Willy Strube: Forskelle mellem versioner
m kategori tilføjet |
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Korrekte datoer og årstal |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Han var uddannet [[frisør]] men arbejdede ikke længe i faget. Han blev ufaglært industriarbejder på forskellige virksomheder i [[København]]. Hans fagpolitiske karriere startede i [[1969]] da han blev [[Tillidsrepræsentant|fællestillidsmand]] for kollegaerne på [[Københavns Elektromotorfabrik]]. Kort tid efter blev han ansat i den lokale fagforening i [[Glostrup]]. |
Han var uddannet [[frisør]] men arbejdede ikke længe i faget. Han blev ufaglært industriarbejder på forskellige virksomheder i [[København]]. Hans fagpolitiske karriere startede i [[1969]] da han blev [[Tillidsrepræsentant|fællestillidsmand]] for kollegaerne på [[Københavns Elektromotorfabrik]]. Kort tid efter blev han ansat i den lokale fagforening i [[Glostrup]]. |
||
I [[1975]] blev han valgt til forretningsfører hos fabriksgruppen i SiD, og var dengang den yngste som var blevet valgt til den post. 4 år efter afløste han [[Hardy Hansen]] som formand for fabriksgruppen, og var nu den øverste for forbundets største gruppe. Som formand for fabriksgruppen blev han |
I [[1975]] blev han valgt til forretningsfører hos fabriksgruppen i SiD, og var dengang den yngste som var blevet valgt til den post. 4 år efter afløste han [[Hardy Hansen]] som formand for fabriksgruppen, og var nu den øverste for forbundets største gruppe. Som formand for fabriksgruppen blev han senere næstformand for [[CO-industri]], og var i 20 år med til at forhandle den store [[overenskomst]] på industriområdet |
||
På forbundets kongres i [[ |
På forbundets kongres i [[1995]] skulle der vælges en ny forbundsformand efter Hardy Hansen. Strube så det som hans store chance for at komme helt til tops, og han stillede op til et kampvalg mod [[Poul Erik Skov Christensen]]. Willy Strube regnede med at han ville vinde stort, men fik en overraskelse da Hardy Hansen som han betragtede som en nær ven og mentor, valgte som den sidste taler inden afstemningen at pege på Skov Christensen som ny formand. Strube tabte afstemningen med over 200 stemmer. |
||
Det viste sig at Willy Strube efter nederlaget begyndte at bruge forbundets midler til private formål. Dette sket primært igennem firmaet [[I-service]] og dennes ejer Ole Iversen. Strube fik blandt andet leveret 470 flasker vin og sendte regningen til SiD. Da 2 journalister fra [[Danmarks Radio]] offentliggjorde sagen afviste både SiD og Strube påstandene, men der kom blot flere afsløringer frem. I alt svindlede han for 1.2 millioner kroner. [[ |
Det viste sig at Willy Strube efter nederlaget begyndte at bruge forbundets midler til private formål. Dette sket primært igennem firmaet [[I-service]] og dennes ejer Ole Iversen. Strube fik blandt andet leveret 470 flasker vin og sendte regningen til SiD. Da 2 journalister fra [[Danmarks Radio]] offentliggjorde sagen afviste både SiD og Strube påstandene, men der kom blot flere afsløringer frem. I alt svindlede han for 1.2 millioner kroner. [[17. oktober]] [[2001]] om aftenen valgte Strube at trække sig fra samtlige poster i fagbevægelsen, og 2 dage efter hængte han sig selv i familiens hus i [[Fløng]]. |
||
Ved sin død var han gift og havde 2 børn fra et tidligere ægteskab. |
Ved sin død var han gift og havde 2 børn fra et tidligere ægteskab. |
||
Versionen fra 14. okt. 2009, 05:13
| Willy Strube | |
|---|---|
| Født |
12. juni 1943 Hamborg |
| Død |
19. oktober 2001 (58 år) Fløng |
| Nationalitet | Dansk |
| Ægtefælle | Anni Rafn |
| Børn | 2 |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Frisør |
| Berømt for | Gruppeformand hos SiD |
Willy Strube (12. juni 1943 i Hamborg - 19. oktober 2001 i Fløng) var en dansk fagforeningsmand der som 34 årig blev valgt til forretningsfører hos Specialarbejderforbundet i Danmark. Strube begik selvmord efter afsløringer om at han havde misbrugt forbundets penge til private formål.
Historie
Han var uddannet frisør men arbejdede ikke længe i faget. Han blev ufaglært industriarbejder på forskellige virksomheder i København. Hans fagpolitiske karriere startede i 1969 da han blev fællestillidsmand for kollegaerne på Københavns Elektromotorfabrik. Kort tid efter blev han ansat i den lokale fagforening i Glostrup.
I 1975 blev han valgt til forretningsfører hos fabriksgruppen i SiD, og var dengang den yngste som var blevet valgt til den post. 4 år efter afløste han Hardy Hansen som formand for fabriksgruppen, og var nu den øverste for forbundets største gruppe. Som formand for fabriksgruppen blev han senere næstformand for CO-industri, og var i 20 år med til at forhandle den store overenskomst på industriområdet
På forbundets kongres i 1995 skulle der vælges en ny forbundsformand efter Hardy Hansen. Strube så det som hans store chance for at komme helt til tops, og han stillede op til et kampvalg mod Poul Erik Skov Christensen. Willy Strube regnede med at han ville vinde stort, men fik en overraskelse da Hardy Hansen som han betragtede som en nær ven og mentor, valgte som den sidste taler inden afstemningen at pege på Skov Christensen som ny formand. Strube tabte afstemningen med over 200 stemmer.
Det viste sig at Willy Strube efter nederlaget begyndte at bruge forbundets midler til private formål. Dette sket primært igennem firmaet I-service og dennes ejer Ole Iversen. Strube fik blandt andet leveret 470 flasker vin og sendte regningen til SiD. Da 2 journalister fra Danmarks Radio offentliggjorde sagen afviste både SiD og Strube påstandene, men der kom blot flere afsløringer frem. I alt svindlede han for 1.2 millioner kroner. 17. oktober 2001 om aftenen valgte Strube at trække sig fra samtlige poster i fagbevægelsen, og 2 dage efter hængte han sig selv i familiens hus i Fløng.
Ved sin død var han gift og havde 2 børn fra et tidligere ægteskab.