Ringridning: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 28. aug. 2009, 11:25

Fil:Ringridningsmonument.Sønderborg.jpg

Hans Pauli Olsens ringriderstatue ved Sønderborg Slot

Ringridning er oprindelig en rideturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der kæmpedes med liv og førligheden som indsats

Christian III og hans søn Frederik II indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst i 1500-tallet. Ved Christian den fjerdes kroning i 1596 blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. Christian IV var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i Danmark, England og Tyskland. Fra begyndelsen af 1800-tallet er der beretninger om, at ringridning indgik i landsbyfester. I 1845 havde hertug Christian-August af Augustenborg og hans gemalinde sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als.

Siden hen tog ringridning den form, vi kender i dag. Ringridningstraditionen er bevaret i store dele af Slesvig-Holsten, Sønderjylland, Bornholm, Amager og på Walcheren i Nederlandene. I Sønderjylland starter ringridningen i juni i de mindre byer og kulminerer med de store ringriderstævner i Sønderborg og Aabenraa i juli. Her dyster ca. 400 ryttere om titlen som ringriderkonge. Folkefesten varer fire dage med ringridning, tivoli, øl og dansetelte.

Ringriderfesten i Sønderborg

Ringriderfesten i Sønderborg blev stiftet 1888. Under de to verdenskrige og på grund af mund- og klovsyge har festen været aflyst et par gange, så ringriderfest nr. 100 blev først holdt 1998.

Regler

Ringridning foregår på en eller flere baner, også kaldet galger. En ring er ophængt i en lås mellem galgens stolper. Ringen har en diameter på mellem 11 mm og 32 mm. Hver rytter har en lanse, der kan have en længde fra 50 til 160 cm. Rytteren skal på sin hest i fuld galop med lansen forsøge at få ringen. For at blive noteret for at have taget ringen, skal man med lansen rive ringen ud af låsen, og den skal forblive på lansen to galopspring efter galgen er afsluttet.

Turneringen bliver typisk afviklet i to runder. I hver runde skal hver deltager gennem galgen 12 eller 24 gange. Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe, skal der være omridning, også kaldet kongeridning. I kongeridningen anvendes en ring med mindre diameter. For hver omgang, der rides, anvendes ringe med stadig mindre diameter - ned til 5 mm. Det fortsætter indtil en rytter ikke får ringen og udgår. Den rytter, der er tilbage, bliver ringriderkonge. Rytteren med næstflest ringe udnævnes til kronprins.

Cykelringridning

Cykelringridning er en variant af den traditionelle ringridning. Det arrangeres typisk for børn, som i stedet for at ride igennem galgerne, cykler på deres pyntede cykler. Nogle steder i Sønderjylland er der tradition for at cykelringridningen også er for voksne. F.eks. er der i Broager hvert år et stort optog den 1. fredag i juli, hvor op til 450 mennesker deltager i yderst kreative udklædninger.

Eksterne henvisninger

Ringridningens historie

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Ringridningsmonument.Sønderborg.jpg|thumb|250px|[[Hans Pauli Olsen]]s ringriderstatue ved [[Sønderborg Slot]]]]
 [[Billede:Ringridning.5.jpg|thumb|250px|Ringridning i Sønderborg]]
-'''Ringridning''' er oprindelig en rideturnering fra [[middelalder]]en, hvor ringridning var en både populær og frygtet underholdning i de europæiske konge og fyrstedømmer. Frygtet fordi ringridning indgik i de barske ridder-kampe, ofte med livet eller førligheden som indsats
+'''Ringridning''' er oprindelig en rideturnering fra [[middelalder]]en, hvor ringridning var en populær underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der kæmpedes med liv og førligheden som indsats
-Det var [[Christian III]] og hans søn [[Frederik II]], der i 1500-tallet indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst. Ved Christian den fjerdes kroning i [[1596]] blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. [[Christian IV]] var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i [[Danmark]], [[England]] og [[Tyskland]].
+[[Christian III]] og hans søn [[Frederik II]] indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst i 1500-tallet. Ved Christian den fjerdes kroning i [[1596]] blev der arrangeret ringridninger over flere dage og med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. [[Christian IV]] var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i [[Danmark]], [[England]] og [[Tyskland]].
 Fra begyndelsen af 1800-tallet er der beretninger om, at ringridning indgik i landsbyfester. I 1845 havde hertug [[Christian-August af Augustenborg]] og hans gemalinde sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele [[Als]].
-Siden hen tog ringridning vi kender i dag form. Ringridningstraditionen er bevaret i store dele af [[Slesvig-Holsten]], [[Sønderjylland]] og på [[Walcheren]] i [[Nederlandene]]. I Sønderjylland starter ringridningen i juni i de mindre byer og kulminerer så i de store ringriderstævner i [[Sønderborg]] og [[Aabenraa]] i juli. Her dyster ca. 400 heste og ryttere om titlen som ringriderkonge. Folkefesten varer fire dage med ringridning, tivoli, øl og dansetelte.
+Siden hen tog ringridning den form, vi kender i dag. Ringridningstraditionen er bevaret i store dele af [[Slesvig-Holsten]], [[Sønderjylland]], Bornholm, Amager og på [[Walcheren]] i [[Nederlandene]]. I Sønderjylland starter ringridningen i juni i de mindre byer og kulminerer med de store ringriderstævner i [[Sønderborg]] og [[Aabenraa]] i juli. Her dyster ca. 400 ryttere om titlen som ringriderkonge. Folkefesten varer fire dage med ringridning, tivoli, øl og dansetelte.
 == Ringriderfesten i Sønderborg ==
-Ringriderfesten i [[Sønderborg]] blev stiftet 1888. Under de to [[verdenskrig]]e og på grund af [[mund- og klovsyge]] har festen været aflyst et par gange, så ringriderfest nr. 100 blev holdt 1998.
+Ringriderfesten i [[Sønderborg]] blev stiftet 1888. Under de to [[verdenskrig]]e og på grund af [[mund- og klovsyge]] har festen været aflyst et par gange, så ringriderfest nr. 100 blev først holdt 1998.
 == Regler ==
-Ringridning foregår på en eller flere baner, også kaldet galger. En ring er ophængt i en lås mellem galgens stolper. Ringen har en diameter på mellem 11 mm og 32 mm. Hver rytter har en lanse, der kan have en længde fra 50 til 160 cm. Rytteren skal på sin hest i fuld galop med lansen forsøge at få ringen. For at blive noteret for at have taget ringen, skal man med lansen rive ringen ud af låsen. Ringen skal forblive på lansen indtil de to galopspring efter galgen er afsluttet.
+Ringridning foregår på en eller flere baner, også kaldet galger. En ring er ophængt i en lås mellem galgens stolper. Ringen har en diameter på mellem 11 mm og 32 mm. Hver rytter har en lanse, der kan have en længde fra 50 til 160 cm. Rytteren skal på sin hest i fuld galop med lansen forsøge at få ringen. For at blive noteret for at have taget ringen, skal man med lansen rive ringen ud af låsen, og den skal forblive på lansen to galopspring efter galgen er afsluttet.
-Turneringen bliver, typisk, afviklet i 2 runder. I hver runde skal hver deltager gennem galgen 12 eller 24 gange. Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe skal der være omridning, også kaldet kongeridning. I kongeridningen anvendes en ring med mindre hul-diameter. For hver omgang, der rides anvendes ringe med stadig mindre og mindre huldiameter ned til 5 mm. Dette fortsætter indtil en rytter ikke får ringen, og dermed udgår. Den sidste rytter der er tilbage bliver ringriderkonge. Rytteren med næst flest ringe udnævnes til kronprins.
+Turneringen bliver typisk afviklet i to runder. I hver runde skal hver deltager gennem galgen 12 eller 24 gange. Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe, skal der være omridning, også kaldet kongeridning. I kongeridningen anvendes en ring med mindre diameter. For hver omgang, der rides, anvendes ringe med stadig mindre diameter - ned til 5 mm. Det fortsætter indtil en rytter ikke får ringen og udgår. Den rytter, der er tilbage, bliver ringriderkonge. Rytteren med næstflest ringe udnævnes til kronprins.
 ==Cykelringridning==
-Cykelringridning er en variant af den traditionelle ringridning. Det arrangeres typisk for børn, som istedet for at ride igennem galgerne, cykler på deres pyntede cykler. Nogle steder i Sønderjylland er der tradition for at cykelringridningen også er for voksne. F.eks. er der i Broager hvert år et stort optog den 1. fredag i juli, hvor op til 450 mennesker deltager i yderst kreative udklædninger.
+Cykelringridning er en variant af den traditionelle ringridning. Det arrangeres typisk for børn, som i stedet for at ride igennem galgerne, cykler på deres pyntede cykler. Nogle steder i Sønderjylland er der tradition for at cykelringridningen også er for voksne. F.eks. er der i Broager hvert år et stort optog den 1. fredag i juli, hvor op til 450 mennesker deltager i yderst kreative udklædninger.
 == Eksterne henvisninger ==