Frederik Christian Otto Wedel Jarlsberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. sep. 2009, 03:47

Frederik Christian Otto lensgreve Wedel-Jarlsberg (14. oktober 1718 – 18. november 1776 på Sønderskov) var en dansk-norsk godsejer og officer.

Han var søn af Frederik Anton greve Wedel-Jarlsberg. Han blev født 14. oktober 1718, passerede temmelig letvindt de lavere militære grader, i det han allerede 1739 blev karakteriseret major og kompagnichef ved det ene norske (senere benævnt søndenfjældske) gevorbne Infanteriregiment. Da han året forud, ved faderens død, havde overtaget Grevskabet Jarlsberg under nok så vanskelige økonomiske forhold, der ikke bedredes under hans bestyrelse, kunne han efter regimentschefens udtalelse ikke ofre sig synderlig for sine militære pligter, hvilket imidlertid ikke forhindrede, at den unge major allerede 1746 blev oberst og chef for 2. smålenske Infanteriregiment. 1747 blev han kammerherre, 1755 generalmajor, 1760 forflyttedes han til chef for søndenfjældske gevorbne Infanteriregiment; 1759 blev han Ridder af Dannebrog, 1763 generalløjtnant, 1767 ridder af l'union parfaite og 1774 general.

Hans ovennævnte økonomiske vanskeligheder skrev sig delvis fra de betydelige tab, som driften af det jarlsbergske sølvholdige blyværk påførte ham, delvis også fra hans stort anlagte hushold og hans betydelige og kostbare byggearbejder på Jarlsberg Hovedgård. Hovedbygningen på Jarlsberg er i sin nuværende skikkelse opført i hans tid. Han indlod sig desuden i adskillige store ejendomshandler i Danmark, der næppe have kunnet undgå at trække penge ud af grevskabet. Han ejede Basnæs i Sjælland, Glorup i Fyn, Sønderskov Hovedgård ved Ribe og Dronninglund Slot i Vendsyssel. Denne sidste store ejendom købte han omkring 1753, hvilket år han havde fået solgt det jarlsbergske blyværk til et privat selskab, fra hvilket han dog siden atter måtte overtage det. Wedel-Jarlsberg døde på Sønderskov 18. november 1776 efter i mange år i høj grad at have lidt af gigt og podagra.

Han ægtede 19. maj 1745 Sophie Riborg Amalie Huitfeldt (1723-1776), datter af general Hartvig Huitfeldt.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Frederik Christian Otto greve Wedel-Jarlsberg''' ([[14. oktober]] [[1718]] – [[18. november]] [[1776]] på [[Sønderskov]]) var en dansk-norsk godsejer og officer.
+'''Frederik Christian Otto lensgreve Wedel-Jarlsberg''' ([[14. oktober]] [[1718]] – [[18. november]] [[1776]] på [[Sønderskov]]) var en dansk-norsk godsejer og officer.
 Han var søn af [[Frederik Anton Wedel-Jarlsberg (1694-1738)|Frederik Anton greve Wedel-Jarlsberg]]. Han blev født 14. oktober 1718, passerede temmelig letvindt de lavere militære grader, i det han allerede [[1739]] blev karakteriseret [[major]] og kompagnichef ved det ene norske (senere benævnt søndenfjældske) gevorbne Infanteriregiment. Da han året forud, ved faderens død, havde overtaget [[Grevskabet Jarlsberg]] under nok så vanskelige økonomiske forhold, der ikke bedredes under hans bestyrelse, kunne han efter regimentschefens udtalelse ikke ofre sig synderlig
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Hans ovennævnte økonomiske vanskeligheder skrev sig delvis fra de betydelige tab, som driften af det jarlsbergske sølvholdige [[bly]]værk påførte ham, delvis også fra hans stort anlagte hushold
-og hans betydelige og kostbare byggearbejder på [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg Hovedgård]]. Hovedbygningen på Jarlsberg er i sin nuværende skikkelse opført i hans tid. Han indlod sig desuden i adskillige store ejendomshandler i Danmark, der næppe have kunnet undgå at trække penge ud af grevskabet. Han ejede [[Basnæs]] i [[Sjælland]], [[Glorup]] i [[Fyn]], [[Sønderskov]] ved [[Ribe]] og [[Dronninglund]] i [[Vendsyssel]]. Denne sidste store ejendom købte han omkring [[1753]], hvilket år han havde fået solgt det jarlsbergske blyværk til et privat selskab, fra hvilket han dog siden atter måtte overtage det. Wedel-Jarlsberg døde på Sønderskov 18. november 1776 efter i mange år i høj grad at have lidt af [[gigt]] og [[podagra]].
+og hans betydelige og kostbare byggearbejder på [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg Hovedgård]]. Hovedbygningen på Jarlsberg er i sin nuværende skikkelse opført i hans tid. Han indlod sig desuden i adskillige store ejendomshandler i Danmark, der næppe have kunnet undgå at trække penge ud af grevskabet. Han ejede [[Basnæs (Tjæreby Sogn)|Basnæs]] i [[Sjælland]], [[Glorup]] i [[Fyn]], [[Sønderskov Hovedgård]] ved [[Ribe]] og [[Dronninglund Slot]] i [[Vendsyssel]]. Denne sidste store ejendom købte han omkring [[1753]], hvilket år han havde fået solgt det jarlsbergske blyværk til et privat selskab, fra hvilket han dog siden atter måtte overtage det. Wedel-Jarlsberg døde på Sønderskov 18. november 1776 efter i mange år i høj grad at have lidt af [[gigt]] og [[podagra]].
 Han ægtede [[19. maj]] [[1745]] Sophie Riborg Amalie Huitfeldt (1723-1776), datter af general