Ingeborg Bruhn Bertelsen: Forskelle mellem versioner
Broadbot (diskussion | bidrag) m Bot: Erstatter skabelon: Infoboks Skuespiller |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks |
{{Infoboks skuespiller2 |
||
| Navn = Ingeborg Bruhn Berthelsen |
| Navn = Ingeborg Bruhn Berthelsen |
||
| bgcolour = silver |
| bgcolour = silver |
||
Versionen fra 1. sep. 2009, 17:30
Skabelon:Infoboks skuespiller2 Ingeborg Bruhn Berthelsen (26. april 1894 - 26. juni 1977) var en dansk skuespillerinde.
Ingeborg Bruhn Berthelsen var gift to gange. Første gang i 1930 med revyforfatteren Paul Sarauw og senere med skuespiller Edgar Hansen. Hun døde i 1977 af lungekræft.
Skuespil
Da hun var ung flyttede hendes familie til Valby, hvor hun begyndte at rende Nordisk Film på dørene for at få lov til at medvirke i en af deres film. De indvilligede til sidst og hun filmdebuterede i 1911, og medvirkede indtil 1921 i omkring 80 stumfilm. I starten i mindre biroller (den smukke sypige, tjenestepigen mm.) men senere også i større roller. Hun var kendt for sit smukke udseende og blev hurtigt en populær skuespillerinde.
Sideløbende med filmene var hun engageret på en række danske teatre. Hun teaterdebuterede i 1914 hos en mindre teatertrup i Esbjerg. I 1916-17 var hun ved Odense Teater og senere i 1917 hos Thalia-Teatret i København og derefter til Det ny Teater ligeledes i København. Fra 1920 begyndte hun at optræde i Tivolirevyen og på Tivoli Sommerteater. Her fik hun stor succes og sang i 1920'erne flere revyviser der blev veritable "landeplager"; "Sov Dukke Lise" og "Lille Sommerfugl", "Sonny Boy". Visen "Sov Dukke Lise" var egentlig tiltænkt Liva Weel, men da hun blev syg måtte Ingeborg tage den i stedet. I 1923 kom hun som vikar til Scalarevyen og blev der i de efterfølgende mange år som operetteprimadonna. Senere var hun på Casino, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Odense Teater (1929-30). Hun var på samme tidspunkt også en af de første skuespillere der medvirkede i reklamefilm da hun i 1929 reklamerede for et vaskepulver. I 1929 medvirkede hun i Scala Revyen og Apollorevyen i 1930. Hun var på dette tidspunkt en umådelig populær stjerne og ikke mindst højt betalt. Hun købte en villa i Klampenborg og havde dyre biler og heste. BTs redaktør Jørgen Bast skrev en roman om hende kaldet Baggårdens børn (Ingeborg var vokset op på Vesterbro i København) som blev bragt i BT over 60 dage.
Rygte
Ingeborg Bruhn Berthelsen stoppede i 1930 på toppen af sin karriere da der pludselig opstod et ondsindet rygte der satte en stopper for det hele. Rygtet gik på, at hun skulle have haft et seksuelt forhold til sin Sankt Bernhardshund. Publikum mødte hende med vulgære tilråb og morede sig med at gø højtlydt, så snart hun trådte ind på scenen. Rygterne blev ved med at vokse og blev udbygget med flere slibrige detaljer. I et forsøg på at bekæmpe rygterne giftede hendes mangeårige ven, teaterdirektøren Paul Sarauw, sig med hende i 1930, og parret flygtede til Den franske Riviera, men rygterne ville nu vide at hun blot var blevet indlagt på et hospital til behandling for sin sygelige lyst til dyresex, at hun var død i Paris, og meget mere.
Da parret vendte tilbage til Danmark forsøgte Ingeborg at dementere rygtet, bl.a. ved at indrykke avisannoncer, og det lykkedes hende da også at finde frem til sladdertanten, som havde startet det. Det viste sig at være en pige, der var forelsket i hendes ven, Paul Sarauw. Pigen tilstod (hun slap med at betale sagens omkostninger på 150 kr.) og Ingeborg blev renset fra al mistanke. Alligevel havde rygtet skadet hendes omdømme så meget at hun aldrig igen blev så populær som før. Historien fik Poul Henningsen til i 1931 i PH-revyen at skrive en monolog, der sluttede med ordene: ”Tag og rend mig i den offentlige mening!”.
Efterfølgende
Efterfølgende var hun reduceret til at spille mindre roller i operetteselskaber, der turnerende i provinsen, og som solist på restauranter. I midten 30'erne prøvede hun sig igen med en optræden i Cirkusrevyen. Hun elskede at ride på heste og i 1939 startede hun og cirkusdirektør Frantz Bruun cirkusset Cirkus Bruun & Bruhn – det var hendes idé, at de skulle give sig i kast med en helt ny form for cirkus, der også indbefattede varieté og teater, men krigen satte en brat stopper for planerne. I 1940 medvirkede hun igen i Cirkusrevyen og var under besættelsen optaget af forskellige teater- og kabaretturneer rundt omkring i landet.
Efter krigen havde hun en overgang en minkfarm i Grønholt i Nordsjælland. I 1946 og 1947 medvirkede hun i Vedbækrevyen. Men rygterne og sladderen blev ved med at forfølge hende og i 1947 besluttede hun at emigrere til USA hvor hun havde en søster Gerda Grandt.
I USA hjalp hun til i søsterens restaurant "Up-Town" i byen Madison i Wisconsin. Efter søsterens død ernærede hun sig som syerske.
Filmografi
|
|
|
Litteratur
- Jesper Tveden: Storhed og fald (2005) ISBN 87-91117-14-3.