Gardar: Forskelle mellem versioner
Sommer (diskussion | bidrag) m linkfix |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: no:Garðar bispedømme; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ |
[[Fil:Spring in Igaliku Greenland.jpg|thumb|Nordboernes kilde i Igaliku (Gardar)]] |
||
'''Gardar''' var [[nordboerne på Grønland]]s [[bispesæde]]. Det lå hvor bygden [[Igaliku]] i dag ligger. Det fungerede i prakis fra 1126 til omkring 1378 hvor den sidste bisp, Alf, døde. Formelt fungerede det dog i endnu mange år, men de udnævnte bisper rejste aldrig til Grønland. |
'''Gardar''' var [[nordboerne på Grønland]]s [[bispesæde]]. Det lå hvor bygden [[Igaliku]] i dag ligger. Det fungerede i prakis fra 1126 til omkring 1378 hvor den sidste bisp, Alf, døde. Formelt fungerede det dog i endnu mange år, men de udnævnte bisper rejste aldrig til Grønland. |
||
Selvom stenene fra nordboernes bygninger i stort omfang er blevet genbrugt til huse og veje i Igaliku, så er ruinerne endnu i dag meget omfattende. Gardar - der egentlig betyder 'gård' - har tydeligvis været en meget stor bebyggelse med domkirke, boliger, stalde, lader, pakhuse, folde, indhegninger, et kunstigt vandingssystem, kilde og diverse mindre huse. Nordboernes største stalde er fundet her - |
Selvom stenene fra nordboernes bygninger i stort omfang er blevet genbrugt til huse og veje i Igaliku, så er ruinerne endnu i dag meget omfattende. Gardar - der egentlig betyder 'gård' - har tydeligvis været en meget stor bebyggelse med domkirke, boliger, stalde, lader, pakhuse, folde, indhegninger, et kunstigt vandingssystem, kilde og diverse mindre huse. Nordboernes største stalde er fundet her - med samlet plads til over 100 køer. I et lille siderum ved kirkens kor har man fundet resterne af en af Gardars bisper; han var begravet med sin bispestav og -ring. |
||
De mest markante ruinrester er en kombineret stald og lade samt den såkaldte [[Gardar Tiendelade|Tiendelade]]. Der er i begge disse bygninger bevaret overliggere i døre. Desuden er også ruinen af et pakhus nær havnen endnu ret markant. Og på en lille ø i fjorden ligger en ret stor ruin af et pakhus. Kilden ligger stort set som den må have set ud i nordboernes tid, og den fungerer endnu i dag som bygdens vigtigste vandforsyning. De fleste øvrige ruiner når kun én sten eller 20-30 cm over jorden. De bør nok beses tidligt om sommeren, da mange af dem ellers delvis forsvinder i højt græs. |
De mest markante ruinrester er en kombineret stald og lade samt den såkaldte [[Gardar Tiendelade|Tiendelade]]. Der er i begge disse bygninger bevaret overliggere i døre. Desuden er også ruinen af et pakhus nær havnen endnu ret markant. Og på en lille ø i fjorden ligger en ret stor ruin af et pakhus. Kilden ligger stort set som den må have set ud i nordboernes tid, og den fungerer endnu i dag som bygdens vigtigste vandforsyning. De fleste øvrige ruiner når kun én sten eller 20-30 cm over jorden. De bør nok beses tidligt om sommeren, da mange af dem ellers delvis forsvinder i højt græs. |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
[[it:Garðar]] |
[[it:Garðar]] |
||
[[nl:Garðar]] |
[[nl:Garðar]] |
||
[[no: |
[[no:Garðar bispedømme]] |
||
Versionen fra 30. aug. 2009, 18:10
Gardar var nordboerne på Grønlands bispesæde. Det lå hvor bygden Igaliku i dag ligger. Det fungerede i prakis fra 1126 til omkring 1378 hvor den sidste bisp, Alf, døde. Formelt fungerede det dog i endnu mange år, men de udnævnte bisper rejste aldrig til Grønland.
Selvom stenene fra nordboernes bygninger i stort omfang er blevet genbrugt til huse og veje i Igaliku, så er ruinerne endnu i dag meget omfattende. Gardar - der egentlig betyder 'gård' - har tydeligvis været en meget stor bebyggelse med domkirke, boliger, stalde, lader, pakhuse, folde, indhegninger, et kunstigt vandingssystem, kilde og diverse mindre huse. Nordboernes største stalde er fundet her - med samlet plads til over 100 køer. I et lille siderum ved kirkens kor har man fundet resterne af en af Gardars bisper; han var begravet med sin bispestav og -ring.
De mest markante ruinrester er en kombineret stald og lade samt den såkaldte Tiendelade. Der er i begge disse bygninger bevaret overliggere i døre. Desuden er også ruinen af et pakhus nær havnen endnu ret markant. Og på en lille ø i fjorden ligger en ret stor ruin af et pakhus. Kilden ligger stort set som den må have set ud i nordboernes tid, og den fungerer endnu i dag som bygdens vigtigste vandforsyning. De fleste øvrige ruiner når kun én sten eller 20-30 cm over jorden. De bør nok beses tidligt om sommeren, da mange af dem ellers delvis forsvinder i højt græs.