Kongeriget Ungarn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: als:Königreich Ungarn; kosmetiske ændringer
Linje 32: Linje 32:


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://encyclopedia.jrank.org/HOR_I25/HUNGARY_Hungarian_Magyarorszdg_.html Ungarn i Encyclopedia Britannica fra 1911]
* [http://encyclopedia.jrank.org/HOR_I25/HUNGARY_Hungarian_Magyarorszdg_.html Ungarn i Encyclopedia Britannica fra 1911]
*[http://www.talmamedia.com/ Atlas over Kongedømmet Ungarn i 1914]
* [http://www.talmamedia.com/ Atlas over Kongedømmet Ungarn i 1914]


{{DEFAULTSORT:Ungarn, Kongeriget}}
{{DEFAULTSORT:Ungarn, Kongeriget}}
Linje 52: Linje 52:
[[Kategori:Ukraines historie]]
[[Kategori:Ukraines historie]]


[[als:Königreich Ungarn]]
[[bg:Кралство Унгария]]
[[bg:Кралство Унгария]]
[[cs:Uhersko]]
[[cs:Uhersko]]

Versionen fra 9. okt. 2009, 23:22

Kongedømmet Ungarn

Magyar Királyság
1001–1946
Ungarns flag
Flag
Ungarns nationalvåben
Nationalvåben
Ungarns placering
Hovedstad Esztergom;
Fehérvár;
Buda;
Pozsony (i dag  Bratislava);
Debrecen;
Budapest
Sprog Ungarsk
Regeringsform Monarki
Historie  
• Etableret
1001
• Ophørt
1946

Kongedømmet Ungarn (ofte bare forkortet til Ungarn) var en stat i Centraleuropa, som eksisterede fra 1001 til 1918 og dernæst fra 1919 til 1946 afbrudt af flere perioder med anarki og forskellige styreformer.

Middelalderens Ungarn var det næststørste land i Europa, kun Det tysk-romerske rige var større, og befolkningsmæssigt det tredjestørste land. Kongedømmet Ungarn voksede frem i dagens vestlige Ungarn og Slovakiet og spredte sig siden til resten af det, som i dag er Ungarn, Transsylvanien (i dagens Rumænien), dagens østlige Slovakiet, Karpato-Ukraine, Vojvodina (i dagens Serbien), Burgenland Østrig, Slavonien (i dag Kroatien) og andre mindre områder i nærheden. Kongedømmet Kroatien (uden Slavonien) havde selvstyre fra 1091 til 1868, underlagt Ungarns krone og var i personalunion fra 1868 til 1918.

Navn

I senmiddelalderen refererede de latinske ord «Natio Hungarica» og «Hungarus» til alle adelsmændene i kongeriget. Indbyggerne havde nationalfølelse, hvor loyalitet og patriotisme blev sat frem for etnisk oprindelse. Imidlertid, ifølge István Werbőczys Tripartitum, bestod «Natio Hungarica» kun af privilegerede adelsmænd, som var under Ungarns krone, uafhængigt af etnisk tilhørsforhold.

Det latinske navn Regnum Hungariae/Vngarie (Regnum betyder kongedømme); Regnum Marianum (Kongedømmet eller styret af St. Mary); eller bare Hungaria var betegnelsen, som blev brugt i officielle dokumenter fra begyndelsen af kongedømmet frem til 1840-årene, mens det tyske navn Königreich Ungarn blev brugt fra 1849 til 1860-årene, og det ungarske navnet Magyar Királyság i 1840-årene og fra 1860-årene til 1918. Navnene på de andre sprog brugt i kongeriget var Królestwo Węgier (polsk), Regatul Ungariei (rumænsk), Краљевина Угарска/Kraljevina Ugarska (serbo-kroatisk), Kraljevina Ogrska (slovensk), Uherské království (tjekkisk) og Uhorské kráľovstvo (slovakisk).

Eksterne henvisninger


HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.