N.F.S. Grundtvig: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 12. aug. 2005, 17:34

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (8. september 1783 - 2. september 1872) kendes også som N.F.S. Grundtvig. Han var forfatter, poet (digter), filosof, historiker, præst og politiker.

Han har skrevet mange af Den Danske Salmebogs salmer. Hans første salme var "Dejlig er den himmel blå", og hans livslange salmedigtning på omkring 1500 salmer omfatter værker som "Nu falmer skoven trindt om land", "Et barn er født i Bethlehem", "Det kimer nu til julefest", "I al sin glans nu stråler solen" og "Vær velkommen Herrens år".

Hvis Kingo har skrevet betagende salmer til påsken, og Brorson til julen, har Grundtvig skrevet salmer for alle kirkeårets tider - men måske mere end nogen anden skrev han pinsesalmer.

Det nationale lå Grundtvig på sinde. I den forbindelse arbejdede han på at fremstille adelige kvinders digte fra reformationsperioden som oprindelige folkeviser fra middelalderen. Endvidere lykkedes det ham at få nordisk mytologi gjort til folkeeje i Danmark. Hidtil havde man ikke interesseret sig meget for de nordiske guder og helte, men nu blev de en del af Danmarks selvforståelse i forbindelse med genrejsningen efter napoleonskrigene og tabet af Norge.

Grundtvigs arbejde for folkeoplysning inspirerede til oprettelsen af folkehøjskoler, hvoraf den første blev grundlagt i Rødding i 1844.

I perioder af sit liv led Grundtvig af mentale forstyrrelser, sandsynligvis manio-depressive tilstande, hvor han var præget af store udsving i humør, arbejdsiver og religiøsitet.

Se også

Eksterne henvisninger/kilder

Grundtvig på nettet
Grundtvig-Byen
Kalliope: Grundtvigs originaldigte
Ugle.dk: Gamle Danske Sange - med tekst af N. F. S. Grundtvig
Lønne Højskole: Grundtvig i Højskolesangbogen
Arne Lægaard, 3g i 1991: Skolen for livet! om Grundtvig
Grundtvig i den globale grøft Citat: "...Højskolerne brød med den traditionelle Grundtvig omkring 1945...siger Ole Vind..."
Gravsted: Nikolai Frederik Severin Grundtvig

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|thumb|Portræmaleri af C.A. Jensen]]
-'''Nikolai Frederik Severin Grundtvig''' ([[8. September]] [[1783]] - [[2. September]] [[1872]]) kendes også som N.F.S. Grundtvig. Han var [[forfatter]], [[poet]] ([[digter]]), [[filosof]], [[historiker]], [[præst]] og [[politiker]].
+'''Nikolai Frederik Severin Grundtvig''' ([[8. september]] [[1783]] - [[2. september]] [[1872]]) kendes også som N.F.S. Grundtvig. Han var [[forfatter]], [[poet]] ([[digter]]), [[filosof]], [[historiker]], [[præst]] og [[politiker]].
-Han har skrevet mange af [[Den Danske Salmebog]]s [[salme]]r. Hans første salme var "Dejlig er den himmelblå", og hans livslange samledigtning på omkring 1500 salmer omfatter værker som "Nu falmer skoven trindt om land", "Et barn er født i Bethlehem", "Det kimer nu til julefest", og "Vær velkommen Herrens år".
+Han har skrevet mange af [[Den Danske Salmebog]]s [[salme]]r. Hans første salme var "Dejlig er den himmel blå", og hans livslange salmedigtning på omkring 1500 salmer omfatter værker som "Nu falmer skoven trindt om land", "Et barn er født i Bethlehem", "Det kimer nu til julefest", "I al sin glans nu stråler solen" og "Vær velkommen Herrens år".
 Hvis [[Thomas Kingo|Kingo]] har skrevet betagende salmer til [[påske]]n, og [[Hans Adolph Brorson|Brorson]] til [[jul]]en, har Grundtvig skrevet salmer for alle kirkeårets tider - men måske mere end nogen anden skrev han [[pinse]]salmer.
-[[Nationalromantik]]ken lå Grundtvig på sinde. I den forbindelse arbejdede han på at fremstille kvindelige adelsdigte fra [[reformation]]sperioden som oprindelige [[folkedigte]] fra [[middelalder]]en. Endvidere lykkedes det ham at få [[nordisk mytologi]] til at blive kendt i Danmark. Hidtil havde man ikke tilkendt de [[nordisk]]e [[gud]]er og [[helt]]e større værdi, men nu blev de en del af [[Danmark]]s genoprejsning efter [[napoleonskrigen]]e.
+Det nationale lå Grundtvig på sinde. I den forbindelse arbejdede han på at fremstille adelige kvinders digte fra [[reformation]]sperioden som oprindelige [[folkeviser]] fra [[middelalder]]en. Endvidere lykkedes det ham at få [[nordisk mytologi]] gjort til folkeeje i Danmark. Hidtil havde man ikke interesseret sig meget for de [[nordisk]]e [[gud]]er og [[helt]]e, men nu blev de en del af [[Danmark]]s selvforståelse i forbindelse med genrejsningen efter [[napoleonskrigen]]e og tabet af Norge.
 Grundtvigs arbejde for folkeoplysning inspirerede til oprettelsen af [[folkehøjskole]]r, hvoraf den første blev grundlagt i [[Rødding]] i 1844.