådan eller noget lignende findes. --Morij

Kristendommens centrale begreb?

Artiklen siger at "i nogle udlægninger af kristendommen blev lov erstattet af frelse som det centrale begreb", men artiklen Kristendom fortæller at kristendommen "som det centrale dyrker troen på Jesus som Guds søn" - og i artiklen Treenigheden siges det at "Treenigheden er det centrale dogme i den kristne religion". Der er lidt trangt (og modsætningsfyldt) i centrum, kan det synes. --Palnatoke 14. aug 2005 kl. 12:18 (CEST)

De refererer alle til samme ting. Troen på Jesus som Guds søn er troen på Jesus som frelseren, som Gud selv der reinkarnerer sig for at dø for vores synder, snarere end Jesus som en profet (som han er i Islam). Treenigheden spiller igen på dobbelheden mellem faderen (lovgiveren) og sønnen, der ofrer sig, og derved frelser os. (Helligånden er vist bare med fordi tre er et pænere tal end to).--Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 12:28 (CEST)

Der er trossamfund (f.eks. i pinsebevægelsen) som bygger på "skriften alene" og i konsekvens heraf ikke anerkender noget Treenigheds-dogme. Alligevel plejer man at regne dem for "kristne" (ligesom urkirkens kristne som levede inden dogmedannelsen fandt sted). -- Sebastjan 14. aug. 2005 kl. 12:30 (CEST)

Det hører vist til i treenighedsdiskussionen, formuleringen i den her artikel nævner hverken treenigheden eller er eksklusiv. Men ja, ligesom at "Jesus er guds søn" ofte er den formulering man bruger for at muslimer ikke skal tro de er noget, er "treenigheden" den formulering man bruger hvis man er træt af jehovas vidner.--Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 12:43 (CEST)

Billede

Et billede med et kristent motiv er blevet tilføjet og fjernet.

Jeg vil foreslå dette billede i stedet for. Indrømmet, det er lidt pjattet, men er i det mindste ikke taget fra en bestemt religion. Det er fra det engelske wiki, og jeg ved ikke hvordan man refererer til det herfra. --Per Abrahamsen 14. aug 2005 kl. 17:25 (CEST)

Det er et "Fair Use" billede, dem undgår vi helst her på den danske Wikipedia. --Christian List 14. aug 2005 kl. 23:28 (CEST)

• 

To mulige billeder til artiklen. Jeg har oversat den sidste til dansk. Sig til, hvis I finder fejl i den. En tredje mulighed er at lave en dansk udgave af nl:Afbeelding:Religie aanhangers.png. --Anjoe (Anders) 16. aug 2005 kl. 23:54 (CEST)

Det første billede indeholder symboler fra tre religioner i samme "familie". Det kunne måske sættes på afsnittet om den vestlige verden. Det andet billede kunne måske passe til asfnittet om nyere tid, som en slags status. Jeg syntes ikke de egner sig til overordnet billede for artiklen.--Per Abrahamsen 17. aug 2005 kl. 00:19 (CEST)

Et lagkagediagram bliver for tørt, hellere kortet.--Per Abrahamsen 17. aug 2005 kl. 00:24 (CEST)

Vild ide: Vitruvian man jeg syntes billedet er meget religiøst, uden at være specielt katolsk. Jeg kan se fra opslaget at andre har det på samme måde. Hvad syntes I?--Per Abrahamsen 17. aug 2005 kl. 00:19 (CEST)

Billede syntes at være noget misvisende. F.eks. er Canada farvet helt katolsk selvom kun omkring 40% af befolkningen er katolsk. Mens Ukraine er farvet ortodoks selvom der er store katolske mindretal. Libanon er farvet shia-muslimsk, men over 40% af befolkningen er kristne. Rune X2 1. nov 2005 kl. 15:14 (CET)

Billedet viser kun religiøsitet ikke areligiøsitet og viser kun op til de to største religioner i landet. Hvis man fraregner mennesker uden religion, så er Canada 52% katolsk og kun 35% protestantisk. Hvis vi skal lave kortet om, må du komme med en eller anden nøgle for, hvordan vi tildeler farver. Hvornår er en mindretalsreligion stor nok til at skulle afbildes? Hvad hvis der er flere mindretalsreligioner? --Anjoe (Anders) 1. nov 2005 kl. 21:19 (CET)

Ateisme

Jeg må erkende en vis skepsis i anledning af, at artiklen er kommet til at indeholde så forholdsvis meget om ateisme. Principielt er det uheldigt, at artikler på Wikipedia "møver" sig ind over hinandens emner. --Troels Nybo 15. aug 2005 kl. 10:54 (CEST)

Hvis du under 'ateisme' også mener alt det filosofi-historiske og videnskabelige stof, så vil jeg give dig ret. Lad os hovedsaligt holde os til at beskrive religionernes udvikling. --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 11:13 (CEST)

Jeg mener det modernistiske opgør med religionen, og den efterfølgende modreaktion, skal nævnes. Men der er nok al for meget "namedropping" i artiklen som den er nu, og afsnittet bør ikke være længere end de øvrige (jeg ved bare lidt mere om det emne...).--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 11:27 (CEST)

Så blev der trimmet gevaltigt.--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 11:44 (CEST)

Jeg erstattede "Årsager til fravalg af religion" med en henvisning til ateisme, hvor en tilsvarende liste kan findes.--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 11:27 (CEST)

Meget bedre nu./--Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 11:47 (CEST)

Dækker det svar også udlugningen i udviklingsafsnittet?--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 13:32 (CEST)

Ja, men min vurdering behøver jo ikke at være udslagsgivende... :-) --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 13:46 (CEST)

Kan ateisme ikke defineres som en religion da man vel egentligt som ateist benægter eksistensen af en gud eller guddom og på en måde derfor tror på at der ikke er nogen. Det perspektiv skal måske nævnes? --Fjulle 26. aug 2005 kl. 15:33 (CEST)

Forholdet mellem ateisme og religion er nævnt i afsnittet om renæssansen og modernismen. Generelt er ateisme (ligesom teisme) ord der kan bruges til at kategorisere religioner og andre livssyn med, men ikke religion i sig selv. Det er hverken en religion at tro på gud, eller at lade være med at tro på gud, men begge ting kan indgå i en religion. --Per Abrahamsen 26. aug 2005 kl. 16:47 (CEST)

At kalde ateisme for en religion svarer til at kalde det ikke at samle på frimærker for en hobby. Det giver ikke mening som andet end et retorisk trick til at slå ateisterne i hovedet med. --Sangild 7. feb 2006 kl. 23:07 (CET)

Hvis du tror på gud (lad os tage den kristne gud) så ligger du den en forbindelse der hedder ALT samlet i et ord. Det er fx en religion, og det er vi vel enige om. Jeg kunne godt tænke mig at du nævner en form for tro på gud der ikke er en religion! på forhånd tak. --Fjulle 28. aug 2005 kl. 16:52 (CEST)

Årsager til religion

Kan man tale om "årsager" til et fænomen som religion? Menes der mon årsager til religion, forstået som et etableret, socialt system, eller menes der Drivkræfter bag religiøsitet?

Burde artiklen mon ikke deles i to, nemlig én om religion, som kunne omfatte forskydningen mod et stadigt mere abstakt gudsbillede, omgivet af en fasstømret organisation, præsteskabet, og en anden om religiøsitet, der kunne handle om det enkelte menneskes tro? I mine øjne vil det gøre det muligt at fastholde en respekt for folks personlige religiøsitet samtidigt med, at man kan skrive rent ud om de etablerede religioners overgreb mod både troende og vantro.--Sten Porse 15. aug 2005 kl. 12:06 (CEST)

Enig. Da jeg i sin tid skrev en tilføjelse til artiklen, skyldtes det min utilfredshed med, at den faktisk kun handlede om religioner og slet ikke om det grundlæggende fænomen. Og den er efterhånden - uagtet alle forbedringer - kommet til i nogen grad at lide af det samme problem igen. --Troels Nybo 15. aug 2005 kl. 12:18 (CEST)

Opret gerne en artikel om religiøsitet, men det er vel som både at have en artikel om sport og om sportsudøvelse, jeg ved ikke lige hvad indholdet skulle være. Forresten findes der religioner eller religiøse retninger som rent faktisk ikke har folkemord og forfølgelser på samvittigheden (i modsætning til fx katolicismen). Derfor vil det være lidt unfair at skrive kritikken i denne generelle artiklen. --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 12:24 (CEST)

Jeg tror "almindelige" mennesker vil hævde at tilhøre en bestemt tro, acceptere på dens læresætninger, forsøge at overholde dens bud (som de fortolker dem), uden egentlig at forholde sig aktivt til den. Den er der bare, sådan lidt ligesom tyngdeloven. I nogle betydninger af ordet er disse folk religiøse, i andre ikke. I nogle betydninger af ordet er religiøsitet forbeholdt mennesker hvor religion er drivkraften i deres liv. Jeg forsøgte at undgå ordet "religiøs" for at ikke at løbe ind i problemer med den tvetydighed.--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 13:58 (CEST)

Måske ville det være en ide med at afsnit om religion og religiøsitet?--Per Abrahamsen 17. aug 2005 kl. 16:02 (CEST)

---

Ninian Smart har givet mulighed for et balanceret overblik over religionerne ved at se på dem ud fra syv forskellige dimensioner:

• dogmatisk (læresystemer, f.eks. treenigheden, dharma, trosbekendelser)
• mytisk (beretninger om det guddommelige og om tilværelsens grundlæggende vilkår, f.eks. skabelsesmyter)
• etisk (forskrifter for den enkeltes liv, f.eks. de 10 bud eller Buddhas "medfølelse")
• rituelt (andagt, bøn og ofring, f.eks. optagelses- og renselsesritualer)
• erfaringsmæssigt (personlige oplevelser af gud eller det guddommelige, f.eks. mystikernes oplevelser eller profeters kaldelse)
• socialt (organisationer og institutioner, knyttet til religionen, f.eks. præsteskab, munkevæsen, hellige mænd)
• materielt (religionens nedslag i den konkrete dagligdag (arkitektur, kunst, hellige steder, bygninger billedkunst)

(Se Ninian Smart: Dimensions of the Sacred: An Anatomy of the World's Beliefs, 1996 ISBN 0520219600

Mit spørgsmål er: Kan den opstilling bruges supplerende eller i stedet for "Årsager til religion"?

Jeg ser ikke nogen overlap med "årsager til religion", men en beskrivelse af fænomenet religion fra de 7 vinkler kunne sagtens udgøre hoveparten af artiklen.--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 18:33 (CEST)

POV i "Se også"

Efter min mening skal indholdet i "Se også" fjernes - bortset fra listen over religioner. Resten omhandler kun kristendom (og fortrinsvis i dansk udgave). Kunne listen over religioner iøvrigt ikke laves som skabelon til bunden af siden? Et spørgsmål mere til de kyndige: Er konfucianismen en religion eller en filosofi? --Sir48 (Thyge) 15. aug 2005 kl. 12:37 (CEST)

Tilføj gerne mere generelle begreber eller begreber fra ikke-kristen side til se også-sektionen. --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 12:58 (CEST)

At liste alle bregeber fra alle religioner er for omfattende, bedre at placere de enekelte begreber sammen med den religion til stammer fra.--Per Abrahamsen 15. aug 2005 kl. 13:31 (CEST)

konfucianisme

Er konfucianismen en religion eller en filosofi? --Sir48 (Thyge) 15. aug 2005 kl. 12:37 (CEST)

Den oprindelige konfucianisme er udelukkende en sækulær lære - Konfucius diskuterede hverken guder, frelse eller lignende, men sidenhen er der udviklet en lad os sige neokonfucianisme, hvor bl.a. mesteren og diverse omkring ham bliver tilbedt. Problemet er, at jeg ikke engang vil kalde det filosofi! Filosofi udgør generelt en karakterisktisk fornyelse af vismandstraditionen, som både konfucianismen, taoismen (og til dels buddhismen) og andre stadigvæk hørte ind under.--Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 12:58 (CEST)

Jeg er ikke enig. Underliggende arbejder du jo ud fra en ide om at en eller anden form for kulthandling er hvad der konstituerer en religion. Jørgen Podemann Sørensen, lektor ved afdeling for religionshistorie ved KU, har foreslået at religion defineres som en social handlen der producerer religiøse udtryk, dvs (her) udtryk markeret ved at tale ud fra en priviligeret talesituation, dvs. et punkt som er hinsides eller over det normalt menneskeligt mulige. Denne definition har en række fortræffelige egenskaber - den er funktionalistisk, den er retorisk, den beskæftiger sig udelukkende med hvad vi har af foreliggende empiri og den undgår at indholdsbestemme det religiøse. Udfra den må Konfucianisme jo klart være en religion, idét K. jo har indsigt i verdens egentlighed, dvs. han ved (og belærer dermed) om noget som er udenfor den menneskelige erkendelse rækker - modsat fx Kant, der jo bare var skarp med sin fornuft - men alle kunne komme til hans konklusioner hvis de var lige så friske. Lidt frækt kunne man også sige at konfucianisme er en religion, fordi man studerer den på de religionsvidenskabelige afdelinger ;) Melpomenon 19. maj 2009, 14:27 (CEST)

Den seneste tilføjelse

En anden mulighed kan ses ved, at begrebet religion optræder i Ny Testamente, i Jakobsbrevet kap. 1 vers 26, i betydningen gudsdyrkelse. I Septuaginta (den græske oversættelse af Bibelen) optræder begrebet treskeia, som direkte betyder gudsdyrkelse.

Jeg har svært ved at se meningen med denne tilføjelse. Den knytter ikke an ved ordet religion, som der gøres før og efter, da der ikke bruges ordet religion i Jakob 1,26. Muligvis bruges det i Vulgatas oversættelse, men det nævnes der ikke noget om. Når Septuaginta bringes på banen virker det decideret forvirrende, da den jo heller ikke bruger ordet. Og så er Septuaginta forøvrigt ikke en oversættelse af Bibelen til græsk, men af Det Gamle Testamente.--Heelgrasper 6. nov 2005 kl. 14:02 (CET)

Jeg har netop rullet tilføjelsen tilbage - tilføjelsen er forvirrende, ikke forklarende. --Palnatoke 6. nov 2005 kl. 14:09 (CET)

Et par vrøvlesætninger

I afsnittet om kristendom hedder det:

Frelsen har to aspekter, den synd der leder til behovet for frelse, og den kærlighed som frelsen.

Og første sætning i afsnittet om missionsbefaling lyder:

Hvordan en missionsbefaling skal fortolkes i den enkelte religion ser på andre religioner.

Det må nogen lige formulere om - eller færdigt.--Sir48 (Thyge) 8. jan 2006 kl. 17:47 (CET)

Etymologi

Etymologi: Ordet religion stammer ikke fra religare, men fra det latinske religio, der betyder ærefrygt og gudsdyrkelse.

Definition: Der findes mange forsøg på at definere religion, men en af de mest anerkendte definitioner er denne:

"Religion er et kulturelt system og en social mekanisme, som styrer og fremmer idealfortolkningen af tilværelsens og idealpraksis ved henvisning til én eller flere transempiriske magter". Geertz, 1996, p. 121. (Skrev 212.93.39.28 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er ganske sandt at Geertz' definition er bredt brugt, men den har flere problemer:

i) Ved at navngive agenterne i den religiøse forestillingsverden som transempiriske gør Geertz sig skyldig i en intellektualisme og en favorisering af etic-data: transempirisk betyder ”hinsides erfaring” – men de religiøse agenter er netop ikke hinsides erfaring for den religiøse, hvad enten det er den pietistiske kristne der føler sig ramt af guds hånd eller hinduisten der i sin puja føler et lykkestrejf som følge af sin retsindige adfærd.

ii) Ved at sætte troen på disse transempiriske væsener i front giver Geertz også plads for en intellektualisme – hvad der givet også er hans mål, som den gode kognitivist han er – men det er et let forståeligt faktum at en empirisk arbejdende videnskab som religionsvidenskab må tage udgangspunkt i de foreliggende fakta, og ind i folks psyker kan vi dog endnu ikke rejse.

eller med andre ord, vi kan ikke arbejde ud fra motivationen for den praksis der finder sted, men kun med den praksis der reelt finder sted, og derfor mener jeg også at Podemanns definition, som jeg har fremført overfor, har mange fordele. Men Geertz' er ganske rigtigt bredt udbredt, så måske skal den alligevel bruges. Melpomenon 19. maj 2009, 21:11 (CEST)