Shock

For alternative betydninger, se chok.

Stavning

Man skelner mellem shock, som er beskrevet nedenfor og som er en fysisk reaktion, og chok, som er en psykisk reaktion på traumatiske kriser.

Definition

Shock er en tilstand, hvor forbruget af ilt i kroppens organer overstiger den mængde ilt, der kan tilføres med blodet. Denne nedsatte tilførsel af ilt medfører et ændret stofskifte i cellerne, og de vil i sidste ende dø. Når vi trækker vejret ned i lungerne, fylder vi ilt-molekyler på de røde blodlegemer, som så transporterer ilten rundt i kroppen. Når ilten er læsset af i de forskellige væv og organer, læsses affaldsstofferne på blodlegemerne, fx CO2. Ilt og CO2 er dele af den forbrænding der sker i cellerne, når de arbejder. Det er som at smide brænde på et bål, hvor ilten symboliserer brændet, og asken symboliserer CO2'en. Derudover indgår selvfølgelig en stor mængde af andre stoffer i denne forbrændingsproces, fx glukose. Når man tager ilten ud af denne proces, vil den forbrænding der er i cellerne gå fra at være aerob (med ilt) til at være anaerob (uden ilt), og forbrændingen vil gå fra at være fuldstændig til ufuldstændig. Derfor vil de affaldsstoffer der opstår og ændres, og man vil producere mere CO2. Et eksempel herpå kunne være det der sker, når vi cykler. De fleste af os kender følelsen af at cykle op ad en stejl bakke. Benene gør ondt i starten, og til sidst "syrer" de til, og ens ydeevne bliver væsentligt begrænset. Det der sker i muskelvævene i benene er, at det ilttilbud der er, ikke er tilstrækkeligt i forhold til den ydelse det skal præstere, og der opstår en anaerob forbrænding. Affaldsstoffet fra den anaerobe forbrænding kaldes laktat (mælkesyre), og det vil blive transporteret over i blodet. Hele denne proces er i længden skadelig for mekanismen, og gør ondt på kroppen. Når vi taler om shock, er denne tilstand væsentligt udbredt i hele vores legeme, og skyldes som regel en voldsom medicinsk påvirkning eller et fysisk traume.

Symptomer på shock

Symptomerne på shock kan være svære at få øje på, og de kan, alt efter hvilken påvirkning der er tale om, komme langsomt. De er alle præget af, at kroppens iltforsyning er nedsat:

- Bleg → Hvis muligheden for at pumpe nok ilt rundt ikke er tilstede, vil kroppen automatisk regulere blodstrømningen, således at det er de vitale organer der forsynes med blod. Derfor trækker den de små, perifere kar i kroppen sammen, mens den åbner de kar der forsyner fx hjerne, hjerte og lunger. Det betyder at alle de blodkar der findes i arme, ben og ansigt trækker sig sammen, og derfor mister man også farven. I de sidste stadier af shock, vil kontrkationen af perifere kar være så udpræget, og iltforsyningen derfor så lille, at man vil blive cyanotisk (blålig) rundt omkring fx læber og ved ørerne.

- Hurtig vejrtrækning → Shock betyder nedsat iltforsyning til vævene, derfor vil kroppen øge respirationen for at få mere ilt ned i lungerne.

- Hurtig puls → En normal puls ligger på mellem 50-100. En person i shock vil have en puls på langt over 100, alt efter hvor langt henne i shock'et vedkommende er. En øget puls, er ligesom en øget respiration, en måde at få mere ilt ud i kroppen på.

Disse er de tre mest karakteristiske symptomer, men ofte ofte vil der være andre, som fx at personen er kold eller klamtsvedende.

Typer af shock

Shock kan opstå af forskellige grunde, men basalt set vil det altid være udløst af enten manglende pumpefunktion af hjertet, for lille blodvolumen i forhold til karvolumen eller obstruktion af de centrale kar. Til at starte med kan shocket skyldes én af disse faktorer, men efterhånden som tilstanden udvikler sig vil shocket bestå af en kombination af dem. Man kan inddele shock i typer alt efter den udløsende årsag fx:

• Anafylaktisk shock
• Hypovolæmisk shock
• Kardiogent shock
• Neurogent shock
• Obstruktivt shock
• Septisk shock