Belejringen af Yorktown

Belejringen af Yorktown
Del af den amerikanske uafhængighedskrig
[[Fil:|frameless| Surrender of Cornwallis at Yorktown af John Trumbull. Olie på lærred, 1820.]] Surrender of Cornwallis at Yorktown af John Trumbull. Olie på lærred, 1820.
Dato 28. september–17. oktober 1781 Sted Yorktown, Virginia Resultat Afgørende fransk-amerikansk sejr
Parter
USA Frankrig	Storbritannien Tyske lejesoldater
Ledere
George Washington Jean-Baptiste Ponton de Rochambeau François de Grasse	Charles Cornwallis Charles O'Hara
Styrke
10.800 franskmænd 8845 amerikanere	7500
Tab
Amerikanere: 20 døde og 56 sårede Franskmænd: 52 døde og 134 sårede	156 døde 326 sårede 7018 taget til fange

Belejringen af Yorktown i 1781 var en sejr for en amerikansk-fransk styrke ledet af general George Washington, Marquis de La Fayette og den franske general Jean-Baptiste Donatien de Vimeur over den britiske hær ledet af general Charles Cornwallis. Overgivelsen til Cornwallis' hær fik den britiske regering til at fremforhandle en fredsaftale i den amerikanske uafhængighedskrig.

Baggrund

Da general Rochambeau mødte general Washington i Wethersfield, Connecticut, 22. maj 1781 for at bestemme deres strategi mod briterne, blev de enige om planer for at gå mod New York City som var besat af omkring 10.000 mænd under general Henry Clinton, den øverste britiske kommandant.

Imens kom der melding fra general Lafayette i Virginia om at Cornwallis havde indtaget defensive stillinger i Yorktown, Virginia, ved siden af York River. Cornwallis havde ført et felttog i de sydlige kolonier og havde erobret et stort område, men hans hær på 7000 mænd blev tvunget til at opgive sit herredømme over de sydlige kolonier og trække sig tilbage til Yorktown for at få forsyninger og forstærkninger efter et intenst toårig felttog ledet af general Nathanael Greene som fik deres antal ned ved at bruge fabianstrategi. Under instruktioner fra Clinton, flyttede Cornwallis sin hær til Yorktown for at forbinde den med den kongelige marine.

Washington blev fortalt om felttoget i Virginia mens han lå i lejr ved Dobbs Ferry, New York den 19. juli 1781 og skrev at "jeg er af den mening at under disse omstændigheder, burde vi sætte en stor nok garnison i West Point, efterlade nogen kontinentale styrker og militser til at beskytte landet mod New York og transportere resten (både franskemændene og amerikanerne) til Virginia, eftersom fjenden stadig har en styrke der."

Washington fik bekræftelsen 14. august på at admiral François Joseph Paul de Grasse som var stationeret i De Vestindiske Øer, sejledede med sin flåde til Chesapeake Bay.

Belejringen

Admiral de Grasse sejlede med sin franske slagflåde på 28 skibe nordover mod Virginia. Samtidig, den 21. august, begyndte Washington at flytte sin hær sydover. Mens de marcherede sydover ankom admiral de Grasses flåde i Chesapeake Bay. De Grasse besejrede admiral Thomas Graves' flåde i slaget ved Chesapeake og vandt kontrol over bugten. Cornwallis var nu strandet.

Washington og Rochambeau, sammen med Lafayettes styrker og 3000 af de Grasses mænd, ankom til Yorktown 28. september. Tilsammen nærmede 17.000 mænd sig Cornwallis' lejr. Byen var snart omringet og under tung beskydning. 14. oktober tog fransk–amerikanske styrker to betydelige britiske forter. Efter et mislykket modangreb tilbød Cornwallis overgivelse den 17. oktober. To dage senere blev papirene underskrevet og han overgav sig officielt. Omkring 7000 britiske soldater blev fanger af de amerikanske styrker.

Konklusion

En formel ceremoni fandt sted om morgenen efter slaget. Cornwallis nægtede at deltage af ren flovhed og hævdede at han var syg. Ifølge en legende, marcherede de britiske styrker til fløjtemelodien "The World Turned Upside Down", men der findes ingen beviser for dette. Cornwallis underordnede forsøgte først at overgive sig til den franske general Rochambeau som skulle have sagt "du tager fejl, generalen for vor hær er til højre" og førte ham så til Washington. Løjtnanten forsøgte så at overgive sig til Washington som nægtede siden det ikke var Cornwallis selv. Han hævdede at den underordnede skulle overgive sig til general Benjamin Lincoln, Washingtons mindst foretrukne general siden han ødelagde det sydlige felttog. Cornwallis' løjtnant tilbød på ceremoniel vis sværdet til Lincoln som blev ironisk afslået. Alle andre britiske soldater var påkrævet ar overgive sig og trak på sine våben som var skik på den tid.

De britiske fanger bestod af omkring en fjerdedel af alle britiske styrker i de amerikanske kolonier. Det var ikke klart da det skete at Yorktown var klimakset i krigen, siden briterne stadig besatte nøglehavne som New York City og Charleston, South Carolina. Sporadiske kampe fortsatte efter overgivelsen ved Yorktown, og Washington troede at krigen ville vare i endnu et år.

Men den britiske premierminister Frederick North trak sig da han fik nyhederne om overgivelsen ved Yorktown. Hans efterfølger bestemte at det ikke længere var i briternes interesse at fortsætte krigen, og forhandlinger blev sat i gang. Briterne underskrev Parisaftalen, anerkendte USA og lovede at fjerne alle britiske styrker fra landet.

Eksterne henvisninger

• Rollen til spanierne og latinamerikanerne i slaget ved Yorktown
• Belejringen af Yorktown - markeringen 225 år efter