Hanne Reintoft: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
KryhlMJ (diskussion | bidrag)
Linje 12: Linje 12:
Den politiske karriere begyndte i [[Socialistisk Folkeparti]], som hun meldte sig ind i da partiet blev stiftet i 1959. Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1967. Senere samme år blev hun medlem af [[Venstresocialisterne]], der blev stiftet af en udbrydergruppe fra SF. Hun sad i VS' hovedbestyrelse fra 1967-1968. I 1966 blev hun valgt til kommunalbestyrelsen på [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] for SF, men repræsenterede ssenere VS. Hun var medlem af Folketinget første gang fra 1966-1971 og igen 1973-1976, fra 1966-1968 for SF, fra 1968 som løsgænger og fra 1970 for [[Danmarks Kommunistiske Parti]].
Den politiske karriere begyndte i [[Socialistisk Folkeparti]], som hun meldte sig ind i da partiet blev stiftet i 1959. Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1967. Senere samme år blev hun medlem af [[Venstresocialisterne]], der blev stiftet af en udbrydergruppe fra SF. Hun sad i VS' hovedbestyrelse fra 1967-1968. I 1966 blev hun valgt til kommunalbestyrelsen på [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] for SF, men repræsenterede ssenere VS. Hun var medlem af Folketinget første gang fra 1966-1971 og igen 1973-1976, fra 1966-1968 for SF, fra 1968 som løsgænger og fra 1970 for [[Danmarks Kommunistiske Parti]].


Efter [[Folketingsvalg 1968|valget i 1968]] blev hun formand for VS' folketingsgruppe, og blev dermed den første kvindelige gruppeformand i tinget. Allerede samme år forlod hun partiet, da hun og Kaj Moltke i spidsen for gruppen "de 35" ikke ville acceptere partiets fordømmelse af af [[Sovjetunionen]]s [[invasion]] af [[Tjekkoslovakiet]].<ref>[http://www.petkommissionen.dk/ PET-kommissionen, bind 7, s. 257ff]</ref>.
Efter [[Folketingsvalg 1968|valget i 1968]] blev hun formand for VS' folketingsgruppe, og blev dermed den første kvindelige gruppeformand i tinget. Allerede samme år forlod hun partiet og stod sammen med [[Kaj Moltke]] i spidsen for gruppen "de 35", der ikke ville acceptere partiets fordømmelse af af [[Sovjetunionen]]s [[invasion]] af [[Tjekkoslovakiet]].<ref>[http://www.petkommissionen.dk/ PET-kommissionen, bind 7, s. 257ff]</ref>. Selv har Reintoft sagt, at udmeldelsen skyldtes, at hun opfattede VS som et parti for anarkister og blomsterbørn og at det manglede organisation.

Fra 1970 repræsenterede hun Danmarks Kommunistiske Parti, men røg ud ved [[Folketingsvalg 1971|valget i 1971]]. I 1973 blev hun valgt igen, men nedlagde sit mandat i 1976. I 1982 meldte hun sig ud af DKP, og har ikke siden været tilknyttet partipolitik, om end hun i [[2007]] tilkendegav, at hun tidligere havde støttet [[Enhedslisten]], men tøvede grundet partiets opstilling af den kontroversielle kandidat [[Asmaa Abdol-Hamid]]<ref>[http://politiken.dk/indland/article291063.ece EL kan miste Hanne Reintoft som vælger, Politiken.dk, 25. april 2007]</ref>.
Fra 1970 repræsenterede hun Danmarks Kommunistiske Parti, men røg ud ved [[Folketingsvalg 1971|valget i 1971]]. I 1973 blev hun valgt igen, men nedlagde sit mandat i 1976. I 1982 meldte hun sig ud af DKP, og har ikke siden været tilknyttet partipolitik, om end hun i [[2007]] tilkendegav, at hun tidligere havde støttet [[Enhedslisten]], men tøvede grundet partiets opstilling af den kontroversielle kandidat [[Asmaa Abdol-Hamid]]<ref>[http://politiken.dk/indland/article291063.ece EL kan miste Hanne Reintoft som vælger, Politiken.dk, 25. april 2007]</ref>.



Versionen fra 14. aug. 2009, 10:44

Hanne Reintoft (født Hanne Beha Erichsen 3. marts 1934 i København) er en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og tidligere folketingsmedlem (SF/VS/DKP). Hun er søster til Troels Kløvedal.

Hanne Reintoft er opvokset på Vesterbro. Hun blev student fra Sortedam Gymnasium i 1952, blev uddannet bogholder i 1955 og socialrådgiver fra Danmarks Sociale Højskole i 1957.

Hun har arbejdet som socialrådgiver ved foreningen Ring i Ring (1957-1959), Mødrehjælpen i København, 1959-1961 og i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen (1961-1965). I 1966 blev hun ledende socialrådgiver ved Amtssygehuset i Glostrup, hvor hun arbejdede frem til 1980. Hun medstifter af Mødrehjælpen af 1983, hvor hun fungerede som direktør. Fra 1976-2004 var hun redaktør på DR's sociale brevkasse "Hvad er min ret og hvad er min pligt". Siden 2004 har hun været brevkasseredaktør i Ugebladet Søndag.

Hanne Reintoft har desuden besiddet en lang række tillidsposter. Hun var formnad for bestyrelsen i Mødrehjælpen af 1983 fra stiftelsen i 1983 frem til 1992. Frem til 1993 var hun desuden medlem af Etisk Råd. Hun har har modtaget en stribe anerkendelser og udmærkelser, bl.a. LOs Kulturpris og Cavlingprisen i 1983, Modersmål-Selskabets Pris i 1996 og Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris i 2001.

Privat bor Hanne Reintoft på Frederiksberg med sin tredje mand, Knud Åge Leihøj.

Politisk karriere

Den politiske karriere begyndte i Socialistisk Folkeparti, som hun meldte sig ind i da partiet blev stiftet i 1959. Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1967. Senere samme år blev hun medlem af Venstresocialisterne, der blev stiftet af en udbrydergruppe fra SF. Hun sad i VS' hovedbestyrelse fra 1967-1968. I 1966 blev hun valgt til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for SF, men repræsenterede ssenere VS. Hun var medlem af Folketinget første gang fra 1966-1971 og igen 1973-1976, fra 1966-1968 for SF, fra 1968 som løsgænger og fra 1970 for Danmarks Kommunistiske Parti.

Efter valget i 1968 blev hun formand for VS' folketingsgruppe, og blev dermed den første kvindelige gruppeformand i tinget. Allerede samme år forlod hun partiet og stod sammen med Kaj Moltke i spidsen for gruppen "de 35", der ikke ville acceptere partiets fordømmelse af af Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet.[1]. Selv har Reintoft sagt, at udmeldelsen skyldtes, at hun opfattede VS som et parti for anarkister og blomsterbørn og at det manglede organisation.

Fra 1970 repræsenterede hun Danmarks Kommunistiske Parti, men røg ud ved valget i 1971. I 1973 blev hun valgt igen, men nedlagde sit mandat i 1976. I 1982 meldte hun sig ud af DKP, og har ikke siden været tilknyttet partipolitik, om end hun i 2007 tilkendegav, at hun tidligere havde støttet Enhedslisten, men tøvede grundet partiets opstilling af den kontroversielle kandidat Asmaa Abdol-Hamid[2].

Bibliografi

  • Last og Brast, 2006
  • Hjertebånd, 2004
  • Rans føde, 2002
  • Strejf af nådens vinge, forlaget Forum, 2000
  • Træd varsomt, dansk socialpolitik ved en skillevej, 1998
  • Et liv - manges liv. Erindringer, 1996
  • Brev til min datter, 1995
  • Når filmen knækker, om den voldsramte familie, 1995
  • At sige Verden ret farvel, 1995
  • Livsglæde, 1993
  • Under kærlig behandling, 1990
  • Socialmedicinske sygehistorier og Den sociale lovgivning i socialmedicinsk belysning, 1980
  • Om Forsorg, 1975
  • Kvinden i klassesamfundet, 1972
  • Rosa Luxemburg: Socialreform eller revolution, 1969

Kilder og eksterne henvisninger