Einhard: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
D'ohBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: lt:Einhardas
ArthurBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: cs:Einhard
Linje 43: Linje 43:
[[br:Einhard]]
[[br:Einhard]]
[[ca:Einhard]]
[[ca:Einhard]]
[[cs:Einhard]]
[[de:Einhard]]
[[de:Einhard]]
[[en:Einhard]]
[[en:Einhard]]

Versionen fra 13. okt. 2009, 02:37

Einhard som skriver

Einhard (også: Eginhard, Einhart; ca. 77514. marts 840 i Seligenstadt, Tyskland) var en frankisk lærd og historiker, mest kendt for hans biografi af Karl den Store.

Einhard var Alcuin af Tours efterfølger som rådgiver ved Karl den Stores hof og lære i den kongelige skole. Senere efter Karls død blev han kansler for Ludvig den Fromme, og derefter abbed af klosteret i Seligenstadt. På grund af sit tekniske talent modtog han tilnavnet "Beseleel" efter arkitekten af det jødiske Templet i Jerusalem. Som forfatter skrev han en række værker, hvoraf det mest kendte - skrevet på en opfordring af Ludvig den Fromme – er en biografi over Karl den Store, Vita Karoli Magni, eller Karl den Stores liv (ca. 817830). Som lærd var han i sin samtid en af de mest respekterede i det latinske Vesteuropa.

Liv

Fra den første trykte udgave Vita Karoli, Köln 1521 med Karl den Store og Karl V.

Einhard var fra den østlige del af Frankerriget hvor den tysktalende befolkning var i flertal. Han blev uddannet ved Fulda som på dette tidspunkt var et af de mest imponerende lærecentre i Frankerriget. Han blev accepteret ved Karl den Stores hof et tidspunkt omkring år 791 eller året efter. På trods af at han ikke selv kunde læse, gjorde Karl den Store en aktivt indsats for at fremme litteraturen og at omgive sig med lærde mænd. Hvortil først den northumbriansk lærde Alcuin af Tours var blevet tilkaldt for at etablere og lede en kongelig skole, og efter dennes død overtog Einhard denne rolle.

Einhard var teknisk begavet og ledede talrige byggearbejder for Karl den Store, blandt andet broen over Mainz og katedralen i Aachen, foruden paladsbygningerne i Aachen og Ingelheim. Til trods for at Einhard var nært knyttet til kong Karl fik han aldrig en selvstændig position under hans regime. Han var i Karl den Store følge på alle hans rejser. Han var sendebud til Rom i 806 og i 813 rådede han Karl til at krone sønnen Ludvig som medregent. Da faren (Karl) døde året efter blev Ludvig enekonge over hele Frankerriget og alle dets besiddelser, undtaget Italien. Einhard blev samtidig givet positionen som kongens kansler.

I striden som mellem kong Ludvig den Fromme og hans sønner forsøgte Einhard at forhandle en fredsaftale på plads. Da det ikke lykkedes trak han sig tilbage i løbet af foråret 830. Han grundlagde et kloster, Einhardsbasilikaen i Steinbach. Seligenstadt (= "den hellige by"), som i 800-tallet blev kaldt for Obermühlheim og er en af de ældste byer i Tyskland, blev grundlagt av Einhard. Selv om han ledede flere klostre og efter tidens skik blev tituleret abbed tyder der ikke på han selv var gejstlig.

I 836 døde hans hustru Imma, en søster af biskop Bernhard af Worms og den 14. marts 840 døde Einhard i Seligenstadt.

Værker

Einhard-Basilikaen i Seligenstadt.

Af Einhards fire kendte værker er det mest betydningsfulde biografien over Karl den Store, Vita Karoli Magni. Som den eneste samtidige biografiskriver over kongens liv og person kunne han benytte han sig af de kongelige annaler. Hans litterære forbillede var det klassiske værk af den romerske historiker Sveton (Suetonius) De vita Caesarum (De tolv kejseres liv) fra 121. Einhards værk om Karl den Store er ikke upartisk i den forstand at det blev skrevet for at prise Karl den Store, men når forfatteren bortforklarede forskellige sager som ellers var til forlegenhed for kongen, som f.eks. hans døtres moral, bliver de dog samtidig nævnt. Sammenlignet med andre samtidige biografier er Einhards værk rimelig korrekt i sin beskrivelse af hændelserne. Når han beskrev Karl den Store som en kæmpe var det ikke nødvendigvis fuldstændigt urimelig. Kongens skelet blev målt i 1700-tallet og hans højde blev fastlagt til at have været 1,93 meter, hvilke var betydelig over hans tids gennemsnitshøjden. I Einhards egne ord beskriv han kongen som:

Karl var stor og stærk, og af en anselig vækst, og vakkert hvidhåret, med en uforholdsmæssig tyk nakke (hans højde er kendt for at have været syv ganger så lang som hans fod), den øverste del af hans hoved var rundt, hans øjne meget store og livfulde, næsen noget lang, håret hvidt, og ansigtet lattermildt og lystig. Selv om hans fremtræden altid var stolt og ærværdig, hvad enten han sat eller gik, skønt hans nakke var tyk og noget kort, og hans mave var heller fremtrædende, men symmetrien i resten af kroppen skjulte disse mangler. Hans gangart var bestemt, hele hans holdning var mandig, og hans stemme var klar, men ikke så stærk som hans størrelse vil have en til at tro.

Et andet betydningsfuldt værk er Translatio et Miracula SS. Marcellini et Petri, en optegnelse af forflytningen af relikvierne af to helgener fra Rom til Seligenstadt og om mirakler tilknyttet dette. Der findes også en kort teologisk skrift, De adoranda cruce, og en samling med breve.

Eksterne henvisninger

  • Vita Karoli Magni - Einhards Karl den stores liv på latin i The Latin Library
  • Early Lives of Charlemagne - Einhards Karl den stores liv og en anonym munk fra St. Galls tilsvarende Karl den stores liv. 1922 Engelsk oversettelse av Arthur James Grant, London : Chatto & Windus, via Internet Archive.
  • Life of Charlemagne - Einhards Karl den stores liv, en engelsk oversettelse fra 1800-tallet.
  • Einhard hos Catholic Encyclopedia
  • Einhard-Preis Literaturpris som blir delt ut av Einhard-stiftelsen i Seligenstadt til forfattere for å skrive en framragende biografi.