Daa: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
udvidet beskrivelse af den norske slægt
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Farvelagt_kopi_af_Emma_Cecilie_Daa.jpg|thumb|right|Farvelagt kopi, af Emma Cecillie Daae, frit efter [[H.B. Storck]]s version af våbnet, fra starten af det [[20. århundrede]].]]
[[Fil:Farvelagt_kopi_af_Emma_Cecilie_Daa.jpg|thumb|right|Farvelagt kopi, af Emma Cecillie Daae, frit efter [[H.B. Storck]]s version af våbnet, fra starten af det [[20. århundrede]].]]
'''Daa''' eller '''Daae''' er en uddød [[Danmark|dansk]] [[uradel]]sslægt, der stammede fra [[Sønderjylland]]. En borgerlig slægt med navnet '''Daae''' findes dog endnu.
'''Daa''' eller '''Daae''' er en uddød [[Danmark|dansk]] [[uradel]]sslægt, der stammede fra [[Sønderjylland]]. To borgerlige slægter med navnet '''Daae''' findes endnu i [[Danmark]] og [[Norge]].


== Våbenskjold ==
== Våbenskjold ==
Linje 6: Linje 6:


== Historie ==
== Historie ==
Den forekommer fra midten af [[14. århundrede]] og delte sig i [[15. århundrede]] i en [[sjælland]]sk og en [[fyn]]sk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral [[Claus Daa (1579 - 1641)|Claus Daa]] til [[Ravnstrup]], [[Borreby]] m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i [[Kalmarkrigen]] og [[1625]] blev medlem af [[rigsråd]]et. [[1630]] udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod [[Hamburg]], dog ikke til kong [[Christian 4.]]s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til [[Haag]] og blev 1633 ridder. Hans ældste søn, [[Oluf Daa]] til [[Holmegård]] (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev [[1648]] kong [[Frederik 3.]]s [[rentemester]] og var nøje knyttet til [[Corfitz Ulfeldt]], hvorfor han efter dennes fald 1651 mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, [[Valdemar Daa]] til [[Borreby]] og [[Bonderup]] (1616-1691), var en ivrig [[alkymi]]st og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, [[Claus Daa (1640-1678)|Claus Daa]] til Daasborg, blev [[1678]] myrdet af en af sin hustrus, [[Sophie Amalie Lindenov]]s elskere (hun fik [[1681]] Daasborg ophøjet til [[Baroniet Lindenborg]]. [[Fil:Gregers Daas gravmaegle.jpg|250px|thumb|Gregers Daas gravmæle i [[Viborg Domkirke]], fotograf Jim Michael Daae]] Valdemar Daas søn, [[oberst]] [[Gregers Daa]] til [[Hald]] (1658-1712), der [[1694]] blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i [[Slaget ved Gadebusch]] [[20. december]] [[1712]]. Gregers Daa var adelsslægtens sidste mand.
Adelsslægten Daa forekommer fra midten af [[14. århundrede]] og delte sig i [[15. århundrede]] i en [[sjælland]]sk og en [[fyn]]sk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral [[Claus Daa (1579 - 1641)|Claus Daa]] til [[Ravnstrup]], [[Borreby]] m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i [[Kalmarkrigen]] og [[1625]] blev medlem af [[rigsråd]]et. [[1630]] udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod [[Hamburg]], dog ikke til kong [[Christian 4.]]s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til [[Haag]] og blev [[1633]] ridder. Hans ældste søn, [[Oluf Daa]] til [[Holmegård]] (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev [[1648]] kong [[Frederik 3.]]s [[rentemester]] og var nøje knyttet til [[Corfitz Ulfeldt]], hvorfor han efter dennes fald [[1651]] mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, [[Valdemar Daa]] til [[Borreby]] og [[Bonderup]] (1616-1691), var en ivrig [[alkymi]]st og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, [[Claus Daa (1640-1678)|Claus Daa]] til Daasborg, blev [[1678]] myrdet af en af sin hustrus, [[Sophie Amalie Lindenov]]s elskere (hun fik [[1681]] Daasborg ophøjet til [[Baroniet Lindenborg]]. [[Fil:Gregers Daas gravmaegle.jpg|250px|thumb|Gregers Daas gravmæle i [[Viborg Domkirke]], fotograf Jim Michael Daae]] Valdemar Daas søn, [[oberst]] [[Gregers Daa]] til [[Hald]] (1658-1712), der [[1694]] blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i [[Slaget ved Gadebusch]] [[20. december]] [[1712]]. Gregers Daa var adelsslægtens sidste mand.


Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: [[Oluf Daa (biskop)|Oluf Daa]], død 1461 som biskop i [[Roskilde]], hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i [[Roskilde Domkirke]] med betydeligt jordegods. [[Herluf Trolle Daa]] til [[Snedinge]] (1565-1630) og [[Jørgen Daa]] (død 1619) var begge admiraler under [[Kalmarkrigen]]; den sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre 7 svenske skibe ved [[Elfsborg]], hvorfor han forlenedes med [[Holbæk Slot]].
Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: [[Oluf Daa (biskop)|Oluf Daa]], død 1461 som biskop i [[Roskilde]], hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i [[Roskilde Domkirke]] med betydeligt jordegods. [[Herluf Trolle Daa]] til [[Snedinge]] (1565-1630) og [[Jørgen Daa]] (død 1619) var begge admiraler under [[Kalmarkrigen]]; den sidstnævnte udmærkede sig [[1611]] ved at erobre 7 svenske skibe ved [[Elfsborg]], hvorfor han forlenedes med [[Holbæk Slot]].


== Nulevende borgerlig slægt ==
== Nulevende dansk borgerlig slægt ==
Gregers Daa havde en søn med Sidsel Lauritsdatter, uden for ægteskab med baronesse Jeanne Marie Rüse, Gregers Gregersen Daae ([[1711]] i præstegården, [[Fur Sogn]], [[Harre Herred]], [[Viborg]] – [[1. september]] [[1765]] i Viborg, [[Søndre Sogn|Sortebrødre Sogn]], [[Nørlyng Herred]]), fra hvem de nulevede borgerlige medlemmer af slægten stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.<ref>[http://www.fredskild.net/genealogy.html Kilde 1]</ref><ref>[http://ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I1565&ged=mikkel_lille.GED Kilde 2]</ref><ref>[http://www.wium.net/phpgedview/indilist.php?view=preview&alpha=D&surname_sublist=no&ged=wium-loyborg.GED Kilde 3]</ref>
Gregers Daa havde en søn med Sidsel Lauritsdatter, uden for ægteskab med baronesse Jeanne Marie Rüse, Gregers Gregersen Daae ([[1711]] i præstegården, [[Fur Sogn]], [[Harre Herred]], [[Viborg]] – [[1. september]] [[1765]] i Viborg, [[Søndre Sogn|Sortebrødre Sogn]], [[Nørlyng Herred]]), fra hvem de nulevede borgerlige medlemmer af slægten stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.<ref>[http://www.fredskild.net/genealogy.html Kilde 1]</ref><ref>[http://ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I1565&ged=mikkel_lille.GED Kilde 2]</ref><ref>[http://www.wium.net/phpgedview/indilist.php?view=preview&alpha=D&surname_sublist=no&ged=wium-loyborg.GED Kilde 3]</ref>


== Nulevende norsk borgerlig slægt ==
Slægten Daae findes også i [[Norge]] og omfatter politikeren [[Ludvig Kristensen Daa]] (1809-1877), politikeren [[Ludvig Daae (politiker)|Ludvig Daae]] (1829-1893), historikeren [[Ludvig Daae (historiker)|Ludvig Daae]] (1834-1910) og lægen og kriminologen [[Anders Daae]] (1838-1910).
I Norge findes en slægt med navnet Daae, der har produceret adskillige præster og embedsmænd. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Jonas Edvardsen Daae (død 1688), købmand i [[Trondheim]]. Hans søn, sognepræst i [[Vik]], provst Anders Daae (1680–1763), gift med Birgitta Munthe (1686-1770), blev stamfader til en af Vestlandets største embedsmandsslægter. Han var far til [[magister]] Ludvig Daae (1723–1786), sognepræst i [[Lindås]], som havde fem sønner, som alle blev uddannet som til præsteværdigheden. Fra disse nedstammer flere grene af slægten.

Anders Daae (1758–1816), prost og sognepræst i [[Leikanger]], var farfar til brødrene direktør ved Botsfengselet, kriminologen [[Anders Daae]] (1838–1910) og tolddirektør i [[Kina]], Iver Munthe Daae (1845–1924). Førstnævnte var far til sanitetsgeneral Hans Daae (1865–1926). Iver Munthe Daae var far til præst og stortingsmand [[Claus Daae]] (1806-1896).

Johan Christopher Haar Daae (1759–1827), sognepræst i [[Veøy]], var far til [[kaptajn]] Ludvig Daae (1792–1879), som købte storgården Solnør i [[Skodje]]. Han var far til ejer av Solnør, toldkasserer, statsråd og politiker [[Ludvig Daae (1829-1893)|Ludvig Daae]] (1829–1893), som var far til ejer af Solnør, lensmand Johan Christopher Daae (1861–1912), hvis søstersøns efterkommere fremdeles ejer Solnør.

Iver Munthe Daae (1771–1849), provst og sognepræst i [[Fana]], var far til stiftsprovst i [[Bergen]], Claus Nils Holtzrod Daae (1806–1896) og sognepræst i [[Bø]], Jens Kobro Daae (1811–1897). Sistnævntes søn var lægen Anders Daae (1852–1924).

Ludvig Daae (1774–1843), sognepræst i [[Gloppen]], var farfar til historikeren, [[professor]] [[Ludvig Daae (1834-1910))|Ludvig Ludvigsen Daae]] (1834–1910).

Christen Daae (1776–1854), ligesom faren sognepræst i Lindås, var far til politikeren og historikeren, professor [[Ludvig Kristensen Daa]] (1809–1877).


== Noter ==
== Noter ==
Linje 20: Linje 31:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Daa/Daa.htm Stamtræ]
*[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Daa/Daa.htm Stamtræ]
*[http://www.snl.no/Daae Opslaget "Daae" i Store norske leksikon]
*[http://home.online.no/~asnekkev/fam00118.htm Norsk side om slægten]
*[http://www.tjukkband.no/daae/ Norsk side om slægten]


{{salmonsens}}
{{salmonsens}}

Versionen fra 28. sep. 2009, 05:27

Farvelagt kopi, af Emma Cecillie Daae, frit efter H.B. Storcks version af våbnet, fra starten af det 20. århundrede.

Daa eller Daae er en uddød dansk uradelsslægt, der stammede fra Sønderjylland. To borgerlige slægter med navnet Daae findes endnu i Danmark og Norge.

Våbenskjold

Slægten fører et våbenskjold med en skråtstående, rød, tretindet mur i et blåt felt. På hjelmen er to af rødt og blåt delte vesselhorn.

Historie

Adelsslægten Daa forekommer fra midten af 14. århundrede og delte sig i 15. århundrede i en sjællandsk og en fynsk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral Claus Daa til Ravnstrup, Borreby m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i Kalmarkrigen og 1625 blev medlem af rigsrådet. 1630 udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod Hamburg, dog ikke til kong Christian 4.s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til Haag og blev 1633 ridder. Hans ældste søn, Oluf Daa til Holmegård (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev 1648 kong Frederik 3.s rentemester og var nøje knyttet til Corfitz Ulfeldt, hvorfor han efter dennes fald 1651 mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, Valdemar Daa til Borreby og Bonderup (1616-1691), var en ivrig alkymist og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, Claus Daa til Daasborg, blev 1678 myrdet af en af sin hustrus, Sophie Amalie Lindenovs elskere (hun fik 1681 Daasborg ophøjet til Baroniet Lindenborg.

Gregers Daas gravmæle i Viborg Domkirke, fotograf Jim Michael Daae

Valdemar Daas søn, oberst Gregers Daa til Hald (1658-1712), der 1694 blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i Slaget ved Gadebusch 20. december 1712. Gregers Daa var adelsslægtens sidste mand.

Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: Oluf Daa, død 1461 som biskop i Roskilde, hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i Roskilde Domkirke med betydeligt jordegods. Herluf Trolle Daa til Snedinge (1565-1630) og Jørgen Daa (død 1619) var begge admiraler under Kalmarkrigen; den sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre 7 svenske skibe ved Elfsborg, hvorfor han forlenedes med Holbæk Slot.

Nulevende dansk borgerlig slægt

Gregers Daa havde en søn med Sidsel Lauritsdatter, uden for ægteskab med baronesse Jeanne Marie Rüse, Gregers Gregersen Daae (1711 i præstegården, Fur Sogn, Harre Herred, Viborg1. september 1765 i Viborg, Sortebrødre Sogn, Nørlyng Herred), fra hvem de nulevede borgerlige medlemmer af slægten stammer. Daae er den gængse stavemåde for denne slægt.[1][2][3]

Nulevende norsk borgerlig slægt

I Norge findes en slægt med navnet Daae, der har produceret adskillige præster og embedsmænd. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Jonas Edvardsen Daae (død 1688), købmand i Trondheim. Hans søn, sognepræst i Vik, provst Anders Daae (1680–1763), gift med Birgitta Munthe (1686-1770), blev stamfader til en af Vestlandets største embedsmandsslægter. Han var far til magister Ludvig Daae (1723–1786), sognepræst i Lindås, som havde fem sønner, som alle blev uddannet som til præsteværdigheden. Fra disse nedstammer flere grene af slægten.

Anders Daae (1758–1816), prost og sognepræst i Leikanger, var farfar til brødrene direktør ved Botsfengselet, kriminologen Anders Daae (1838–1910) og tolddirektør i Kina, Iver Munthe Daae (1845–1924). Førstnævnte var far til sanitetsgeneral Hans Daae (1865–1926). Iver Munthe Daae var far til præst og stortingsmand Claus Daae (1806-1896).

Johan Christopher Haar Daae (1759–1827), sognepræst i Veøy, var far til kaptajn Ludvig Daae (1792–1879), som købte storgården Solnør i Skodje. Han var far til ejer av Solnør, toldkasserer, statsråd og politiker Ludvig Daae (1829–1893), som var far til ejer af Solnør, lensmand Johan Christopher Daae (1861–1912), hvis søstersøns efterkommere fremdeles ejer Solnør.

Iver Munthe Daae (1771–1849), provst og sognepræst i Fana, var far til stiftsprovst i Bergen, Claus Nils Holtzrod Daae (1806–1896) og sognepræst i , Jens Kobro Daae (1811–1897). Sistnævntes søn var lægen Anders Daae (1852–1924).

Ludvig Daae (1774–1843), sognepræst i Gloppen, var farfar til historikeren, professor Ludvig Ludvigsen Daae (1834–1910).

Christen Daae (1776–1854), ligesom faren sognepræst i Lindås, var far til politikeren og historikeren, professor Ludvig Kristensen Daa (1809–1877).

Noter

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.