Wikipedia:Landsbybrønden

Landsbybrønd

Velkommen, nye og gamle brugere, til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at opnå konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

Udover Landsbybrønden er der også andre opslagssteder til spørgsmål og dialog

• Nybegynderforummet er målrettet spørgsmål og hjælp til nybegyndere. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.
• Teknisk forum er til spørgsmål og hjælp af teknisk karakter.
• Opslagstavlen er til små emner, notitser og lignende, der ikke behøver en dedikeret diskussion ved Landsbybrønden

Siden er senest opdateret: onsdag kl 09:26. Tryk her for at opfriske siden, hvis dette ikke nogenlunde svarer til hvad klokken er nu.

OBS!: Spørgsmål og svar bliver ikke på denne side. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden

Nye diskussioner oprettes som undersider, som man linker til fra Landsbybrønden, så de også fremstår her. Man skal altså ikke skrive sit indlæg direkte på selve Landsbybrønden-siden.

En ny underside oprettes ved at skrive emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, trykke på knappen og følge de anvisninger, man får:

Når du er færdig med undersiden, så klik på knappen herunder og følg vejledningen i de første tre af de fire punkter nederst på den fremkomne side:

Indsæt det nye indlæg

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion. Husk at angive en sigende redigeringsopsummering.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som en ny side Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

Skabelon:FD

Skabelonen {{FD}} er en skabelon, der kategoriserer siden i Kategori:Født i xxxx og Kategori:Død i yyyy samt sætter en Defaultsort på.

Skabelonen har bået fordele og ulemper, så inden jeg sætter min bot til at sætte skabelonen på en masse sider, så vil jeg gerne lige høre, hvad holdningen er til skabelonen.

Diskussionen er delvist affødt af diskussionen her Wikipedia:Sider der bør slettes/Kategori:Levende personer. --MGA73 1. jul 2009, 22:42 (CEST)

Jeg synes som umiddelbart det lyder som en god idé, bare botten ikke fucker noget op :) Men bliver nød til at spørge: Ved du på nuværende tidspunkt hvad ulemper der kunne være? --Anigif 2. jul 2009, 01:29 (CEST)

Ulemper. Tja umiddelbart ser jeg ikke så mange eller så store, men af dem jeg kan finde på lige her og nu er der

• Man kan hurtigt og let tilføje, fjerne og ændre kategorier med hotcat.js men det virker ikke når det er i skabeloner. Men hvis vi nu antager at fødsels- og dødsår ligger fast når først det er kommet på, så bør antallet af ændringer jo være ret begrænset.
• Det er formentlig lettere for nye at gennemskue hvad der sker, når kategorierne står nævnt direkte.
• Dernæst har WP:WPCW vist haft problemer med at finde ud af defaultsort når det er i en skabelon. Men det kan vel løses ved enten at få rettet scriptet bag WPCW eller ved simpelthen bare at ignorere den del.
• Når kategorier står i skabeloner, så bliver de ikke sat helt korrekt i rækkefølgen og man kan ikke "manuelt" bestemme hvilken sorteringsrækkefølge kategorierne skal være i.

Men når jeg spørger her er det også mest for at være på den sikre side. Ingen grund til at spilde tiden med at rette den ene vej, hvis man så bagefter skal rette den anden vej :-) --MGA73 2. jul 2009, 09:07 (CEST)

Hvis den kan sættes så eventuelle stub-skabeloner kommer efter kategorierne, hvor jeg mener de hører hjemme, og ikke som det første man ser i kategorioversigten i bunden af artiklerne. -- Mvh PHansen 2. jul 2009, 11:33 (CEST)

Jeg ser ikke noget problem i at kategorierne kommer i den ene eller den anden rækkefølge - det må være opbygningen af selve artiklen, der er vigtigst. Hvis en fornuftig artikelstruktur så medfører at kategorierne kommer i en anden orden end ønsket, er det bare ærgerligt. --Palnatoke 2. jul 2009, 12:00 (CEST)

Beklage at jeg først kommer med mit indlæg nu.

Rækkefølge: Imellem disse bør rækkefølgen helst være DEFAULTSORT/FD, stub, kategori og interwiki. DEFAULT skal helst være foran de skabeloner som har kategori ind i sig - ellers har den ikke nogen effekt. Ellers vil pywikipediabot sætte kategori og interwiki som de sidste, når laver kosmetiske ændringer.

Tjek af tegnsæt: Formålet med WPCW observation 37 er at tjekke om tegnsæt liggere inden for A-Å,0-9 mv. Jeg har prøvet at maskinel at tjekke DEFAULTSORT og sorteringsnøglerne i Kategorier - det er ikke værst Men WPCW har gjort at der er få som skal rettes. Hvis WPCW sættes ud af spillet mister vi mulighed for det tjek. Men på WPCW todo-liste er nævnt at tage hensyn til enwikis lifetime, som ligner FD. Derudover er der flere tjekkes på vej. Fx hvis sorteringsnøglerne er ens til kategorier, så var det forslag til at ændres dem til en enkelt DEFAULTSORT.

Generelt har jeg ikke noget imod skabelonen FD. Men jeg kan ikke se nogen forskel i at bruge FD eller ej. Jeg synes der er mere vigtig at tjekke om en person er kategoriseret med fødselsår, dødsår, en nationalitet og erhverv e.lign. FD hjælper med at 2 første oplysning sammen med defaultsort.--Steen Th 27. jul 2009, 10:25 (CEST)

Da det ikke umiddelbart lyder til at folk er meget imod det, så jeg synes bare der skal en bot på at få den ind på så mange artikler som muligt: Fjerne alle default-sort, eventuelle "efternavn, fornavn" i slutningen af kategorier og kategorierne født, død og levende - de kommer jo alle under dette. Det kan godt være at der ikke er megen forskel på at bruge skabelonen eller ej, men noget den kunne være god til er, hvis der fx er den fødselsdato før 1890 og ingen dødsdato - så kunne det tyde på at personen endten er en ukendt "verdens ældste" eller der mangler noget. Så må vi bare håbe at folk ikke bliver forvirrede over den og sætte default-sort ind eller "efternavn, fornavn" - men det må man da så tage derfra ;) Jeg håber desuden også det er til at finde ud af med WPCW! --Anigif 15. sep 2009, 23:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Reference desk på da-wiki?

I forbindelse med disse redigeringer kom jeg til at tænke på at vi egentlig mangler noget ala den engelske wikis Reference desk for den slags spørgsmål. Jeg synes selv at jeg tit har mødt sådanne spørgsmål som egentlig ikke er wikipedia relevante men omhandler emnet for en artikel, og da ville det være rart at kunne flytte dem til et reference desk sted hvor alle kan svare hvis de har lyst. Er det noget der er stemning for at vi opretter (jeg tænker især på vores admins som uværgeligt vil få ekstra arbejde med at patruljere sådan en side)? --Saddhiyama 2. jul 2009, 00:38 (CEST)

Du kan vel bare udvide Wikipedia:Spørgehjørnet? :) --Broadbeer 3. jul 2009, 00:25 (CEST)

Enig. Spørgehjørnet er de facto samme type side, så det ville være tosset at oprette endnu en - men den bør vist lige omrokeres en del før den vil være brugbar... --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 5. jul 2009, 21:55 (CEST)

Inden jeg stillede ovenstående spørgsmål, syntes jeg at jeg så godt efter om vi allerede havde en sådan side, men åbenbart har jeg ikke kigget godt nok efter. Det var præcis sådan noget jeg efterspurgte (der er næppe grund til at dele den op i forskellige emner ala den engelske). Jeg vil referere sådanne spørgsmål som mit ovenstående eksempel derhen i fremtiden. PS: Hvem kom først med navnet, denne side eller det udmærkede program "Spørgehjørnet" på P1? --Saddhiyama 5. jul 2009, 22:09 (CEST)

En anden ting. Hvilken karakter har opslag på spørgehjørnet? Jeg har lige læst et par af svarene. De var korte, uden links og uden kilder. Bør vi ikke overveje deres status? Fx tilføje en passende skabelon? Hvis de er ok hvorfor så ikke lægge dem i artikelrummet? Hov. Det var jo en masse spørgsmål :-) --MGA73 5. jul 2009, 22:15 (CEST)

Hvilken side henviser til Spørgehjørnet? Jeg kan simpelthen ikke finde nogen links hverken på forsiden eller skribentforsiden der i sidste ende henviser til den. Ville det ikke være relevant at gøre den mere synlig, og måske ikke lade den være forbeholdt børn og unge, men i stedet give alle lov til at spørge? --Saddhiyama 6. jul 2009, 00:07 (CEST)

Det lyder som en god idé at gøre spørgehjørnet bredere, mere struktureret og mere synligt - sådan ca. i den rækkefølge. Men nej, de enkelte svar vil næppe kunne fungere som egentlige artikler - bl.a. på grund af spørgsmål/svar-formen.. --Palnatoke 6. jul 2009, 06:13 (CEST)

Meget muligt. Men jeg synes stadig at det er et problem, hvis svar ikke opfylder "standarden". For når der laves links mellem artiklerne, så kan folk jo komme frem til artiklerne og tro, at de er "officielle". Så vidt det er muligt bør svarene være links til eksisterende artikler, men det er så en anden sag. (Noget a la: "Nej, månen er ikke lavet af ost men af xxx, jf. Månen#Hvad er månen lavet af?. sign.) --MGA73 6. jul 2009, 11:00 (CEST)

Efter at have frekventeret den engelske reference desk et stykke tid, så synes jeg ikke at svarene skal give sig ud for artikler men i stedet give inspiration til eventuelt manglende artikler (eller i bedste fald henvise til en eksisterende). Som sådan synes jeg at svar i Spørgehjørnet skal have lov til at være udokumenterede, men det burde nok specificeres øverst på siden at de ikke skal forveksles med Wikipedias artikler. Men jeg kan godt se at det i den forbindelse er et problem at hvert svar har sin egen side, i modsætning til den engelske version hvor alle svar forbliver på spørgesiden (indtil de arkiveres). --Saddhiyama 6. jul 2009, 11:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabelon:Infoboks sprog/officielt

Vi har et lille problem med Skabelon:Infoboks sprog: I infoboksen står der "Officiel sprog i", hvilket jo er forkert, da sprog er intetkøn. Jeg har så prøvet at rette det under Skabelon:Infoboks sprog/officielt, men når jeg har tilføjet intetkøns-t'et, kommer det til at se dumt ud i artiklerne, hvor infoboksen bruges, da "i" kommer til at stå på næste linje. Jeg vil henvise til Rusinsk, hvor man kan se problematikken eksemplificeret. Desuden skal jeg understrege, at jeg indtil videre har rettet det tilbage til den forkerte form uden intetkøns-t'et. Er der er en mere teknikkyndig, der kan kigge på det? --Apopov 4. jul 2009, 01:02 (CEST)

Jeg har nu rettet igen og denne gang har jeg indsat et & n b s p ; som mellemrum da det vistnok er et "hårdt" mellemrum. --MGA73 4. jul 2009, 21:56 (CEST)

Det ser SÅ godt ud :-) Tak. Men hvorfor gør det en forskel med hårdt mellemrum rent teknisk? Og hvad er et hårdt mellemrum i det hele taget? --Apopov 5. jul 2009, 12:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ophavsret og fotografiske billeder

På [1] siger det, "Både for fotografiske værker og andre typer af billedkunst gælder ophavsretten i 70 år fra ophavsmandens dødsår. Der er dog kun ophavsret til fotografiske billeder i 50 år efter billedet blev fremstillet. " Hvis jeg forstår, er alle fotografiske billeder fremstillet i Danmark før 1955 nu uden ophavsret. fx Billede:Scavenius og Best.jpg

Peregrine981 12. jul 2005 kl. 14:36 (CEST)

Hvad så med digitale kopier af selvsamme fotografiske billeder? Filen Scavenius og Best.jpg er jo ikke fremstillet før 1955. --Palnatoke 12. jul 2005 kl. 14:44 (CEST)

Så vidt jeg husker kan en ophørt ophavret ikke genetableres. Omkring det nævnte billede er spørgsmålet om det er et fotografisk billede eller et fotografisk værk , og her er mange fortolkninger, og ingen faste regler. Fotograferne siger at alle billeder taget af en professionel fotograf er et værk, mens andre definerer det som et billede der har specielle kompsitoriske og kunstneriske egenskaber.

Copydan er en interesseorganisation, og kan som sådan ikke forventes at være objektiv. vh. Nico 12. jul 2005 kl. 16:19 (CEST)

Ifølge en advokat,

"Selve sondringen mellem fotografibeskyttelse og værksbeskyttelse er ikke belyst i retspraksis. En klar definition findes heller ikke.

Ethvert amatør fotografi vil dog være beskyttet efter § 70.

For at have værkshøjde (§1) skal fotografiet være et udtryk for ophavsmandens selvstændig skabende indsats. Han skal med andre ord have frembragt et eller andet særligt.

En fotografi af en kirke uden nogen form for speciel vinkel, belysning, opsætning og lignende vil derfor ikke have værkshøjde. Ved et sådant billede skal alene den 50 årige beskyttelse iagttages. Det er dog en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde." [2]

Og ifølge Syddansk universitetsbibliotek,

"Er der tale om et fotografisk billede er det beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet, medmindre billedet er fremstillet før januar 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes under forudsætning af at fotografen bliver nævnt.

Forskellen ligger i beskyttelsestiden og rettighedsindehaveren, dvs. man kan skelne mellem fotografen (§70) og ophavsmanden (§1)

Hvor grænsen går mellem et fotografisk billede og et fotografisk værk er svært at sige, men retningslinierne er de samme som i øvrigt gælder for bedømmelse af værkshøjde. Et praktisk fingerpeg kunne være, om fotografiet er taget af en professionel fotograf eller en amatør." [3]

Jeg tror det fleste billeder fremstillet før 1970 er ikke beskyttet. Måske hvis det er taget af en professionel fotograf er det ikke men det er jeg i tvivl om. Men, fx tror jeg Billede:Scavenius og Best.jpg er uden rigtig værkshøjde. Peregrine981 13. jul 2005 kl. 15:01 (CEST)

Hvis jeg ikke husker meget forkert, skabes et nyt værk ved digitalisering. Dermed kan der faktisk både være ophavsret på originalfotografiet og det indscannede billede. --|EPO| ^COM: 9. jul 2009, 22:07 (CEST)

Teoretisk måske nok. Men på commons anerkender man ikke simple reproduktioner af D2-værker som en selvstændig rettighed, jf. commons:Commons:When to use the PD-scan tag og commons:Commons:When to use the PD-Art tag. --MGA73 10. jul 2009, 08:42 (CEST)

Anden runde - kan vi opnå enighed om portrætfotografier er værker eller billeder?

På dawiki har vi for nylig slettet et portrætfoto af Alf Ross ([4]) med henvisning til, at det som professionelt portrætfoto er et fotografisk værk (§1 i Lov om Ophavsret) og ikke var gammelt nok til at være udløbet. Der er nu en lignende diskussion i gang på Commons, hvor Peter Kuiper hævder at også professionelle portrætfotografier er fotografiske billeder (§70 i Lov om Ophavsret) og således udløbet, hvis de er fra før 1.1.1970.

Vi burde nok forsøge at beslutte generelt, om "vi" accepterer portrætfotografier som fotografiske billeder (§70) eller fotografiske værker (§1).

Da der ikke findes nogen danske retsafgørelser og da vi for alt i verden vil undgå, at Wikipedia eller vores læsere bliver del af den første retssag, vil jeg hælde til ikke at acceptere den kortere beskyttelsestid (§70), men at behandle alle portrætfotografier normalt som værker efter §1 med den normale, lange beskyttelsestid. Bruger:Nillerdk 7. jul 2009, 07:22 (CEST)

Jeg tror ikke man kan sige, at alle portrætfotografier er værker. Det kan være en tommelfingerregel eller vi kan beslutte at sige sådan for at være på den sikre side. Jeg tror at Alf røg mere for at være sikker, end fordi vi havde faste holdepunkter.

Personligt tror jeg at Peter har ret i at der skal være gjort noget særligt. En fotograf kan tage et billede på 10 sekunder, mens en maler eller en skulptør kan være årevis om at skabe et værk. Så jeg kan sagtens se logikken i at masseproducerede portrætfotos ikke er nok. Problemet er bare at finde grænsen. --MGA73 7. jul 2009, 11:25 (CEST)

For lige at vende den, så kan professionelle fotografer jo også være time- eller dagevis om at tage portrættet. Det er imidlertid ikke altid til at se på fotoet, og derfor er der nok også en tendens til ikke helt at kreditere fotografer på linje med andre billedkunstnere.

Jeg hælder mest til Nillerdks holdning om at køre denne sag konservativt og afvente en evt. afgørelse med andre involverede end Wikipedia. --Arne (Amjaabc) 7. jul 2009, 11:35 (CEST)

Nemlig. Og fordi der både kan bruges timer (eller dage) og sekunder så bør der også være sådan at det er en konkret og individuel vurdering, som domstolene må træffe. Vi kan så sagtens beslutte en regel, der lettere for os at håndtere. Vi kan så krydse fingre for, at diskussionen på Commons giver os nogle gode argumenter, så vi kan slippe lidt flere fotografier igennem nåleøjet. --MGA73 7. jul 2009, 12:49 (CEST)

Dcoetzee mod National Portrait Gallery

Der er nu en meget interessant sag i gang i forbindelse med brugeren User:Dcoetzee og hans uploadning af billeder fra den britiske National Portrait Gallery (NPG). Sagen vil øjensynlig blive principel i forbindelse med ophavsret og databaseret på "afledte" billeder. NPG advokater har sendt brev først til Wikimedia Foundation og derefter til Dcoetzee, se brevet: [5]. I USA må retten være klar jf. Bridgeman vs. Corel, men det er slet ikke klart i hvilket omfang det gælder for Storbritannien eller mere bredt i Europa. NPG henviser til britisk databaseret som udgår fra et EU direktiv, der også er implementeret i den danske lov. Jeg synes der er to interessante aspekter i denne diskussion:

1. Hvor går grænsen i Europa for ophavsret til billeder af malerier (der er udløbet)? Og hvordan stiller det sig i en situation hvor billederne er offentligtgjort på en amerikansk server?
2. I det tilfælde at der virkelig er værkshøjde på billederne er det så ok at offentlige institutioner (jeg ved ikke hvem der "ejer" NPG) forhindre skatteydere i at mangfoldiggøre billederne?

Lovgivning og praksis i Danmark er vist slet ikke klar på dette punkt og wikipedianere skal nok være påpasselig med at oploade materiale i sådanne situationer fra danske museum-sites — og andre billedarkiver. Det kunne være en opgave for danske wikipedianere at sørge dels for at lovgivningen blev klar, dels at offentlige institutioner gøres opmærksom på "Ophavsret 2.0" og normalt vælger CC-by. I nogle tilfælde ligger institutioner inde med materiale som kan have ophavsret, ikke af museet, men af en fotograf som endda måske ikke er umiddelbart "kontaktbar". Institutionen kan så ikke frigive billeder, medmindre Ophavsretten ændres og udtrykkeligt tillader dette. — Fnielsen 13. jul 2009, 15:05 (CEST)

Joe det er en interessant sag, selvom det nok mest har karakter af et skræmmebrev. Det er dog ikke helt samme problemstilling, idet dennne tråd her handler om hvornår der er tale om fotografiske billeder og dermed hvor længe den oprindelige ophavsret løber. NPG-sagen handler jo om, hvorvidt man kan have ophavsret til simple billeder af 2D-værker, der er PD. I alt fald som jeg har forstået det. --MGA73 13. jul 2009, 16:43 (CEST)

Tredje runde - på Commons

Til dem der måtte være interesseret, kører "3. runde" nu på Commons. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 31. maj 2012, 09:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tætpå - en gang til

Artikler på wikipedia skal være notable, neutrale og verificerbare. Artikler oprettet af personer, der er tætpå, har større risiko for ikke at opfylde disse krav.

Hidtidig praksis har været at "hurtigslette" når der er en kraftig mistanke om at artiklen er tæt på. Denne praksis har flere gange været diskuteret og meningerne er delte.

Kompromisforslag:

Når en tætpå-artikel opdages vurderer finderen om der er problemer med et af de tre krav (jeg synes godt vi kan stille større krav til kilder ved tæt på, så vi ikke risikerer at have uverificerbare artikler i årevis). Dernæst sætter vedkommende skabelonen {{Tætpå}} med enten a) "|behold" eller b) "|slet" på. Eventuelle kilder kan påsættes og POV rettes. Mistanken om tætpå bør begrundes i beskrivelsesfeltet, på skabelonen eller på diskussionssiden.

Eksempler:

• {{tætpå|behold|Samme brugernavn som artiklen, men artiklen ser fin ud og der er eksterne kilder. --~~~~}}
• {{tætpå|slet|Brugernavnet er ligner formandens navn. Foreningen ser ikke ud til at være notabel og google giver kun 4 hits og oplysningerne kan ikke verificeres. --~~~~}}

Hvis den næste, der så kommer forbi ikke er enig i begrundelsen eller konklusionen oprettes et almindeligt sletteforslag.

Er vedkommende enig, så kan han/hun slette skabelonen eller artiklen. Fjernelse af skabelon bør kun ske af administratorer eller patrollere og i sagens natur er det kun administratorer, der kan slette.

Der er således mindst to uafhængige brugere, der har vurderet artiklen.

Ovenstående procedure/regel sikrer, at tætpå-artikler har en chance for at overleve, mens "håbløse" artikler fortsat kan "hurtigslettes".

Hvis I andre er med på det, så er jeg frisk på at give det en chance. Hvis det resulterer i mange "dårlige" artikler kan vi jo altid gå tilbage til de gamle regler. --MGA73 12. jul 2009, 18:49 (CEST)

Det kan jeg helt klart støtte op om! Der kan tit være et sammenhæng mellem at forfatter også er fx medlem af en forening - men det gør ikke denne artikel værre. Hvis en artkel skal slettes skal det jo være fordi den ikke er NPOV (eller andet af det du nævnte), men ikke fordi den muligvis ikke er NPOV. Så synes det er en god idé! --Anigif 12. jul 2009, 21:57 (CEST)

Ikke på vilkår. Folk, der er tæt på, vil aldrig være neutrale. Tværtimod er der alt for stor risiko for de benytter sig af rosende udtryk i overdrevent og ser bort fra de negative ting. For det er nu engang sjovere at skrive om maleriske omgivelser og nyttige produkter end om kundeklager og bøder for miljøsvineri. For Wikipedia er neutralitet imidlertid en aldeles grundlæggende ting, der kun kan omsættes af uafhængige personer, som ikke risikerer at sætte egne økonomiske interesser og venskaber på spil.

Derudover er grænsen mellem reklame (der er forbudt af højeste sted) og information ofte særdeles svær at trække. Og folk, der selv har fingrene i tingene, er slet ikke i stand til det. For de har informationer, de gerne vil fremme men tager ikke nødvendigvis hensyn til hvilke informationer, læserne faktisk ønsker. Læsere der desuden gerne skulle kunne læse artiklerne uden risiko for, at forfatterne til nogle af dem har en skjult dagsorden eller blot oprettet artiklerne for skabe opmærksomhed om sig selv. Det sidste må der i øvrigt også klart tages afstand fra. Wikipedia er ikke et sted, der giver folk opmærksomhed men kan skrive om det, når og hvis andre har givet dem opmærksomhed.

Endelig: det er kun halvanden måned siden, der blev konkluderet ovenpå en omfattende diskussion om dette emne. Dengang kunne ingen af parterne mønstre klart flertal, hvorfor det overordnede resultat blev status quo. Det er usandsynligt at holdningerne skulle have flyttet sig så meget på den korte tid, at en ny diskussion skulle kunne føre til et væsentligt anderledes resultat. Naturligvis er normerne ikke uforanderlige, men når de er så grundigt diskuterede som her, må man dog som minimum kunne forvente, at de i hovedtrækkene kan få lov at stå et år eller to, før man for alvor rører ved dem igen. For først til den tid vil man kunne registrere en mærkbar ændring i sammensætningen af brugere, og først da vil det være en potentiel mulighed for, at der er kommet tilstrækkeligt mange nye støtter til den ene eller anden fløj til at flertallet kan tippe. Hvis det altså tipper. --Dannebrog Spy 15. jul 2009, 19:23 (CEST)

Problemet med ovennævnte debat var, at tætpå og reklame blev blandet sammen. Den nye debat handler IKKE om reklame for det er forbudt lige som POV er. Debatten her handler alene om, hvorvidt vi skal slette en notabel og neutral artikel alene fordi den er oprettet af en, der er tæt på. --MGA73 15. jul 2009, 19:32 (CEST)

Jeg beklager at tingene blev rodet sammen i den ovenstående diskussion, men ingen sørgede imidlertid for at skille tingene ad i tide. Det rykker imidlertid ikke ved, at den uddybede konklusion for både reklame og tæt på var opretholdelse af status quo. En konklusion som ingen vel at mærke havde noget at indvende mod. --Dannebrog Spy 15. jul 2009, 19:40 (CEST)

Jeg er enig med MGA73 og synes, at fine artikler med kilder mv. skal have lov at blive, mens håbløse artikler fortsat bør kunne slettes uden forudgående diskussion. Måske kunne førstnævnte mærkes med {{autobiografi}}? Jeg synes ikke at der er grundlag for at slette en notabel og neutral artikel alene på baggrund af, at den er oprettet af en, som har fingrene i tingene. mvh Bilindustrien ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 3. aug 2009, 19:21 (CEST)

En person der er tæt på vil aldrig kunne være neutral. Det er simpelthen uforeneligt. Tværtimod er der alt for stor risiko for, at de ignorerer mindre behagelige fakta eller ting, der ikke lige passer ind i deres verdensbillede.

Sat lidt på spidsen: prøv at forestille jer at vi lod Anders Fogh Rasmussen og folkene fra Fredsvagten skrive om Irakkrigen. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at fordelingen af positive og negative fakta i begge tilfælde vil blive temmelig skæv (for slet ikke at tale om deres opfattelse af hinanden men det er POV).

Okay, eksemplet er måske en kende hypotetisk. Men så kan vi jo se på nogle af de artikler, der netop er blevet slettet med begrundelsen tæt på. Det omfatter så vidt jeg kan se typisk mindre virksomheder og mindre kendte folk fra kulturlivet. Ting og personer der åbenbart selv mener at de har en stor fremtid sig for, men som de færreste har hørt om. De er sjældent notable, men hvordan kan den tilfældige læser vide det? Og vel er en officiel hjemmeside en kilde, men når den er skribentens egen, så er den altså ikke værd som kilde. Og hvor stor er sandsynligheden for, at der henvises til uomtvistelige kilder så som Det centrale virksomhedsregister (CVR)? Næppe ret stor.

Det der dog først og fremmest er min pointe er, at enhver åbning vil være det samme som at åbne en hel ladeport for folk, der lige fra starten er ude af stand til at se neutralt på tingene og da slet ikke vil kunne vurdere relevans. --Dannebrog Spy 3. aug 2009, 20:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tomme kategorier og sider om fremtid

Jeg har lige konstateret at vi har en masse tomme artikler og kategorier om fremtiden. Er der nogen fordele ved fx at have 2060 og Kategori:2060 eller 2100'erne Hvis ja, hvorfor så ikke oprette endnu længere ud i fremtiden? Jeg synes umidddelbart ikke man skal have en masse skuffende artikler, som ikke indeholder noget. --MGA73 13. jul 2009, 07:11 (CEST)

Nej, ser ikke lige grunden til at de artikler skal have mere ret til end så mange andre "korte" (sammenlignet med disse årstal er de andre artikler jo lange) artikler - så væk med dem der ikke har decideret årstalsindhold (dvs. andet end "næste år er...") --Anigif 13. jul 2009, 12:53 (CEST)

Jeg synes også, man skal fjerne de tomme kategorier om fremtiden, og så må de oprettes igen om hundrede år, når der bliver brug for dem. --Apopov 13. jul 2009, 13:30 (CEST)

En fordel ved at have dem er at de kan få en standardiseret struktur allerede inden der kommer indhold i - vi har pænt mange artikler rundt omkring, hvor vi har været nødt til at presse en struktur ned over noget, der allerede var skrevet. Og hvis 2060 er et problem, er 260 det vel også - tomheden er lige stor. --Palnatoke 13. jul 2009, 13:38 (CEST)

Jeg er ikke alt for meget inde i wikipedias software mv., men kunne man evt. lave et system, så der kommer en "advarsel" til nogen når nogen prøver at en af disse artikler/kategorier, så de er klar over at de kører efter en bestemt struktur --Anigif 13. jul 2009, 14:25 (CEST)

Ikke umiddelbart, så vidt jeg ved - man kan naturligvis lave noget med sidebeskyttelse, men det er jo nok at misbruge systemet. --Palnatoke 13. jul 2009, 14:48 (CEST)

Ja, kan man sige. Men måske noget med, hvis navnet udelukkende består af tal, kategori:*tal*, *tal*'erne osv. kommer der noget over preloaded i redigeringsfeltet. Måske man kan, der står lidt om det her --Anigif 13. jul 2009, 14:58 (CEST)

Om 25 år når siden bliver relevant, så kan man vel bare kopiere en eksisterende tekst/skabelon og så oprette dem til den tid (eller gendanne). Som jeg skriver, hvis det er relevant, hvorfor så stoppe i 2060? Vi er vel enige om at vi ikke skal have artikler 14.000 år ud i fremtiden :-) --MGA73 13. jul 2009, 16:46 (CEST)

Nu kunne man jo nemt regne sig frem til, hvilke olympiske lege, der skal være i 2060 - og så er artiklen jo ikke anderledes end enhver anden artikel om et fremtidigt emne. I grunden er alle fremtidige artikler jo udtryk for spekulationer. --Palnatoke 13. jul 2009, 18:38 (CEST)

Det kan jo godt være, at OL bliver aflyst pga. krig eller lignende, så jeg synes, det er lidt for tidligt at begynde at spekulere i de baner - man har jo heller ingen mulighed for at komme med kildehenvisninger, når det drejer sig om ting, der ikke er sket endnu. Og Wikipedia er jo ikke førstehåndslitteratur. --Apopov 13. jul 2009, 20:14 (CEST)

Lad mig skærpe spørgsmålet lidt: Skal vi overhovedet have fremtidige begivenheder og lignende med? --Palnatoke 13. jul 2009, 20:28 (CEST)

Ja, hvis der er noget relevant (notabelt) at fortælle (altså OL i 8048 er der ingen der tale om endnu, men hvis København fx var vært for OL 2016 så...) og der er fornuftige kilder. Fx synes jeg det er ok at have en artikel om Xxx-valget mens der er valgkamp og det er også ok med artikler om letbanen i København (hvis den er besluttet men endnu ikke bygget). --MGA73 13. jul 2009, 22:19 (CEST)

Der siger du netop "besluttet" - og det er måske nøglen: Hvis det bare er et forslag, kan vi omtale det i artiklen om forslagsstilleren, men hvis det er besluttet, vil der vel være en proces, som kan beskrives, og når så det bliver en aktuel begivenhed, skal fokus skifte fra proces til resultat (et skifte, der endnu ikke er sket i artiklen om tronfølgeafstemningen). --Palnatoke 13. jul 2009, 23:39 (CEST)

Lyder fint med mig. Men der kan vel være undtagelser. I alt fald synes jeg at der skal være noget, der er værd at læse. --MGA73 13. jul 2009, 23:53 (CEST)

Synes der kan være noget om det i "konkluderer" på - men om ikke andet kan vi da konstatere at vi er enige om at noget der slet ikke "findes" (åbenbart ikke er noget at skrive om) ikke bør være her --Anigif 14. jul 2009, 00:38 (CEST)

Lige præcis. --Apopov 14. jul 2009, 12:09 (CEST)

For lige at opsummere, så må konklusionen være, at vi ikke behøver have sider, kategorier og skabeloner, medmindre der er et reelt indhold. Det må også betyde, at vi kan/skal gennemgå siderne 2010 til 2060 eller hvor langt fremme vi nu har sider, og tjekke om der er et indhold. Er der ikke det, kan de slettes. --MGA73 22. jul 2009, 11:25 (CEST)

Og til Palnatoke. Mht. at slette tilbage i tiden fx 260 så er der den forskel, at der findes en engelsk artikel, hvor man hurtigt kan oversætte noget og indsætte. Men ellers er jeg enig i, at vi ikke bør have sider uden indhold. --MGA73 22. jul 2009, 11:28 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kyrilliske bogstaver

Vi har et problem med at vise kyrilliske bogstaver korrekt her på dawiki: Hvis man f.eks. kigger på infoboksen i artiklen Rusinsk, vises de kyrilliske bogstaver under "Rusinsk" forkert. Det samme gør sig gældende i artiklen Vladimir Putin, men når man kigger i redigeringsvinduet, ser det rigtigt nok ud. Hvorfor vises bogstaverne så forkert i artikelvinduet? --Apopov 14. jul 2009, 12:21 (CEST)

Det ser rigtigt nok ud på min skærm med Firefox 5.0.. --|EPO| ^COM: 14. jul 2009, 12:29 (CEST)

Begge steder er de kyrilliske bogstaver i kursiv - kan det være det, der gør forskellen? --Palnatoke 14. jul 2009, 13:05 (CEST)

Nå, ja, det er da dét, der gør det. Det var bare mig, der i min uvidenhed ikke vidste, at de kursive bogstaver i det kyrilliske alfabet så sådan ud. Tak for oplysningen. --Apopov 14. jul 2009, 15:20 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Commonsskabeloner - vi skal have færre

Det har været drøftet før, men nu skal der ske noget. Vi har en masse forskellige former for commonsskabeloner (Kategori:Commons-skabeloner) og det mener jeg er et problem af to årsager:

1. Botterne har svært ved at vedligeholde dem, når vi har så mange
2. Layoutmæssigt ser det uensartet ud

Hvis dawiki fx fandt på at interwikilinks skulle sættes i særlige skabeloner, så skulle vi til at vedligeholde dem manuelt. Det samme gælder med commonslinks. Det er derfor usmart med for mange skabeloner.

Layout. Vi har stilmanualen for at sikre, at artikler ser ens ud. Vi tillader fx ikke forskellig farve baggrund, skrifttype og størrelser osv. Hvorfor skal vi så have så mange forskellige skabeloner.

Jeg foreslår derfor at vi nøjes med 1, 2 eller 3 skabeloner:

1. {{commonscat}} - den henviser til en kategori på commons. Det er den mest brugte worldwide og den kan botterne finde ud af at bruge. For at gøre det enkelt synes jeg vi skal bruge det navn i stedet for at opfinde vores eget.
2. {{søsterlinks}} - den samler henvisninger til søsterprojekterne i en samlet skabelon.
3. {{commons}} - den henviser til et galleri på commons.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Eksempel med "commonscat"

Mht. layoutet så er der grundlæggende to typer. En kort firkant (normalt) i højre side, eller en lang flad linje - evt. med ramme om. Den mest udbredte er firkanten i højre side, men i norden er det vist den flade udgave, der bruges mest.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Eksempel med "commonsbilleder"

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Eksempel med "commons2"

Jeg har ovenfor medtaget tre eksempler på layout.

Som jeg ser det er der flere diskussioner her:

1. Skal vi kun henvise til kategorier på commons, eller skal vi også kunne henvise til gallerier?
2. Er vi enige om, at layoutet skal være ens, så vi derfor ikke skal have flere skabeloner med samme funktion, men med forskelligt layout?
3. Hvis ja til ens layout, hvilket layout skal det så være?

Allerhelst ville jeg gerne nøjes med nr. 1. Andre wikier har dog skabeloner svarende til nr. 2 og 3, så det er ikke en ren dansk opfindelse. Mht. layout så betyder det ikke så meget for mig - dem der har udtalt sig om layout tidligere synes dog at foretrække en flad. Jeg synes dog at alle "søster-skabeloner" bør have samme layout. Dvs. hvis vi vælger den flade, så skal alle skablonerne være flade.

Et forslag kan derfor være at konvertere alle skabeloner til {{commonscat}} og ændre layoutet svarende til {{commonsbilleder}} --MGA73 15. jul 2009, 16:30 (CEST)

Jeg kan fuldt tilslutte mig at bruge layoutet svarende til {{commonsbilleder}}, men om det skal være det eneste har jeg ikke nogen speciel mening om, dog giver det ofte en dårlig sideopbygning med meget whitespace når {{commonscat}} skubber en navigtonsboks unødigt langt ned . Hvorvidt man skal henvise til kategori eller galleri, er jo også et spørgsmål om hvordan det ligger på Commons, men i {{commonsbilleder}} kan man let indsætte kategori f.eks. {{commonsbilleder|Category:Villagepump}}. - Nico 15. jul 2009, 17:01 (CEST)

Jeg ser ikke hensynet til botterne som noget afgørende, og layoutforskellene er nok opstået på grund af behovet for en passende placering i diverse artikler, hverunder også venstre-side varianterne af skabelonerne. Jeg synes derfor, vi skal lade de skabeloner være i fred. Botning af en eventuel ændring vil bare medføre layoutkaos i mange artikler uden egentlig at betyde noget fremskridt. --Sir48 (Thyge) 15. jul 2009, 17:34 (CEST)

Det lyder som Sir48 taler for at lade kaos herske på to fronter: 1) Jeg synes det er fornuftigt at arbejde på en ensretning af layout, da det er brugervenligere (hvorfor skal vi vænne læsere til at lede efter forskelligt udseende bokse til det samme?). Artiklerne skal ideel set skrives, så vi kun behøver én layouttype og det er nemmest med den "flade". 2) Selvom jeg giver dig ret i at vi ikke skal ændre layout alene for botternes skyld, så synes jeg det er særdeles fornuftigt at gøre botternes arbejde lettere, da botterne hjælper at holde søsterlinks opdaterede og derfor øger kvaliteten af vores encyklopædi.

Jeg kan bedste lide tyskernes fremgangsmåde: Ingen {{søsterlinks}}, de bruger i stedet de relevante flade søsterskabeloner (se [6]). Bruger:Nillerdk 15. jul 2009, 18:05 (CEST)

Jeg synes nu at botterne er meget praktiske. Jeg kender i alt fald ingen, der kan overkomme at vedligeholde iw og commonshenvisninger manuelt. --MGA73 15. jul 2009, 18:13 (CEST)

PS. Layoutændringen kræver ikke bot. Det er blot at ændre skabelonen. En eventuel brug af bot skal alene bruges til at rydde op efter ændringen. --MGA73 15. jul 2009, 18:14 (CEST)

Jeg har ingen anelse om, hvor det kaos skulle være henne. Medmindre alt, hvad der ikke er ensrettet, kaldes kaos, for så kan jeg godt lade det herske. --Sir48 (Thyge) 15. jul 2009, 18:23 (CEST)

Hvis layoutet er den eneste bekymring, så kan det sagtens løses.

1. Man laver en kopi af {{commonscat}} og kalder den {{commonscat-gl}}
2. Man retter alle {{commonscat}} til {{commonscat-gl}}
3. Man ændrer layoutet på {{commonscat}} til det, der nu er enighed om
4. Man retter de 40.000 {{commonscat-gl}} manuelt til {{commonscat}}
5. De andre flade skabeloner kan uden problemer rettes til {{commonscat}} for de burde jo layoutmæssigt allerede være sat det rigtige sted.

Den metode betyder at layoutet ikke ændres med bot.

Personligt vil jeg dog mene, at alle forekomster i kategorier burde kunne ændres uden problemer, idet der jo normalt ikke er billeder i kategorierne. --MGA73 15. jul 2009, 19:22 (CEST)

Jeg forstaar ikke, hvad du mener med (5), men jeg stoetter (1)-(4) og det maa Sir48 da ogsaa kunne gaa med til, da det bevarer muligheden for undtagelsesvis at bruge afvigende layout (som jeg i gaar lidt groft kaldte "kaos"). Hvis der er tilslutning til MGA73 forslag, er det saa muligt at faa en bot til at goere punkt (2) enten meget hurtigt eller meget langsomt, saa vi ikke hver dag i lang tid skal se paa mange af disse botaendringer? Bruger:Nillerdk 16. jul 2009, 11:06 (CEST)

Ja min bot kan arbejde ret hurtigt hvis det skal være og hvis den bliver startet kl. 23.30 eller noget i den stil og så arbejder igennem natten, så skulle det være de færreste, der bliver generet af det.

Mht. punkt 5, så mener jeg blot, at hvis beslutningen bliver, at {{commonscat}} også skal have det flade layout, så er der ingen grund til at have de to andre flade skabeloner også. Derfor bør de så rettes. Jeg forventer, at de allerede står pænt layoutmæssigt, da de jo er sat på manuelt. Derfor bør de kunne "konverteres" uden problemer.

Når man så når til selve konverteringen, så er der flere muligheder for konvertering: En rent manuel gennemgang og retning af samtlige forekomster. En konvertering af udvalgte som fx hvis commonscat står lige under en overskrift "Eksterne henvisninger". Drypvis konvertering, hvor fx 100 artikler rettes og derefter gennemgås (enten ved at se på bottens seneste 100 bidrag eller ved at man tilføjer en vedligeholdelseskategori, som så kan fjernes med hotcat hvis den er ok eller manuelt når man retter placeringen), og når de så er tjekket kan der tages 100 mere. osv. --MGA73 16. jul 2009, 12:17 (CEST)

OK, tror jeg er med. Dit forslag er altsaa at vedtage foelgende (opsummerer og tilføjer lidt):

1. Vedtage, at den foretrukne måde at henvise til søsterprojekter på (bl.a. Commons kategorier og Commons gallerier) er ved at bruge flade skabeloner (indskrives i stilmanualen). Ikke udelukke at enkelte artikler af den ene eller anden grund kan bruge et afvigende layout.
2. Vedtage, at {{Commons}}, {{Commonscat}} skal være navnene på de foretrukne skabeloner til at henvise til Commons (fordi vi er vant til disse navne som de foretrukne og fordi de også kaldes sådan på mange andre sprog)
3. Vedtage, at foretage skiftet ved hjælp af MGA73s punkter (1)-(4) ovenfor for at undgå at botten laver ukontrollerede layoutændringer.
4. Vedtage at den foretrukne plads til søsterhenvisninger i artikler er øverst i afsnittet Eksterne henvisninger (der jo normalt bruges til udadgående links), sorteret efter projektnavn (dvs. Books før Commons før Wiktionary)
5. Udfase brugen af den meget fyldige {{Søsterlinks}} og i stedet bruge flere flade søsterhenvisningsskabeloner

Hvad siger Sir48 til denne fremgangsmåde? Bruger:Nillerdk 16. jul 2009, 13:18 (CEST)

Jamen hvis det skal opstilles systematisk og let forståeligt, så er det da en fin måde at sige det på ;-) Når vi er enige om hovedlinjerne kan vi altid tale om detaljerne. --MGA73 16. jul 2009, 16:17 (CEST)

Jeg har nu oprettet et formelt sletteforslag på de gamle skabeloner. Så må vi se, om det fanger fleres opmærksomhed. --MGA73 26. jul 2009, 09:42 (CEST)

Jeg opgav at følge denne diskussion ved punktet "Man retter de 40.000 {{commonscat-gl}} manuelt til {{commonscat}}..." -- Nico 26. jul 2009, 10:15 (CEST)

Er det korrekt, at der ikke findes en Kategori-pendant til {{Commonsbilleder}} (altså én med samme pæne layout)? Ellers vil jeg oprette den, fordi jeg personligt godt kan lide dens udseende! Det er der vel intet til hinder for? Bruger:Nillerdk 27. jul 2009, 17:16 (CEST)

Du er meget velkommen. -- Mvh PHansen 27. jul 2009, 17:33 (CEST)

Man kan bruge {{Commonsbilleder|Category:Kategorinavn}} -- Nico 30. jul 2009, 15:46 (CEST)

Opdatering

Nillerdk har nu oprettet skabelonen og jeg har flyttet commonscat til commonscat-gl og var i gang med at rette artiklerne, jf. ovenstående. Dette vil betyde, at layoutet ikke bliver ændret.

Til gengæld vil det betyde, at det nye flade layout vil blive brugt, når min bot sætter nye commonscat ind automatisk. Derudover kan det bruges, hvis nogen retter commonscat-gl til commonscat.

Thomas81 kunne ikke huske diskussionen og blokerede min bot og flyttede tilbage.

Var aftalen ikke, at der var mulighed for at bruge begge layouter?

Eftersom min bot indsætter langt hovedparten vælger jeg at bruge det flade som flertallet tilsyneladende synes bedst om. Det kræver bare en lille flytning som jeg var i gang med.

Hvad er så problemet? --MGA73 20. nov 2009, 02:00 (CET)

Nej jeg kan ikke huske en diskussion der døde for 3½ måned siden, så problemet var nok at man skulle have lavet en konklusion på denne diskussion også flytte et par dage efter hvis der ingen indveninger var. --Thomas 20. nov 2009, 04:29 (CET)

Nu spammer du så ved at flytte tilbage i stedet for at se, om der var indvendinger. Men som jeg skrev på din diskussionsside kunne du jo bare have spurgt mig da jeg både var på IRC og fulgte med her. Nå men fred være nu med det. Diskussionen og den efterfølgende slettediskussion endte ikke med tilslutning til at vi slettede de forskellige alternativer og rettede layoutet så alle var ens. I stedet blev konklusionen at der skulle være frihed til forskellighed. Og som skrevet ovenfor, så medfører flytningen at layoutet opretholdes (blot med et andet navn). Friheden er der stadig.

Som sagt så er det mig, der har sat hovedparten af skabelonerne på og det vil det nok også være fremover. Min interesse er at vi får en "hovedskabelon" som flest muligt er tilfreds med. Og det det ud til at være en flad. Derfor vil jeg gå over til at bruge en flad, men det kræver en omdøbning af den eksisterende. Som du kan se ovenfor, så var der ikke protester imod selve navneændringen - bekymringen går mod layoutet. Det er lettere at vedligeholde med en flad. Jo længere tid vi venter desto større blive problemet.

Derfor prøver vi så igen:

1. Vi flytter {{commonscat}} til {{commonscat-gl}}
2. Vi retter alle {{commonscat}} til {{commonscat-gl}} bortset fra på stubbe og på kategorier (se nedenfor).
3. Vi flytter {{commonskat}} til {{commonscat}}.

Herefter kan man bruge den skabelon man foretrækker.

Årsagen til at jeg foreslår at undtage stubbe og kategorier er at begge dele er meget korte og kategorierne vil se ok ud i næsten alle tilfælde. Stubbe vil ofte se "grimme" ud alligevel og layoutet kan så rettes ved næste redigering eller også kan en bot sørge for, at {{commonscat}} kommer før stubben. --MGA73 20. nov 2009, 08:22 (CET)

Se længere oppe. --Thomas 20. nov 2009, 12:44 (CET)

Ok men hvorfor ikke fortsætte her? --MGA73 20. nov 2009, 13:08 (CET)

Flyttet ned for at gøre det overskueligt samt for at gøre "redigeringsfeltet" mindre:--Thomas 21. nov 2009, 00:42 (CET)

Vi har pt. en del commons skabeloner, som jeg ser det kan vi nøkes med to skabeloner:

{{Commons}} og {{Commons2}}

Den første kan samle skabelonerne {{Commons}}, {{Commons left}}, {{Commonscat}} og {{Commonscat left}}. Det eneste der behøves er en parameter så skabelonen kan venstrestilles. Forfremtiden skal man så bare huske at skrive Category: når man henviser til en kategori på Cmmons.

Den anden kan så samle {{Commons2}}, {{Commonsbilleder}}, {{Commonscat2}} og {{Commonskat}}. Her skal man ligeledes skrive Category: hvis man henviser til en kategori og layoutet skal ændres til det der bruges i {{commonsbilleder}}.

Det er mit forslag til en lille, men effektiv forenkling af skabeloner til Commons. --Thomas 20. nov 2009, 12:44 (CET)

Interwiki virker fint fordi der er en global ensretning og enighed om hvordan det skal bygges op. Så hvis vi fx synes at interwiki skal skrives som almindelige links så er det sket med automatisk opdatering. Det samme hensyn bør gælde for commonscat nemlig at det skal kunne opdateres automatisk. Så hvis botterne kan finde ud af "Category:" så er det fint for mig.

Men umiddelbart vil jeg dog synes det er bedre at have en til henvisning til kategorier og en til henvisning til gallerier. Hvis det skal parameterstyres så må det jo også kunne gælde om den er flad eller ej. Eksempel {{Commonscat|Kategorien på commons|vh}} hvor v er venstre og h er høj. Men det kræver også at botterne kan finde ud af det. --MGA73 20. nov 2009, 13:08 (CET)

Altså skal vi have fire? to commons og to commonsc/kat som jeg forstår det? (Venstre/højre parameteren synes jeg skal være default højre, således at botten sætter den ind i højre side og hvis folk efterfølgende vil have den til venstre indsættes parameteren). --Thomas 20. nov 2009, 13:21 (CET)

Nej 2. En til henvisning til kategorier og en til henvisning til gallerier. Hvis flertallet synes om den flade (sådan forstod jeg det), så synes jeg, at det skal være default. Da den flade altid vil stå til venstre kunne man også bare bruge bogstaverne h=højre (høj), v=vestre (høj) og f (eller blank) = flad (venstre). Altså tre bogstaver. --MGA73 20. nov 2009, 14:30 (CET)

Tre kommentarer:

• Undgå venligst at lave Commons-skabeloner med parametre (v,h,flad). Det tiltaler muligvis informatikere, men det kræver dokumentation og er svært for forbifarende brugere at forstå. Fra brugerens synsvinkel er det bedre med separate simple skabeloner. Hvis nogen har lyst, kan disse simple skabeloner være wrappere for en enkelt konfigurerbar moderskabelon (der ikke umiddelbart er synlig for brugere).
• Undgå venligst at benytte {{Commonsbilleder|Category:Kategorinavn}} med Category: prefix. Det giver ringere mulighed for at konfigurere teksten. Det ville være passende at have forskellige tekster for gallerier (a la se galleri x på commons) og kategorier (a la se kategori x på commons).
• Hvis Commonskat-stilen skal være default, hvorfor så ikke ændre botten i stedet for at ændre 20000+ artikler?

Nillerdk 20. nov 2009, 14:58 (CET)

1) Noteret. Så du foretrækker at hvert layout har sin egen skabelon. Antallet af redigeringer er jo det samme så det betyder ikke så meget for mig bare det virker.

2) Enig

3) Der er flere steder der skal ændres, men det er også en mulighed. Det gør nok bare ikke antallet af redigeringer væsentligt mindre, idet resultatet jo stadig er, at vi har en masse med "det gamle layout".

Hvis der kan blive enighed om en foretrukken løsning, så er det også lettere at vedligeholde. Altså standard for layout og placering. Det kan fx være flad og lige under "Eksterne henvisninger". --MGA73 20. nov 2009, 19:04 (CET)

MGA73: Jeg synes, du skal fortsætte som du først havde planlagt, da proceduren ikke ændrer grafisk fremtræden for brugeren i artiklerne. Ændringerne er derfor ikke kontroversielle. Jeg tror ikke Thomas81 vil reverte dig igen for han er nu bekendt med diskussionen. Du kan dog tilføje et ekstra punkt:

1. Vi flytter {{commonscat}} til {{commonscat-gl}}
2. Vi retter alle {{commonscat}} til {{commonscat-gl}} bortset fra på stubbe og på kategorier (se nedenfor).
3. Vi flytter {{commonskat}} til {{commonscat}}.
4. Vi retter alle {{Commonscat|XXX}} til {{commonscat|XXX}}

Nillerdk 20. nov 2009, 22:37 (CET)

Gerne for min skyld. --MGA73 20. nov 2009, 23:25 (CET)

Skal vi stadig have {{commons2}} og {{Commonsbilleder}} side om side? skal en af dem ikke "nedlægges"? (Skrev Thomas81 (diskussion • bidrag) 21. nov 2009, 00:42. Husk at signere dine indlæg.)

Jo hvis der er tilslutning til det nu :-) --MGA73 21. nov 2009, 09:52 (CET)

Der er konkluderet behold til {{Commonsbilleder}} på Skabelondiskussion:Commonsbilleder

Konklusion: Skabelonen beholdes.--Brandsen 6. aug 2009, 00:45 (CEST).

-- Mvh PHansen 21. nov 2009, 10:08 (CET)

Så vidt jeg kan overskue ovenstående svarer commonskat / commonscat til den nuværende Commonsbilleder, så det er vel nærmest bare en omdøbning. Commons2 skal nok beholdes,så der er mulighed for at henvise til en side der ikke er kategori. Hvis det er rigtigt forstået kan jeg tilslutte mig Nillerdk's forslag, og at commonsbilleder slettes , trods min stemme på den tidligere diskussion, som ligesom er blevet overhalet med denne. - Nico 21. nov 2009, 10:23 (CET)

I disse så usikre skabelon-tider kan det være rart at have en plan B indtil indhold og navne ser ud til at kunne holde et par sæsoner; så her er en selvbygger for dem der synes det bliver for rodet:
Eksempel "Arkitektur" – forlæg {{Commonsbilleder}} som den var Nov21-2009

Henvisning til almindelig side med billeder

* [[Image:commons-logo.svg|15px| ]] [[Wikimedia Commons]] har flere billeder relaterede til '''[[Commons:Architecture|Arkitektur]]'''

• Wikimedia Commons har flere billeder relaterede til Arkitektur

Henvisning til kategori

* [[Image:commons-logo.svg|15px| ]] [[Wikimedia Commons]] har en kategori relateret til '''[[Commons:Category:Architecture|Arkitektur]]'''

• Wikimedia Commons har en kategori relateret til Arkitektur

-- Mvh PHansen 21. nov 2009, 11:04 (CET)

Mht. til Nillerdks forslag længere oppe var det lidt utydligt hvorfor Kategorier ikke skal beholde det nuværede layout til Commonshenvisning. Desuden er det ret farligt at fjerne alle Category: præfiks fra {{Commonsbilleder}} da ikke alle emner der findes som kategorier også har en side med samme navn. Desuden synes jeg at {{Commons2}} og {{Commonscat2}} laves til redirct til henholdsvis {{Commonsbilleder}} og {{Commonskat}}. Desuden har jeg ikke helt forstået hvorfor Commonscat skal flyttes? Skal man ikke i stedet opfordre folk til at benytte den "danske" commonskat og i stedet for "Vi retter alle {{Commonscat|XXX}} til {{commonscat|XXX}}" hvorfor så ikke "Vi retter alle {{Commonscat|XXX}} til {{commonskat|XXX}}"? Så undgår vi alle de bothandlinger, for Wikipedia er vel ikke til for bots? --Thomas 24. nov 2009, 02:57 (CET)

Til din første kommentar (om at fjerne præfiks): Det er totalt ufarligt fordi præfiks fjernes OG skabelon ændres fra Commonsbilleder til Commonskat, der automatisk tilføjer "Category:".

Til din invending vedr. omdøbningen af commonskat til commonscat er jeg enig med dig (umiddelbart ingen grund til at omdøbe og rette på >20000 sider), men MGA73 har vist nogle betænkeligheder ved at bruge navnet commonskat i fremtiden (?).

Commons2 og Commonscat2 burde også efter min mening udfases, men det er en anden diskussion, så lade os vente med den.

Nillerdk 24. nov 2009, 08:05 (CET)

1. Denne diskussion handler nu om at "bytte om" og ikke om at lave færre skabeloner. Jeg vil gerne have skabeloner, men det bør være en anden diskussion.

2. Mht. layout og kategorier, så har indvendigen været, at tilstædeværelsen af stubbe, billeder, diverse bokse og forskellig placering af {{Commonscat}} gør at en ændring af layout kan betyde, at artiklen "bliver grim" hvis layoutet ændres. Der er jo normalt ikke stubbe, bokse, billeder og større mængder tekst på kategorier. Derfor vil det være promiller, hvor et skifte af layout på kategorier kan siges at være grimt.

3. Navneskiftet. Hvis vi skal skifte til det danske navn så er det ikke bare at ændre selve scriptet, der sætter commonscat på. Vi skal også have ændret CommonSense. Hvis du ser globalt, så bruger næsten alle wikier navnet Commonscat så det har en fordel. Vi kunne jo også omdøbe "nowiki" osv. til "ingenwiki" osv. men "redirect" til "omdirigering" men nogle gange er ensartede navne en fordel. Og jo, det giver lidt ekstra ændringer her og nu men er det et problem. Og hvis ikke Thomas81 ikke ændret tilbage, så havde vi været halvt færdig nu (botten var ca. halvvejs). Hvis vi ikke kan lide "småændringer" så burde vi se mere kritisk på WP:WPCW - hovedparten af ændringerne er jo kosmetiske.

4. Enig i at det er ufarligt at fjerne præfix hvis man samtidig skifter skabelon. --MGA73 24. nov 2009, 08:36 (CET)

Nu er nowiki og REDIRECT ikke skabeloner, så det kan ikke rigtig sammenlignes synes jeg og din bot kan vel ligeså godt indsætte {{commonskat}} som {{commonscat}}? Jeg synes det er lidt dumt at ændre en så brugt skabelon uden videre og synes netop vi skal "lære" brugerne at begynde at bruge {{commonskat}} (er selv begyndt) og når dette har fået lidt tid til at virke kan man tage diskussionen igen. --Thomas 24. nov 2009, 13:26 (CET)

Har du læst alt det, MGA73 skrev? Åbenbart er netop "Commonscat" kodet ind i CommonSense, der benytter data fra alle lokale wikier til at finde forslag til kategorier til for billeder på Commons. Bruger vi Commonskat, skal CommonSense enten have et dawiki-forbehold eller vil ikke kunne bruge data fra dawiki. Det sidste ville være ærgerligt, for der er hundredetusende ukategoriserede billeder på Commons. Er du virkelig tilhænger af at et vigtigt Wikimedia-globalt projekt skal tage et særligt hensyn til os? Jeg synes ærligt talt, at MGA73s argument taler ualmindeligt stærkt for en ændring lokalt. MGA73s bot kan foretage de nødvendige ændringerne på få minutter (hvis han ellers får lov). Nillerdk 24. nov 2009, 14:09 (CET)

Nej det havde jeg ikke læst, men det er så første gang i denne diskussion der startede for 4 måneder siden jeg har hørt det argument for flytning (troede hans Commonsense var et ordspil til diskussionen og ikke systemet til kategorisering). --Thomas 24. nov 2009, 15:05 (CET)

Ingen er perfekte. Er du nu enig i, at botten skal rette alle {{commonscat}} til {{commonscat-gl}} bortset fra på stubbe og på kategorier? (Jeg har streget "på stubbe" ud, da det nok er uklogt overhovedet at rette artikellayout ved en botoperation - eller hvad mener MGA73?)Nillerdk 24. nov 2009, 15:57 (CET)

Ja hvis {{Commonscat-gl}} kan omdøbes til {{commonskat}} efter et stykke tid og efter alle nuværende {{commonskat}} er flyttet. --Thomas 24. nov 2009, 16:39 (CET)

Hvis du ikke kan lide "gl" kan vi også kalde den 2, 3 eller noget andet. Har du et godt forslag, så sig til :-) Da der ikke er ret mange der bruger commonskat kan vi også omdøbe dem til -gl og så kalde de nuværende commonscat'er commonskat med det samme. Så sparer vi en flytning. --MGA73 24. nov 2009, 18:02 (CET)

Fint nok med mig. --Thomas 24. nov 2009, 18:19 (CET)

Ok. Af hensyn til at få "pæne" navne, så retter vi {{commonskat}} til {{commonskat2}} midlertidigt og retter derefter {{commonscat}} direkte til {{commonskat}} i stedet for {{commonscat-gl}}. Når operationen så er overstået rettes {{commonskat2}} til {{commonscat}}. På den måde slipper vi for at have en der hedder "-gl" og antallet der skal omdøbes to gange bliver under 500 i stedet for 20.000.

Det lyder måske indviklet men resultatet er, at commonscat fortsat er hovedskabelonen men den får fremover et fladt design. Almindelige artikler beholder det nuværende design - blot med et andet navn. Hvis man så synes at det flade design er pænere, så kan man rette manuelt eller rulle tilbage. --MGA73 24. nov 2009, 18:32 (CET)

Yderligere kommentarer eller ønsker inden jeg sætter botten i gang? --MGA73 26. nov 2009, 00:09 (CET)

Konklusion: Der byttes i første omgang om på skabelonerne commonscat og commonskat. Stubbe og kategorier beholder dog commonscat og skifter derfor layout. Om der senere skal ske en reduktion i antallet af skabeloner er der ikke taget stilling til her. Hvis det flade layout ser pænere ud på artiklerne, så er det ikke forbudt at skifte - eller omvendt. --MGA73 26. nov 2009, 20:23 (CET)

Desværre blev konklusionen noget helt andet end emnet for diskussionen var. Jeg vil netop foreslå at {{Commons2}} og {{Commonscat2}} udfases og slettes. --Thomas 30. nov 2009, 15:58 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Begivenhed på forsiden

På forsiden står der i dag den 16. juli 2009:

• 1960 - Otte spillere på Danmarks fodboldlandshold mister livet ved en flyulykke i Kastrup Lufthavn.

Men hvor læser man og det? På Danmarks fodboldlandshold står der ikke noget om det. Heller ikke på Kastrup Lufthavn står der noget. Jeg mener når man sætter sådan en begivenhed på forsiden skulle man også kunne læse lidt derom. --Villy Fink Isaksen 16. jul 2009, 03:37 (CEST)

• Linket var blevet slettet ved flytningen til forsiden - det er der nu : Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960 - Nico 16. jul 2009, 07:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Censur på Wikipedia?

Kan det være rigtigt, at kun administratorer skal have lov, at skrive på siden omhanlende "R.Z."?? Jeg troede virkelig ikke at Wikipedia lå under for censuren! (desuden HAR navnet jo allerede været offentliggjort..! Mvh. Al Bundy 1. aug 2009, 17:36 (CEST)

Ja, det kan det i dette tilfælde. NAvnet har været vist, og det blev slettet hurtigt (for at undgå flere af disse tilfælde er artiklen beskyttet). Hvis kun admins kan se det, er det ikke offentligt, og dermed undgår vi flere uheldige konsekvenser. --Masz (☎) 1. aug 2009, 17:41 (CEST)

(redigeringskonflikt) : Vi skal som alle andre overholde lov og ret, og byretten har udstedt et navneforbud, som vi nok gør klogest i at respektere - i lighed med de øvrig medier. -- Nico 1. aug 2009, 17:44 (CEST)

Flere uheldige konsekvenser? Al Bundy 1. aug 2009, 17:55 (CEST)

Retsforfølgelse, etc. Det var dog forkert at sige flere. --Masz (☎) 1. aug 2009, 18:01 (CEST)

Er Wikipedias servere beliggende i Danmark? Hvis ikke, så er sitet vel egentlig ikke underlagt dansk lovgivning. Til eksempel gælder amerikansk ophavsretslov jo heller ikke for The Piratebay som er funderet i Sverige! Al Bundy 1. aug 2009, 18:23 (CEST)

i har haft en lignende snak på Wikipedia:Afstemninger/Fair use-billeder, hvor flertallet mente at dansk Wikipedia = danske love, og regler. Desuden er serverplaceringen kun et argument i en retssag. --Masz (☎) 1. aug 2009, 18:27 (CEST)

Netop! Som jeg forstod det skrev du jo også noget om retsforfølgelse som konsekvens af et brudt navneforbud ;-) Vh. Al Bundy 1. aug 2009, 18:32 (CEST)

Ifølge Justitsministeriets betænkning om dansk straffemyndihed [7] gælder dansk ret i forbindelse med internettrafik for handlinger foretaget her i landet unaset hvor en eventuel server er placeret. Derfor bør Wikipedia respektere et navneforbund udstedt af en dansk domstol. For at sikre at forbudet bliver overholdt bør kun administratorer have lov til at skrive på siden sålænge der er navneforbud.Peter Mulvany 2. aug 2009, 14:05 (CEST)

Det er egentlig ret ligegyldigt men navneforbudet for Wikipedia da det må betragtes som førstehåndsforskning da der ikke er nogen lødige kilder til sagen.--Jan Friberg 5. aug 2009, 16:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia-veteraner dominerer Wikipedia

Newz.dk skriver 9.8.2009:

"Verdens største online-encyklopædi vokser ikke med samme hastighed som tidligere. Tilgangen af nye artikler er begyndt at flade ud, hvilket forskere fra Palo Alto-forskningscenteret i Californien mener, kan skyldes stemningen på siden.

Ifølge forskernes undersøgelser bliver flere og flere foreslåede ændringer afvist, især hvis de kommer fra personer, der sjældent foretager ændringer på artikler. Således afvises omkring 25 % af ændringer fra personer, der kun skriver på Wikipedia en enkelt gang om måneden. For 6 år siden var dette tal på blot 10 %.

De mere aktive skribenter ser ud til at bestemme mere og mere på Wikipedia, et faktum, der ifølge Ed Chi, en af forskerne bag undersøgelsen, kan føre til dårligere artikler. Med et mere topstyret Wikipedia vil nye skribenter falde fra, og vedligeholdelsen vil blive fokuseret på en mindre kerne af brugere. Med Wikipedias størrelse på over 3 millioner artikler er det uheldigt, idet sandsynligheden for at arbejdspresset bliver for højt stiger, hvilket kan føre til, at flere fejl slipper igennem.

Hos Wikimedia Foundation, der står bag driften af Wikipedia, er man godt klar over tendensen. Der er derfor startet en undersøgelse, som skal skaffe mere klarhed over situationen." --86.52.31.15 5. aug 2009, 11:12 (CEST)

Undersøgelsen gælder den engelsksprogede Wikipedia. Når vi i den dansksprogede version kommer op på tre millioner opslag, bliver det nok også svært for os at se relevansen af en række af de foreslåede nye emner. --Palnatoke 5. aug 2009, 11:04 (CEST)

Der er vel ikke noget mærkeligt i at erfarne brugere dominerer. De har jo som regel et bredt kendskab til hvordan Wikipedia hænger sammen foruden kendskab til en hel del af de diskussioner og beslutninger, der ligger bag. Mens den der sjældent skriver hyppigt heller ikke sætter sig nærmere ind i de mange normer, teknikker, diskussioner osv., vi efterhånden har fået endsige årsagerne til dem.

Men selvfølgelig; det kan da svært at forstå, hvorfor vi på nogle punkter har streng ensretning, mens der på andre punkter synes at herske totalt kaos. Et forhold der i nogle tilfælde dækker over dybe uenigheder, som den sjældne skribent imidlertid næppe kender og derfor følgelig uforvarende risikerer at stikke hovedet i løvens gab. --Dannebrog Spy 5. aug 2009, 13:05 (CEST)

Jeg mener, at den danske wikipedia skal lære af den norske og svenske wikipedia. I vore to nabolande har de fået en stor mellemgruppe med som bidragsyder. Det bør vi også have i Danmark for at få så alsidig en wiki som mulig. Det vil gøre kvaliteten bedre. Desuden betyder mange bidragsydere i sig selv, at der kommer mange læsere.

I alle tre lande er der en lille gruppe, der er mest aktive. Ved at kigge på wikipedias ganske langhårende statistik over hvem der bidrager med artikler, kan man se, at ganske få har skrevet det meste, mens der er mange tusinde, der har skrevet utrolig lidt. Det er ikke overraskende eller bekymrende. Det der er spænende, og som viser en forskel på danske wikipediaskribenter og hos vores nabolande, er den mellemgruppe, der hverken skriver ekstremt meget eller meget lidt. Jeg har kigget på hvor mange skribenter, der i juli har skrevet på mellem fem og 24 artikler. Denne gruppe kalder jeg mellemgruppen og udgør dem, der potentielt kan blive store og vigtige bidragsydelere, fordi har vist et engagement uden dog at have vist det store antal artikler.

I den danske wikipedia var der i juli kun 238 bidragsydere i denne mellemgruppe, mens der var 432 bidragsydere til den norske og 628 i den svenske mellemgruppe.

Jeg ved ikke, hvad de gør anderledes i Norge og Sverige, men det som de gør, skal vi også gøre. Jeg opfordrer alle til at undersøge, hvorfor Norge og Sverige har så stor succes med at få en stor mellemgruppe og kopiere deres model til Danmark.

Dansk wikipedia står tilbage for Norge og Sverige

• Der er mange flere norske og svenske wikipediaskribenter end der er danske. Mens der kun er 4.059 der skriver i den danske wikipedia er der mange flere, der skriver på wikierne i vores to nabolande. I Norge er der 7.280 wikipedianer og i Sverige er der hele 10.035 bidragsydere.
• Den svenske wikipedia er den største i Skandinavien og har 320.000 artikler, mens den norske bokmåludgave har 223.000 artikler. Til sammenligning er Danmark sølle og har kun 113.000 artikler i sin wikipedia.
• Se statistikken her
• http://stats.wikimedia.org/DA/TablesWikipediaNO.htm
• http://stats.wikimedia.org/DA/TablesWikipediaDA.htm
• http://stats.wikimedia.org/SV/TablesWikipediaSV.htm

/mulvany

Blot til statistisk reference: Der går omtrent 31 svenskere per svensk artikel, 22 nordmænd per bokmålartikel og 49 danskere per dansk artikel. Så relativt set er bokmål den største ("mest effektive") sprogudgave.

Det er ikke min opfattelse, at der på den danske sprogudgave foregår nogen speciel hetz mod nye bidrag eller lignende. Jeg er helt enig med Dannebrog Spys betragtning om, at "den hårde kerne" har et mere indgående kendskab til både skrevne og uskrevne regler.

Desuden finder jeg det helt malplaceret at fokusere på antallet af artikler. Det der bør tælle er indholdet, hvilket den gennemsnitlige artikelstørrelse er et udmærket indicium: Den gennemsnitlige danske artikel er på 1.883 bytes, bokmål på 1.857 og svensk på 1.623. 74 % af bokmålartiklerne er større end 500 bytes, 73 % danske og 66 % svenske. 22 % af bokmål og de danske artikler er større end 22.000 bytes, mens det på svensk er 19 %. Tendensen ser ud til at være, at vi overgår bokmål snart på andelen af de helst store artikler.

Så selvom der på svensk og bokmål er flere artikler og bidragsydere, så er danske artikler generelt større. --|EPO| ^COM: 9. aug 2009, 12:57 (CEST)

I några postningar till foundation-l har jag kritiserat detta fokus på antalet artiklar, och menar att vi i stället måste mäta/måle Wikipedias användbarhet/usefulness. Men hur gör man det? I den här postningen jämför jag några nyckeltal för de nordiska språken (dansk, norsk/bokmål, svensk och finsk) och respektive Wikipedia.

Den 25. juni avled Michael Jackson. Under juli månad hade den artikeln i danska Wikipedia 72.696 page views, vilket utslaget på 6 miljoner dansktalande blir 12 page views per 1000 talare av språket. Men tysk, svensk och finsk Wikipedia hade 19-22 page views per 1000 talare av respektive språk. Jag kan inte tro att intresset för Michael Jackson skulle vara så mycket lägre i Danmark. När något händer, som intresserar många människor, varför går danskarna inte till Wikipedia i samma utsträckning som svenskar, finnar och tyskar? --LA2 21. aug 2009, 00:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skal veje og gader have en selvstændig artikel på Wikipedia?

...Nej, det synes jeg ikke de skal have. Nu har der været et par stykker vej- og gadeartikler på det seneste, og jeg har selv slettet to af dem. Jeg vil så være sikker på at I heller ikke mener at veje og gader er berettigede til at have en selvstændig artikel. Serlvfølgelig kan der være nogle få undtagelser, men som udgangspunkt skal vi sige nej tak? --Masz (☎) 6. aug 2009, 09:50 (CEST)

Nej tak til sådanne hvis det ikke fremgår i artiklen, at de er noget særligt. Ja tak hvis de er kendte på den ene eller anden måde (men det skal fremgå af artiklen). Eksempler på velkomne er Strøget, Strandvejen, Roskildevej, Peter Bangs Vej, Kurfürstendamm og Via Appia samt alle danske motorvejsstrækninger og muligvis nogle danske primærruter (hvis der er noget at skrive om det). Helt almindelige villaveje kan også være interessante, hvis de udover at være helt almindelige er blevet kendte pga. særlig arkitektur (skal dokumenteres) eller særlige begivenheder af almen interesse (skal dokumenteres). Bruger:Nillerdk 6. aug 2009, 10:03 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Jeg synes ikke der skal være nogen generel regel. Veje kan sagtens være notable. Men det er klart, at der næppe er så meget interessant at sige om Forbindelsesvejen i Store Brøndum, som der er om f.eks. Halmtorvet i København og Immervad i Århus. De fleste kender sikkert, at man er kommet forbi en vej og undrer sig over hvor navnet stammer fra. Jeg synes ikke det er en skidt ting, hvis Wikipedia kan give svar på (nogle af) de spørgsmål. --Brandsen 6. aug 2009, 10:05 (CEST)

Hvis man alligevel skal forsøge at sige noget generelt, kan man måske sige, at mange veje og gader i ældre/større byer ofte vil være tilstrækkeligt notable alene grundet deres historie, særprægede navn, "kendthed" osv., mens kun få veje i forstæder og satellitbyer vil være det. --Brandsen 6. aug 2009, 10:11 (CEST)

Enig med begge Brandsens kommentarer. Jeg synes ikke, at vi skal være overdrevent sarte med hensyn til kriterier for veje og gader. Afgørende bør være, om der er noget fornuftigt at skrive om den pågældende vej/gade. Der var for noget tid siden en diskussion om nogle af de mange artikler, der er oprettet om gaderne på Nørrebro og Nord-vest, og det mundede så vidt jeg husker ud i, at der skulle være plads til den slags også. Det er vel klart, at helt ligegyldige villaveje uden nogle særlige kendetegn ikke bør have en særskilt omtale (der er mere end 100 Vibeveje ...), men er der noget at fortælle, så skal vi da være åbne for det. Det bør være en konkret bedømmelse hver gang. --Pugilist 6. aug 2009, 10:17 (CEST)

Fint at vi er enige. Masz foreslår jo heller ej noget nyt, han ville bare være sikker på at han eksekverer vores holdning om encyklopædisk relevans korrekt. Husk, at WP:SLET er til for tvivlstilfælde og husk ikke at "bide begyndere" (det er ubehageligt og afskrækkene at få slettet en artikel to sekunder efter oprettelsen - spørg så hellere, om de planlægger at tilføje mere snart) Bruger:Nillerdk 6. aug 2009, 10:48 (CEST)

Nej alle gader skal ikke have en artikel. Men burde de ikke have en kategori. Eller rettere burde vi ikke overveje at lave kategoriere for veje hvor der ligger en eller flere brygninger eller institutioner. Det ville være en anden måde at finde relevante artikler.--Jan Friberg 6. aug 2009, 11:09 (CEST)

Er det ikke mere optimalt med den nuværende kvarters- eller byinddeling af kategorierne? Som jeg læser dit forslag, plæderer du for en kategori, der f.eks. hedder Kategori:Vesterbrogade med både gaden og de relevante bygninger, der ligger i gaden? --Brandsen 6. aug 2009, 11:32 (CEST)

En kategori for hver gade lyder temmelig omfattende, og det er vel de færreste gader, der kan mønstre mere en håndfuld virksomheder eller institutioner, der kan berettige artikler.

Spørgsmålet om vejartikler var i øvrigt oppe at runde for cirka otte måneder sider: Wikipedia:Landsbybrønden/Nyt navnerum: Hvilke veje har notabilitet?. Dengang syntes stemningen at være, at der skal være plads til den slags artikler, forudsat at de fortæller mere end blot at "X-gade er en gade i Y-by". Men derudover bakkede flere op om samleartikler for byer eller bydele, så man istedet for en masse artikler på to-tre linier samlede dem i en stor artikel. --Dannebrog Spy 6. aug 2009, 16:46 (CEST)

Det er jo iden med gadekategorier at der ikke skal være mange medlemmer. Man kan på en ny måde orientere sig i byen. Bydeleskel er jo ikke noget ret mange interessere sig for.--Jan Friberg 7. aug 2009, 02:32 (CEST)

Ja, hvis der er noget der er værd at skrive om.Peter Mulvany 9. aug 2009, 12:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Infoboksproblem

Når der i en artikel (for eksempel Riga eller Solferino (panserskib)) er en monsterstor infoboks i toppen, skal man scrolle særdeles langt for at komme til at redigere i artiklen. Jeg prøvede at løse problemet ved at trække infoboksen ud som en underside, men det ønskes åbenbart ikke. Er der andre løsningsforslag? --Palnatoke 9. aug 2009, 07:06 (CEST)

Jeg har ikke andre, bortset fra at man jo tit kan bruge afsnitsredigering i stedet for at redigere hele artiklen. Jeg kan også godt se, at det ikke er helt godt/brugervenligt at begynde at benytte undersider på den måde, du forsøgte, medmindre det er et led i en sammenhængende ændring. I den forbindelse har jeg bemærket (på mailinglisten foundation-l), at det skulle være en del af det igangværende projekt brugervenlighed at kunne sammensætte artikler af byggeklodser, netop for at løse det problem du påpeger. Det vil give en meget klarere adskillelse mellem tekst og wikikode. En uerfaren bruger, der åbner en af vore store artikler i deres nuværende form for at rette en enkelt oplysning, risikerer i hvert fald at få et chock over skabeloner/infobokse, tabeller etc ... --Sir48 (Thyge) 9. aug 2009, 09:35 (CEST)

Tidligere relateret diskussion: Wikipedia:Landsbybrønden/Infobokse i redigeringsvinduet.

Jeg kan til dels godt følge synspunktet med at visse infobokse kan komme til at fylde for meget i redigeringsvinduet, men jeg kan bare ikke helt genkende denne problemstilling i de to nævnte artikler (eller de to andre artikler du har haft fingerene i :-)), hvor infoboksene efter min mening slet ikke nærmer sig en "grotesk" størrelse. De individuelle indstillinger for brugerprofilen blev for mit vedkommende ændret temmelig hurtigt efter jeg begyndte at bidrage mere regelmæssigt, således at højden på redigeringsvinduet kom op på 50 rækker frem for basisstørrelsen på blot 25 rækker og hele Solferino (panserskib)-artiklen vises derfor hos mig uden brug af nogen vertikal scrollbar. Med al respekt, synes jeg det er på et lidt for tyndt grundlag til at begynde at opdele en artikel i undersider, fordi ens redigeringsvindue og individuelle præferencer muligvis kan være for "lavt" indstillet i forhold til dagens mest almindelige skærmstørrelser.

Løsningsforslaget med at oprette undersider til at huse infoboksen er jeg ikke direkte imod, men det skal altså følges op med at integrere henholdsvis en "vis"-knap og en "redigering"-knap som det kendes fra mange af navigationsboksene, der benytter den bagvedliggende Skabelon:Navboks. At man skal scrolle helt ned i bunden af siden (i redigeringsmode) for at lokalisere "Solferino (panserskib)/infoboks" i listen over anvendte skabeloner (i øvrigt sorteret alfabetisk og ikke efter hvor de anvendes i artiklen), finder jeg ikke særligt intuitivt og harmoniserer ikke rigtigt med formålet, at der skal scrolles mindre. Det er ligeledes mit indtryk, at det er de færreste nybegyndere, der bemærker den oversigt over skabeloner i bunden (og begriber konceptet med at skulle redigere en "skabelon" frem for selve artiklen). Klikker jeg på redigér-knappen øverst på siden, er det med en forventning om at jeg præsenteres for alle informationer i en artikel (og det bliver der forhåbentligvis ikke ændret ved) og at man her skal forholde sig til en masse undersider for at redigere en 5-10 KB artikel med infoboks, gør det mere kompliceret end det behøver at være. Hvis indledningssektionen fik tilknyttet en "redigér"-knap, ville det for mig at løse scrollings-problemet, men det kræver vist en ændring i wiki-softwaren? --Froztbyte 9. aug 2009, 14:27 (CEST)

Jeg er enig med Sir48 (Thyge) i at en stor artikel sammen med alt wikikoden kan virke temmelig uoverskuelig for en uerfaren bruger. Jeg sidder og programmerer til dagligt og en af de største irritationsmomenter, jeg har ved redigering af artikler på Wikipedia, er de Notepad-lignende tilstande med manglende opmarkering og visuelle adskillelse af almindelig tekst og wikikode. Jeg savner personligt brugen af farvekoder i redigeringsvinduet, så man med det samme kan se hvornår brugen af en skabelon/reference etc. starter og slutter og et lidt højere abstraktionsniveau i redigeringsvinduet, da redigeringsmodet den rå kode virkelig sakser bagved, når det kommer til brugervenlighed. --Froztbyte 9. aug 2009, 14:27 (CEST)

En anden måde at afhjælpe problemet kunne være at rykke skabeloner til bunden af redigeringsvinduet og rette placeringen ved hjælp af CSS, hvis nogen kan trylle med den slags. --Palnatoke 9. aug 2009, 18:21 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Billed af Kristian II:s grav i Odense

Gravstenen

Här intill syns en bild, som ska föreställa Kristian II:s gravsten i Odense. (Jag hoppas att det är korrekt?) Men bilden är inte bra. Kan någon i Odense ta ett bättre fotografi, med bättre belysning? Tack! --LA2 9. aug 2009, 20:17 (CEST)

Det gäller också andra bilder i commons:Category:Graves of Swedish royalty in Denmark. --LA2 9. aug 2009, 20:34 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skabeloner og designs

Idet jeg var i gang (og stadig er) med at prøve det nye wikipedia, opdagede jeg at nogle af skabelonerne (tænker i hvert fald på koordinat-skabelon) er placeret ret skidt i forhold til det nye standard-design (Vector) - og derfor sikkert også andre. Dette bør man nok gøre noget ved inden at man som standard får et andet design --Anigif 10. aug 2009, 12:29 (CEST)

Samme med navbokse; man kan ikke se skjul/vis-knappen. --Masz (☎) 10. aug 2009, 12:37 (CEST)

Hermed rettet! --Masz (☎) 29. aug 2009, 11:40 (CEST)

Tilføjelse: Koordinatskabelonen er nu også rettet. --Masz (☎) 29. aug 2009, 12:12 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprettelse af Kategorier

Jeg vil meget gerne have hjælp med at oprette følgende kategorier sum under kategorier til kategorien Litauen

1. Administrativ inddeling af Litauen
   1. Kommuner i Litauen
   2. Amter i Litauen
   3. Bydele i Litauen

Samtigt vil jeg gerne have hjælp til at gøre Kategori:Byer i Litauen til underkategori under Litauen

Jeg får helt sikkert brug for at oprette flere underkategorier under Litauen, så det vil være lækkert med en forklaring på hvordan jeg gør!

Til en begyndelse:

• Kategori:Administrativ inddeling af Litauen - tryk og skriv [[Kategori:Litauen]]; find derefter om der er noget på "andre sprog" og evt. Commons --- osv. med de andre. -- Mvh PHansen 15. aug 2009, 14:12 (CEST)
• Kategori:Kommuner i Litauen - tryk og skriv [[Kategori:Administrativ inddeling af Litauen]]
• Kategori:Amter i Litauen - tryk og skriv [[Kategori:Administrativ inddeling af Litauen]]
• Kategori:Bydele i Litauen - tryk og skriv [[Kategori:Administrativ inddeling af Litauen]] -- Mvh PHansen 15. aug 2009, 14:32 (CEST)

Om stednavne/navne generelt

Jeg kan altså IKKE finde ud af om navnet på f.eks. en by som Telšiai skal oprettes som Telšiai med REDIRECT fra Telsiai eller som Telsiai med REDIRECT fra Telšiai.

1. Altså skal artiklerne oprettes så navnet kan skrives med dansk tastatur, eller redirecter vi os ud af problemet?
2. Skal alle navnet, når de nævnes i artiklerne, bogstaveres som Telšiai eller Telsiai?

Jeg har nu i flere omgange rettet frem og tilbage, som mit humør var, så jeg vil faktisk gerne have en afklaring, så jeg slipper for at bruge resten af mit liv på at rette frem og tilbage ;) --Per (PerV) 15. aug 2009, 13:58 (CEST)

Jeg tror ikke vi har nogen regel om det, men jeg plejer altid at vælge den originale titel (med de "mærkelige" bogstaver, såsom fx â, ä, ę mv.), medmindre der findes en officiel oversættelse til dansk. Hvis oversættelsen findes, laver jeg den originale titel om til en redirect. --Masz (☎) 15. aug 2009, 19:56 (CEST)

Sådan ville jeg også gøre. --Apopov 17. aug 2009, 15:39 (CEST)

---

Til en begyndelse:

• Kategori:Administrativ inddeling af Litauen - tryk og skriv [[Kategori:Litauen]]; find derefter om der er noget på "andre sprog" og evt. Commons --- osv. med de andre. -- Mvh PHansen 15. aug 2009, 14:12 (CEST)

Kategori:Administrativ inddeling af Litauen skal hedde Kategori:Subnationale enheder i Litauen - det er konventionen som bruges. Hvorfor den betegnelse bruges er lidt uklar - bedre bud er her: Diskussion:Subnational enhed. Ellers er det bedst at bruge en eksisterene kategori som skabelon til at oprettet en ny - så får man normalt en del tekster og tilhører kategorier med. --Steen Th 16. aug 2009, 00:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Værkshøjde eller ej?

I betragtning af, at logoet til højre er mærket som værende uden værkshøjde, vil jeg gerne bede en af jer om at vurdere, hvorvidt følgende logoer har værkshøjde eller ej, og samtidig begrunde det:

• en:File:Fiat Group logo.jpg
• en:File:Fiat Professional Logo.jpg
• en:File:VW-Logo.png

mvh Bilindustrien ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 17. aug 2009, 15:33 (CEST)

File:Fiat Group logo.jpg har ikke værkshøjde efter min mening - der er stor sandsynlighed for at jeg ville lave det samme logo, hvis nogen bad mig lave et logo med teksten "Fiat Group". På Commons ville jeg argumentere for, at dette logo er et "PD textlogo". De to andre har betydelige originale elementer. Når man vurderer værkshøjde, er det almindeligt at stille spørgsmålet: "er det sandsynligt at to personer uafhængigt af hinanden ville lave to værker, der i bund og grund er ens?". Sådanne ens værker kaldes dobbeltfrembringelser. Bruger:Nillerdk 17. aug 2009, 16:36 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Infobokse under skabeloner

Jeg mener ikke jeg kan finde infoboksen seriemorder under skabeloner, hvor ligger den ? Er det ikke hensigtsmæssigt at nederste overskrift i boksen Fanget bør ændres til Arresteret ? Er der nogen som kan finde ud af at foretage rettelse hvis det er relevant ? --Ultraman 18. aug 2009, 12:51 (CEST)

{{Infoboks seriemorder}} ligger i Kategori:Biografi infoboksskabeloner - en underkategori til alle infoboksskabelonerne, som så igen er en underkategori til Kategori:Skabeloner.

Hvad angår rettelsen fra Fanget til Arresteret, så skulle selve rettelsen ikke være et større problem.

Du skal dog nok have fat i en med en Bot, sådan at det bliver rettet alle steder hvor skabelonen er i brug, og ikke kun i selve skabelonen. :-)

~ Mads Ren`ai 18. aug 2009, 13:14 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Dansk Wikipedia er upopulær?!

Det giver noget at tænke over! Disse statistikker er jo helt forfærdelige, og vi burde gøre noget for at få dansk Wikipedia på toppen :-) - Måske kan dette skyldes at vi skræmmer for mange væk (mener jeg ikke), eller bare, at der er få, der kender til Wikipedia. Begge problemer kan rettes, men der skal altså initiativ til. Har I nogle forslag til, hvad der kunne gøres? --Masz (☎) 21. aug 2009, 17:26 (CEST)

Tankevækkende artikel. Jeg har dog svært ved at vurdere, hvad der er forklaringen på de forskelle, som artiklen beskriver, da jeg ikke har nogen klar fornemmelse af, hvorledes Wikipedia reelt bruges i de øvrige nordiske lande. En observation som jeg rent privat har gjort mig, er at Wikipedias generelle troværdighed vurderes som værende temmelig lav. Skolerne fortæller børnene, at man ikke kan stole på Wikipedia, og der er i medierne en del historier, der kører efter samme melodi. En måde at gøre Wikipedia mere populær på kunne utvivlsomt være, at gøre Wikipedia mere troværdig. Dette er i vidt omfang en "marketingopgave", da jeg ikke tror, at da wiki er mere forvrøvlet end norsk og svensk, men skal selvfølgelig bakkes op af (flere) fornuftige artikler.

Og så er statistikken måske også lidt mere unfair ved Danmark end godt er; der er vist kun ca. 5,3 mio. danskere, så tallene er ikke helt så grelle som der lægges op til i artiklen. --Pugilist 21. aug 2009, 17:43 (CEST)

Det siger ikke ret meget om noget som helst hvad en tilfædig svensk ved navn : Lars Aronson finder for godt at skrive i en email. Det som tæller er at de nordiske lande samlet set er ganske godt med. De lange mørke vinter-aftener i Nord-skandinavien, hvor tiden jo skal gå med noget (og den flyver som bekendt ofte af sted på wikipedia) forklarer sikker meget.John Peters 21. aug 2009, 17:59 (CEST)

Pugilist, ud fra det sidste du siger, skulle man tro at den norske wp var endnu mindre, men det er jo ikke tilfældet selvom Norge har noget færre indbyggere end Danmark + at de har wikier på både nynorsk og bokmål. --Kasper Simonsen (NuclearWarhead) 28. aug 2009, 19:16 (CEST)

@Kasper: Jeg kan ikke håndtere, hvad du måtte tro, men jeg tror at du missede pointen i det jeg skrev, nemlig, at statistikken lægger op til, at der er flere danskere end der rent faktisk er (og ja, jeg ved godt, at det er "dansk talende", men statstikken er fortsat misvisende). Det har ikke noget at gøre med, at der er flere danskere end nordmænd. --Pugilist 5. sep 2009, 20:10 (CEST)

Jeg tror umiddelbart at det nemmeste svar ville være Wikimedia Danmark, men det kan også sagtens være så nemt at give "skylden" videre. Jeg tror også at der kan være en hel del grunde til hvad der skyldes den her "dårlige" statistik (altså bare for at U. Bolt løber under 10 s/100 m, betyder det ikke at Danmarks hurtigste er langsom!), men som Pugilist også nævner det, er skolerne/lærerne generelt er meget dårlige til at "reklamere" for Wikipedia. Jeg har sågar oplevet en samfundsfagslærer der direkte har sagt at Wikipedia er noget lort! Jeg ved godt at (nok for) mange artikler der ikke er af den højeste kvalitet, men jeg tror også bare det vil være en fordel evt. at lave noget materiale (det kan vi også sagtens hjælpe hinanden til at lave online) der beskriver hvordan man nemt er kildekritisk på Wikipedia - det vi mere garvede Wikipedianere kender godt til. Det kan være skabelonerne ("kilder mangler", "NPOV" osv.), diskussionsiden og historikken (har mere end én redigeret siden?). Desuden er det altid godt at tjekke op på de kilder der er i artiklerne. Jeg forstår heller ikke altid hvorfor lærere foretrækker tilfældige google-søgninger (alle kan lave hjemmesider i dag!), end Wikiepdia, hvor siderne dog bliver tjekket efter! --Anigif 22. aug 2009, 16:32 (CEST)

Mht. troværdigheden, så tror jeg det ville være godt med noget a la Flagged revisions. Men så længe medierne flere gange i træk viser, at Wikipedias artikler er bedre end f.eks. Den Store Danske, kan det da kun medvirke til at øge troværdigheden. Samfundsfagslærere er lige så dovne som så mange andre - jeg tror det handler om at de opgiver at lære eleverne at forholde sig kritisk til alle kilder og derfor kun vælger dem, de ved, de kan stå inde for. --Brandsen 22. aug 2009, 16:53 (CEST)

Ja, Flagged revisions lyder godt, det vil advare læseren, om man skal tro på det, og jeg tror at dette fx kunne anonceres et eller andet sted. Som Anigif også nævner bør vi være bedre med skabelonerne. Desuden er det også mærkeligt at vi kun har 1300 aktive brugere (se Speciel:Statistik). Nowiki har fx 2000, og det må være skyld i at vi ikke reklamerer godt nok, eller at vi ikke reklamerede godt nok, da vi havde chancen for at få nogle flere brugere. --Masz (☎) 22. aug 2009, 17:03 (CEST)

Det är jag som postade analysen till foundation-l. Det är ju riktigt att dansk Wikipedia klarar sig riktigt gott i jämförelse med hindi, arabiska och många andra språk. Men det är så många ting som skiljer hindi från arabiska, att förutsättningarna för dessa två språk av Wikipedia blir svåra att jämföra. Poängen med att jämföra de nordiska språken är att vi har mycket lika välstånd, tekniknivå, "computer literacy", färdigheter i engelska och vinterklimat. Likheterna (i proportion till folkmängd) borde därför vara ännu större än de nu visar sig vara. Speciellt när svenska och tyska Wikipedia har vissa likheter, som det mellanliggande danska skiljer sig ifrån. Genom att studera skillnaderna mellan de nordiska språken kanske vi kan komma till slutsatser, som är användbara för att förbättra Wikipedia på hindi, arabisk, swahili och yoruba. --LA2 23. aug 2009, 03:03 (CEST)

Jeg er enig i, at det er meget svært at konkludere ret meget ud fra de foreliggende tal. Jeg mener også, at uanset om det er korrekt eller ej, at Wikipedia er noget lort, så skal vi til stadighed arbejde på at forbedre kvaliteten. Det drejer sig dels om kildekritik, dels om at skrive artikler, som på den ene side er fyldestgørende i forhold til emnet, og på den anden side holdes opdateret. Hvis nogen f.eks. slår op på Heidelberg, der er en 6 år gammel artikel, der er ændret ca. 75 gange, forstår jeg godt, hvis man siger, at Wikipedia er noget lort. Vi må ikke være så fokuserede på at få antallet af artikler til at stige, at vi glemmer, at artiklerne også skal være fyldestgørende og opdaterede. Indenfor en række almindeligt forekommende emneområder må vi kunne definere, hvilke forhold der skal være behandlet for at en artikel er dækkende. Det gælder f.eks. personbiografier, blomster, dyr, byer, floder, organisationer. Det er selvfølgelig ikke altid, at al den ønskede information er tilgængelig. Min tommelfingerregel, når jeg skriver, er, at der højest må være en artikel på et nærliggende sprog (sv, no, en, ty, fr), som er mere omfattende end den danske.

Med hensyn til opdatering er det efter min mening noget, som man bør tænke ind i artiklerne allerede når man opretter dem, og være tilbageholdende med at skrive om fremtid og aktuel nutid da det uvægerlig kræver snarlig ajourføring. Jeg tror imidlertid også, at det bør være en del af en oprettelse, at man - måske på diskussionssiden - anfører hvor lang tid der må gå inden artiklen skal til eftersyn. Artikler om fodboldhold skal formentlig efterses årligt, byer og lande med et par års mellemrum mens andre artikler måske kun behøver et eftersyn hvert femte eller tiende år. På samme måde, som vi får lister om artikler, der skal formateres, skal der således laves lister over artikler, der skal til periodisk syn --Nis Hoff 24. aug 2009, 09:55 (CEST)

Att det är en skillnad/forskel mellan svensk och dansk Wikipedia, betyder ju inte att den svenska är perfekt och den danska är dålig. Jag tror att den svenska är på 50% av sin fulla potential och kanske är den danska på 40% av sin. Att studera skillnaden mellan 40 och 50 kan hjälpa båda att nå 60% av sin potential. Hindi Wikipedia är kanske på 10% av sin fulla potential och Yoruba på 2% av sin.

Svenska Wikipedia har ett stort antal (325.000) artiklar och det är missledande. Det beror på att några få individer/brugere i ett tidigt skede (2004-2006) har skapat väldigt många (och korta) artiklar inom sitt område, till exempel filmskådespelare, landsbyer, kantoner i Schweiz och så vidare. Det är ett stort arbete att förbättra eller slå samman de korta artiklarna i svensk Wikipedia. Men dessa artiklar är inte avgörande för hur användbart uppslagsverket är i sin helhet. En okänd skådespelare från 1930-talet är det ingen som läser om, så den artikeln gör varken nytta eller skada. Det "alla" läser om är nyhetshändelser, som Michael Jacksons död. Och därför var det intressant att studera hur många gånger den artikeln visades (besökarstatistik för Wikipedia finns på http://stats.grok.se/) i månaden efter dödsfallet. Det är egentligen märkligt att svenska, finska och tyska Wikipedia har så lika tal av sidvisningar/page views i förhållande till talare av språket: 19-22 per tusen talare. Men det är också märkligt att danska och norska Wikipedia bara hade 12 page views per thousand speakers of the language. Kanske är det helt enkelt så att Google rankar dansk och norsk Wikipedia lägre, så att danska webbläsare finner andra websites? Hur undersöker vi det? --LA2 24. aug 2009, 15:48 (CEST)

Jeg tror det handler om, at dansk wiki altid skal være højst på google søgninger. Det er altså derfra vi får de fleste besøgende. Det ville hjælpe rigtig meget hvis vi fik nogle flere veldokumenteret og velskrevne artikler om centrale emner. Jeg synes dansk wiki er for fokuseret på uvæsentlige emner, frem for at fokuserer på de steder hvor der kommer flest besøgende. Ellers er jeg enig i mange af de punkter der er fremført. Der findes alt for mange eksempler på roede artikler, artikler som skal sammenskrives og artikler som bare er dårligt skrevet. Det er selvfølgelig nemt bare at sige at det skal gøres bedre, men hvis vi fokuserer vores kræfter på væsentlige områder, så får vi mere ud af de få bidragsydere vi har. --Lindberg 25. aug 2009, 00:27 (CEST)

Statistik

Enligt statistiken var det 316 brukere som gjorde minst 5 redigeringar under juli 2009 på dansk Wikipedia. Med 6 miljoner dansktalande (enligt en:Danish language) blir det 52 skribenter per miljon talare av språket. Detta är juli, antalet varierar från månad till månad, och högst är det i januari. Men danska Wikipedia har ändå väsentligt mindre antal skribenter de andra nordiska språken. Svenska, norska och finska har mer än 100 skribenter per miljon talare. Tysk och nederlandsk Wikipedia har 65-70 skribenter per miljon talare, men de är ju stora språk. Jag räknade ut medelvärden över 6 månader och gjorde ett diagram (till höger). --LA2 25. aug 2009, 01:00 (CEST)

Ifølge grafen, så er dansk Wikipedia helt sikkert på et niveau længere under andre sprog. Men der ser ud til at være en mere klar og mere positiv udvikling. En stor del af "upopulariteten" kan givetvis forklares med, at kritikerne ikke kender Wikipedia godt nok.

I mine øjne handler det således om at brande (godt dansk ord) vores gode sider. Dette kunne f.eks. gøres med en artikel i et af dagbladenes weekendtillæg. Kender vi nogen journalister, der ville lege med idéen - eller skulle man lade Wikimedia Danmark kontakte nogen med henblik på at udarbejde et portræt? --|EPO| ^COM: 28. aug 2009, 19:25 (CEST)

Wikipedias syv fede år er forbi

Det var måske værd at kaste et blik på artikel i Ingeniøren den 21. august 2009. Antallet af redigeringer på Wikipedia er stagneret, og siden 2007 bidrager færre. Mange sætter fingeren på et alt for kritisk internt bureaukrati, som skræmmer nye bidragydere bort. Se artiklen i Igeniøren:

• Wikipedias syv fede år er forbi, Ingeniøren

--Ultraman 25. aug 2009, 18:56 (CEST)

Nu synes jeg vores regler er helt som de skal være, men jeg har tit oplevet at når jeg siger "Wikipedia er for fed!" til nogen, så svarer de "Wiki-hvadfornoget?!". Jeg kan godt se at vi er lidt hårde ved nye brugere, som ikke rigtig kender vores regler. De får så bare en "Lad være med ....". En idé kunne være at gøre velkomsten mere fyldestgørende, og lade være med at henvise til uddybende hjælpesider i stedet for at skrive informationen i "en nøddeskal". Desuden synes jeg at WMDK skal træde lidt mere i rampelyset, for jeg har (hvis man ikke tæller IRC, WP, eller WM) ikke hørt om den overhovedet. Lidt reklame for WP kunne være meget godt.

Desuden (som det står på min brugerside) kunne jeg ikke finde ud af det i starten. Jeg fik en copyvionote, som jeg ikke fattede en brik af, om min velkomst kom efter nogle redigeringer, som kunne egne sig til test2 (heldigvis kunne administratoren fornemme at der gemte sig en bruger med gode intentioner bag skærmen). En velkomst med det samme vil måske hjælpe lidt på brugere der vender ryggen til, på grund af sværhedsgraden af MediaWiki. Flere hjælpesider omkring MediaWiki kunne være en god idé. --Masz (☎) 25. aug 2009, 19:42 (CEST)

Der er for meget fokusering på 'Seneste ændringer'

Jeg indrømmer jeg kan også selv blive forfalden til at følge med i 'Seneste ændringer', men aldrig i længere tid af gangen, fordi i bund og grund er det en uskik, efter min mening et levn fra de gode gamle dage på da-wiki ned 5-10.000 sider, hvor folk kunne hygge sig med 'Seneste ændringer'. En side som er meget mere interessant er siden om 'De nyeste artikler', som jeg mener skulle have en egen scroll-able boks på forsiden. Jeg tror ikke at andre landes wiki går så højt op i 'Seneste ændringer', men kunne da godt tænke mig at høre vores svenske ven her, om der er ligeså udbredt i Sverige, at sidde og følge med i 'Seneste ændringer'.? Det er netop min hypotese [udviklet for ½ år siden], at grunden til at da-wiki har så mange som kommer ind og skriver frivole ord eller sletter en side[og er de en gang blevet afvist øges incitatmentet til med alle midler at komme igen for at lave ballade - et såre menneskeligt træk, som også kendes fra folk som afvises på et værtshus] er at de får opmærksomhed på 'Seneste ændringer'. Det er ganske enkelt ikke interessant, hvis ingen ser det - som f.eks på en-wiki, hvor alle posteringer på siden 'Seneste ændringer' har samme minuttal, dvs. ingen kan i realiteten nå at følge med, og administratorerne opfanger evt. hærværk efterhånden, i det omfang det sker, - og her er det som sagt min hypotese, at hærværk sker i mindre omfang dér, fordi der ikke er nogen speciel fokusering på 'Seneste ændringer'. Endelig skal man jo være opmærksom på - når talen falder på wikipedias påståede få brugere - at det efterhånden må være ganske mange IP-adresser i Danmark som er blokeret uendeligt (nogen som har en statistik -DET kunne være interessant) - så alene af den grund vil potentielle brugere være afskåret, fordi de rent fysisk er ude af stand til at komme til at redigere (Jo, IP-adresser deles af flere, og på skoler, institutioner og rådhuse som bliver blokeret, vil ingen jo være i stand til at komme til at redigere.John Peters 25. aug 2009, 20:02 (CEST)

Det er mig en gåde at det skulle være en uskik at følge med i seneste ændringer. Det er jo netop en metode til at bekæmpe hærværk og tilbagerulle uønskede redigeringer. Hvis man ikke fjerner tåbelige bidrag relativt hurtigt er det i hvert fald ikke med til at højne troværdigheden. Jeg fatter mindre end ingenting af din bekymring med hensyn til antallet af blokerede brugere. --Brandsen 25. aug 2009, 20:26 (CEST)

@JP Jeg tror nu at du tager fejl med hensyn til din sammenligning med enwiki. På enwiki har de mange automatiske værktøjer til at gennemgå seneste ændringer, og det er ofte en bot der fjerner vandalisme, hvilket IMO må betragtes som noget mere upersonligt end det vi gøre her.

Generelt så er det vel ikke ligefrem nogen nyhed at den norske Wikipedia har dobbelt så mange artikler end den danske?! Der er IMO ikke meget andet at gøre end at fortsætte med at forbedre vores indhold....... --Harthacnut 25. aug 2009, 21:05 (CEST)

Nej, det er der ikke.

Forslag til mere "hjertelige" og brugervenlige velkomster

Mine forslag til hvad vi kunne gøre:

1. Reklamere Wikipedia.
2. Være mere åbne for nye intetvidende brugere, som måske har gode intentioner, som rent faktisk bliver til test-hærværk.
   1. Byde brugere velkommen inden deres første redigering finder sted
3. (Selvfølgelig) Forbedre vores indhold :-)

Til punkt 2.1 har jeg lavet en revideret version af {{velkommen}}. Den kan findes i min sandkasse. Redigér gerne, hvis I har nogle forslag, eller rettelser. --Masz (☎) 26. aug 2009, 17:00 (CEST)

Nå, men nu er Peder Toft den første person der får min nye, men personlige velkomst. Jeg synes at de velkomster vi har nu, ligner alt for meget skabeloner. Mit forslag er, at ændre velkomsterne (ikke test2, 3), så de er tekst-baserede, da det giver følelsen af, at velkomsten er personlig. Hvad synes I? --Masz (☎) 27. aug 2009, 17:42 (CEST)

Nu har jeg også lavet en lidt mere "blød" {{test}} og {{test2}} se hhv. Bruger:Masz/Test og Bruger:Masz/Test2. --Masz (☎) 28. aug 2009, 13:51 (CEST)

Lad mig i denne forbindelse henvise til denne diskussion, og resten af siden, inden vi begynder at genopfinde den dybe tallerken. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. aug 2009, 19:51 (CEST)

Hvad så med at spørge brugerne om deres mening?

--||-- Jeg har i den anledning lavet dette spørgeskema. Jeg vil tilfældigt udvælge nye brugere, som skal besvare spørgeskemaet. Hvis ingen protesterer vil jeg som et forsøg også bruge mine nye skabeloner i et stykke tid. --Masz (☎) 28. aug 2009, 17:07 (CEST)

Been there, done that. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. aug 2009, 19:52 (CEST)

KOM NU MED BUD!

er der overhovedet ingen, der gider tage initiativ? Apropos selvbiografier, så synes jeg ikke at tætpå-reglen bør give en grund til "automatisk sletning". Reglen er der kun pga. artiklerne ofte bliver uneutrale, og reklamerende. Hvis de hverken er det en eller det andet, så bør de altså ikke slettes. Desuden virker de røde skabeloner meget afskrækkende, og i stedet for at indsætte dem, skal man rette artiklen, og informere brugeren pænt. --Masz (☎) 30. aug 2009, 19:03 (CEST)

Bud på hvad? Og jeg er enig med dig i at hele selvbiografi-problemet ofte håndhæves alt alt alt for hårdt, men det gøres vist af princip. Jeg kan ikke umiddelbart se hvad vi kan gøre for at forbedre dawikis image, bortset fra nogle simple ting såsom

• Udvide stubbe til detaljerede artikler i stedet for at være så opsatte på at eliminere røde links ved at oprette nye artikler på to linjer og en infoboks
• Sørge for at artikler om generelle, brede eller vigtige emner frem for alt er detaljerede - så kan resten altid komme senere. Jorden, Månen og Solen er gode eksempler på artikler af 'almen interesse', som også er detaljerede. Mere af det, og så vil man nok kunne få vendt nogle skeptikere.

Jeg er delvist enig med John Peters i at (for?) mange går meget højt op i at patruljere og overvåge seneste ændringer, men jeg er ikke selv aktiv patroller, så det kan jeg egentlig ikke være bekendt at udtale mig om. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 30. aug 2009, 19:09 (CEST)

Overskriften skulle bare tiltrække opmærksomhed :-). --Masz (☎) 30. aug 2009, 19:12 (CEST)

Hvis man mener at der skal patruljeres mindre eller at seneste ændringer skal overvåges mindre ihærdigt, kan man jo bare lade være - risikoen er naturligvis, at der går mere end de berømte fire minutter inden vi får det rettet. --Palnatoke 30. aug 2009, 19:37 (CEST)

Jeg mener naturligvis ikke at det er forkert at patruljere, jeg mener bare at hvis alle vores 'professionelle skribenter' - altså dem som kan finde ud af at skrive FA-artikler - bruger deres tid på at vurdere bidrag fra nye brugere så kommer vi altså langsomt fremad. Javist, vi skal sørge for at nye brugere ikke skriver vrøvl - men vi skal forhåbentlig også selv skrive nogle artikler? Jeg synes ihvertfald at have bemærket brugere der er gået fra at skrive gode artikler til 100% at koncentrere sig om hærværksbekæmpelse/patruljering etc. - og det synes jeg er tab for Wikipedia. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 30. aug 2009, 20:46 (CEST)

Her er noget I kan tænke over - det går ganske pænt for Dansk Wikipedia:

Sprog Wikipedia Juni,juli	Artikler større end 2Kbyte	Stigning i antal ord per måned	Antal indbyggere	Antal flere ord per indbygger per måned	Antal artikler	Antal flere ord per artikel per måned	Antal ord per artikel
Dansk	22%	0,7 millioner	5,5 millioner	0,13	113k	6,2	1900
NyNorsk	17%	0,2 millioner	4,9 millioner (i alt)	0,04	50k	4,0	1504
Norsk	23%	1,0 millioner	4,9 millioner (i alt)	0,2	224k	4,5	1867
Svensk	19%	1,3 millioner	9 millioner	0,14	323k	4,0	1635
Finsk	30%	1,3 millioner	5,3 millioner	0,25	212k	6,1	2327
Tysk	35% (maj/juni)	6 millioner (maj/juni)	82 millioner	0,07	940k (maj/juni)	6,4 (maj/juni)	2968 (maj/juni)

--Glenn 30. aug 2009, 20:28 (CEST)

Mit bud - 1. Gør det til en overordnet regel at redaktører som udgangspunkt ikke sletter, de ændre eller anbefaler ændringer. Dvs. hvis nogen har oprettet noget man ikke finder er godt nok, så sletter man ikke, man skriver selv noget der er bedre. Som redaktør bør man aldrig slette, man bør vejlede, dvs. når Niels Nielsen har skrevet et indlæg en fransk madret, så kigger man ikke på regler og normer for at afgøre om den er god og relevant. Man diskutere og vejleder og lader eksperten inden for dette felt, kokke og andre med en interesse for feltet være dem som afgør om artiklen er tilfredsstillende og relevant. Udgangspunktet skal være hellere en dårlig artikel fuld af fejl, end ingen artikel. Når man som kok finder en tom side, så går man et andet sted hen. Når man som kok finde en artikel fuld af fejl, så føler man sig fristet til at rette fejlene. Lad være med at være så bange for om indholdet er korrekt, og om det er tilstrækkeligt leksikal, se på om indholdet er brugbart, fornuftigt, en hjælp for andre.2. Kig redaktørerne efter, er der en lille tendens til at nogen tror de er redaktører på Gyldendals Encyklopædi tilbage i 90'erne. I er nød til internt at se på om om der nogen redaktører som er navlebeskuere som kun kan tænke i korrekt formatering, og om folk nok har husket at underskrive deres kommentarer, og som bruger al deres og andres energi på at diskuttere om noget er en norm eller en regel. Er der redaktører som simplethen ikke forstår at tale ordentlig til andre mennesker? 3. Drop reglen om at man ikke må skrive om sig selv eller sin arbejdsplads (det er indholdet som er afgørende, ikke hvem der skriver det.). Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet Forskere opfordres til at skrive på Wikipdeia - men må de det? 4. Redaktører skal tilkendegive sig ved fulde navn, og stilling på deres arbejdsplads sådan at det nemt kan afgøres om de selv er objektive i deres bedømmelser.

[Jeg uddyber mit bud her i artiklen Den Store Danske er bedre end Wikipedia] Mads Gorm Larsen 30. aug 2009, 21:00 (CEST)

Bud på hvad der skal gøres bedre

Som John Peters skrev, så skal listen over nye artikler hives frem på forsiden. Det er vigtigt, at nye bidragsydere rent faktisk kan se at der lille bidrag bliver anerkendt og fremhævet. Jeg ved ikke om vi skal gøre det med alle nye artikler, måske skal det kun være det kun være de fem første artikler en bruger laver. Men i hvert fald skal vi gøre mere for at ny bidragsydere får en fornemmelse af at de rent faktisk gør en forskel.

Det andet jeg synes er et efterhånden stort problem på dansk wikipedia, det er de mange artikler med sammenskrivningsforslag. Det ser utrolig grimt ud når sådan en skabelon står oppe i toppen af siden og fylder ud. Skulle vi ikke lave en målrettet indsats for at udrydde de artikler med sammenskrivningsforslag, eller i hvert flad få bragt antallet voldsomt ned? --Lindberg 30. aug 2009, 22:32 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Primært til Mads Gorm Larsen:

Det er dejligt nemt at kritisere andre - men åbenbart ufatteligt svært at sætte sig ind i tingene. I dette tilfælde: redaktører. Dem har Wikipedia nemlig ingen af. Tværtimod kan næsten alle redigerer næsten alt.

Til gengæld har vi så administratorer, der blandt andet kan slette artikler og blokere brugere, der ikke kan opføre sig ordenligt eller sidder klare påpegelser overhørig. De kan også påpege fejl som manglende formattering eller underskrift, men det kan alle andre altså også. Og diskussioner om normer og politikker og om sider skal slettes er ligeledes åbne for alle. Muligheder som en række menige brugere som undertegnede faktisk løbende benytter os af. At der så blandt både administratorer og menige brugere er nogle, der burde holde sig til et mere sobert sprog er så en anden side af sagen. Men i kampens hede får man jo nogle gange skrevet mere end man burde eller bare ikke tænkt sig om. Men det er en grundliggende misforståelse, hvis man tror, at det er begrænset til administratorer. Tværtimod er der nogle nybegyndere men også garvede menige brugere, der kan være meget værre.

Slette artikler: Hvis vi vil tages seriøst, duer det ikke, at vi har tusindvis af bittesmå eller rodede artikler liggende år efter år, uden at der nogensinde bliver gjort noget ved dem. Og artikler der kun er til glæde for skribenten og vedkommendes nærmeste hjælper heller ikke. Så vi er simpelthen nød til at have nogen minimumsstandarder. Nøjagtig ligesom alle andre encyklopædier. Den Store Danske vil jo for eksempel næppe næppe heller acceptere en artikel om den lokale kineserrestaurant eller en artikel, der påstår at kartofler vokser på træerne.

Fulde navn: Desværre har vi nogle brugere, der bliver temmelig ophidsede og unødigt personlige, når de kommer i konflikt med normer og politikker. Og der er desværre enkelte, der ifølge egne tilkendegivelse er parate til politianmeldelse og andre juridiske tiltag, fordi de føler sig krænket. Normalt på aldeles grundløs baggrund men det kan være temmelig ubehageligt for de administratorer, der kommer i skudzonen, blot fordi de passer deres hverv. Så det er fuldt forståeligt, hvis nogle af dem foretrækker en vis anonymitet.

Stilling kontra objektivitet: først vil du åbne for, at man frit må skrive om sin arbejdsplads, men dernæst vil du alligevel kende administratorernes arbejdspladser for at sikre, at netop de er objektive? Det hænger altså ikke sammen.

Generelt om tæt på: Det har været diskuteret flere gange før, og vi er altså nogle stykker, der holder på den hårde linie af simple årsager: man skal kunne stole på, at skribenterne faktisk er neutrale og ikke bevidst forsøger at fremhæve noget og nedtone andet. Og generelt er det uhyggeligt svært at være neutral og fyldestgørende, hvis man har personlige eller økonomiske interesser i tingene, herunder forhold man måske ikke ønsker fokus på. Derudover er der så det generelle forbud mod reklame hvor grænsen til oplysning ofte kan være umulig at trække. Så hellere være på den sikre side og sige helt nej. At mange tæt på-artikler så også er unotable eller indeholder irrelevant indhold gør selvfølgelig ikke sagen bedre, men det er et par andre diskussioner. --Dannebrog Spy 30. aug 2009, 22:39 (CEST)

Har fulgt ovenstående debat i noget tid nu. Jeg synes, at det er glimrende, at der bliver rusket lidt op i Wikipedia og brugernes selvforståelse en gang i mellem, og til det brug er Mads Gorm Larsens indlæg glimrende. Men det er ikke ensbetydende med, at Mads Gorm Larsen har ret i alle sine analyser, eller at vi lige pludselig skal forkaste en række af de politikker, som er resultatet af længere tids overvejelser baseret på praktiske erfaringer. Der er eksempelvis ganske gode grunde til, at man ikke bør skrive om sin arbejdsplads. At reglen så nogle gange anvendes temmelig rigidt er en anden sag, men det ændrer ikke ved det principielle. Hvis Den Store Danske ikke mener, at "tæt på" er et problem, gør det ikke nødvendigvis Wikipedia til en ringere encyklopædi som postuleret af Mads Gorm Larsen. Konklusionen kunne faktisk også være den modsatte.

Forslagene om, at vi skal lade os fylde op med små og fejlfyldte artikler er en noget overraskende medicin på et postuleret problem om, at Wikipedia betragtes som utroværdigt. Argumentationen om, at en kok skulle føle sig fristet til at skrive nye artikler, hvis han finder forvrøvlede artikler, forekommer mig temmelig verdensfjern. Mon ikke kokken blot ville konstatere, at der var tale om et forvrøvlet opslagsværk, og i stedet finde et, der var mere troværdigt ?

Det bliver næppe heller bedre af at reklamere overdrevent for de allernyeste artikler fra de allernyeste brugere. Ofte skal artikler fra nye brugere hjælpes lidt på vej (er man i tvivl kan man blot gå ind på listen og se på de nyoprettede artikler i den oprindelige form), og hvad vinder vi egentlig så ved det ? Eller forestiller man sig, at der skal etableres et system, hvor "nogen" skal bruge yderligere ressourcer på gennemgå nye artikler for at luse dem ud ? De ressourcer kunne nok bruges bedre et andet sted.--Pugilist 30. aug 2009, 23:03 (CEST)

Jeg har ikke opfattet det sådan at der spørges på bud på hvordan man opnår større troværdighed, jeg så udgangspunkt for diskussionen som værende følgende.

"People who speak Swedish, Danish, Finnish and Norwegian are very similar in wealth, education, living conditions, and computer literacy. Yet, the Danish Wikipedia is far smaller and less visited than the other three. How can that be? Traditionally, Danish is the more literate of these four cultures. If we can find out what holds the Danish Wikipedia back, and find a remedy, perhaps it can be applied to other languages as well. " Der er under halvt så mange artikler i DK wikipedia frem for de andre nordiske lande. Mads Gorm Larsen 30. aug 2009, 23:11 (CEST)

=> Metalindustrien: Pointen er at det er den enkelte bruger, der skal afveje sin egen tidsanvendelse, men hvis man oplever at en anden bruger er faldet i papirnusserfælden, kan man som en god kammerat måske lige prikke ham/hende på skulderen og spørge om ikke det var på tide at skrive nogle sjove artikler igen.

=> Madsgormlarsen: Jeg tror du tager fejl på alle fire punkter:

1. Erfaringen med en encyklopædi fuld af Lexopen-stof var ret tydeligt at dårlige artikler fik folk til at ryste på hovedet og gå deres vej - ikke fordi de nødvendigvis var eksperter, men oftere fordi de havde nogen viden på området og ikke nødvendigvis kunne se om det, der allerede stod, skulle beholdes eller skrottes. Faktisk er langt de fleste bidragydere netop ikke eksperter.
2. "Redaktører" er vi alle - og generelt smider vi ikke folk ud, men når det er sket, har det netop været i tilfælde, hvor det har knebet med at holde en sober tone; desværre har de pågældende samtidig leveret højt specialiseret (og undertiden højt kvalificeret) indhold, men de bidrag har vi så måttet undvære.
3. Det er ikke kun indholdet, der er afgørende - langt de fleste mennesker og firmaer er ikke blandt de 299.293 mest relevante emner, og uanset hvor velskrevet, veldokumenteret og velillustreret artiklen om min datters dværghamster måtte være, vil jeg mene at den er irrelevant. Bid også mærke i, at langt de fleste, der skriver om sig selv eller deres arbejdsgiver, kun skriver om dette ene emne - selv blandt folk, der måtte formodes at kunne se ud over "reklameværdien" ved at have en Wikipedia-artikel.
4. Alle kan bidrage, uanset om de ønsker at være an- eller pseud-onyme, og det får du næppe ændret - det giver også mulighed for whistleblowers og for folk, der ønsker at skrive om emner, de ikke i deres analoge liv ønsker at blive stillet til regnskab for. --Palnatoke 30. aug 2009, 23:13 (CEST)

Som "gammel rotte" på dawiki (der dog ikke har været voldsomt aktiv de seneste år), vil jeg vove et lille indspark i debatten om nybegynderne:

Når vi nu opfordrer folk til at skrive først og kere sig om petitesser bagefter, synes jeg ikke vi kan tillade os at "rive hovedet af" en nybegynder, fordi han/hun er lidt for ivrig med "reklame-superlativerne" i et af sine første bidrag. Tvært imod lover vi jo, at hvis der er småting der kan forbedres, så skal det nok blive rettet af nogen der er dus med vores normer og forretningsgange: Når der kommer sådan en "begynder-artikel", bør vi i stedet rette de åbenlyse problemer, og så skrive noget til brugeren a la Hej, og tak fordi du gider være med. Jeg har rettet lidt småting i din artikel om Nørre Flække Konservesfabrik, så den passer med ditten norm og datten stilmanual; se evt. (link til forskelsvisning).

Med hensyn til selvbiografi-reglen synes jeg der er plads til en petitessegrænse: Hvis en af de ledende skikkelser i Nørre Flække Konservesfabrik retter en faktuel fejl i en artikel (f.eks. forkert dato for virksomhedens etablering), har han/hun så forbrudt sig mod den politik?

En del af de artikler løber så ind i hele notabilitets-diskussionen og inklusionister versus eksklusionister. Min egen holdning til det spørgsmål er, at hvis nogen kan skrive et par velformulerede skærmsider eller tre med encyklopædisk relevante oplysninger om et nok så obskurt emne, så må det være "notabelt nok".

For at komme de små kedelige "to-linjer-og-en-infoboks"-artikler til livs, foreslår jeg en policy: En bot laver en liste over de artikler der har mindre end f.eks. 200 tegn synlig tekst (eksklusiv infobokse og andre skabeloner), og som er ældre end f.eks. et år. Den seneste, eller måske de to-tre seneste menneskelige forfattere til den artikel kan evt. få en besked ved samme lejlighed. Hvis artiklen stadig er på mindre end 200 læsbare tegn brødtekst en måned efter notifikationen, slettes den automatisk.

... sa'e Peo 31. aug 2009, 00:44 (CEST)

Bortset fra det med den automatiske sletning kan jeg godt lide dit forslag. Det kunne måske give nogle folk det nødvendige los bagi til at få færdiggjort artikler. Men hvis det modsatte er tilfældet, og en artikel bør slettes, så skal det ihvertfald under ingen omstændigheder foregå automatisk. Det er den slags alt for omstændeligt til. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 31. aug 2009, 01:23 (CEST)

Mads Gorm Larsen: Hvis man kun tæller artikler, er det rigtig nok, at dansk Wikipedia halter bagefter. Men til gengæld er den gennemsnitlige artikel større. Danskerne koncentrerer altså kræfterne om at give artiklerne mere indhold og derved forhåbentlig også gøre dem mere brugbare. Alternativet er at oprette stubbe i bunkevis som nordmændene, hvorved man nok får dækket mange områder men ikke gjort læserne videre klogere.
Men omvendt kunne vi jo også sammenligne med tysk Wikipedia. De har pt. 949.388 artikler mod vores 114.530. Altså lidt over otte gange så mange som os. Ikke overvældende når man tænker på, at der er vel er atten-tyve gange så mange tysktalende som dansktalende. Forklaringen er dog simpel: tyskerne bryder sig ikke om uddybende artikler men samler tingene i færre artikler, der til gengæld bliver monsterstore og tunge at danse med for læserne.
Men sammenholder vi tingene, kan vi sige, at vi er forholdsvis bedre på antal end tyskerne men dårligere end nordmændene, mens det er omvendt med indhold. Så alt i alt er dansk Wikipedia ikke dårlig, vi ligger bare på en midterplads.

Med hensyn til dit første blogindlæg: du dømmer ud fra en oplevelse med en enkelt artikel. Men vi er altså mange andre her, der har oprettet snesevis, hvis ikke hundredevis af artikler uden at komme i konflikt med nogen normer. Blandt andet fordi vi ulejligede os med at sætte os ind i dem. Hvilket heller ikke burde være noget problem, da de generelt er skrevet i klart forståeligt sprog og med tilhørende begrundelser, hvor det har været nødvendigt. Resultatet? Tja pt. som nævnt 114.530 artikler om alt mellem himmel og jord. En ganske pæn sjat trods alt. Og ihvertfald adskilligt mere end hvis dine anklager om fjendskhed havde rod i virkeligheden. Hvilket den heldigvis ikke har, så længe folk selv kan finde ud af at opføre sig ordenligt.

Med hensyn til dit andet blogindlæg: Tæt-på-reglen administreres faktisk nøjagtig i den ånd, den er skrevet. Hvilket undertegnede, der har forfattet omkring halvdelen af normen, nok burde være den nærmeste til at kunne bevidne.
Derudover: der færdes hundredevis af brugere på Wikipedia hver dag. Hvis de ikke skal gå ivejen for hinanden, er det nødvendigt med nogle regler og normer for, at det hele ikke skal ende i kaos. Egoisme kan være meget godt, men kun hvor man er sikker på, at det ikke generer andre. På en hjemmeside hvor mange færdes er der imidlertid ikke plads til det. --Dannebrog Spy 1. sep 2009, 13:46 (CEST)

Peo, på sidan Bruger:LA2/Uden brødtekst har jag lagt in en sådan lista som du efterfrågar. Den visar dock alla artiklar (inte bara de som är ett år gamla) som har kortare än 64 tecken brödtext (inte 200 tecken). Liknande listor finns redan på norska och svenska Wikipedia (se interwiki-länkarna) och de har större problem med "substubbar" än den danska. --LA2 4. sep 2009, 07:52 (CEST)

Tak for de mange kommentarer til mit bud på et hvordan man gør et dansk Wikipedia populært.

Dannerbrog skriver "først vil du åbne for, at man frit må skrive om sin arbejdsplads, men dernæst vil du alligevel kende administratorernes arbejdspladser for at sikre, at netop de er objektive? Det hænger altså ikke sammen.". Jeg er næsten enig med dig Dannerbrog, det kunne være enten eller. Enten kan vi det være ligegyldigt hvem der skriver, og alle beslutninger må afhænge af indholdet. Eller alle både dem der sletter og dem der skriver må give sig til kende med navn og stilling. Mit indlæg blev slettet - hvad nu hvis de viste sig at den administrator som slettede mit indlæg har studeret ved eller er ansat ved en uddannelsesinstitutionen for ingeniører. Ville det ikke have betydning for vurderingen af denne administrators objektivitet. Jeg behøves ikke kende pågældende administrators identitet, men undres over at den er helt uden betydning, når min identitet som skribent er så afgørende. Vi stiller særlige krav om åbenhed til vores politikkere, fordi de har en særlig magt. Vi skal være sikre på at de om nogen ikke lader sig styre af personlige interesser, mit forslag er ikke så forskelligt fra det krav der stilles af f.eks. den danske regering til danske politikkere.

Så skriver Dannerbrog "du dømmer ud fra en oplevelse med en enkelt artikel". Nej, det mener jeg ikke jeg gør, jeg tager blandt andet udgangspunkt i en stor international undersøgelse. Wikipedias syv fede år er forbi

Desuden har jeg jo læst diskussionsider på administratorernes sider, det jeg skiver om kan man vist ikke betegnes som et enkelt tilfælde.

Jeg har også fået en del kommentarer på de to indlæg om Wikipeida på min blog. Evt. interreserede er naturligvis meget velkomne til at følge med, og evt. komme med kritik. Jeg finder det interessant at hvor mit forslag her ses som horribelt, så er holdningen ikke den samme blandt dem der kommenterer på min blog. Det kunne måske indikerer at dagblandet ingeniøren har ret når den skriver at magtbalancen er skiftet.

"Skiftet magtbalance

Med de nye tal blusser der en gammel splittelse op blandt Wikipedia-fodfolket - populært opdelt i "deletionists" og "inclusionists", dvs. i dem, som har en større tendens til at beskytte eksisterende artikler og være kritisk over for nye, og dem, som i princippet gerne vil have nye artikler om hvilken som helst ting i denne her verden, mere eller mindre uafhængigt af deres kvalitet og relevans.

De nye tal viser klart, at magtbalancen er skiftet i retning af "deletionism", og Felipe Ortega mener derfor, at det interne bureaukrati skal blødes op med en række strukturelle tiltag. "

Jeg er enig med Felipe Ortega, og mener at man her på den danske Wikipedia med fordel kunne begynde med at tage et kig på statistikken for administratorer.statistikken for administratorer.

Et emne som ikke har været med på noget tidspunkt i denne debat er endelig følgende, ønsker vi et Wikipedia hvor "tæt på" regelen medfører IP adresse cloaking, hvor alle underskriver sig som hottentit og hottentot. Frem for et Wikipedia hvor man søger at tiltrække folk der tør stå ved hvem de er, og som ikke er bange for at stå inde for deres handlinger og for det som de skriver.

I forlængelse af mit bud på et mere populært dansk Wikipedia har jeg et spørgsmål. Forskere på danske universiteter har i allerhøjeste grad en økonomisk interesse i promovering af deres forskning, de søger jo ofte penge hos private virksomheder, sponsorer og fonde. Samtidigt vil de skrive også om deres arbejdsplads, hvis de skulle vælge at skrive om deres forskning på det universitet hvor de er ansat. Mange forskere opretter virksomheder på basis af deres forskning, og kører disse virksomheder sideløbende med deres forskning på universiteter. Som jeg forstår det er der yderligere restriktioner på forskerne, de må ikke bruge bruge Wikipedia til førstehåndsforskning eller diskussioner om emnet. Er det korrekt forstået at at Danske universiteter bør bede deres forskere om at afholde sig fra at skrive om deres forskning i Wikipedia?

Mads Gorm Larsen Ansat ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Mads Gorm Larsen 5. sep 2009, 13:55 (CEST)

Eftersom det er et helt generelt Wikipedia-princip, at beskrivelse af resultater af original forskning ikke er tilladt, så kan forskere sagtens skrive artikler om emner inden for deres forskningsområde, men ikke offentliggøre deres egne resultater her. Hvis Einstein havde offentliggjort sine relativitetsteorier i en artikel på Wikipedia, skulle den være slettet. Det er vist helt analogt til princippet om, at ingen kan skrive artikler, som udtrykker egne meninger. --Sir48 (Thyge) 5. sep 2009, 14:10 (CEST)

Mads Gorm Larsen:

Alle må give sig til kende: den løsning ville sikkert kunne reducere hærværket fra tilfældige forbipasserende en hel del. Lige nu er artiklerne jo aldeles ubeskyttede overfor den slags, så krav om oprettelsen som bruger og angivelse af oplysninger ville sikkert skræmme en del hærværksfolk væk. Men det er til besvær for den, der kun lige vil rette et par småfejl og ikke har behov for en brugerprofil. Derudover kan vi jo ikke forhindre, at folk angiver noget, der ikke passer (det er langt fra alle, der er så ærlige som du). Hvad der derimod er sikkert er, at krav om oprettelse som bruger vil være et direkte indgreb i Wikipedias fundament, hvilket vi ikke kan gøre lokalt her på dansk Wikipedia.

Administrators identitet: normalt vil det være uden betydning hvem administratorerne og brugerne er. Men begge parter skal naturligvis overholde de samme normer om neutralitet og uafhængighed. Og kom det f.eks. frem, at en administrator havde slettet en artikel om et firma, fordi vedkommende arbejdede for konkurrenten, ville vedkommende naturligvis få hug, og artiklen blive genoprettet, hvis ikke andet talte imod. Hvilket sanktioner der konkret ville blive rettet mod den givne administrator, vil jeg derimod ikke udtale mig om. Vi mangler retningslinier på det punkt. Men dem, der kommer i karambolage med administratorer, er som oftest enkeltstående kværulanter. Og der frygter jeg ærlig talt, at de ville bruge sådanne retningslinier til at skabe endnu mere besvær for os andre uden på noget tidspunkt at have haft opbakning til det endsige brugbare argumenter. (nej det er ikke dig jeg mener, men vi har nogle dårlige erfaringer med visse andre brugere)

Ingeniøren: der diskrimineres ikke overfor nye på Wikipedia, som de skriver. Men som alle andre steder har vi nogle normer og krav. Skoler forventer f.eks., at eleverne kommer til timerne, uanset om de går i 1. eller 9. klasse, og giver kun eksamensbevis til dem, der rent faktisk har været oppe til eksamen. Mens Fristaden Christinia har forbudt rygmærker, uanset at vi andre måske synes, at folks påklædning da kan være ligegyldig. Og alle steder kan nye kommer i konflikt med normer og regel. Det kan så nogle gange skyldes paragrafryttere, men andre gange at man ikke altid er opmærksom på, at de nye netop er nye (med over tusind brugere kan man jo ikke kende dem alle). Gamle kan dog også ryge ind i problemer, men da de som oftest kender forholdene og i en del tilfælde også baggrunden, sker det noget sjældnere. Nye har derimod ikke dette kendskab og kommer derved nemmere i problemer. Det er ikke diskrimination men derimod en naturlig følge af at være et sted, hvor regler og normer ikke tager hensyn til folks ancinitet og erfaring.

"deletionists" og "inclusionists": i begyndelsen af et projekt tager man gladeligt imod alle de bidrag, man kan få, men som tiden skrider frem, og hovedlinierne kommer på plads, bliver man mere kritisk. Det er en ganske naturlig udvikling. Tænk bare på computere hvor der i dag produceres programmer, som blot 10-12 år gamle computere dårligt nok vil have plads til, fordi kravene til kapacitet imellemtiden er røget i vejret. Ja vist kan det da være irriterende, at udviklingen går hurtigt, og at kravene nogle gange stiger mere end godt er (hvorfor må man f.eks. ikke smile på pasfoto længere?), men det er den vej tingene går. En ganske naturlig udvikling hvad enten vi vil eller ej. --Dannebrog Spy 6. sep 2009, 16:55 (CEST)

Til Sir48 "Hvis Einstein havde offentliggjort sine relativitetsteorier i en artikel på Wikipedia, skulle den være slettet." Det er jo en markant udmelding, men jeg mener ikke helt jeg fik besvaret spørgsmålet om hvorvidt en forsker må skriver om emner inden for deres forskningsområde, såfremt dette kan være sket med henblik på markedsføring af egen forskning, med det sigte at finde samarbejdspartnere og dermed økonomisk støtte.

Til Dannerbrog Spy "En ganske naturlig udvikling hvad enten vi vil eller ej." Der er jo alternativer til Wikipedia - Google Knol er en inclusionist løsning. Så udviklingen virker ikke uundgåelig, og Google Knol kommer til at fremstå som en mere demokratisk og mere moderne løsning som fuldstændigt har sluppet redaktøren. Hvorimod Wikipedia med sine administratorer kommer til at minde om en lunken given slip på den gamle model med redaktøren. Enige bliver vi nok ikke, men tak for diskussionen:-)

Mads Gorm Larsen 6. sep 2009, 22:00 (CEST)

Til det første: det vil jo være skjult bagtanke, så det må vedkommende ikke.

Til det andet: tja, det danske samfund er jo trods reformer stadig særdeles velforsynet med politikere, embedsmænd, råd, nævn og udvalg foruden et hav af love, regler og forodninger og fanden og hans pumpestok - og så gælder vi ikke desto mindre alligevel for at være et af de mest demokratiske lande i verden. Forstå det hvem der kan...

Noget helt andet: Jeg har hverken studeret DSE eller Google Knol. Men de er vel næppe ens? De må vel også have forskelle i opbygning, regler osv.? Og er der ting den ene accepterer, men som den anden ikke gør eller omvendt? --Dannebrog Spy 6. sep 2009, 23:08 (CEST)

Det ubesvarede spørgsmål gik jeg let hen over, eftersom situationen er den, at der ikke gælder andre regler for forskere end for andre bidragsydere. Som jeg skrev, kan en forsker (hvadenten det måtte være videnskabelig kandidat eller en entusiastisk amatør med en hobby) skrive om emner inden for sit forskningsområde, men ikke offentliggøre sin egne primærresultater her. Hvis der ellers skrives neutralt - og med kilder - og det ikke tydeligt fremgår af sammenhængen, at skribenten har "uhæderlige" motiver, så bør/vil/skal vi antage god tro og byde vedkommendes bidrag velkommen. Dannebrog Spys svar ovenfor opfatter jeg som en bekræftelse af Wikipedias normer for emnet, men i praksis vil det vist nærmest være en opfordring til, at forskeren med den skjulte dagsorden selv undlader at bidrage af etiske grunde. Ingen andre har jo mulighed for at granske hjerte og nyrer for at afsløre motiverne bag en artikel.

Mht. Store danske, Google Knol o.lign. opfatter vi dem ikke som konkurrenter. Alle, som arbejder for udbredelse af fri viden, ønsker vi størst mulig held med deres forehavende. Hvis nogen skulle opnå større succes end Wikipedia med en sådan udbredelse, vil vi uden videre kunne nedlægge vores projekt og erklære "mission completed". Man skal huske på, at Wikipedia er en del af en bevægelse for fri viden, at det ikke er en kommerciel site som skal tjene penge, og at det står enhver frit for at importere hele Wikipedias indhold og bearbejde det efter forgodtbefindende, så længe det forbliver frit materiale. For Google Knol er situation vist desværre - ifølge et indtryk, jeg har fra en tråd på Wikimedia Foundations mailingliste i anledning af initiativets 1-års-dag - at initiativet i praksis er faldet til jorden uden rigtig at være kommet i gang. Blandt de grunde til Knols manglende succes, som nævnes der, er netop partiskhed, selvpromotion og andre af de forhold, som vi diskuterer her. Mvh --Sir48 (Thyge) 7. sep 2009, 02:29 (CEST)

I får det sidste ord, jeg har ikke fået svaret til alle, men tak til alle som deltog for god diskussion. 7. sep 2009, 22:46 (CEST)

Nu er den her tråd lidt kaotisk, men jeg vil bare bidrage med en lille lomme filosofi på området; Min erfaring, uden at den er specielt bredt funderet, er at Svenskere primært bruger den Svenske Wikipedia, og Danskere primært benytter den Engelske Wikipedia. Personligt bruger jeg kun den Danske Wikipedia, når jeg laver opslag på emner der har relation til Danmark, mens jeg benytter den Engelske som standard, da artiklerne der ofte indeholder langt mere information. Det kunne være interessant at se noget statistik omkring hvor mange Danskere vs Svenskere og Nordmænd der besøger/benytter Wikipedia på Engelsk, men jeg kan ikke umiddelbart finde en sådan. Sertmann 14. sep 2009, 19:31 (CEST)

Flere gode artikler som er unike for danskspråklig Wikipedia, om noen her f.eks oversetter Færøysk kirkehistorie så bør dere ha noen tusen lesere på den.

Ellers virker debatten her til tider hatsk, vil tro det skremmer bort bidragsytere. Man må gjerne debatere med glød, men det går en grense. Og om jeg forstår det rett så kan en ikke skrive om noe en selv er involvert i? Om det er korrekt, hva er det da å skrive om? Vi skriver jo lettest om det som er oss nærmest? Underlig forbud (håper jeg har oppfattet det feil) og ikke noe vi har på nowiki. mvh - Ulflarsen 15. sep 2009, 00:02 (CEST)

Jeg bakker sådan set din holdning om at det med 'skriv ikke om dit arbejde' er en dum regel, og den håndhæves alt alt alt for hårdt. At en ansat på Statens Museum for Kunst f.eks. ikke må skrive om Statens Museum for Kunst er f.eks. dybt dybt åndssvagt, synes jeg. Hvem fanden skal så? Hvem kender det bedre end dem? Jeg synes den regel burde tages op til alvorlig revision - lige nu virker det på mig som om vi har den fordi 'vi' ikke 'gider' skulle kigge bidrag alt for meget efter i sømmene, og så er det lettere blot at henvise til en regel og slette det hele. Det er gak. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 12:27 (CEST)

Igen tror jeg Metalindustrien har ret, det er simpelthen nemmere og slette, og derfor bør administrator pålægges et særligt ansvar i forbindelse med sletning. Det er ikke nok at skrive din artikel er slettet, her er en henvisning til selvbiografi reglen. Det skal udførligt dokumenteres hvor artiklen ikke er objektiv, og der skal opfordres til at sletning er en yderste undtagelse. Det man bør gøre, er at ændre artiklen så den bliver objektiv. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Normen (Wikipedia:Selvbiografier) blev meget grundigt diskuteret i foråret. Dengang var konklusionen klar: holdningerne er delte uden klart flertal for det ene eller det andet, hvorfor normens principper opretholdtes uændret. Den konklusion protesterede ingen imod. Af denne og andre diskussioner fremgår det desuden tydeligt, at holdningerne stadigt er delte. Nogle vil af med normen, mens andre vil ophæve den til politik.

En væsentlig baggrund for normen er, at man skal kunne stole på, at forfatteren vitterlig er fri og uafhængig og ikke bruger artiklerne til reklame eller skjulte dagsordener. Derudover siger erfaringen, at mange af dem, der er tæt på, helt ser bort fra problemer og kritik men til gengæld bruger løs af positive udtryk. Noget der mildest talt ikke stemmer overens med at artikler skal være neutrale.

Statens Museum for Kunst: museer har som alle andre institutioner, virksomheder, foreninger osv. en grundlæggende interesse i at nogen kender dem (og helst for noget positivt), for ellers får de ingen besøgende, og så er der ikke brug for medarbejderen. Det bringer medarbejderen i en konflikt, for vedkommendes job afhænger af andres kendskab til arbejdspladsen. Og jo mere positivt det indtryk er, jo flere besøgende resulterer det i. Problemet er bare, at Wikipedia har et grundprincip om neutralitet, og så kolliderer tingene.

Imidlertid er Statens Museum for Kunst jo i forvejen særdeles kendt. Der vil derfor være adskillige neutrale personer udefra, der kan skrive om museet. Personer som vel at mærke også kan skrive uden at det bliver indforstået. Dertil kommer så at de er nød til at holde sig til kilder, andre kan efterkontrollere om nødvendigt. For vel har ansatte kendskab til meget, men vi andre har altså ikke adgang til interne arkiver eller chefens hukommelse og har derfor ingen jordisk chance for at vide om henvisninger til dem også har rod i virkeligheden.

Endelig: Ingen forbyder museets ansatte at skrive om de kunstnere, hvis værket er udstillet. Tværtimod må de hjertens gerne fortælle løs om dem. Og for den sags skyld om film de har set eller bøger de har læst. Eller om byer, naturfænomener, dyrearter, sportsgrene, musikere eller hvad de nu end måtte interessere sig for udenfor deres arbejde. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 13:41 (CEST)

Mht. eksempler som f.eks. Statens Museum for Kunst kan jeg henvise direkte til en engelsk norm, som jeg mener vi virkelig godt kunne trænge til på hele selvbiografiområdet: Assume good faith. Din beskrivelse af museumseksemplet er et klokkeklart eksempel på Assume bad faith. Jeg ved godt at enwiki ikke er dawiki, men lige netop denne her synes jeg godt vi kunne bruge - vi har altid så travlt med at halshugge nye bidragsydere. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 20:00 (CEST)

Jeg kunne ikke være mere enig med Metalindustrien, og bemærker også at der under asume good faith reglen står følgende "Consider whether a dispute stems from different perspectives and look for ways to reach consensus." Hvis der er udbredt uenighed om selvbiografi reglen, så lad os søge at finde enighed om en ny formulering. Det bør ikke være sådan at selvbiografi reglen opretholdes ellerg fjernes med et snævert flertal. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Forslag - find et kompromis omkring tæt på reglen

Nu lovede jeg jo at det blev mit sidste ord, men det er altså svært når Ulf og Metalindustrien melder sig på banen. Når nu der er så stor uenighed om tæt på reglen, ville det så ikke være i Wikipedias ånd at finde et kompromis. F.eks. Du må gerne skrive om dig selv, men du skal gøre opmærksom på at du skriver om dig selv eller dit arbejde, og indholdet skal være objektivt og neutralt. Særligt da det i praksis er umuligt at kontrollerer hvem der skriver hvad, det er kun dem som ikke ved de skal gemme sig bag IP cloaking og etc. man kan fange på tæt på reglen. Så hvorfor ikke ændre reglen til et fokus på objektivitet, - indholdet skal være objektivt. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 16:23 (CEST)

Jeg kan ikke gøre andet end at støtte forslaget om selvbiografi-reglerne fuldt ud. Reglen om POV bør naturligvis fortsat gælde. --Masz (☎) 15. sep 2009, 16:45 (CEST)

Kun den der ikke har fingrene i tingene er i stand til at være 100 % objektiv. Så enkelt er det.

Ideen med at gøre opmærksom duer slet ikke. For når andre også begynder at rode med artiklen bliver det nemt hurtigt fuldstændig uigennemskueligt, hvad der er skrevet af folk, der er tæt på. Flere brugere har i forvejen svært ved at hitte ud af, hvad de enkelte faktisk har skrevet. Tilfældige læsere vil slet ikke kunne.

Derudover: ærlig talt, hvorfor er folk dog så forhippede på at skrive om sig selv og deres arbejdsplads, forening etc.? Der er hundredevis af andre emner, de kan skrive om alt det de lyster. Lad dog være med den stirren-sig-blind på denne ene norm, som jo ovenikøbet i modsætning til flere andre normer er endog særdeles velbegrundet. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 17:21 (CEST)

Masz - når du skriver at du støtter forslaget om selvbiografi-reglen, er det så mit forslag om at ændre selvbiografi reglen du støtter? Eller...? (Skrev Madsgormlarsen (diskussion • bidrag) 15. sep 2009, 19:21. Husk at signere dine indlæg.)

Både dit og forslaget overfor dit. Dannebrog Spy: Et godt eksempel på en bruger der rent faktisk godt kunne være objektiv er Mads Gorm Larsen. Hvis man ser på denne revision, så er artiklen faktisk objektiv nok, hvor der dog måske er én eller to sætninger, der bør omskrives. Da jeg opdagede Wikipedia for et par år siden var jeg da ligeglad med om der var en eller to uneutrale sætninger. Det gjorde nemlig ikke så meget, og det gav faktisk lidt liv i artiklen. Nu er Wikimedia Foundations regler jo at artiklerne skal være helt neutrale. Denne reglel kan jeg kun støtte, men ikke kraftigt. POV er ikke det der fanger læserens opmærksomhed mest. Det er indholdet. --Masz (☎) 15. sep 2009, 19:30 (CEST)

Jeg er meget enig med dig Masz, når artiklen endelig er blevet objektivt, så har man slettet al information. Derfor finder jo også at resultatet er blevet bedre i Den Store Danske, for der finder du faktisk nu en brugbar information og en række henvisninger til videre udforskning. Jeg mener faktisk at Ulf Larsen har udtrykt dette rigtig godt i en kommentar på min blog - "alt som tilfredstiller de bør kunne legges inn, synes jeg. Følger vi det så har vi sikret at stoffet er kildebelagt og objektivt og at det er leksikonstoff. Å vurdere om noe “er leksikalt interessant” (favorittbegrep på nowiki) er et blindspor, som bare fører til at vi avviser viktige nye bidragsytere." . Det er en super pointe, vi bør ikke begynde med kravet om objektivitet og at noget er leksikalt, vi bør begynde med om det er værdig og værdifuld viden, det er det vi ønsker at samle og organiserer. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Dannebrog Spy: Folk er ikke forhippede på at skrive om alt muligt - de er forhippede på at skrive om det, de kender til - især i begyndelsen. Og når de så gør det og bliver mødt med sletning og anklage om at overtræde reglerne, så prøver de ikke igen. Især ikke, hvis sletningen ikke bliver forklaret med udsøgt venlighed. Dermed er de tabt for wikipedia. Bemærk også, som jeg skrev tidligere, at der er tale om en "afledt" norm. Den er ikke primær, og den er ikke en politik, men den håndhæves, som om den er. Folk kan skrive en tæt-på artikel lige så neutralt, som det kan lade sig gøre - og endda medtage kritisable ting. Deres indlæg slettes alligevel. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 19:39 (CEST) PS! Hvis vi taler kompromis, så kan jeg acceptere, at selvbiografier er en undtagelse. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 19:48 (CEST)

Øhh... en undtagelse fra hvad, helt præcis? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. sep 2009, 20:14 (CEST)

Metalindustrien: Man kunne skelne mellem tæt på, som kunne være tilladt og "tættest på", som er selvbiografi, hvilket stadig kunne være no-no. --Sir48 (Thyge) 15. sep 2009, 23:20 (CEST)

Følgende kunne være et oplæg til et kompromis. I den engelske version af selvbiografi regelen er der to væsentlige elementer, som jeg mener man kan begynde med at lægge mere vægt på. selvbiografi reglen "it is best treated with common sense and the occasional exception. "

og

"The proper way to get your own writing about yourself in if you really think you can meet the inclusion criteria and are willing to accept having a neutral, non-promotional article is to make a proposal containing the text you want, instead of just putting it up directly, and seek the consensus of the community through discussion."

dette kan så kombineres med at man ligger bånd på administratorene, dette kunne ske på forskellig måde. En adm må kun slette under forudsætning af xyz, det regnes for en bedre opførsel ikke at slette, men at udbedre subjektivt materiale. Mads Gorm Larsen 15. sep 2009, 21:20 (CEST)

Jeg har netop justeret {{tætpå}}, så den nu fremstår som en oprydningsskabelon snarere end en sletteskabelon, dels fordi den henviser til en norm snarere end en politik, dels fordi det tekstuelle indhold i skabelonen faktisk mest handler om at rette - slettemuligheden nævnes, men ikke som den primære. Jeg har desuden fjernet "tætpå" fra MediaWiki:Deletereason-dropdown, da tætheden ikke i sig selv bør være sletteårsag - "reklame", "uencyklopædisk" eller "snævert emne" er som regel medvirkende, når en "tætpå"-artikel slettes. --Palnatoke 15. sep 2009, 23:26 (CEST)

Som udgangspunkt er jeg imod enhver form for kompromis, hvilket ingen vist heller er i tvivl om. Men ideen om at man kan skrive et udkast, som andre så kan tage op, er nok det, der kommer nærmest på at være spiseligt. Men ikke uden klare betingelser: ikke noget med at en anden straks kan kopiere udkastet og lægge det op råt. Uanset hvad indholdet er, skal flere have haft fingre i det for at sikre, at det rent faktisk er neutralt og fyldestgørende foruden naturligvis korrekt formatteret. Og hvis der er ikke er konsensus, eller emnet ikke er notabelt, så bliver der ingen artikel. Altså lidt lige som ved lovende-god-fremragende-artikel-systemet hvor man heller ikke få tingene igennem uden videre (dog nok med et system der ikke skal laves om hvert andet øjeblik...).

Med hensyn til administratorer: du bliver ved med at tillægge dem større magt, end de faktisk har. Alle kan omskrive eller nyskrive artikler helt eller delvist. Det er ikke specielt for administratorerne. De kan så slette en artikel, hvis den er helt gal. Det sker måske oftere, end nogle bryder sig om, men faktum er mange sletningsmodne artikler allerede nu selv om de står længe aldrig bliver reddet, fordi der ikke er nogen, der har tid og evner til at gøre noget ved dem. Og ved at begrænse sletningerne vil der bare blive endnu mere bras der hober sig op uden nogensinde at blive rettet op. --Dannebrog Spy 15. sep 2009, 23:16 (CEST)

Hvis du er imod enhver form for kompromis så fatter jeg ikke hvad du laver på Wikipedia, som jo lige netop er bygget op omkring idéen om Wikipedia:Konsensus og, ja, kompromisser. Hvad angår et forslag til ny norm/politik/whatever håber jeg at nogen vil tage faklen, for jeg vil/tør/kan/gider ihvertfald ikke. Resten af dit indlæg synes jeg meget godt illustrerer en deletionists synspunkt. Jeg har aldrig været mere end en meget liberal tilhænger af deletionism, og jeg synes at de nuværende regler er alt alt alt for konservative. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. sep 2009, 12:05 (CEST)

Tja men normen afspejler altså praksis blandt administratorerne eller ihvertfald nogle af dem. Hvorfor de så har den praksis, må de selv svare på. Jeg minder bare om, at de er valgt af de almindelige brugere, hvorfor man følgelig må forvente, at disse også har tillid til, at administratorerne forvalter deres hverv fornuftigt.

Kompromis: Sidste år var det mig, der ønskede kompromis i diskussionen om navngivning af ting/person-land-kategorier. Men det blev trods nok så mange argumenter blankt afvist og massivt nedstemt. Nu er situationen så omvendt (bortset fra det med afstemning). Ganske tankevækkende ikke? --Dannebrog Spy 16. sep 2009, 13:35 (CEST)

Hehe, jo den med kompromisset er tankevækkende, jeg indrømmer min dobbeltmoral. Men i øvrigt var du i klart undertal dengang, hvorimod fronterne i denne sag er trukket anderledes op. I øvrigt er langt størstedelen af de, som deltager i udnævnelsen af nye administratorer selv administratorer. Jeg har ikke set særlig mange 'menige' brugere deltage i de debatter. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. sep 2009, 15:49 (CEST)

Hvis reglerne om tæt på skal ændres, så bør det ske i en særskilt debat om med behørig linkning fra de relevante steder. Vi har diskuteret det på brønden flere gange og hver gang har der ikke været tilslutning til at ændre. Da det er et følsomt emne, så skal det diskuteres og når nogen mener at have et forslag, der kan danne koncensus, så bør der være en afstemning. --MGA73 16. sep 2009, 18:47 (CEST)

Enig m. MGA73. Se den seperate diskussion her. --Masz (☎) 16. sep 2009, 19:38 (CEST)

Lav det enklere: Enhver oplysning, der kan dokumenteres ved en kilde, der ikke er skrevet af samme person, som indskriver den i Wikipedia, kan principielt accepteres. Er der tvivl, må det tages op på diskussionssiden og i værste fald må tvivlsomme oplysninger slettes.--Rmir2 24. sep 2009, 14:47 (CEST)

Ingen grund til panik

Jeg har vanskeligt ved at se, at der er noget at diskutere. Dette er hverken et valg eller en meningsspalte i en avis. Skulle nogen have glemt, hvad Wikipedia drejer sig om, tillad mig at erindre:

1. Wikipedia er et sted, hvor man skal kunne hente relevant og kvalificeret information om et emne. Det er efter min mening lykkedes (selv om der fortsat er meget at skrive om).
2. Kvaliteten af artiklerne bliver stadigt bedre. De bliver længere, mere fyldestgørende og med velegnet billedmateriale. Også henvisninger til kilder og litteratur er blevet klart forbedret i det seneste halvandet år. Tidligere var mange artikler af typen "en træsko er en sko lavet af træ". Det har ændret sig. Der er langt mere fylde end tidligere.
3. Uanset udtalelser om det modsatte vokser antallet af artikler fortsat. Skulle nogen have glemt det, er der ikke mange måneder, hvor et nyt "rundt hjørne" ikke nås.
4. Wikipedia er blevet et tidsfænomen sammenligneligt med internet og mobiltelefon. Alle bruger det og hele tiden, uden at tænke over det. Det har ikke nyhedens interesse men er blevet vel etableret.
5. Vi har (efter min opfattelse) fundet en god løsning på problemerne omkring "selvbiografiske" og andre problematiske artikler: hvis der er nogen grund til at opretholde dem, så bliver de det også - og ofte meget hurtigt i forbedret stand.

Kendsgerningen er, at deltagerne i Wikipedia-projektet spreder sig på typer:

• "såmanden", der spreder mange frø ud i form af stikordsartikler, som andre så må forbedre (og det bliver de),
• "eksperten", der ved en masse om et emne, og som skriver lange og fyldige artikler (undertiden i et lidt indforstået sprog),
• "koordinatoren", der får artikler til at hænge sammen i netværk (tematisk eller på anden måde),
• "oversætteren", der oversætter velskrevne artikler fra andre sprog,
• "sprogbieren", der retter stave- og grammatikfejl,
• "rengøringsdamen", der uopslideligt fjerner "hærværk" (og tak for det!),

og sidst, men ikke mindst:

• "det kan jeg skrive bedre"-typen, der tager sig af opdyrkningen af "såmanden"s spredte korn.

Det hele sker i et ukoordineret samarbejde, og alligevel er kvaliteten mærkbart stigende dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år.

Der er derfor ingen grund til panik. Om vi er få eller mange, der yder bidrag, og hvor mange, det bliver til, er mindre betydningsfuldt. Det vigtigste er, at interessen for sagen er levende, og det har jeg klart indtrykket af. Wikipedia er kommet for at blive - og trives!--Rmir2 5. sep 2009, 15:18 (CEST)

Ingen grund til panik, men...

... man kunne roligt overveje om praksis ikke kunne tilpasses. Jeg mener at det første indlægs afvisning af at nye brugere skræmmes væk ikke holder. Mit indtryk er at dawiki er langt mere præget af en:Wikipedia:Wikilawyering, meta:Deletionism/meta:Exclusionism end andre wikipedia'er. Vigtigst af alt er det at modvirke tendensen til at slette alt der ikke finder nåde for de erfarne brugeres øjne, og i stedet anføre {{kilde mangler}}, omskrive POV til NPOV, forbedre sproget etc. --Martin Manscher 30. sep 2009, 10:25 (CEST)

Jeg er helt enig med dig Martin, jeg vil forslå dig at give din mening til kende i denne diskussion POV,_selvbiografier_og_meget_andetMads Gorm Larsen 2. okt 2009, 23:02 (CEST)

Den store danske betaler for indlæg

Ingen grund til panik... og så alligevel, hvis dk wikipedia er upopulær, og konkurrcen er hård - den store danske er begyndt at betale for indlæg Skattefri plovmand for en artikel om Web 2.0. Mads Gorm Larsen 9. okt 2009, 19:17 (CEST)

Du er begyndt at vrøvle, så nu tyder jeg efterhånden dine indlæg som simpel reklame for din blog i stedet for seriøs diskussion af Wikipedia. Hold venligst op med det. Vi er ikke i konkurrence med den Store Danske, for vi skal give fri og reklamefri viden. Kunne det mon tænkes, at Store Danske har større problemer, siden de nu må betale for bidrag? I øvrigt står det enhver frit for at bruge artikler fra Wikipedia, og mon Store Danske vil betale for, at man oversætter og indlægger 3 mio. artikler fra engelsk Wikipedia? --Sir48 (Thyge) 9. okt 2009, 21:57 (CEST)

Jeg har nu også (i min egenskab af "ekspert") modtaget en bog fra denstoredanske - Gyldendals Danske Filmguide. Jeg forventer at den vil gøre nytte. --Palnatoke 10. okt 2009, 12:36 (CEST)

UF, det er en skattepligtig gave :-) --Sir48 (Thyge) 10. okt 2009, 15:31 (CEST)

Til Sir48 - I mine øje er din bemærkning til mig et personligt angreb, hvor du handler ud fra en formodning om jeg handler i ond tro. Din bemærkning et paradigmatisk eksempel på den type af mavesure bemærkninger, som jeg har en mistanke om er en stærkt medvirkende årsag til at den danske Wikipedia er upopulær. På denne projektside debatteres mulige årsager til at Wikipedia er upopulær. I denne sammenhæng finder jeg det relevant at beskrive, hvad andre danske wiki'er fortager sig, for det kan jo tænkes at årsagen til at den danske Wikipedia klarer sig relativt dårligt, er fordi de har en stærkere konkurrent end dem der findes i de andre nordiske lande. Ja, jeg har linket til min egen blog, jeg fandt det f.eks. ikke relevant i denne sammenhæng at beskrive nærmere hvilken bog jeg fik, hvor meget den var værd, de nærmere betingelser for at modtage bogen etc. Men jeg tænkte at det kunne være der var nogen som var nysgerrige, og derfor linkede jeg til uddybeende information.

Til Palnatoke - Den bog du valgte overvejede jeg også, er spændt på at se hvor ofte man egentlig får den type af tilbud. Syndes det er ret fedt, at de på den måde tilbyder en hardcover indbunde opslagsværker. Mads Gorm Larsen 10. okt 2009, 18:53 (CEST)

Jeg vil lige tage Sir48 i forsvar her: Hans indlæg virkede for mig ikke det fjerneste mavesurt, og hvis det er den slags indlæg du anklager for at skræmme folk væk, så tror jeg altså du skyder over målet. Det virker også mistænkeligt og lidt irrelevant for mig at du henviser til din egen blog igen og igen i denne debat. Men for at forblive on-topic så synes jeg at det her bogtilbud-halløj blot vidner om at DSD må tage nye midler i brug for at være konkurrencedygtige med os. De har jo eksempelvis reklamer, det har vi ikke - om det er indtægter fra disse som bruges til at betale for eksperter ved jeg ikke, men det kunne da være. Uanset hvad synes jeg ikke det ændrer på situationen for Wikipedia. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 10. okt 2009, 20:14 (CEST)

Ok da, det var måske mig som blev mavesur. Jeg forstår ikke på nogen måde holdningen, det minder mig rigtig meget om gamle sure mænd på usenet tilbage i 90'erne. Altid klar med irrelevant kritik af form, aldrig noget originalt indhold at byde ind med selv. Men nok om det, jeg linker ikke til min blog fremover. Mads Gorm Larsen 11. okt 2009, 22:01 (CEST)

A propos aldrig noget originalt indhold at byde ind med selv er der langt mellem artikelbidrag i MGLs brugerbidrag, og det er nu en gang det projektet handler om. - Nico 11. okt 2009, 22:17 (CEST)

Oven på min oplevelse med mit første indlæg skal jeg gerne indrømme, at jeg afventer en afklaring omkring tæt-på reglen førend jeg skriver noget igen. Ikke fordi jeg vil skrive om et selvbiografi eller tæt-på emne, jeg ønsker blot ikke at deltage i projektet hvis tæt-på reglen opretholdes. Men jeg indtil videre skriver jeg på Den Store Danske. Men jeg har da oprettet min første template, og sørme om ikke det virkedeMads Gorm Larsen 11. okt 2009, 22:31 (CEST)

Der sker så meget at man nok ikke kan få det hele med. Jeg opfattede nu ikke Mads Gorm Larsens indlæg som en reklame men mere som et udtryk for at vi på Wikipedia konstant skal være opmærksom på, at vi skal forbedre os og anstrenge os for at være tidssvarenden. Hvis "tæt på" opleves som et stort problem, så skal vi jo enten genoverveje reglen eller forklare den og baggrunden bedre. Men kort sagt er reglen vel primært et forsvar for mod POV og manglende notabilitet.

Jeg ved ikke hvordan reglerne er på Den Store Danske og egentlig er jeg ret ligeglad. De er et kommercielt foretagende og de behøver ikke have samme normer og værdier som os. --MGA73 11. okt 2009, 22:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fejl i beta

Hvor kan man rapportere fejl i Betaversionen ? --Zilotte 25. aug 2009, 20:58 (CEST)

Jeg mener du får et spørgeskema når du slår den fra. --Harthacnut 25. aug 2009, 21:07 (CEST)

I spørgeskemaet kan jeg give min mening til kende, ikke rapportere fejl eller få et svar og måske man finder mere end en fejl over tid --Zilotte 25. aug 2009, 21:31 (CEST)

Der er et også et par links til steder man kan give feedback på "prøv beta siden". Fx [8] og [9]. --Harthacnut 25. aug 2009, 21:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Folkebibliotekers notabilitet

2009-08-26 21:01 (Skrivebeskyttelseslog) . . Masz (diskussion | bidrag) beskyttede Ringkøbing - Skjern bibliotekerne [create=sysop] (udløber 26. nov 2009, 19:01 (UTC)) (Det er blevet besluttet, at Skjern biblitekerne ikke skal have en selvstændig artikel på Wikipedia, grundet manglende notabilitet.)

Nu er der over 50 biblioteker der allerede har den {{notabilitet}}, som nu betvivles for et bibliotek i et af Danmarks yderområder (se Kategori:Folkebiblioteker i Danmark og Kategori:Centralbiblioteker). Formuleringen ovenfor nødvendiggør vel at alle disse mange biblioteker får deres notabilitet genovervejet eller individuelt begrundet. Findes der gemt en norm eller politik for bibliotekers notabilitet i en eller anden afkrog af Wikipedia? -- PHansen 26. aug 2009, 21:31 (CEST)

Måske er det forkert formuleret. Skrivebeskyttelsen har kun fundet sted pga. ivrige ansatte, som blev ved med at reklamere for bibliotekerne. --Masz (☎) 26. aug 2009, 21:34 (CEST)

Det er her vel sådan set diskussionen om folkeskolers notabilitet om igen. Jeg vil mene, at centralbibliotekerne pr. definition er notable, fordi det er store og 'kendte' biblioteker, hvorimod det - uanset forfatteren - i høj grad kan diskuteres, om der kan være noget interessant at fortælle om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.--Brandsen 26. aug 2009, 22:20 (CEST)

(flyttet fra Diskussion:Ringkøbing - Skjern bibliotekerne) At nogen opretter en uencyklopædisk artikel fører vel ikke automatisk til at man kan konkludere at emnet ikke har notabilitet, og derfor virker beskyttelsen at titlen lidt overilet; Angående skade på wikipedias ry, som det er nævnt, er der nok større risiko for skade ved smagsdommeri vedrørende notabilitet. - Nico 26. aug 2009, 22:17 (CEST)

Der ser ud til at være delte meninger vedr beskyttelsen - jeg ville forholde mig neutral i sagen. --Masz (☎) 26. aug 2009, 22:44 (CEST)

Hvis det drejer sig om ivrige ansatte, som blev ved med at reklamere for bibliotekerne, så er det da snarere et spørgsmål om {{vis|tætpå}} end om {{notabilitet}}. P.s. jeg mener godt, at wiki har plads til en samlet liste over biblioteker i e´n kommune eller lignende, det samme med skoler (dvs. ikke selvstændige artikler om hver enkelt). --Ktp72 27. aug 2009, 14:34 (CEST)

Jajaa! Jeg har forstået, taget kritikken til sig, og indset at det jeg gjorde var forkert. Artiklen er ikke længere beskyttet, og det lyder som om det kun er derfor dette landsbybrønd-indlæg blev startet. Hvis det jeg tror er rigtigt, så behøver vi altså ikke gøre mere ud af det! --Masz (☎) 27. aug 2009, 16:11 (CEST)

Hvis emnet skulle komme op igen, vil jeg blot pege på dette korte indlæg på Diskussion:Ringkøbing - Skjern bibliotekerne:

"Under indsamling af lidt hjælpemidler til folkene bag Skraves historie faldt jeg over denne redigering af administrator EPO af Vejen Kommunes Biblioteker med kommentaren "(småret, ud med overflødige oplysninger)". Har den ikke en form der kunne være et generelt accepteret forlæg for den type opslag? "

-- Mvh PHansen 22. okt 2009, 12:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Inaktive administratorers rettigheder

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer. Der konkluderes på diskussionen senest 3. januar 2008. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg foreslår, at administratorer, der bliver inaktive, skal miste deres administratorrettigheder, fordi de da ikke lever op til "kravene" for at blive/være administrator. Ifølge Wikipedia:Administratorer#Hvordan bliver jeg administrator? skal man generelt være kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia samt have vist forståelse for Wikipedias politikker og normer. Ud over at man åbenlyst ikke er "aktiv bidragyder" længere mister man hurtigt forståelse for normer og politikker. Jeg mener desuden man bliver lidt "stiv i kanten" det vil sige, man mister lidt af erfaringen for hvordan artikler opbygges, wikificeres, kategoriseres og lignende. Dette synes jeg er problematisk idet administratorer generelt ses som en slags forbilleder, som ved hvordan tingene skal gøres rigtigt. Hvis en inaktiv administrator igen opfylder kravene, har vedkommende jo altid mulighed for at ansøge om rettighederne igen, når tid er. --Sabbe 13. dec 2007, 13:15 (CET)

Det kan jeg ikke helt give dig ret i. Jeg kan komme på to eksempler på administratorer der var inaktive i en længere periode og derefter kom tilbage og udfyldte administratorrollen uden problemer: Bruger:Maitch og Bruger:Mark Jensen. At Maitch så har forladt os igen, spiller ingen rolle. Jeg synes ikke du har ret i at man mister følingen med hvordan tingene skal gøres, måske er man ikke helt inde i alle de nye kategorier og skabeloner der dukker op hele tiden, men det har jeg også svært ved at følge med i, på trods af at jeg er på dagligt. Så jeg kan ikke se noget problem i at man kan stå som inaktiv og stadig bevare sine administratorrettigheder. -- Danielle 13. dec 2007, 13:24 (CET)

Det skal i øvrigt lige pointeres at Bruger:Mark Jensen faktisk havde mistet følingen med ihvertfald et par få politikker, jvf. Brugerdiskussion:Mark Jensen, selvom der dog er tale om bagateller. --Lhademmor 13. dec 2007, 13:29 (CET)

Jeg tror ikke, du kommer ret langt med det forslag, omend jeg kun kan støtte det 100%. Men noget tyder på, at et flertal af administratorerne ønsker at sidde tungt og sikkert på sine administratorer-taburetter. Højere oppe på siden har jeg startet diskussionen "Periodisk valg af administratorer". Et sådant tiltag ville bl.a. sikre, at man blev, og ikke mindst forblev, administrator af gavn og ikke bare af navn. Men det forslag blev hurtigt skudt i sænk. Så det samme sker sikkert også for dit forslag. Og det er da beklageligt. - apw 13. dec 2007, 13:41 (CET)

Jeg mener ikke med mit forslag, at administratorer skal kunne alle regler til perfektion, for alle kan selvfølgelig lave fejl. Og jeg synes ikke umiddelbart at gentagne henvisninger er bagatelliserbart. Jeg synes bare det er ærgerligt, at de, der egentlig skulle være forbilleder for wikipedianerne, og have udvist og bidraget til wikipedia på en sådan måde, at andre kan sige god for dem og dermed give flere rettigheder, ikke viser i forbilledlig stil, hvordan tingene skal gøres. Det er jo ikke fordi det er en sværere proces at blive administrator og få frataget administratorrettigheder, så jeg kan ikke se det vil være problematisk bare at søge igen, hvis man igen udviser tillidsfulde redigeringer. --Sabbe 13. dec 2007, 14:01 (CET)

Jeg vil sige, at jeg synes forslaget er en god ide (og støttede i øvrigt også apw's forslag). I det hele taget synes jeg her på mange punkter er for meget administratorvælde. Wikipedia styres af brugerne, ikke administratorerne. --Lhademmor 13. dec 2007, 15:07 (CET)

→Lhademmor: Sammenlign administratorlisten med listen over mest aktive brugere - det er i høj grad de samme mennesker... --Palnatoke 13. dec 2007, 15:34 (CET)

[redigeringskonflikt] 

Jeg er behersket tilhænger af forslaget. Jeg tror egentlig nok at de fleste administratorer der vender tilbage efter en inaktiv periode stadig kan finde ud af at håndtere den praktiske del af administrationen o.k. - men administratorerne skal også helst have en naturlig legitimitet i forhold til såvel nye som gamle brugere. En væsentlig faktor for legitimiteten er et rimeligt aktivitetsniveau; derfor er inaktive administratorer ikke et helt uproblematisk emne.

Omvendt er vi ret få administratorer, og jeg er generelt skeptisk mod tiltag der gør flokken mindre.

Når jeg alligevel er tilhænger af det aktuelle forslag, skyldes det to ting. Dels er det forholdsvist sjældent at administratorer ryger ud af listen - og vist endnu sjældnere at de kommer tilbage igen. Og dels vil det normalt være en smal sag at blive genvalgt som administrator hvis man får tid og lyst igen. --JGC 13. dec 2007, 15:55 (CET)

Støtter Sabbes forslag, men det skal jo defineres, hvad "inaktiv" er. Der er 3 måneder nok lige i underkanten. Og til Lhademmor: det pynter ikke med generelle udtalelser om "administratorvælde". Kunne du ikke dokumentere din opfattelse, f.eks. ved at tage det op på landsbybrønden? --Sir48 (Thyge) 13. dec 2007, 16:05 (CET)

Jeg vil nok foreslå en totrinsløsning - når der er gået et stykke tid siden sidste aktivitet, flyttes man ned blandt de inaktive, og når der er gået yderligere et stykke tid, ryger man ud. Vi skal også huske på at selve fjernelsen af admin-rettigheder kræver en Steward, så det vil være nyttigt at gøre tidtagningsopgaven så let som mulig. --Palnatoke 13. dec 2007, 16:17 (CET)

Det lyder som en god plan. Alt efter temperament kan man så overveje om der skal gives besked på brugerdiskussionssiden når en admin ryger på inaktivitetslisten (og dermed er i fare for at ryge ud). -- JGC 13. dec 2007, 16:32 (CET)

Jeg kan godt støtte at admin-status fjernes efter 6-12 måneder inaktivitet (formalia bør diskuteres senere). Jeg vil dog bemærke at det har en meget lille indvirkning på størrelsen af admin-flokken, og det vil ikke modvirke "administratorvælde". Jeg så i øvrigt gerne, at de brugere der synes vi lider under administratorvælde, skrider til handling og enten indstiller de relevante administratorer til fratagelse af sysop-flaget eller i det mindste fremsætter en kritik som de kan forholde sig til. --Morten LJ 13. dec 2007, 16:40 (CET)

Vedrørende administratorvælde kan jeg henvise dig til den hændelse, der gjorde, at jeg frasagde mig min administratorstatus: Skabelondiskussion:Wikipedia:Træfplanlægning og den efterfølgende debat på: Wikipedia:Anmodning om administratorstatus - der følte jeg i hvert fald, at man som administrator overskred sine beføjelser, og privatiserede en ellers åben Wikipedia-event. - apw 13. dec 2007, 18:12 (CET)

Wikipedia:Træf har så ikke ikke noget med folks bidrag og adminstrator opgaver herinde at gøre og som andre skriver vil jeg gerne have andre dokumentationer på administratorvælde da jeg synes udrykket sidder rimeligt løst herinde. Til sidst vil jeg vende tilbage til emnet og siger at jeg støtter forslaget. Man kunne forestille sig noget i stil med. inaktivitet i x månder->besked på diskussionsside->x måneder senere fratages man admin-staus hvis man ikke har reageret. Men den diskussionen kan vi jo tage bagefter. --Broadbeer, Thomas 13. dec 2007, 18:24 (CET)

Jeg vil gerne tilføje, at jeg også støtter forslaget. Jeg mener ikke, at antallet af administratorer vil falde noget betydeligt af den grund, og jeg føler dermed ikke, vi er i fare for at indskrænke staben meget. Det er ret ærgerligt, hvis der er tilfælde, hvor en administrator ikke er godt nok inde i politikerne og derfor laver en del upræcise eller i værste fald forkerte irettesættelser (jeg ved godt det sker i flæng for alle uanset, men jeg mener her generelt). Når muligheden desuden eksisterer for, at man kan få rettigheden igen, vil der intet være tabt for nogen. --CarinaT 13. dec 2007, 18:50 (CET)

Jeg støtter også - fx 3 mdr. inaktivitet medfører besked og 6 mdr. fratagelse. Santac 13. dec 2007, 18:55 (CET)

Sagen med julefrokosten ville have opstået uanset om det var admins der var involveret eller ej, jeg kan ikke se hvor overtrædelsen af administratorernes beføjelser har fundet sted i den situation (og i det hele taget). Administratorerne kan groft sagt blokere og skrivebeskytte sider, de muligheder må de kun benytte når der er konsensus (det kan evt. også være tidligere konsensus, fx er der konsensus om at vi blokerer vandaler). For at overtræde sine beføjelser skal en admin altså blokere en uskyldig bruger eller lignende. Fx overtrådte jeg selv reglerne for nyligt (da jeg stadig var admin) idet jeg blokerede en bruger og skrivebeskyttede en side i en sag som jeg selv var for dybt involveret i. --Morten LJ 13. dec 2007, 19:18 (CET)

Et simpelt hændelsesforløb kunne være:

• Bruger:A laver en redigering 17. juli.
• Bruger:B opdager 19. oktober dette og sætte Bruger:A ned under inaktive administratorer og indsætter en standardskabelon på Bruger:As diskussionsside.

Herefter kan ske en af to ting.

• Bruger:A ser beskeden og han kan så bare sætte sig selv op under aktive administratorer (dette tæller jo så også som en redigering og hans "degradering" er nulstillet.)
• Bruger:A reagerer ikke og 21. januar ser Bruger:C at Bruger:A ikke har redigeret siden 17. juli og iværksætter en demoting (som skal klarlægges) og indsætter en standardskabelon på Bruger:As diskussionsside der forklarer hvad der er sket så Bruger:A kan se hvorfor han ikke er administrator, hvis han skulle vende tilbage.

--Broadbeer, Thomas 18. dec 2007, 20:24 (CET)

Den demoting, som Bruger:C kan udføre, består vel i indsættelsen af skabelonen. Når så Steward:D ser denne skabelon, tjekker han at betingelserne er opfyldt, og hvis de er, fjerner han administratorstatus fra Bruger:A. Dette må naturligvis kræve, at skabelonen også har forklarende tekst på et sprog, som Steward:D forstår (nok engelsk), og at skabelonen har et link til Bruger:A's bidragsliste. --Palnatoke 18. dec 2007, 20:41 (CET)

Det er en mulighed, derfor skrev jeg også i parentes "som skal klarlægges" og det er da en mulighed. --Broadbeer, Thomas 18. dec 2007, 22:15 (CET)

Konklusion: Delkonklusion: Da vi ikke som sådan mangler administratorer synes jeg det er en god ide at luge ud i de administratorer, der tilsyneladende har opgivet/glemt projektet. Skulle de finde vej tilbage og ønske at genoptage administratorgerningen kan de anmode om den igen. Hvis der ingen indveninger er vil jeg gå videre med udarbejdelsen af skabeloner til 3+ måneders inaktivitet og en til 12+ måneders inaktivitet+anmodning om fratagelse af adminstatus + en side der forklarer "reglen" til stewards. --Broadbeer, Thomas 8. jan 2008, 21:54 (CET)

Ansvarlig for denne diskussion er CarinaT. Der konkluderes på diskussionen senest 30. december 2008. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg har nu fabrikeret {{Inaktiv administrator}} der indsættes på en administrators diskussionsside når de ikke har lavet et bidrag i over 3 måneder og de i dag flyttes ned på listen over inaktive administratorer. Der skal så også laves en lidt mere iøjefaldende til indsættelse efter yderligere 3 måneders inaktivitet. Sidst men ikke mindst skal jeg se hvad det kræver af konsensus for at en steward kan fratage en administrator hans rettigheder. --Broadbeer, Thomas 10. jan 2008, 20:51 (CET)

Skabelonen er meget fin, men kunne man ikke lave noget fikumdik så den selv regner ud hvilken dato "inden tre måneder" er? --Morten LJ 11. jan 2008, 07:46 (CET)

Bør man skelne mellem redigeringer generelt og administratorhandlinger? --|EPO| ^COM: 15. sep 2008, 16:46 (CEST)

Jeg vil lige gøre opmærksom på oprettelsen af Wikipedia:Administratorer/Fratagelse af rettigheder og {{fratagadmin}}, så dette kan føres til ende. Jeg synes faktisk det er en fin idé at skelne, men jeg tror det vil blive for svært at overbevise steward'erne om så, fordi de ikke umiddelbart kan se efter på bidragslisten. --CarinaT 15. sep 2008, 16:55 (CEST)

---

Eftersom jeg står som ansvarlig for denne diskussion, må jeg hellere genoptage den nu. Det skal dog siges, at jeg ikke helt selv forstod, hvorfor der skulle yderligere diskussion til, når alle deltagerne i den foregående diskussion syntes at have opnået enighed. Der er dog tilsyneladende nogle brugere, der ikke har været involverede i diskussionen og nu stiller spørgsmål ved konklusionen, og jeg selv erkender også, at delkonklusionen erklærer +12 måneder, hvilket jeg tror skyldes, at det var de største tal, der blev nævnt, så lad os tage den igen:

Det ser ud til, at der er konsensus om at indsætte skabelonen {{inaktiv admin}} efter tre måneders inaktivitet, for at gøre opmærksom på, at muligheden forelægger. Herefter er der stridigheder om den efterfølgende periodes længde. Den nuværende skabelon siger 3 måneder yderligere, mens nogen måske er stemt for længere eller slet ikke nogen handling?

Jeg vil gerne starte med at foreslå, at vi forbliver ved de +3 måneder, da administratoren der har været inaktiv i i hvert fald et halvt år. Jeg kan også gå med til +6 måneder eller evt. +9, men jeg mener, at har man ikke engang lavet en eneste redigering, siden man fik det første skabelon på sin diskussionsside, så er man ikke længere interesseret. Desuden vil jeg fremhæve, at kommer man tilbage og igen gerne vil være admin, så kan man jo bare søge igen, og så formoder jeg, at det er forholdsvis let at blive accepteret. Det skal lige tilføjes, at flere af de adminer, der har fået status fjernet ikke har en eneste patruljering, eftersom de forsvandt endda før dette blev indført – der er altså sket mange ting siden da. Jeg vil opfordre til fx at tjekke denne edit counter for de ramte brugere. Indslag ønskes. Konklusionstidspunktet er om to uger. --CarinaT 16. dec 2008, 12:38 (CET)

Hvorfor skal der overhovedet være en automatik med faste tidsgrænser? For mig at se er det fint at muligheden for at fjerne administratorstatus er til stede, men det er overordentligt langt fra at gøre det automatisk, og uden overhovedet at vurdere om der er grund til det. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 12:49 (CET)

Lige et tillægsspørgsmål: Hvad har den relativt nye patruljeringslog med dette spørgsmål at gøre? -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 13:15 (CET)

Jeg synes også, at der skal være mulighed for at fjerne en administrators rettigheder. Efter min opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at have administratorkonti liggende ubrugte - det er jo it-skik at skifte password regelmæssigt og lukke inaktive brugere. Da ingen har protesteret overfor ovenstående eller har skrevet på de inaktive administratores diskussionsside, at de var uenige i, at vedkommende fik fjernet rettighederne, så er det jo svært at se, at nogen er uenige.

CarinaT har sat skabelonerne på en række administratores sider. Jeg mener ikke, der er tale om en automatik, men om en konkret vurdering. Det har været synligt for alle hvad der var igang, jf. fx Kategori:Inaktive administratorer. Der har jo været 3 måneder til at tilføje en kommentar under skabelonen {{Inaktiv administrator}} at man syntes, at pågældende skulle beholde sin status - og ikke mindst hvorfor.

Endelig har de jo altid mulighed for at søge igen, hvis de kommer tilbage og ønsker at blive administratorer igen. --MGA73 16. dec 2008, 16:56 (CET)

Er der nogen eksempler på uheldige omstændigheder omkring inaktive administratorer ? Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget som er værre, end de småfejl, alle kommer til at begå, ind imellem. Hvis der er ikke er nogen specifik grund, ser jeg ingen grund til at ændre folks status. - Nico 16. dec 2008, 17:14 (CET)

Jeg har ingen eksempler. Men som det iøvrigt fremgår af indledningen, så opfylder de ikke betingelserne for at være/blive administratorer "...som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia samt har vist forståelse for Wikipedias politikker og normer...". For mig gør det en forskel om man bare har "orlov" eller man har "meldt sig ud". --MGA73 16. dec 2008, 17:24 (CET)

Det eneste eksempel på at en inaktiv er kommet tilbage, som jeg har overværet er Bruger:Mark Jensen, men det skal så også siges at han var meget ude af rutinen i længere tid. Jeg synes blot det ser skidt ud, når en admin laver gentagne fejl og ikke er inde i de nuværende politiker, hvilket man ikke er, når man har været væk i et halvt år og slet ikke et år. Meget nyt bliver vedtaget og en tidligere inaktiv admin vil ikke kunne besvare spørgsmål, slette sider efter de nugældende normer samt andet administrativt arbejde, hvilket var hvad jeg prøvede at fremhæve med bl.a. patruljeringsloggerne før. Til Wegges første kommentar vil jeg tilføje, at hvis det kun er muligheden for at få frataget admin vi har, hvad skal vi så bruge det til? Vi kan jo ikke vente til de kommer tilbage og så finde ud af, hov, der var sandelig ikke styr på tingene, hvorefter vi fjerner status. Sådan kan det ikke fungere. Grunden er jo netop, at erfaringen ruster når redskaberne ikke bruges. Jeg synes heller ikke vi kan forsvare vores nuværende eneste grund til at afvise adminanmodninger (i fald kravet om kendt bidragyder er opfyldt - og det er det i øvrigt ikke for inaktive); at man ikke har nok kendskab til politiker og normer – dette er jo et krav som man hele tiden skal opdateres for at overholde, og det er det nuværende administratorer gør ved at opholde sig meget tid her og overvåge hvad der sker på en stor del af siderne. --CarinaT 16. dec 2008, 17:54 (CET)

Btw synes jeg faktisk det er ret uheldigt for en admin at være i "det røde felt" her, for det viser, at man ikke bruger værktøjerne – så kan man jo ligeså godt være almindelig bruger. --CarinaT 16. dec 2008, 18:00 (CET)

Jeg er enig i meget af det der er blevet sagt i denne diskussion. Jeg synes det er fuldstændig tåbeigt, at lade folk, der aldrig bidrager til wikipedia, være administratorer. Jeg mener at de skal have frataget deres administratorret. Som sagt kan de jo altid søge den igen, hvis de vender tilbage og vil bidrage til wikipedia. Jeg er også enig i, at det er uheldigt for en administrator at ligge i det røde felt. De bruger ikke administratorværktøjerne, så hvorfor er de ikke bare almindelige brugere? --Rasmusbyg 16. dec 2008, 18:06 (CET)

Som CarinaT skriver så ville vi nok ikke give nogle af dem der har fået frataget deres admin-rolle tilbage hvis de anmodede i dag (som deres eneste edit i de op til år de har været inaktive). Så spørgsmålet kan ligeså godt være: Hvorfor skal de være admin, i stedet for at spørge hvorfor ikke, for så kan vi da bare tildele adminrettigheder til alle der anmoder, vi kan jo altid fratage dem den igen... --Broadbeer, Thomas 16. dec 2008, 18:28 (CET)

Et samlet svar til de ikke-arhumenter der er blevet fremført ovenfor: Mit password på wikipedia er det samme som det jeg oprettede for 3 år siden. Der er absolut ingen grund til at skride ind overfor administratorstatus, medmindre der er en konkret årsag. Dette er ikke Minority report(film), men derimod et forsøg på at skrive et leksikon. Der er andre grunde til at være administrator, end at blokere brugere og slette nonsens. Dette var ordene, jeg håber de bliver opfattet så konfrontatoriske og vrede som de er tiltænkt. Jeg synes i skulle holde op med at lege quasi-domstol, og gå ind i politik istedet, hvis i vil sidde og benytte en så dårlig argumentation til et så vidtrækkende tiltag. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 19:30 (CET)

Nu var det ikke argumentet om skift af password der var det bærende i denne diskussion. Det var blot medtaget som eksempel på, at man i virksomheder jo heller ikke lader administratorkonti ligge og flyde. Hvis det forplumrer debatten, så se bare bort fra argumentet. Men jeg mener, at hvis der er truffet en beslutning på brønden, så må den rigtige vej være at rejse diskussionen igen på brønden i stedet for at "brokke" når beslutningen bliver gennemført. Efter min opfattelse virker det amatøragtigt, at vi fra da-wiki beder om at få fjernet administratorrettigheder (efter koncensus på brønden) for umiddelbart efter at bede om at få dem genoprettet (egenhændigt uden drøftelse). --MGA73 16. dec 2008, 19:41 (CET)

Passwordet var blot et af de ikke-argumenter jeg opponerede imod. Problemet her er ikke så meget at vi taber ansigt ved at omgøre en beslutning der aldrig har været koncensus for, men derimod at se de pinagtige krampetag der bliver gjort for at dække sin egen røv af. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 19:43 (CET)

Ak ja. Når man som Wegge skyder andres argumenter ned med at de er "ikke-argumenter", er det nærmest umuligt at føre en saglig debat. Wegge lyder nærmest som om administratorrettigheder er noget, man har en grundlovssikret ret til at beholde, så snart man har fået dem. Det lugter ærligt talt lidt for meget af administratorvælde. Jeg synes det burde være almindelig sund fornuft, at når man ikke har bidraget i evigheder, og dermed reelt har 'meldt sig ud' af projektet, også mister sine administratorrettigheder. --Brandsen 16. dec 2008, 20:17 (CET)

Jeg kalder ikke-argumenterne for det de er, nemlig argumentation der er på linie med "Og så har han grimt tøj og overbid". Med andre ord, ikke-argumenter. Jeg skal da gerne beklage at folk der er så forhippede på at gøre administratorgruppen til en lille og eksklusiv gruppering ikke har nogle bedre argumenter for det, men jeg vil fandemig ikke finde mig i at du kalder det for administratorvælde. Jeg gider bare ikke blive ved med at se på dårligt gennemtænkte politikker, der pludselig udarter sig til meningsløsheder, og i værste fald kommer til at spærre for en hurtig handling, hvis der en dag bliver behov for det, fordi der så "ikke står noget om at man kan ... ". -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:20 (CET)

Tak for kaffe. Læs lige hvad jeg skrev igen. Jeg skrev at det lugter af administratorvælde - ikke at det er administratorvælde. Der er en væsentlig forskel - og det er ikke tilfældigt, at jeg formulerede mig som jeg gjorde. Jeg ved ikke hvem der ønsker, at administratorgruppen skal være en lille, eksklusiv gruppe, men det er i hvert fald ikke mig. --Brandsen 16. dec 2008, 20:26 (CET)

Jeg er flintrende ligeglad med dine weasel words. Og hvis du ønsker at jeg skal formulere mig i floromvundne vendinger, så ignorer mig fremover. Jeg vil fortsat kalde en skovl for en skovl, omend jeg har fået at vide det er særligt uhøfligt at omtale "Distancering fra beføjelsesoverskridelse" ved det jævne danske udtryk, så det bliver jeg nok nødt til at holde op med. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:57 (CET)

De-admin procedure ved inaktivitet

Det kan være rimeligt nok at fjerne en opnået admin-status på grund af vedvarende inaktivitet. I de tilfælde hvor administratoren ikke selv gør det, vil jeg foreslå følgende fremgangsmåde:

• Når en administrator har haft {{Inaktiv administrator}} stående i den foreskrevne periode uden at reagere, kan der rejses en "fratag adminrettighed-procedure" på administratorsiden. Den stemmes der om på samme måde som om tildeling.
• Afstemningen konkluderes af en bruger med bureaukratrettigheder, og det er bureaukraten og kun ham, som retter henvendelse til stewards på meta for at effektuere en besluttet fratagelse. --Sir48 (Thyge) 16. dec 2008, 20:29 (CET)

Forslag til simplificering: Drop det procedurelle, og lad os sige at muligheden er der. Når der opstår et konkret behov, kan den der føler for det, tage spørgsmålet op, og hvis det ellers er nogenlunde sagligt, er der ingen der vil modsætte sig det. Simpelt, uden procedurer, og ikke noget der låser os fast. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:59 (CET)

Jeg hæfter mig ved, at der i Sir48's forslag også står at man kan fjerne en passiv administrators adminrettigheder. Så det er jo bare en mulighed. Derfor synes jeg dog det er smartest at have en procedure for det - ikke mindst af hensyn til den, der får frataget sine rettigheder.--Brandsen 16. dec 2008, 21:31 (CET)

Erfaringsmæssigt er der desværre altid en eller anden der fortolker en procedures mindstekrav derhen, at den skal voldes igennem, så snart de er opfyldt. Den mulighed findes ikke, når der ingen mindstekrav er, da man så tvinger folk til at tænke selv. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 21:48 (CET)

Er det nu klogt at indrette vores praksis efter et enkelt uheldigt tilfælde?--Brandsen 16. dec 2008, 21:59 (CET)

Proceduren indledes jo allerede når skabelonen inaktivitet sættes på (ellers er der jo ingen grund til at sætte den på?). Og man kan jo altid tage sagen på forhånd ved blot at skrive en kommentar nedenunder, at man ikke synes, at den pågældende administrator skal have frataget sine rettigheder. Det har man 3 måneder til. --MGA73 16. dec 2008, 22:04 (CET)

De seneste par år har indeholdt en forfærdelig masse enkelte uheldige tilfælde. Så det er ikke kun den aktuelle halvbagte procedure, jeg tænker på. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 22:14 (CET)

Der er ikke den store procedure i mit forslag. Det specificerer egentlig kun, at man mister sin adminret på samme måde, som man får den, hvilket jeg synes er det minimale, man bør specificere. Det andet med inaktivitetsskabelon etc. findes jo allerede, men kan for min skyld godt fjernes. --Sir48 (Thyge) 16. dec 2008, 23:05 (CET)

Synes det er mere ærefuldt at "miste" sine rettigheder pga. inaktivitet fremfor at man skal miste dem pga. "kritik". Fx om at man ikke udfylder sin rolle og tager sin del af slæbet eller hvad nu begrundelsen så skal være, hvis inaktivitet ikke er nok. --MGA73 17. dec 2008, 21:21 (CET)

I mine øjne udgør det en forskel, om man blot har "orlov" eller helt har meldt sig ud. Det kan man enten skrive på WP:ADM eller på sin egen brugerside. Mvh Christian Giersing (Skriv til mig her...) 22. dec 2008, 20:34 (CET)

Så lige der var sletteforslag på skabelonerne. Jeg støtter ikke sletningen. Som jeg skrev, så synes jeg, at det er bedre at have en administrativ procedure fremfor at man skal stemme om det. Hvad skal begrundelsen være hvis den ikke er administrativ? Skal man virkelig skrive fx:

Afstemning om at xx skal fratages sin administratorstatus Bruger xx har i 8 måneder ikke deltaget i det administrative arbejde. Xx har derfor ikke taget sin del af slæbet som administrator hvilket ikke er rimeligt overfor de andre administratorer, som dermed må varetage en større del af opgaven. Derudover har administratoren i samme periode ikke været til stede til at hjælpe brugerne når de har haft behov for hjælp. Endelig har brugeren ikke reageret på henvendelser på sin diskussionsside hvilket må betragtes som meget uhøfligt og ikke værdigt for en administrator. Det indstilles derfor, at bruger xx fratages sine administratorrettigheder og blokeres for uhøflig og uværdig adfærd på Wikipedia. Tilmed siges FØJ...

Eller hvad skal begrundelsen ellers være før man kan få lov til at fratage administratorrettigheder? Personligt vil jeg da være ked af, hvis man skal til at kritisere brugerne for at kunne fjerne rettighederne. Så enten skal man have dem for livstid eller også skal de kunne fratages administrativt - afstemning som ovenstående er i mine øjne at udsætte brugerne for en unødvendigt uværdig afslutning på et ellers glorværdigt arbejde.--MGA73 25. dec 2008, 16:03 (CET)

Konklusion: Da alle undtagen én synes at være enige i at der skal være en procedure, der fratager inaktive administratorer deres rettigheder, må det tilbageværende spørgsmål være, hvor lang tid inaktiviteten skal vare før en fratagelse. Da der ikke har været entydige konkrete forslag til længden, foreslår jeg, at vi sætter skabelon nr. 2 op, således at den siger yderligere 6 måneder, hvilket vil gøre det til trekvart år i alt - og altså lang tid at have været væk. Desuden har der lydt ønske om, at kun bureaukrater kunne indstille fratagelserne på meta, hvilket må være fornuftigt nok, eftersom det også er dem, der giver administratorrettighederne i første omgang og således også må konkludere, at de pågældende brugere ikke længere lever op til kravene. --CarinaT 30. dec 2008, 14:00 (CET)

Forslag om at bytte om på tidsfristerne

P.t. er reglerne at der kan sættes skabelon på efter 3 måneder og 6 måneder senere kan rettighederne fratages. Det giver i alt 9 måneders inaktivitet.

Problemet er efter min opfattelse, at første "advarsel" kan give administratorer, der ellers blot holder en lille pause (måske fordi de er ved at køre sur i det?), det sidste skub til at sige stop. Dette mener jeg er overflødigt.

Jeg foreslår derfor, at der byttes om på fristerne, så første advarsel tidligst sættes på efter 6 måneder (det er en rimeligt lang pause) og anden advarsel tidligst sættes på efter yderligere 3 måneder. Evt. kan fristerne være 8 + 1.

Der er p.t. to administratorer i "farezonen". Hvis der er stemning for en ændring, så kan vi jo overveje at fjerne første advarsel for de to. --MGA73 4. maj 2009, 18:45 (CEST)

Det er nok en ok idé. Hvem skal/må så sætte {{inaktiv administrator}} på? mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 18:47 (CEST)

Ved ikke om jeg må give min mening? Men synes også det lyder mere logisk med 6+3, som du argumenterer for. Dog skal den ikke være 8+1, da det så bare virker til at man prøver at "opnå" de 9 måneder - så hellere 6+1? Og hvem skal sætte dem på? Kan alle i princippet gøre det, altså hvem der nu opdager det? Så kan de administratorere evt. komme i en (skjult) kategori, så de er nemme at holde styr på for alle? --Anigif 4. maj 2009, 19:33 (CEST)

Det kan for så vidt være ligegyldigt hvem der giver advarslen, men som nævnt ovenfor er det kun bureaukrater, som kan anmode stewarderne på Meta om fratagelse. Når en side får {{inaktiv administrator}} på, havner den automatisk i Kategori:Inaktive administratorer. mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 19:38 (CEST)

Grunden til at jeg forsøgte at ramme de 9 måneder var, at det var det der var enighed om senest det blev diskuteret. Hvis det blive 6+1 er det en forkortelse af fristen. Det har tidligere været overvejet, om det kun bør være administratorer, der sætter skabelonen på, da administratorer må formodes at være inde i praksis på Wikipedia og alt andet lige vil have lettere at vurdere om en (anden) administrator skal have en sådan "skabelon" eller om der er gode grunde til at vente lidt endnu. Dette kan være svært for fx helt nye wikipedianere at vurdere. --MGA73 4. maj 2009, 19:59 (CEST)

Det vil i mine øjne ikke give mening at have adgang til en funktion, man alligevel ikke må bruge. mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 20:08 (CEST)

Mit forslag

Jeg vil foreslå følgende tretrinsraket:

• Efter 3 måneder flyttes administratoren til Wikipedia:Administratorer#Inaktive administratorer.
• Efter 3 måneder mere (i alt 6 måneder) indsættes en advarsel {{Inaktiv administrator}} på diskussionssiden.
• Efter 3 måneder mere (i alt 9 måneder) kan rettighederne inddrages {{Fratagadmin}}.

Det kan måske også være 4 + 4 + 4 måneder (i alt 12 måneder). Hvad siger I andre til mit forslag?

mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 17. maj 2009, 15:49 (CEST)

Jeg har lige glemt denne diskussion. Det ser ud til, at der er enighed om, at der skal gå (mindst) 6 måneder før man får første varsel på sin diskussionsside. I alt fald er der ingen protester.

Mht. hvornår man flytter administratoren til Wikipedia:Administratorer#Inaktive administratorer, så går jeg ikke så meget op i det. Jeg ved ikke rigtig om nogen bruger den information til noget. Vi har jo en automatisk liste over administratorer, og der er vist ikke længere nogle regler tilbage, hvor en vis andel af aktive administratorer skal sige ja/nej til noget før det er vedtaget.

Hvis ingen protesterer "nu", så retter jeg skabelonerne mv. til 6 + 3 i stedet for 3 + 6. --MGA73 27. maj 2009, 21:02 (CEST)

Konklusion: Ingen protester. Der byttes derfor om på de to tidsfrister. Perioden er således uændret på 9 måneder. --MGA73 1. jun 2009, 22:54 (CEST)

Fratagadmin-procedure

Vi havde en lang diskussion ovenfor om denne overskrift, men jeg synes ikke der blev nogen konsensus.

Mit spørgsmål er hvad der skal ske, når de 6 + 3 måneder er gået uden nogen reaktion overhovedet. Jeg vil foreslå samme afstemning som Bruger:Sir48, som også bruges på diverse andre wikier, men hvis nogen har andre forslag, hører jeg dem gerne.

mvh Christian Giersing ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 27. aug 2009, 18:01 (CEST)

Spørgsmålet er, om administratorrettigheder skal være til dem, der ønsker det, eller til dem vi har tillid til kan/vil bruge dem fornuftigt.

Jeg har nok skiftet lidt opfattelse. Jeg er nu tilhænger af, at det sker automatisk, hvis man ikke bruger værktøjerne. Hvis man ikke bruger dem, så har man jo ikke brug for dem. På den måde undgår vi også afstemninger, hvor mange af os jo kunne være inhabile (det er jo ofte gamle venner).

Hvis man har været for inaktiv og har fået dem fjernet, så er det formentlig let at få igen, hvis man lover at være mere aktiv - bare man ikke har været umulig inden man blev inaktiv.

Vi har fx dette værktøj til at afgøre om en bruger bruger og har brug for værktøjerne. Vi skal bare være sikre på, at det virker korrekt inden vi går i gang med at fratage rettighederne fra nogle. --MGA73 3. sep 2009, 22:31 (CEST)

Ja, jeg mener også at det skal ske automatisk, uden alle de bureaukratiske afstemninger. Kan se at der på listen over inaktive admins er nogle, der sidst var aktive for flere år siden. At man er en inaktiv administrator, giver indtryk af, at man er en som man kan spørge om alt. Jeg tvivler meget på at en admin der var aktiv for 2 år siden vil kunne besvare et spørgsmål om en ny politik; han vil simpelthen ikke kende til den. Man mister nok ikke redigeringskundskaberne, men man mister en meget vigtig ting (som desuden står på anmodningssiden), nemlig en forståelse for Wikipedias politikker og normer. --Masz (☎) 4. sep 2009, 13:36 (CEST)

Man kan jo også kigge i Kategori:Inaktive administratorer (pt. er 2 administratorer i farezonen), og samtidig tjekke både deres bidrags- og loglister og se, om de overhovedet har brug for adminrettighederne mere. Spørgsmålet er så bare, hvordan fratagelserne skal forløbe. mvh Christian Giersing ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 4. sep 2009, 13:44 (CEST)

Jeg synes ikke der skal laves specielle procedurer til det. Men et eksempel: En bruger indsætter {{fratagadmin}}, en bureaukrat ser skabelonen, dobbelttjekker det hele, og laver en anmodning. Så er det slutprut med adminstatus for den inaktive administrator, som kan anmode om at få det igen, hvis han/hun (vi har flest hanner) nu skulle blive aktiv igen. Nemmere kan det vist ikke være. --Masz (☎) 4. sep 2009, 14:05 (CEST)

Det vil ikke gøre mig spor. Masz, kunne du evt. finde på et navn til en underkategori som siderne havner i, når de får {{fratagadmin}} på? mvh Christian Giersing ^{[ disk + bidrag + e-mail ]} 4. sep 2009, 14:07 (CEST)

Jeg har nu igangsat en afstemning på Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 17. sep 2009, 18:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Generalforsamling i Wikimedia Danmark

Der afholdes ordinær generalforsamling i Wikimedia Danmark den 26. september 2009 kl. 12.30 i Kultur Vesterbro, Lyrskovgade 4, København V. --Palnatoke 28. aug 2009, 23:10 (CEST)

Er der nogen, der vil fortælle, hvad der skete til generalforsamlingen? Peter Mulvany 5. okt 2009, 01:44 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

www.denstoredanske.dk som kilde

I Danmarks statsgæld blev en relevant kilde om "Danmarks statsgæld" Den Store Danske - Statsgæld fjernet med begrundelsen: den store danske er ikke en kilde [10]. Mange af artiklerne er digitaliserede udgaver af Den Store Danske Encyklopædi, der er skrevet af eksperter (f.eks. viceadmiral Jørgen F. Bork har skrevet om sømilitære emner, palæontolog Per Christiansen om dinosaurer, astronom Kaare Lund Rasmussen om Solsystemet, Bjarne Astrup Jensen fra CBS om økonomi, Niels Bjerre-Poulsen også fra CBS om amerikanske samfundsforhold…). Så vidt jeg har forstået, har de en slags previewing af ændringerne, med et VERIFICERET for godkendte og IKKE VERIFICERET for ikke gennemsete. Hvad er egentlig da.wikipedias policy her? --Med venlig hilsen Necessary Evil 31. aug 2009, 01:51 (CEST)

Som økonom forekommer det mig klart, at Den store danske ikke opgør statsgælden, så det er andenhåndsinformation. Jeg kan hverken anføre den eller for den sags skyld Wikipedia som "kilde" til nogen redegørelse for statsgældens størrelse eller udvikling. At kalde "kilden" relevant er iøvrigt ikke egnet som udgangspunkt for et neutralt spørgsmål. --Sir48 (Thyge) 31. aug 2009, 02:17 (CEST)

Jeg kan heller ikke forstå, hvad der menes med, at den store danske ikke er en kilde. Der kan sikkert argumenteres for, at det ikke er en særlig god kilde. Men hellere denne kildeangivelse end ingen. Sir48, hvad mener du med andenhåndsinformation? Er den samme definition som en:WP:SECONDARY? Og mener du overhovedet ikke, at andenhåndsinformation kan bruges som kilde? --Qw345 6. sep 2009, 00:38 (CEST)

Mit holdning er klar: Man skal citere den kilde man faktisk har brugt - uanset om det er en sekundær, tertiær eller helt vildt ringe kilde. Dette skal altid gælde. Desuden skal man tilstræbe kun at bruge pålidelige kilder (almindelig kildekritik - det vi lære i 8. og 9. klasse og forhåbentlig forstår bedre nu). ~Den Store Danske er ikke nogen dårlig kilde, men man skal altid være kritisk. Nillerdk 24. sep 2009, 07:13 (CEST)

Den Store Danske er en tertiær kilde - som Wikipedia også er - og dermed ikke anbefalelsesværdig som eneste henvisning til omdiskuterede oplysninger. At der er "eksperter", som laver review af Store Danske, er ikke nogen garanti for korrekthed eller for den sags skyld neutralitet. Deres artikler og afgørelser er personlige, og kilderne til deres oplysninger ser ud til at mangle, ligesom der ikke er en egentlig åben diskussion om indholdet. Jeg mener, at der er stor fare for overtrædelse af reglen om original forskning, hvis Wikipedia baserer sig på oplysninger derfra. Det må i hvert fald IMHO være en absolut undtagelse.--Sir48 (Thyge) 24. sep 2009, 13:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Commons har rundet 5 mio. filer

Commons har rundet 5 mio. filer og en bot har afgjort, at det var File:Kjøbenhavnsposten 28 nov 1838 side 1.jpg, der blev nr. 5 mio. Kan du læse teksten, så skriv gerne et kort resume på beskrivelsessiden. Gerne på dansk og engelsk. --MGA73 2. sep 2009, 16:02 (CEST)

Jeg har nu skrevet en fyldigere beskrivelse på engelsk. --Saddhiyama 2. sep 2009, 17:11 (CEST)

Vil oversætte til dansk en af dagene, men det er en omtale af en tysk diskussion om en "stændersk" eller en "repræsentativ" forfatning!--Per (PerV) 2. sep 2009, 18:23 (CEST)

Bemærk desuden at en del af det, der lader til at være engelsk, står under den såkaldte franske oversættelse :) Det skal nok lige omrokkeres men tør ikke lige våge mig der ud --Anigif 2. sep 2009, 20:18 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Klage

(skrevet i textbrowser) Se hele klagen på en:Wikipedia:Village_pump_(policy)#harassment 84.238.88.6 4. sep 2009, 05:05 (CEST)

Og som du kan se, er klagen blevet afvist derovre, da hvert enkelt projekt styrer sine egne sager. Det er i øvrigt uklart, hvad dit problem er og hvori min involvering består. --Palnatoke 4. sep 2009, 07:15 (CEST)

En IP-bruger føler sig chikaneret fordi en masse brugere fortæller ham/hende at Wikipedia (også på andre sprog) ikke kan bruges som kilde. Vedkommende indsætter til sidst en kilde fra UNESCO og sagen er slut. Vedkommende fik på sin diskussionsside en besked om at :"Wikipedia (også på andre sprog) kan ikke bruges som kilder i andre artikler!" [11]. IP-brugeren starter en regulær redigeringskrig og genindsætter bevidstløs {{interwiki sprog|en|Skara Brae}} som kilde. IP-brugeren skriver om "berettiget skøn" på Diskussion:Skara Brae frem for at fokusere på at Wikipedia ikke kan bruges som kilde. På en.wiki har man en masse policies, man kan henvise til. --Med venlig hilsen Necessary Evil 4. sep 2009, 11:07 (CEST)

Til "forsvar" for 84.238.88.6 kan vel siges at wikilinket for "neolitiske" ikke bør gå til Den neolitiske revolution, men snarere til yngre stenalder/neolitikum. Ikk? Men det strider mod "almindelig konsensus" når 84.238.88.6 giver den engelske Wikipedia som kilde, så har man "lov" til at kilde-mangle den. — Fnielsen 4. sep 2009, 11:07 (CEST)

Vi bør naturligvis tage en klage seriøst. Jeg har læst klagen, og de mange indlæg på diskussionssider, der relaterer sig til klagen. På det grundlag mener jeg ikke, at der er grundlag for at rejse kritik af nogle af de temmelig mange personer, der klages over. For så vidt klagen går på en forkert brug af Wikipedias regler og normer, så er det min opfattelse, at der ikke er noget at komme efter. For så vidt klagen går på, at IP-bruger er blevet udsat for "harassment" og en tone, der har været "mean", er det min opfattelse, at "tonen" i vidt omfang er anslået af IP-bruger selv, der nok i stedet kunne have været mindre konfrontatorisk. Samlet set mener jeg ikke, at der er noget at komme efter i relation til en konkret klage. --Pugilist 4. sep 2009, 11:58 (CEST)

Jeg ved ikke om det hjælper, men måske kan denne skabelon hjælpe?

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Artikler på Wikipedia, også på andre sprog, kan ikke bruges som kilde på Wikipedia. Prøv at finde de eksterne kilder, Wikipedia-artiklen henviser til.

--Med venlig hilsen Necessary Evil 4. sep 2009, 12:56 (CEST)

Ja, klageren 84.238.88.6 har ikke så meget at komme efter. Og måske kunne skabelonen have hjulpet. Jeg har nu rettet lidt i "Skara Brae" ud fra en bog-kilde. — Fnielsen 5. sep 2009, 13:20 (CEST)

Jeg kontribuerer til wikipedia, og mine redigeringer er generelt bevaret, så jeg har vel lige så meget at komme efter som fnielsen . Bruger:Fnielsen: Din redigering af Skara Brae ser ok ud :) 84.238.88.6 5. sep 2009, 14:23 (CEST)

Hej IP-bruger. Det er fint, at du har bidraget til Wikipedia, og som du selv skriver, så er langt de fleste af dine redigeringer helt fine. Siden her handler alene om den klage du har fremsat. --Pugilist 5. sep 2009, 14:28 (CEST)

Hejsa . Mener du jeg skal klage igen ? Jeg forstår ikke helt formålet med din kommentar . Men tak for støtten . 84.238.88.6 5. sep 2009, 16:03 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Evalueringer

Hej! Det kan godt være mit forslag møder modstand og kritik, men jeg synes at de regler vi pt. har mht. fremragende artikler og evalueringer lyder lidt fjollet, hvis artiklen er fremragende i forvejen. Hvis en artikel pt. skal blive en FA, skal den gennem en evaluering, som ofte giver højst 4-5 kommentarer. Evalueringerne er ofte flere måneder om at blive arkiveret, da der er så få der deltager i projektet. Nå, men nu til mit forslag: Jeg synes vi skal afskaffe reglen om evalueringer før en artikel bliver FA. Kommentarer bliver ofte alligevel kun lagt på kandidatsiden, og ikke på evalueringssiden. I stedet synes jeg vi bør ændre reglen, så artiklen først SKAL evalueres hvis dens FA-kandidatur bliver afslået. Er I med på det, eller...? --Masz (☎) 6. sep 2009, 16:10 (CEST)

Et enkelt link du kan kigge på Wikipedia:Landsbybrønden/Fremragende artikler - nu skal det være! ;) --Broadbeer 6. sep 2009, 23:24 (CEST)

At en nominering er flere måneder om at blive arkiveret mp være den der har nomineret den til evaluerings egen skyld. Efter 1 måned uden kommentarer, eller 2 uger efter den sidste kommentar kan evalueringen arkiveres og artiklen nominers til FA. Da en efterfølgende nominering til FA, som regel, giver kondtruktiv feedback til en forbedring af artiklen vil en efterfølgende evaluering af en afslået artikel være mere tidsspilde end at have evalueringen før. --Broadbeer 7. sep 2009, 16:17 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Syntaks, noter

Først lige om at skrive her på Landsbybrønd ... hmm det er dog en fantasktisk kringlet redigering der skal til for som ny at hente hjælp
Det kan da ikke være meningen, at oprettelse af indlæg på en "hjælpe-side" skal være mere vanskelig, end at forstyrre diverse brugere på deres diskussions sider!
Skal Landsbybrønden opfylde sit formål mener jeg den må blive MEGET mere brugervenlig ... sorry det sure opstød!
Nu til det der med Syntaks
Jeg er strandet med artiklen Ypatingasis Būrys, fordi jeg simpelthen ikke kan finde ud af syntaksen for <ref navn ... eller hvordan det er.
I den Egelske Ypatingasis būrys artikel er der 15 references, og de bruger <ref name= ... adskillige gange, så vidt jeg kan se, for at undgå, at skrive den samme reference ind adskillige gange, hvis jeg ikke får løst problemet (læs kan finde ud af hvordan man gør), ender jeg vist med at have den samme refence stånde adskillige gange i bunden!
Kan nogen ikke henvise mig til en side, hvor jeg kan læse, hvordan jeg gør, eller give mig et lynkursus med udgangspunkt i Ypatingasis Būrys-artiklen?
NB: Jeg har ikke lyst til at en eller anden "clever-guy" går ind og retter, jeg vil MEGET GERNE forstå syntaksen!--Per (PerV) 6. sep 2009, 17:45 (CEST)

Hvis du vil bruge nøjagtigt samme reference flere gange gør du sådan: Ét sted skriver du fuldt ud

<ref name="NavnDuKanHuske">Se side 123 i Bog XYZ</ref>

alle andre steder skriver du blot

<ref name="NavnDuKanHuske" />

Ét sted (behøver ikke være første gang) skal du navngive references med name=. Alle andre gange skal du brug ref med skråstregen og uden yderligere lukke-tag. NavnDuKanHuske kan vælges næsten frit - brug f.eks. EfternavnÅrpSidetal. Nillerdk 6. sep 2009, 18:13 (CEST)

Tak, god forklaring, det tror jeg SELV jeg kan finde ud af ;)--Per (PerV) 6. sep 2009, 18:19 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Læs en:Help:Footnotes i en rolig stund. Næste gang kan du bruge Hjælp:Nybegynderforum, der er lettere at få til at virke -- Mvh PHansen 6. sep 2009, 18:20 (CEST)

Og nu du nævner det med at skrive på Landsbybrønden, skal du være velkommen til at komme med forslag til hvordan det kunne forbedres. Jeg har tidligere ændret {{Brønd}}, således der står noget tekst (lidt guidet) til hvordan man opretter videre, når man har indsat skabelonen - i stedet for bare et link, der var tidligere. Jeg synes dog stadig vi skal beholde dette system med {{Brønd}} og undersider i stedet for (bl.a.) den engelske model hvor man skal redigere hovedsiden hver gang. Og det er nok netop det punkt med at få lagt en ny {{Brønd}} ind der nok er det største problem ;) --Anigif 6. sep 2009, 18:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Redigering af et emne, der allerede eksisterer

Jeg vil gerne skrive noget om musiknummeret "Undskyld" af L.O.C., men når jeg klikker på det røde link ved "Undskyld" under diskografien, bliver jeg smidt videre til en sproglig udredning af "Undskyldning". Hvorledes opretter jeg et seperat emne for musiknummeret "Undskyld"? (Skrev Scheindk (diskussion • bidrag) 06.09.09 20:54. Husk at signere dine indlæg.)

Du kan f.eks. tilføje (musiknummer) efter navnet.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 6. sep 2009, 20:56 (CEST)

Tilføjelse: Altså med ()'erne.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 6. sep 2009, 20:56 (CEST)

[redigeringskonflikt]  [redigeringskonflikt] 

Lige under titlen "Undskyldning" finder du "(omdirigeret fra Undskyld)". Du skal bare trykke på dette link. Desuden tror jeg at selve ordet "undskyld" har det største betydning, så en titel til dit musiknummer kunne være Undskyld (musiknummer), som Sarrus også siger. Hilsen Masz (☎) 6. sep 2009, 20:57 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Pålidelig tekst?

Jeg fandt denne artikel Forskere: Vores algoritme kan vise dig, om Wikipedia er troværdig på Ingeniørens hjemmeside. Så hvis nogen samarbejder om en artikel eller retter stavefejl bliver artiklen altså dårligere ? - Zilotte 7. sep 2009, 22:27 (CEST)

Ja, den opfindelse lyder lidt diskriminerende, men den bliver nok aldrig til noget på Wikipedia.. Men ellers må man vente til man kan se hvad det virkelig går ud på --Masz (☎) 7. sep 2009, 22:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ændring af Billedpolitik, GFDL

I Wikipedia:Billedpolitik står der:

• Vi tillader også alt materiale, der er udgivet under GFDL - licensen al teksten man måtte finde på Wikipedia også er udgivet under. Se artiklen om GFDL for flere informationer.

Det rejser to problemer:

1. Tillader vi GFDL som selvstændig
2. Resten af WP er ikke længere kun udgivet under GFDL

Spørgsmålet er hvor meget skal fjernes, eller hvordan skaldet rettes til.

Jeg tager det op her da det er en politik ikke bare en norm der skal rettes.--Jan Friberg 9. sep 2009, 10:59 (CEST)

Det er samme problem på Wikipedia:Kilder/Tilladelser. --Broadbeer 9. sep 2009, 12:37 (CEST)

Mit standpunkt er: Tillad fortsat alle licensbetingelser, der er i overensstemmelse med "frihed" som defineret på http://freedomdefined.org/Definition. Det er GFDL-alene-billeder (som før), og også andre (for billeder) mærkelige licenser, f.eks. GPL. Men vi bør anbefale, at alle billeder udgives under CC-licens eller "public domain". Ulempen ved GFDL-alene-billeder er at de ikke er særlig frie - licenskravene gør kommerciel anvendelse svær (men ikke umulig!). Derfor skal vi opfordre vores bruger til at bruge CC-licens. Jeg har bemærket, at flere Commons-fotografer (jeg tænker på flere tysktalende...) udnytter GFDL som en slags praktisk "NonCommercial"-licens, hvilket er uheldigt. Jeg har dog ikke set danske bidragsydere gøre dette. Desuden synes jeg, at det er fjollet at lave en dawiki-billedpolitik, der afviger fra Commons (hvor der næppe bliver stemning for et forbud mod GFDL-alene). Men Jan og Broadbeer har ret i, at der er nogle sider, der trænger til aktualisering! Nillerdk 9. sep 2009, 14:14 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Døde links i infospalten til venstre?

Jeg kom lige til at trykke forkert, i stedet for "Seneste ændringer" kom jeg til at ramme "Aktuelle begivenheder". Jeg fik en besked om at siden ikke findes. Det undrer mig lidt, og jeg prøvede derfor alle linksene, og det viser sig at "Hjælp" tilsyneladende også henviser til en ikke-eksisterende side. Er det kun min wikipedia der opfører sig sådan, eller er det et reelt problem? --Saddhiyama 11. sep 2009, 17:56 (CEST)

Underligt, jeg kan ikke finde siden i Mediawiki-navnerummet der skal rettes. En flytning bliver nødvendig --Masz (☎) 11. sep 2009, 18:08 (CEST)

Nu ved jeg ikke hvad der er sket, men jeg kan ikke se aktuelle begivenheder i boksen når jeg bruger vector. Mystisk! --Masz (☎) 11. sep 2009, 18:19 (CEST)

Det er en gammel bug de ikke kan finde. Fejlen var når man monobook(og vist også de andre klassiske skins. Nogen gange hopper den tilbage til default versionen af MediaWiki:Sidebar. Det er heldigvis sjælent at det sker nu til dags. Fixen er at rette i sidebaren. Hvilket er gjort.--Jan Friberg 11. sep 2009, 20:00 (CEST)

Så er den gal igen

Når man klikker på "hjælp" i menuen til venstre, kommer man til Hjælp:Hjælp, men den rette side, man burde komme til, hedder Hjælp:Forside. Er der nogen, der kan fikse det? Det ser ikke ud som om, det er MediaWiki:Sidebar, man skal rode med, for der ser den helt anerledes ud, end den gør i virkeligheden...
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 18. okt 2009, 12:06 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprettelse af kloster

Kloster har fået en POV for at være ensidig kristelig. Jeg har forsøgt at flytte siden til Kloster (kristelig), men det er der en der synes ikke er nogen god ide. Han har ikke sagt noget om hvorfor. Måske kan stedet her (Landsbybrønden) hjælpe med at få en afvikling i gang. 84.238.88.38 13. sep 2009, 16:38 (CEST)

Hvis artiklen fortrinsvis omhandler klostre i kristendommen, så er løsningen at tilføje oplysninger om klostre i andre religioner. --Sir48 (Thyge) 13. sep 2009, 16:57 (CEST)

Ja, hvis det er en realistisk betragtning. I 2006 kom der en note på diskussions-siden om at teksten kun berettede om kristne klostre. Jeg synes min ide er bedre. Flyt siden til Kloster (kirkelig). 84.238.88.38 13. sep 2009, 17:08 (CEST)

De katolske klostre må være primærbetydningen, og så længe der ikke er nogen alternative artikler er der, efter min mening, ingen grund til parentesen. -- Nico 13. sep 2009, 17:55 (CEST)

fra forvirringens stund:Artikelen fik en POV fordi den kun omtalte kristne klostre. (Det står faktisk også allerførst i det her indlæg) [Bruger:Nico] : Mener du POV'en også er unødvendig ? Men, nu er artikelen blevet tilsat 5 linier IALT om budhistiske,islamske(?!),hinduistiske(?!) klostre. Hvor er vi henne nu? (ref. Hugo) 84.238.88.38 13. sep 2009, 18:44 (CEST)

Der skulle aldrig være sat pov bare fordi artiklen ikke dækkede alle sider af emnet. Her at da tale om synsvinkel, ligesom {{Dansk synsvinkel}}. I den sammenhæng kunne jeg forstille mig at man havde en artikel om kloster som fænomen, altså et sted hvor nogle personer lukker sig inde i en bygning(er) for at dyrke en religion. Derudover kunne man se en række artikler inden for en række religioner.

Når vi så ser på navnet til de kristne klostre vil jeg mene at det bør hede Kloster (Kristendom), eller måske de enkelte kirkeretninger. Dog vil jeg påpege at Katolske/Kristne klostre enligt burde have førsteret da det er dem ordet i danske er opfundet for at beskrive. --Jan Friberg 13. sep 2009, 23:02 (CEST)Lidt forsent

Arr, det er forsent . 84.238.88.38 13. sep 2009, 22:58 (CEST)

For sent til hvad? Hvad der ikke nås i dag, kan vel nås i morgen. Jeg formoder, at wikipedia stadig er der og har bidragydere, og tidsfrister er vi ganske fri for. --Sir48 (Thyge) 13. sep 2009, 23:05 (CEST)

For sent at ændre noget . Det er ikke tiden jeg forsøger at sætte i stå . 84.238.88.38 13. sep 2009, 23:08 (CEST)

Friberg Enligt !! Behøver det virkelig stå på norsk, for at argumentationer tæller for noget . enligt skulle betyde 'i det fald', 'ifølge', eller 'ifølge med' . I dit sprog altså i retning af 'som konsekvens' . Jeg tror sg* nok jeg forstår det, og fik også først bagefter øje på 'enligt' . Jeg er ovenikøbet enig med dig . 84.238.88.38 13. sep 2009, 23:21 (CEST)

Enligt hvad du siger osvosv 84.238.88.38 13. sep 2009, 23:23 (CEST)

Alle kan stave forkert jeg mente egentlig.--Jan Friberg 13. sep 2009, 23:37 (CEST)

Hvad tror du jeg kan klare ? 84.238.88.38 13. sep 2009, 23:41 (CEST)

Kære 84.238.88.38, det er på tide at stoppe den diskussion, som du breder ud over landsbybrønden og diverse diskussionssider, og som visse steder overskrider grænsen for, hvad der er acceptabelt at skrive her. Det nærmer sig nu trolling. Hold op med personlige angreb, og hold dig til emnet: Skal artiklen flyttes og/eller skal dens indhold ændres og i så fald hvordan. Diskussionsskriverier om andet er spild af tid - som kunne anvendes til at forbedre artiklen i stedet for. Det ser jeg ikke noget alvorligt forsøg på fra din side. Mvh --Sir48 (Thyge) 13. sep 2009, 23:46 (CEST)

Som jeg ser det, er det et tydeligt synsvinkel-problem, at artiklen gik ud fra at klostre er kristne - og derfor gav jeg artiklen POV-skabelonen. --Palnatoke 13. sep 2009, 23:54 (CEST)

Jeg ser i det her tilfælde den skabelon som en nødløsning i mangel af en bedre. Vi har vist ikke en skabelon som f.eks. den tyske de:Vorlage:Lückenhaft. Der er ikke tale om egentlig POV, men som Jan Friberg skriver snarere om en begrænset synsvinkel ved emnets hidtidige behandling. {{POV}} er tættere på en opfordring til sletning end til udbygning. --Sir48 (Thyge) 14. sep 2009, 00:11 (CEST)

Det er svært at være enig, eller uenig, hvis der ikke er noget standpunkt . Mit standpunkt er at siden skal flyttes . En diskussion om hvad POV er, eller hvad POV kan føre til, er et generelt emne, og kan foregå andre steder . 84.238.88.38 14. sep 2009, 09:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Diskussionsside

Jeg er ude for en lidt mærkelig 'redigeringskrig' p.t. . Jeg har skrevet en smøre på diskussions-siden for 'Kloster' . I smøren forekom PALNATOKE to gange, så teksten blev slettet . Jeg satte så teksten igen, uden PALNATOKE, for teksten handlede slet ikke om ham (jo), men om den forfærdelige tilstand artikelens tekst, efter mit skøn, havde . Det blev så også slettet, nu fordi artikelen blev diskuteret andetsteds . Andetsteds må vel være indlægget ovenfor 'Oprettelse af kloster' . Så jeg venter vel bare på der ikke kommer flere kommentarer til indlægget ovenfor ? Mystisk . 84.238.88.38 13. sep 2009, 19:01 (CEST)

Begrundelsen for de to gendannelser fremgår af din brugerdiskussionsside. Indlægget havde mest karakter af at være en beklagelse over forløbet af den pågældende diskussion. Hvis du ønsker at beklage dig over forløbet, kan du henvende dig til den eller de personer, som efter din mening ikke fremmer diskussionen.

Derimod skal du være velkommen til på artiklens diskussionsside at gøre opmærksom på, at der kører en debat andetsteds. Du kan også starte med nye forslag til at forbedre artiklen. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 19:07 (CEST)

Ja,det er rigtigt jeg fandt ud af hvad begrundelserne var gennem at læse dit indlæg på min 'brugerdiskussion' . Det med at det var en beklagelse af forløbet optrådte dog ikke i dit indlæg . Er det også en begrundelse for at slette indlæg på diskussionssider til artikler ? Hvad der fremgik så klokkeklart af min smøre var at jeg ikke ønskede at beklage mig over forløbet . (Jeg beklagede forløbet, og meningen er ikke helt det samme) . Jeg er glad for at have muligheden for at gøre opmærksom på at der kører en debat andetsteds . Giver du mig en diktion, eller må jeg selv vælge om det er passende ? 84.238.88.38 13. sep 2009, 19:26 (CEST)

Det fremgik så åbenbart ikke tydeligt nok i min begrundelse. Det er naturligvis lidt uheldigt. Men ja - gendannelsen skete jo på en artikels diskussionsside, så det er jo dét begrundelsen handler om.

Hvis din smøre ikke handler om at brokke sig, bør du overveje, om ikke det kan udtrykkes på en mere klar måde. I mine øjne lignede det ret tydeligt brok, som jeg har set det mange gange før.

Du har frihed til selv at vælge, om du vil henvise til den anden debat eller ej. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 19:41 (CEST)

Du siger gendannelsen skete på en diskussionsside, og at det er det begrundelsen handler om ? Jeg kan ikke se nogen mening i den sætning . Kan du evet. omformulere ? Du bruger ord som brok og beklagelse . Hvad nu hvis jeg bruger ord som troværdighed og kvalitet . Er det noget du mener kan relatere sig til den tekst du slettede ? 84.238.88.38 13. sep 2009, 19:48 (CEST)

Jeg gendannede Diskussion:Kloster, da jeg mente, at det indlæg, der blev skrevet, var at opfatte som brok snarere end et oplæg til at forbedre artiklen. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 19:50 (CEST)

Og du har ret ? Hvad med alle de mange begrundelser du skrev på min 'brugerdiskussion' ? Er det censur ? 84.238.88.38 13. sep 2009, 20:03 (CEST)

Det er vel næppe censur at skrive noget. Begrundelsen er skrevet ud fra det synspunkt, at du skrev på artiklens diskussionsside for at brokke dig. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 20:11 (CEST)

Gør du grin med mig ? Du har slettet noget jeg har skrevet ! 84.238.88.38 13. sep 2009, 20:27 (CEST)

Det eneste sted, hvor jeg har fjernet noget af dit har været på Diskussion:Kloster. Og det kan næppe kaldes for censur idet jeg anså indlægget for at være brok, som var aldeles fejlplaceret. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 20:34 (CEST)

Bare teoretisk : Hvis du var en bruger, kunne du så gøre det ? Jeg kan da sikkert også finde et par brok-steder på andre diskussions-sider .. 84.238.88.38 13. sep 2009, 22:13 (CEST)

Jeg er en bruger - og ja. Diskussionssiderne skal ikke bruges til brok. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 22:14 (CEST)

Nå, men jeg orker ikke lige nu . Jeg må begynde at se efter brok en anden gang . Så overrasker dit svar mig selvfølgelig også, da jeg gik rundt og troede man ikke slettede på diskussions-sider . Men brok er altså også med i 'vandalisme,hærværk,nonsens' kategorien . Det andede jeg sg* ikke ! Svar nu endelig hvis det er helt forkert . 84.238.88.38 13. sep 2009, 22:18 (CEST)

Hvis diskussionssiden bliver brugt til noget, der ikke er relevant for diskussionssiden, er der ikke nogen grund til at beholde det. I min verden forekommer den argumentation ganske åbenlys. --|EPO| ^COM: 13. sep 2009, 22:21 (CEST)

Jaja, det forstår jeg . Før var jeg bare ikke klar over man bare kunne slette . Du behøver ikke skrive mere til det, hvis det er sådan . 84.238.88.38 13. sep 2009, 22:25 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Interwiki normal contra flertydig

Hvorfor må en normal artikel på et sprog ikke henvise til en {{flertydig}} artikel på et andet sprog eller omvendt? mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 14. sep 2009, 17:46 (CEST)

Fordi artiklerne der bliver linket til via iw skal handle om det samme. Det gør de de ikke hvis man linker fra en alm. artikel til en flertydig artikel --Masz (☎) 14. sep 2009, 17:50 (CEST)

Eller for den sags skyld omvendt? mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 14. sep 2009, 17:52 (CEST)

Ja --Masz (☎) 14. sep 2009, 17:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

POV, selvbiografier og meget andet

Som det kan ses her blev diskussionen om Wikipedias "upopularitet" ledt ud af sporet pga. tætpå-reglerne. Så her får den en seperat diskussion. Jeg synes at vi bør afskaffe selvbiografi-reglen, fordi folk SAGTENS kan skrive objektivt og neutralt om sin arbejdsplads osv. (det sker bare ikke altid). Tætpå er også en dum grund til at slette artikler, for det er jo ikke forbudt at skrive om sin arbejdsplads. Problemet med tætpå er, at folk skriver om alle mulige unotable ting, og reklamerer for dem. Disse regler bør naturigvis beholdes. Jeg kan forresten slet ikke se hvorfor vi sletter tætpå med det samme. Wikimedia Foundation har nogle politikker om, at POV SLET IKKE TILLADES på deres projekter. Hvis noget skal rettes/slettes hurtigt, så er det altså POV, og ikke tætpå. Tætpå-artikler bør ikke have indsat en sletteskabelon bare fordi den er skrevet af en (fx) ansat. De skal kun have en skabelon hvis der er andet galt.... Bakker I min holdning op? --Masz (☎) 16. sep 2009, 19:37 (CEST)

Fuldstændig enig! mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 16. sep 2009, 19:44 (CEST)

Ikke på vilkår. Folk der er tæt på vil aldrig være i stand til at være fuldstændig neutrale.

Derudover fremgår det jo tydeligt af Wikipedia-diskussion:Selvbiografier, at vi er flere der hellere vil i den stik modsatte retning og ophøje det til politik.

Dertil vil jeg lige minde om forårets omfattende diskussion: Wikipedia:Landsbybrønden/Forbud mod selvbiografier og reklamer. Dengang var konklusionen opretholdelse af status quo hvilket protesterede ingen imod. Så jeg synes ærlig talt, det er dyb mangel på respekt for diskusion og konklusion at komme rendende tre måneder efter, fordi man ikke er enig men ikke ulejligede sig med at skrive, da sagen var aktuel. Og godt nok er normer ikke uforanderlige, men man må dog kunne forvente, at hovedprincipperne kan stå i noget længere tid af gangen. Vi kan altså ikke blive ved med at diskutere de samme ting hele tiden. --Dannebrog Spy 16. sep 2009, 20:22 (CEST)

Hvem er "vi"? Som jeg kan læse på diskussionen så er der lige mange der ikke kan lide normen, og som gerne vil gøre den til politik. Det er overhovedet ikke respektløst at man diskuterer ting. Ud fra den debat, som jeg linkede til overfor er der mange flere der gerne vil fjerne normen end der er af dem der vil beholde den. --Masz (☎) 16. sep 2009, 20:39 (CEST)

Tilføjelse: Og jo, i forårets diskussion var der mange der mente at det er indholdet vi skal fokusere på, ikke forfatteren --Masz (☎) 16. sep 2009, 20:47 (CEST)

Jeg synes heller ikke det er det fjerneste respektløst - tværtimod er det utroligt relevant: Nu har det kørt i noget tid, og vi har kunnet evaluere normens virkning. Af diskussionen linket i første indlæg fremgår det at der ihvertfald er hvad jeg vil kalde 'begrundet mistanke' om at normen har bremset dansk Wikipedias fremgang, og ligefrem bidraget til at give os et dårligere ry. Derfor mener jeg at den bør omskrives eller afskaffes. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. sep 2009, 20:57 (CEST)

Dannebrog Spy har ret i, at det er neutraliteten, som er afgørende på Wikipedia. Så skrives der noget, som ikke er neutralt, bør der gribes ind, når man opdager det. Neutraliteten er under pres på mange områder og i mange sammenhænge. Derimod er der ingen særlig grund til at udpege "tætpå"-artikler eller selvbiografier til "automatisk" at være uneutrale. De kan f.eks. være faktuelle.

Jeg ved ikke, hvor mange, vi uretfærdigt har jaget væk fra Wikipedia ved med hård hånd og uden at se på indholdet af deres bidrag at slette det, men en er en for mange. Selv om vi beslutter at lempe behandlingen på dette område, hvilket jeg stærkt håber, så vil der stadig være mange af artiklerne, som skal slettes - eller allerhelst redigeres om. Så bliver det til en dialog med skribenten uden at slå ham oven i hovedet med en norm eller politik, og så bidrager han forhåbentlig med andre emner bagefter. --Sir48 (Thyge) 16. sep 2009, 21:06 (CEST)

Den encyklopædiske relevans bør have en langt højere prioritet end brugerens eventuelle personlige tilknytning til emnet og der bør ikke tys til sletning af en artikel alene grundet en for tæt tilknytning. Så længe emnet har den mindste encyklopædiske relevans bør artiklen have en chance for overlevelse med en venlig opfordring til NPOV omformulering/omskrivning (opsætningen i skabelonerne {{tætpå}}, {{reklame}} og {{autobiografi}} er dog p.t. alt for "truende") samt angivelse af offentligt tilgængelige kilder. --Froztbyte 16. sep 2009, 21:56 (CEST)

• Se også: Skabelondiskussion:Tætpå#Type - Nico 16. sep 2009, 21:59 (CEST)

Jeg er af den klare overbevisning, at det ikke kan lade sig gøre at fortælle om sig selv i hundrede procent neutrale vendinger, så jeg går ind for en opretholdelse af {{tætpå}}-normen. Også fordi det er svært at vide, hvorvidt en selvbiografi er skrevet neutralt, da vi ikke kan gennemstudere alle artikler helt. --Apopov 16. sep 2009, 22:18 (CEST)

Jeg bakker 100% op bag Matz forslag, og jeg har argumenteret mig helt tyndslidt for det synspunkt som Matz fremligger her. (Skrev madsgormlarsen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg er af den overbevisning, at Apopov ofte har ret, men at den samme indvending kan rettes mod temmelig meget andet. Hvem har mon ikke har skrevet om noget, som de i en eller anden forstand er tæt på? Er det i øvrigt ikke paradoksalt, at nogen kan oprette en negativ artikel om deres værste fjende, uden at den bliver slettet - men hvis man skriver fakta om sig selv, så ryger artiklen uden diskussion? Eller at man kan skrive om sig selv ved at "snyde" systemet og være anonym, mens den som spiller med åbne kort, ikke kan gøre det? For mig viser den slags, at vi i det hele taget skal lade være med at gætte om skribenten og skribentens motiver og i stedet antage god tro og så forholde os til, hvad der rent faktisk står - eller ikke står - i artiklen. Samtidig vil jeg påpege, at Apopovs indlæg ikke synes at skelne mellem "tætpå" og "selvbiografi", hvilket der kan være grund til at gøre. --Sir48 (Thyge) 16. sep 2009, 22:45 (CEST)

Hvad det negative angår, så har jeg faktisk tilladt mig at tilføje følgende til normen for noget tid siden: "Tilsvarende, men med modsat fortegn gælder for ting og personer, som brugeren har personlige og/eller økonomiske interesse imod. Wikipedia er ikke beregnet til brug for hadesider." Derudover vil sådan sides indhold næppe heller være neutralt og emnet nogle gange heller ikke notabelt. Så der kan faktisk være flere uafhængige grunde til sletning eller kraftig omskrivning i sådanne tilfælde.

Anonym: selvfølgelig kan vi ikke helgardere os, men nogen gardering er vel bedre end ingen. Og i tvivlstilfælde kan man jo altid spørge skribenten.

Skelnen mellem tæt på og selvbiografi: hvordan mener du, der skal skelnes? --Dannebrog Spy 16. sep 2009, 23:11 (CEST)

Jeg noterer mig igen med tilfredshed, at det er det neutrale, du vil lægge vægt på, og ikke hvem der skrevet hvad. Der er en gradsforskel mellem "tætpå" og (konstaterede) selvbiografier ved, at de sidstnævnte er "tættestpå". De kan derfor af neutralitetshensyn fortjene en særlig opmærksomhed. Tætpå er derimod en underlig størrelse, som godt nok i visse tilfælde giver mening (altså ikke bruge wikipedia til at promovere ting for økonomisk vindings skyld og den slags), men som lynhurtigt glider ud i noget umuligt, hvis vi interesserer os for, hvem som har skrevet hvad (socialdemokrater skal holde sig fra at skrive om Anker Jørgensen, og er man konfirmeret, kan man sikkert ikke behandle emner om kristendom neutralt, ligesom jeg ikke bør skrive om Bent Larsen, fordi jeg har spillet skak i samme klub som ham - eller, for at tage et absurd eksempel: Wikipedianere kan ikke skrive om Wikipedia, fordi vi alle er tætpå). Lad os minimere antallet af politikker og normer og maksimere vores anvendelse af sund fornuft og dømmekraft i forhold til det, folk bidrager med. Hvis de nemlig opgiver at bidrage, har vi ikke noget at uddybe eller rette i og gøre bedre. Men jeg tror, min stilling nu fremgår, så jeg vil overlade banen til andre. --Sir48 (Thyge) 16. sep 2009, 23:31 (CEST)

Jeg er enig med Masz m.fl. i at tætpå-"reglen" bør lempes. Jeg hjælper i øjeblikket en COWI-medarbejder i at lave en neutral artikel om COWI. Jeg opfordrede ham til at starte artiklen i egen sandkasse og nu er vi sammen i gang med at gøre den neutral og læseværdig. Først da tør jeg dumpe den i artikelnavnerummet - hvis han var eneforfatter ville den med relativ stor sandsynlighed blive slettet. Hvorfor ikke lade ham (eller andre) starte i artikelnavnerummet og blive bedømt ud fra neutralitet i stedet for afsenderforhold? Nillerdk 16. sep 2009, 23:33 (CEST)

Jeg vil også lige støtte Sir48's udkast: Man må ikke skrive om sig selv, men gerne skrive om andre emner man er 'tæt på', omend indholdet, ligesom alt andet på Wikipedia, skal være NPOV. Ellers kunne vi jo eksempelvis slette vegetarisme, fordi den er skrevet af en vegetar, dyreret fordi den er skrevet af en fortaler og samtlige Children of Bodom-artikler fordi de er skrevet af en fan. Artikler som folk har skrevet om deres interesser/tætpå-emner skal (naturligvis!) underkastes samme granskning for notabilitet og NPOV som alle andre nye artikler der skrives. Jeg synes ikke vi bør lade nogle få rådne æg spolere høsten (eller hvad man nu siger...). Langt de fleste kan godt skrive tilnærmelsesvis objektivt, hvis man lader dem - og ellers kan man ihvertfald lære dem det, i stedet for bare at slette løs for at lette arbejdet for os selv. Angående det med anonymitet synes jeg også at det er et smuthul af dimensioner, og jeg overvejer at opfordre nye bidragsydere til at forblive anonyme hvis den nuværende regel bliver fastholdt. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 17. sep 2009, 12:55 (CEST)

For mig at se er det største problem ikke, den _måde_ hvorpå folk skriver om sig selv, men de _ting_ de skriver (eller ikke skriver) om sig selv: Hvis jeg skulle skrive en artikel om mig selv, ville jeg få den til at lyde neutral, men jeg ville da kun nævne mine gode sider og ikke dengang jeg var ved at blive smidt ud af 9. klasse for hacking. Og hvordan skal en intetanende wikipedia-administrator kende til min hacking-historie? --Apopov 17. sep 2009, 13:25 (CEST)

Der er mange gode pointer i ovenstående diskussion, og jo mere jeg læser des mere tænker jeg at NPOV er en langt bedre regel, jeg vil forslå at man dropper både tæt-på og selvbiografi regelen, simpelthen fordi NPOV er en langt bedre regel, og det skyldes at det er en regel som fokuserer på indholdet og ikke på personen som skriver.

Her er lige en kort opsummering af pointer i ovenstående. 1. Man kan kun afgøre om det er en selvbiografi, hvis personen der skriver er for naiv til at kende til IP cloaking eller lign. langt mere enkle forholdsregler. Få min fætter til at lægge artikel op etc. 2. Den der skriver om konkurrenten kan være mindre objektiv, end den som skriver om sig selv. 3. Fan af Apple, Harley Davidson har nok også lidt svært ved at være objektive, og måske har de faktisk mere svært ved at se objektivt på produktet og virksomheden end dem som er ansat i virksomheden.

Hvis vi ser på Apopovs modargumenter, så er de 1. "jeg ville da kun nævne mine gode sider" Dvs. vi kan ikke vide om en person der fortæller om sig selv undlader noget. - men det kan vi heller ikke selv om det er en anden der fortæller om personen, og derfor ændrer det ikke noget hvem det er som fortæller. 2. "det er svært at vide, hvorvidt en selvbiografi er skrevet neutralt, da vi ikke kan gennemstudere alle artikler helt" Ja, det er svært at vide om det er skrevet neutralt, men det er altså bare den opgave man står over for. Skal vi slette alt som er skrevet af anonyme, fordi det er svært at afgøre om det er neutralt. Mads Gorm Larsen 17. sep 2009, 20:53 (CEST)

Metalindustrien kan noget med ord. Uanset hvilke regler vi har, så kan de omgås så længe anonyme indlæg tillades. Jeg er frisk på at vi lemper på reglerne hvis vi så i stedet kan være enige om, at POV, notabilitet, manglende kilder samt stubbe kan slettes uden større problemer. Grunden til at jeg også gerne vil have slettet stubbe skrevet af folk, der er tæt på er, at artikler som "Peter Hansen er en dansk forfatter" eller lignende nok er neutrale men de er bestemt ikke læseværdige. Og bare fordi der sættes "kilder mangler" på en tekst, så bliver den ikke nødvendigvis mere korrekt. Fx er "Peter Hansen er en anmelderrost (km) dansk forfatter" ikke bevaringsværdigt medmindre der kommer kilder på "hurtigt". --MGA73 17. sep 2009, 21:47 (CEST)

Jeg finder ikke, der er behov for hurtigere eller mere sletning. Det går nemt og hurtigt, som det er. Kilde mangler er ikke nødvendigvis et tegn på ukorrekthed, men kun på, at der bør findes en, og det kan af og til tage noget tid. Men i tillæg til Mads Gorm Larsens indlæg om NPOV, som jeg er enig i, er det en vigtig pointe, at bidrag foruden at være NPOV skal kunne verificeres af andre via tilgængelige, seriøse kilder. --Sir48 (Thyge) 17. sep 2009, 21:56 (CEST)

Min bemærkning om hurtighed var rettet mod at hvis vi tillader "tæt på", så vil antallet af artikler måske øges voldsomt. Og da der allerede nu er tale om at der er for meget på WP:SDBS, så vil en øgning med 5, 25 eller 100 om dagen nok blive anset for problematisk af nogle. Mht. kilder, så ser jeg nødigt, at der kommer endnu flere påstande, der ikke er underbygget eller verificerbare. Hvis vi ikke er konsekvente så går det måske ud over troværdigheden. Jeg mener vi skal være hårde ved "tætpå-artikler" hvis folk ikke engang gider gøre sig umage med dem, så er de ikke værd at samle på. --MGA73 17. sep 2009, 23:48 (CEST)

Jeg mener også, at selvbiografi-normen skal lempes. Dansk Wikipedia kan godt acceptere en lidt større risiko for at få artikler med manglende neutralitet mod at få flere artikler som Bruger:BEC/Sandkasse/BEC. Men MGA73 har en pointe. Mange artikler, som i dag slettes på baggrund af denne norm, skal så slettes på baggrund af andre regler. Der vil komme flere artikler af typen "Peter Hansen er en anmelderrost (km) dansk forfatter", og de bliver altså pt. ikke hurtigt slettet af at komme i f.eks. Kategori:Kilder mangler, Kategori:POV og Kategori:Uencyklopædiske artikler. Hvorfor ligger Kategori:Selvbiografier der bør slettes egentlig i Kategori:Sider der er forslået slettet hurtigt, når Kategori:POV ikke gør? Er vi ikke enige om, at manglende neutralitet skal slettes hurtigere end indirekte mistanke manglende neutralitet? --Qw345 18. sep 2009, 18:08 (CEST)

Jeg hopper lige ind i diskussionen, som jeg må tilstå at have overset, da jeg gik død i Wikipedia:Landsbybrønden/Dansk Wikipedia er upopulær?!. Grundlæggende er jeg nok stadig "strammer" og principielt imod selvbiografier. Men jeg synes samtidig, at vi skal tilbyde en måde, hvormed folk, der gerne vil skrive om noget (virksomhed, orkester, forening osv.), som de er tætpå, kan komme igennem på en civiliseret måde. Jeg har tidligere på Wikipedia-diskussion:Selvbiografier#Alternative tilgangsvinkler og efterfølgende på Wikipedia:Landsbybrønden/Forbud mod selvbiografier og reklamer søgt at bringe et forslag frem, der ligner Nillerdk's fremgangsmåde ovenfor: Dvs. at opfordre brugeren til at oprette et forslag i sin egen sandkasse og så anmode en anden bruger om at hjælpe med at sikre, at artiklen lever op til neutralitetsstandarden (og som en bivirkning kan få tips til gængs formatering mm.). Imidlertid har forslaget givet så at sige ingen respons, hvilket jeg finder ærgerligt, da det i det mindste er et pragmatisk forslag til at bløde op. Det er i øvrigt også lidt i tråd med Mads Gorm Larsens kompromisforslag på "upopulær"-diskussionen.

Jeg skal ikke foregive, at forslaget kan løse hele problemstillingen, men igen: små skridt er vel bedre end at blive stående i vadestedet. --Arne (Amjaabc) 18. sep 2009, 21:36 (CEST)

Jeg er meget enig med Amjaabc - dette kunne også være en måde at klare hele slette problematikken. Mit gæt vil være at 95% af dem der skriver i Wikipedia første gang kender ikke tætpå reglen, så det man kunne gøre vil være følgende. Til stadighed drop tæt på regelen og fokuser på NPOV reglen. Når en begynder opretter en side, så vurderer man om dette kan blive til en god artikel - altså er det f.eks. et notabelt emne. Hvis det er tilfældet, så flytter man artiklen som ikke overholder dirvse kriterier til diskussionsiden, man kan så skrive til nybegynderen at de bør arbejde videre med artiklen her indtil den overholder xyz kriterier. Dette vil virke langt mere motiverende for begynderen på wikipedia. Mads Gorm Larsen 18. sep 2009, 22:43 (CEST)

95 % af nybegynderne kender ikke nogen som helst af normerne, uanset om de så i øvrigt handler om tæt på, notabilitet, neutralitet, ophavsret, personangreb eller noget helt sjette. Men der er altså grænser for, hvor mange særhensyn man kan tage til nybegyndere. For dels er der risiko for, at de med tiden kommer til at tro, at det forkerte er det rigtige med almindeligt rod til følge foruden konflikter, når de længe efter starten bliver gjort opmærksom på tingenes rette sammenhæng. Noget de lige så godt kunne have fået at vide netop fra starten og dermed spare en masse problemer for alle parter. Og dels vil dem, der rydder op, naturligt nok være mere optaget af den aktuelle sag end af, hvor længe skribenten har været aktiv. Men det fritager selvfølgelig ikke dem, der rydder op, fra lidt almindelig høflighed. Den slags kan nemlig spare en del ubehageligheder.

Fanskrivere og tæt på: med tæt på forstås familiemedlemmer, naboer, venner, ansatte og folk med tillidshverv. Det har aldrig været tanken, at fans skulle rammes af normen, ihvertfald ikke fra min side. Tværtimod har de den store fordel, at de i modsætning til os andre dødelige også kender de negative sider af sagen såvel som baggrunden for dem men samtidig kan skrive frit om det uden at få noget i klemme.

Og lige det med at få noget i klemme bringer os frem til et centralt dilemma. For dem der er tæt på står nemlig med et væsenligt problem: enten ser de bort fra de negative ting, hvorefter resultatet stemples som ikke neutralt, og så er vi lige vidt. Eller også inddrager de de negative ting og risikerer følgende konflikter med de omhandlede i form af brudte venskaber, familiestridigheder, fyringstrusler etc. Alt sammen fordi en del mennesker ikke ønsker fokus på deres problemer, og for nogles vedkommende kan blive temmelig ubehagelige, når det sker (spørg bare domstole og fagforeninger, de har masser af erfaring i den slags). Det er selvfølgelig ikke vores problem, men er vi i neutralitetens navn klar til at gøre det til andres problem?

Endelig vil jeg gerne lige bemærke denne aktuelle sag: Wikipedia-diskussion:Administratorer#Artiklen Pierre Collignon og wiki som Soapbox og ikke mindst historikken, hvor der beskyldes for censur. En særdeles godt eksempel på, hvad der kan ske, når folk har for mange kasketter på. --Dannebrog Spy 19. sep 2009, 22:02 (CEST)

Dannebrog Spy der er jo ingen, der ønsker ikke-neutrale artikler uden kilder. Spørgsmålet er, om artikler, der ER neutrale og HAR kilder eller som forholdsvist let kan rettes til, altid skal slettes fordi opretteren er for tæt på? Hvis vi kan blive enige om "nej", så er spørgsmålet 1) hvornår er noget tæt på 2) hvor godt skal det være før vi lader det stå (må der fx mangle en enkelt kilde eller være et enkelt "rosende" ord?) og 3) om hvad vi gør med dem, der ikke er gode nok. Jeg er villig til at lade de bedste artikler overleve mod at vi så sletter de dårligste hurtigt (ligesom i dag). Dem i midten kan vi så diskutere hvad vi gør med. Er det fx sætte "kilder mangler" eller "POV" på? Men for at gøre det let, så kunne vi starte med at spørge om vi ALTID skal slette? --MGA73 19. sep 2009, 22:18 (CEST)

Uanset at vi antager god tro, så er der så absolut nogen, der ønsker ikke-neutrale artikler uden kilder - ellers oprettede venner, familie og reklamebureauer dem vel ikke... --Palnatoke 19. sep 2009, 22:26 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Jeg troede ellers ikke, nogen kunne være i tvivl om min mening, men siden du insisterer, så er svaret for mit vedkommende ja.

Men da jeg godt kan se, at en del mener noget andet, så svarer jeg alligevel også lige på de tre andre spørgsmål: 1) som tæt på i forhold til emnet forstår jeg som nævnt familiemedlemmer, naboer, venner, ansatte og folk med tillidshverv. Dertil så tilfælde hvor folk har en synlig andel i emnet, f.eks. en stor aktiepost. Derudover skal man selvfølgelig lade være med at skrive om sig selv som person. 2) for min skyld gør det ikke noget, at der mangler en enkelt kilde. Tværtimod finder jeg i forvejen, at kravet om kilder på alt er stærkt overvurderet. Hvad rosende ord angår så hører de hjemme i artiklen på lige ord med risene. 3) Godt spørgsmål. Vi mangler nogle grundlæggende diskussioner om hvad, der skal gøres ved substubbe og ikke-neutrale artikler. --Dannebrog Spy 19. sep 2009, 22:47 (CEST)

Men hvorfor kan vi ikke klare problemet om neutralitet med NPOV frem for selvbio / tæt på norm? Selvom der bliver skrevet relevante, gode artikler som er neutrale, af folk som er tæt på så vil de blive slettet på grund af tæt-på reglen. Er vi så ikke over i en slags regler for reglernes egen skyld?Mads Gorm Larsen 20. sep 2009, 00:08 (CEST)

Jeg bemærker, at du ikke forholder dig til loyalitetsproblemet, Mads. --Palnatoke 20. sep 2009, 00:10 (CEST)

Til DS' kommentar. Jo jo, men for at starte med det enkle. Hvis hovedparten mener som dig, så er diskussionerne om nærmere grænser og alt det andet jo mindre relevant at diskutere. Er du derimod (næsten) den eneste, så må flertallet jo nok have lov at bestemme at der skal være undtagelser.

Mit bud er, at det største problem er grænserne. At man ikke skriver om sig selv kan de fleste nok forstå. Ligesom hvis man får penge for at skrive om emnet. Omvendt må en dansker godt skrive om Danmark uden at være tæt på. Men må en soldat fx ikke skrive om militæret eller en studerende ikke skrive om universitet eller uddannelsen? Eller må en spejder fx ikke skrive om spejderbevægelsen og en ansat i DSB ikke skrive om tog? Måske skulle man lave en side med forskellige eksempler, så folk kunne stemme ja eller nej for at give et indtryk af hvor flertallet mener, at grænsen går. Det er lettere at overskue end 1 meter tekst :-D --MGA73 20. sep 2009, 00:12 (CEST)

Hvis man skriver om sin arbejdsplads, får man da penge for det - det er i al fald en mistanke, der er overordentlig svær at komme fri af. Og det skitserede loyalitetsproblem er ganske tydeligt. Det er lige før, jeg hellere vil have selvbiografier - der er der i det mindste kun to parter involveret. --Palnatoke 20. sep 2009, 00:50 (CEST)

Det er rigtigt. Men det er vel engang sådan, at fx dem, der ved mest om forsvaret er soldater. Men det bringer os tilbage til hovedspørgsmålet. Skal en rettelse eller en artikel ALTID slettes når den er oprettet af en ansat uanset hvor neutral den så er? Hvis det fx viser sig, at artiklen om Finansministeriet er oprettet af en ansat, så vil jeg da nødig have at vi bare sletter den. Som det allerede er blevet sagt, så kan problemet omgås ved at man lader være med at logge sig ind, eller ved at man kalder sig "Jungle Jim" eller hvad man nu har lyst til.

Måske var det bedre, at man effektiviserede sletteprocedurerne, så det var hurtigt og enkelt at nominere en artikel til sletning og hurtigt og enkelt at konkludere. På den måde behøver man ikke gå så meget op i formalia men mere i kvaliteten af artiklen. På Commons kan man nominere til sletning ved at trykke på 1 link, indskrive en begrundelse og så trykke ok. Så oprettes sletteforslaget på billedet og der oprettes et link på slettesiden og uploaderen får besked (hvis man tillaer pop up). Når man skal konkludere, så kan man også gøre det med ganske få klik. --MGA73 20. sep 2009, 08:50 (CEST)

Jeg gentager min holdning igen. Vi skal holde os til de regler der ofte bliver brudt som følge af tætpå, og ikke selve tætpå. Som MGA73 også nævner her, så vil vi da aldrig indsætte {{tætpå}} hvis en IP oprettede artiklen. Derimod ville vi give en ærlig, registreret bruger en afskrækkende {{ErIkke}} og en {{tætpå}}. Resultatet: En bruger der højst sandsynlig aldrig kommer tilbage --Masz (☎) 20. sep 2009, 09:16 (CEST)

"Jeg bemærker, at du ikke forholder dig til loyalitetsproblemet, Mads" Årh det ved jeg nu snart ikke, jeg føler snart jeg har skrevet et helt speciale om tæt-på reglen :-) For at samle min holdning til emnet, så har jeg også skrevet et indlæg om tæt-på reglen på min blog omkring emnet ( Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet ) . Sagen er jo den at jeg ikke mener at loyalitet er et problem, fordi jeg ikke mener at det afgørende er hvem der skriver, men hvad der bliver skrevet. For at sætte tingene lidt på spidsen, så er tæt-på reglen og selvbiografi reglen i mine øjne ubehagelig tæt på noget som faktisk er lidt uhyggeligt. Det svarer nemlig til at sige til en muslim, at jeg ikke vil hører hvad han har at sig om islam fordi han er muslim. Det er en ubehaglig og betændt tankegang, at folk ikke må skrive om et emne på grund af hvem de er, og ikke på grund af hvad de skriver. Min pointe med at nævne fans, fjender og dem som er tæt på er netop at pege på at der ikke er nogen som kan påråbe sig at være de neutrale, som er højt hævet over enhver form for subjektivitet. Hvem skal skrive artiklen om islam, artiklen om kristendom, om ytringsfrihed og Muhammed-krisen, og hvem må ikke deltage i at skrive om disse emner. Må de muslimske præster deltage, må tegnerne, må Jyllands Posten journalister, må Politikkens journalister, må Dansk Folkepartis medlemmer. Hvis du spøger mig, så må de selvfølgelig alle deltage, men de skal overholde NPOV. Personligt ønsker jeg ikke at deltage i et projekt, hvor man afviser deltagelse ikke på grund af ens synspunkter, men fordi man er familiemedlem, nabo, ven eller ansat. Endelig vil jeg igen igen henlede opmærksomheden på følgende, reglen opfordrer folk til at forblive anonyme, og det er med god grund at Metalindustrien A/S skriver . "jeg overvejer at opfordre nye bidragsydere til at forblive anonyme hvis den nuværende regel bliver fastholdt. ". Er det sådan vi ønsker Wikipedia, et sted hvor "IP adresse" skriver sammen med "IP cloaking fordækt". Mads Gorm Larsen 20. sep 2009, 11:14 (CEST)

Jeg er enig i at der findes folk der kan skrive objektivt og neutralt om deres arbejdsplads osv. og kun dem der ikke kan bør forhindres. Og hvis reglen opretholdes hvem må så skrive om Wikipedia ? - Zilotte 20. sep 2009, 16:00 (CEST)

Teknisk set ingen. Der har været diskussion om det (se diskussion:Wikipedia) --Masz (☎) 20. sep 2009, 16:02 (CEST)

Nu har det aldrig været meningen, at tæt på-begrebet skulle udstrækkes til alt og alle, der tilfældigvis har et eller andet med emnet at gøre. Kommer vi over 50-100 brugere/medlemmer/indbyggere (som tilfældet er for Wikipedia) vil der normalt ikke være noget problem i at lade en menig i at skrive. Derimod skal folk med tillidsposter (administratorer, bestyrelsesmedlemmer, trænere eller hvad der nu aktuelt er relevant) lade være.

Noget andet er så, om man skal indføre en forældelsesfrist, f.eks. et år eller to efter oprettelsen. Jo længere tid der går, jo større er sandsynligheden for at andre får fingre i artiklen, og jo mere kompliceret bliver det at rede trådene ud.

Mads Gorm Larsen: du ser stadig bort fra det forhold, at folk der er tæt på er tilbøjelige til at se bort fra negative ting. Kolde fakta som oprettelsestidspunkt, medlemstal, omsætning og lokaliteter kan hvem som helst fortælle om. Men når det gælder skandaler, retssager og tvivlsomme affære, har de involverede en påfaldende tendens til at klappe i som østers.

Skriven fra IP-adresse: så anonym er den slags nu altså heller ikke. Jeg har indtryk af, at vi allerede har nogle brugere, der er ganske gode til at indkredse den slags. Ihvertfald så gode at hele skoler har kunnet blokeres, fordi eleverne heller ville lave hærværk end at lære noget. Man kan så omgå med IP cloaking, men hvor mange almindelige internetbrugere benytter sig overhovedet af den slags? Og de få procent der gør har næppe noget brugbart at bidrage med og vil alligevel blive fanget af andre normer.

MGA73: din ide med stemmer på en eksempel-side lyder fornuftigt. Har selv haft noget lignende i tankerne ikke mindst fordi det vil kunne afklare mellemholdningerne. Men det bør nok lige vente minimum et par uger til den igangværende afstemning om inaktive administratorer er overstået. Bare så vi ikke får tingene oven i hinanden.

Masz, 16. sep: Hvem er "vi"?: Jeg skrev "vi er flere". Ordet flere kan også betyde nogle stykker, i dette tilfælde fire i den seneste diskussion. --Dannebrog Spy 20. sep 2009, 17:21 (CEST)

 Kommentar Jeg er fuldstændig enig med bl.a. Masz og synes, at notable og neutrale artikler bør kunne beholdes på lige fod med artikler skrevet af uafhængige, mens ikke notable, ikke neutrale og håbløse artikler fortsat bør kunne indstilles til sletning. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 20. sep 2009, 17:37 (CEST)

Jeg er helt enig med Dannebrog Spy i, at folk der er tæt på, kan "overse" visse ting. Men netop fordi det er en wiki kan alle hurtigt tilføje de manglende dele. Det sker jo at folk opretter "kedelige artikler" der alene indeholder "kolde fakta". Som det er i dag skal vi slette dem og starte artiklen selv. Jeg har flere gange tænkt "For Søren da også. Den artikel mangler vi jo. Der skal bare lige rettes lidt her og tilføjes lidt der, så har vi en fin ny artikel.". Så er det da fristende at tænke "Lad den leve" i stedet for at slette en udmærket stub.

Mht. "afstemningen" så behøvede det ikke være en officiel afstemning men "bare" en liste hvor man kunne sætte støtter, støtter ikke eller små kommentarer.

IP'ere. Det ER svært at gøre noget ved. Private har jo ofte dynamisk ip-adresse så derfor kan næsten aldrig bevise noget. Man kan derimod bedre slette pga. notabilitet eller man kan fjerne POV. --MGA73 20. sep 2009, 19:31 (CEST)

"Mads Gorm Larsen: du ser stadig bort fra det forhold, at folk der er tæt på er tilbøjelige til at se bort fra negative ting", jeg er så ening med MGA73 i at det ikke er noget problem, men en naturlig del af udviklingen når der skrives en artikel i en wiki. Nogen undlader noget, og det er der så andre som tilføjer.Mads Gorm Larsen 20. sep 2009, 20:33 (CEST)

Til DS's kommentar til MGL (nævnt lige herover): Du (DS) nævner, at kolde facts kan hvem som helst skrive om. Men en del artikler om firmaer bliver jo netop oprettet sådan, når ansatte går i gang med dem. Hvis vi kan forvisse os om, at det er det eneste, der oprettes, kan det vel egentlig være ligegyldigt, om en ansat eller en udefrakommende, derhar skrevet det. Hvis derimod der kommer andet på (positivt, negativt), må det kunne klares med en POV. Men hvis artiklen oprettes på den måde med verificerbare facts, så kommer der nok udvidelser fra andre skribenter med mere værdiladede tilføjelser senere - under skyldig hensyn til neutralitetsprincippet naturligvis. Jeg kan nok efterhånden overtales til at droppe {{tætpå}} - vi har redskaberne. --Arne (Amjaabc) 20. sep 2009, 23:32 (CEST)

Jeg mener Arne har helt ret, og udtrykker det meget klart - "vi har redskaberne". Sagen er lige præcis den at vi har andre og langt bedre redskaber, f.eks. POV. Tæt-på og selvbiografi reglen går efter manden, hvor POV går efter bolden :-) Tæt-på reglen siger du må ikke lege med fordi du er familiemedlem, nabo, ven eller ansat. Hvor POV reglen siger du må ikke skrive xyz fordi det ikke er en objektiv beskrivelse. Det sidste er langt mere tiltalende, og det kræver stillingtagen til indhold og ikke en person. Når vi taler facts. f.eks. hvor mange studerende er der på Syddansk Universitet - ja, så er der i praksis kun et sted at hente den information Mads Gorm Larsen 21. sep 2009, 09:00 (CEST)

Skal der være en afstemning, og hvis der skal kunne man så evt. skrive en art pro e contra tekst. Hvor fortalere tæt-på reglen opsummerer argummenter for afskaffelse af tætpå reglen, og omvendt for modstandere af tæt-på reglen?Mads Gorm Larsen 23. sep 2009, 13:42 (CEST)

Wikipedia:Konsensus --Broadbeer 23. sep 2009, 16:25 (CEST)

Afstemning er sidste udvej, når alle interesserede brugere har haft mulighed for at udtale sig, og det ikke er muligt at opnå konsensus. Under normale omstændigheder bør det undgås, hvis det kan. Se bare på den aktuelle afstemning om inaktive administratorers rettigheder, hvor diskussionen jo mildest talt ikke kan siges at være befordrende for den gode stemning, og hvor der uanset udfaldet bliver et betragteligt utilfredst mindretal.

Kolde fakta: som sagt så kan hvem som helst skrive dem. Det behøver man ikke være ansat eller medlem for. Udefrakommende kan også, og de har endda den fordel, at de nød til at holde sig til kilder, andre også har adgang til og kan kontrollere. I modsætning til f.eks. interne opgørelser.

Apopros kilder så er der endnu et problem. For hvad gør man, når den der skriver en artikel om et firma også er deres webmaster? For så er vedkommende jo på en gang ansvarlig for både kilden og udlægningen af den og kan ændre på begge dele, alt efter hvad der nu er belejligt. For mig virker det altså som en temmelig betænkelig dobbeltrolle.

Andre kan tilføje: Men gør de så også det? En indledende linie og kategorisering kommer der nok men derudover? Jeg tvivler gevaldigt. Af dansk Wikipedias brugere er det formentlig mindre end hundrede, der for alvor kan kaldes aktive. Indenfor mange områder er der kun to-fire brugere, der for alvor har viden og kendskab til kilder og dermed mulighed for at gøre noget ved problematiske og mangelfulde artikler. Problemet er bare, at vi har tusindvis af den slags (se f.eks. Kategori:Artikelstump og Wikipedia:Oprydning), og åbning for tæt på-artikler vil bare gøre bunken endnu større, fordi de typisk skrives af begyndere uden kendskab til teknikker og normer. Indimellem forsøger nogle så at højde den generelle kvaliet i form af projekter indenfor dette eller hint område, men de plages generelt af manglende tilslutning og/eller dalende interesse. Flagskibet lovende/gode/fremragende artikler skrider f.eks. ikke specielt hurtigt frem. Efter 1½ hhv. 3 år kan vi nu mønstre 14 fremragende artikler og 84 lovende - ud af 115.518. Når der er så lidt tilslutning til et af Wikipedias egne projekter, hvor meget eller rettere sagt hvor lidt krudt vil der så blive brugt på nybegyndere?

Tilbage til nærværende diskussion. Wikipedia er erklæret reklamefrit. Men hvor går grænsen? Ordsproget siger jo, at al omtale er god omtale. Så hvis man kan få omtale af sig selv, det være sig nok så neutralt, så er det jo på sin vis også reklame for en selv. Men Wikipedia er ikke et sted, hvor man kan diktere hvad der skal stå og om der skal stå noget. Skribenterne skal være frie og ikke påduttes noget af chefer eller andre. --Dannebrog Spy 23. sep 2009, 17:18 (CEST)

Jeg vil for god ordens skyld gøre opmærksom på at jeg har sagt hvad jeg ville sige mht. denne sag, og agter ikke at følge diskussionen tæt længere. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. sep 2009, 18:45 (CEST)

Tillad tæt-på artikler, men sørg for at de bliver evalueret af neutrale personer. Kraks Blå Bog har i årevis ladet personer selv komme med fakta om dem selv, Wikipediaartikel om Kraks Blå Bog, hvorefter neutrale personer redigerer teksten. Det fungerer godt, da Kraks Blå Bog er anerkendt som et autoritativt værk. Jeg syntes vi skal gøre det samme på wikipedia. Det vil fremme kvaliteten af artiklerne og øge antallet af artikler. Peter Mulvany 23. sep 2009, 19:32 (CEST)

Jeg forslår det samme. Man kunne lave {{tætpå}} om til en skabelon, der skal vække neutrale brugers opmærksomhed, og i mellemtiden advare brugeren om den mulige uneutralitet. --23. sep 2009, 19:39 (CEST)

Enig - drop tæt-på og selvbiografi reglen - man må gerne skrive om sig selv, man skal bare være neutral. Hvis man ikke er neutral så kan man bruge NPOV reglen. Det bør være god tone at man gør opmærksom på at man skriver som en der er tæt på emnet, sådan at andre kan være ekstra opmærksomme på om man nu også skriver neutralt om emnet. Mads Gorm Larsen 23. sep 2009, 22:12 (CEST)

Ingen selvbiografi - tak

Jeg kan principielt ikke tilslutte mig, at folk skriver om sig selv. Vi har i det seneste år haft i hvert fald et par yderst uheldige eksempler på hvad, der kan ske. Snarere vil jeg støtte, at folk, der er omtalt i Wikipedia, kan gøre eventuelle indsigelser på den tilhørende diskussions-side (så må det være vort kollektive ansvar at vurdere, om der er lavet en fejl og - i givet fald - rette den.

Hvad andre emner angår, er jeg derimod tilhænger af at alt, hvad der kan dokumenteres ved kilder skrevet af en anden en den, der har indsat det i Wikipedia, kan indskrives - også af folk, der måtte have en vis tilknytning til emnet (eksempel: en landmand bør kunne skrive om landbrug)--Rmir2 25. sep 2009, 07:00 (CEST)

Enig, dog ikke af principielle grunde, men af praktiske. Det dur ikke, at Wikipedia bliver et sted, hvor enhver notabel person kan oprette en artikel om sig selv, hvorefter det er op til øvrige brugere at rette til, finde kilder samt slette urigtigt og irrelevant indhold. Den opgave tror jeg ikke, at Wikipedia kan løfte. En lempelse af tætpå reglen vil altså - som MGA73 tidligere har skrevet - medføre, at der kommer flere artikler med indhold, der ikke er neutralt, og størrelsen af Kategori:Kilder mangler, Kategori:POV, Kategori:Uencyklopædiske artikler og Kategori:For korte artikler vil vokse. Jeg mener, tætpå reglen skal lempes, men kun så meget, at Wikipedia kan håndtere det. Og jeg er enig med Dannebrog Spy i, at "vi mangler nogle grundlæggende diskussioner om hvad, der skal gøres ved substubbe og ikke-neutrale artikler". Dette udestående bliver ikke mindre af en lempelse af tætpå.--Qw345 25. sep 2009, 19:19 (CEST)

Og bringer lige et forslag fra flere måneder siden på IRC: At man opretter en slags "kuvøse-navnerum", hvor alle tætpåer bliver flyttet hen til, og må vente indtil noget kigger dem igennem (måske aldrig :-(), og flytter de "gode" i artikel-navnerummet. I kuvøse-navnerummet må der være alt skidt (bortset fra det ulovlige som copyvio), men det bliver ikke sat ind i de pågældene kategorier (fx POV-kategorierne). Siderne i kuvøse-navnerummet bliver beholdt i et stykke tid, hvorefter de slettes. --Masz (☎) 25. sep 2009, 19:33 (CEST)

Det vil nok være det bedste bud på et kompromis. Det kunne måske også bruges til andre nyoprettelser, hvor emnet nok er notabelt, men hvor indholdet er en maskinoversættelse eller andet, der kræver stor omskrivning hvis da ikke ligefrem total nyskrivning. F.eks. er der tidligere i dag oprettet en artikel om mangaserien Fushigi Yūgi, der fuldt ud er notabel, men hvor indholdet er en maskinoversættelse, der ærlig talt ikke er værd at vise frem.

Apropos notabilitet, så er her et andet problem. Den nuværende norm på er ikke særligt præcist formuleret, og for forskellige fagområder diskuteres løbende hvor grænserne skal gå. For det er ingen hemmelighed, at ting og personer skal have en vist kendthedsgrad for at være notable nok til en artikel. Det springende punkt er imidlertid, hvor grænserne skal gå, og det har folk, der er tæt på, erfaringsmæssigt utroligt svært ved at vurdere. De mener jo allesammen, at netop deres virksomhed, institution eller forening er noget særligt. Problemet er bare, at vi f.eks. har ca. 600.000 registrerede virksomheder i Danmark, og selv hvis vi ser bort fra skuffeselskaber og enmandsvirksomheder, bliver der stadig mange tusinder tilbage, som umuligt allesammen kan være notable. Her er det tvingende nødvendigt, at neutrale afgør hvem af dem, der faktisk er notable nok til en artikel. En afgørelse som nemt kræver inddragelse af flere kriterier end blot målbare ting som medarbejderantal og omsætning.

Kraks Blå Bog: Så vidt jeg husker, har de det problem, at de mindre kendte blandt de optagne er tilbøjelige til at medtage en masse og ikke nødvendigvis relevante småtterier for at få deres respektive artikler til at se ud af noget. Det gør resultatet skævt. Det problem har neutrale forfattere ikke.

Aktuelt problem: Her i går faldt jeg over Brugerdiskussion:Christian Giersing#Hvad sker der?, hvor en medarbejder fra Radio Ballerup besværer sig over, at hans bidrag til artiklen om samme slettes. Hans indlæg illustrerer i høj grad den problematiske tankegang, tæt på-skribenter i mine øjne er tilbøjelig til: "Jeg er ansat på Radio Ballerup, og kan derfor med loven i hånden sige at de oplysninger jeg lægger ud er 100% i overenstemmelse med Radio Ballerups bestyrelse, den danske lovgivning samt de oplysninger som Radio Ballerup ønsker at lægge ud."

At alle artikler skal være i overensstemmelse med lovgivningen turde være indlysende. Men derudover kan man ikke bruge loven til at fremme sin sag. Og selv om det ikke er aktuelt her, så kan juridiske trusler og tiltag føre til blokering. Her er det dog langt mere problematisk, at der tales om hvad der i overensstemmelse med hvad radioen og dens bestyrelse ønsker, at der skal stå. Men Wikipedia og dets brugere er netop ikke bundet af hverken myndigheder, virksomheder, enkeltpersoner. Det er alene frie brugere, der afgør hvad der skal stå i artiklerne, også selvom de omhandlede ikke bryder sig om dele af det, der står. --Dannebrog Spy

Konklusion ?

Nu har Palnatoke for anden gang fjernet "Tæt på" som slettegrund [12]. Tør vi så gå ud fra, at det nu er tilladt at skrive om sig selv, når bare man gør det neutralt osv? I så fald synes jeg vi skal konsekvensrette alle steder. --MGA73 2. okt 2009, 22:51 (CEST)

Det ville være rart om der kom en art konklusion på diskussionen, og jeg mener egentlig at der tegner sig et billede her på siden af at der er flest som taler for at skippe tæt-på reglen totalt til fordel for POV reglen, eller som minimum at bløde tæt-på reglen meget op. Så som jeg læser tråden er der konsensus for at man må skrive om sig selv, så længe man overholder POV reglen. Mads Gorm Larsen 2. okt 2009, 22:58 (CEST)

Den konklusion kan jeg ikke støtte - uanset de gode viljer, så *kan* folk ikke finde ud af at skrive neutralt om sig selv. Der er enkelte undtagelser, men de er netop undtagelser. --Palnatoke 2. okt 2009, 23:08 (CEST)

Heller ikke enig. Jeg kan faktisk overhovedet ikke få øje på den konsensus, Mads Gorm Larsen skriver om. Tværtimod har flere brugere faktisk skrevet i stil med Palnatoke - ikke kun undertegnede. Og er der flertal for noget er det vel nærmest at man ikke skal skrive om sig selv som person.

PS. Mads Gorm Larsen: vær venlig at skrive dine indlæg over [[Kategori:Landsbybrønden|POV, selvbiografier og meget andet]]. Kategoriangivelsen skal altid befinde sig i bunden af tråden. (Skrev Dannebrog Spy (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Der er ikke enighed og det er for tidligt at tale om konsensus. En hurtig ny gennemlæsning af diskussionen viser dog at 10 brugere er for at droppe eller lempe "tæt på" som slettegrund (Masz, Chr. G., Metalindustrien A/S, Sir48, Froztbyte, mads gorm, Nillerdk, Qw345 , Zilotte & Peter Mulvany), mens kun 2 er imod (Dannebrog, Rmir2), 1 er for et "civiliseret tilbud" (Arne) og 2 kan jeg ikke indordne (MGA73 og Palnatoke). Det ville derfor være på sin plads, hvis modstandersiden Dannebrog Spy og Rmir2 ville formulere et alternativt forslag, som ville kunne vinde bred tilslutning. Som Sir48 formulerede tidligt i diskussionen er det et stort problem, at vi skræmmer mange bidragsydere væk med denne sletningsbegrundelse. Der skal altså gøres noget! Hvis modstandersiden ikke vil/kan/har lyst til til at formulere et alternativ forslag, er en afstemning om det nuværende forslag om at droppe "tæt på" som slettegrund på sin plads (en afstemning er en nødløsning, men det kan være nødvendigt...). Nillerdk 3. okt 2009, 17:37 (CEST)

Jo jeg kan godt prøve at formulere noget mere lempeligt. Der er dog nogle ting, der skal afklares:

• Grænsen mellem reklame og oplysning: hvor går den? Wikipedia har reklamefrihed som grundprincip. Det kan vi ikke rokke ved her lokalt. Men hvornår er noget reklame, og hvornår er det oplysning?
• Notabilitet: som udgangspunkt en helt anden diskussion. Men indtil den en gang bliver taget: hvordan skal vi gøre små reklamebureauer og andre lidet kendte foretagener begribeligt, at de ikke er notable, også selv de juridisk set er lige så meget virksomhed som f.eks. Føtex eller Kraks Forlag? Tilsvarende med sportsklubber der ikke lige spiller i øverste række.
• Penge eller ej: spiller det en rolle, om skribenten har økonomisk interesse i emnet som ejer eller medarbejder? Eller kan vi igennem fingre med foreninger og andet frivilligt arbejde? Tilsvarende med myndigheder.
• Særligt navnerum: det er blevet foreslået, at nye tæt på-artikler placeres i et særligt navnerum, hvor de kan ses igennem af neutrale, før de evt. oprettes som egentlige artikler. Det vil kunne fange en del fejl og artikler med tvivlsom notabilitet. Men er det en mulighed, og hvor stor er sandsynligheden for, at der vil blive taget hånd om disse "karantæne"-ramte artikler? --Dannebrog Spy 3. okt 2009, 21:16 (CEST)

Jeg forsøger at svare. Jeg glæder mig over, at du åbner for en slags kompromis.

• Grænsen mellem reklame og oplysning er dels en sproglig og en del objektiv (hvis der bruges mange superlativer og rosende formuleringer uden indhold er det reklame). Ikke slettegrund for en hel artikel, men for de pågældende sætninger. Hvis hele artiklen er ubrugelig, kan det diskuteres på Sletteforslag.
• Notabilitetskriterier for virksomheder og sportsforeninger har vi allerede - f.eks. er virksomheder først automatisk bemærkelsesværdige fra en vis omsætning. Det er dog ikke altid nemt at definere, derfor skal der altid opnås enighed enighed på Sletteforslag.
• Også folk med økonomisk interesse kan anspore en god artikel. Når POV kommer på vil artiklen jo med tiden blive forbedret - "økonomisk interesse" skal som "tæt på" ikke være slettegrund!
• Sandkassearbejde i "særligt navnerum" er ikke ønskværdigt, da for få vil øjne artiklen og arbejde med. En POV/Reklame eller lignende advarselsskabelon burde være nok. Sandkassearbejde er dog pt. nødvendigt, da "tæt på" pt. gælder som gyldig slettegrund.

Dannebrog Spy: Hvis du skulle acceptere den totale afskaffelse af "tæt på" som slettegrund for en artikel, hvilke andre "værktøjer" skulle så først forstærkes? Nillerdk 4. okt 2009, 09:41 (CEST)

Det bliver lidt teoretisk, da jeg stadig er imod en total afskaffelse. Men generelt skal der nok strammes op på, hvor længe artikler kan stå med diverse skabeloner, uden at der reelt bliver gjort noget ved dem. F.eks. har vi pt. 141 artikler i Kategori:POV, 47 i Kategori:Spekulative artikler, 48 i Kategori:Notabilitet, 24 i Kategori:Sider der bør slettes da de ligner reklame og 114 i Kategori:Uencyklopædiske artikler. Dertil hvad der ellers hober sig op i diverse kategorier under Kategori:Kvalitetsoffensiven.

Erfaringen viser desværre, at en betragtelig del af de artikler, der er skrevet af tæt på-skribenter, har forskellige kvalitetsproblemer. Det er for så vidt forståeligt, da de jo som oftest skrives af nybegyndere, men det kan læserne altså bare ikke se. De ser sjusk, POV, uinteressante ting eller hvad der nu måtte være i vejen. En slækning af tæt på vil blot øge det problem, med mindre der bliver strammet op stort set alle andre steder (dog ikke stubbe - tæt på-skribenter er i det mindste flinke til at nå over det niveau).

Notabilitetskriterier: hvor ser du dem? Wikipedia:Kriterier for artikler er temmelig løst formuleret og taler hverken om omsætning, medlemstal, alder eller andre ubestridelige fakta. --Dannebrog Spy 4. okt 2009, 13:54 (CEST)

En dårlig artikel er bedre end slet ingen artikel (det er en Wiki!). Du siger det selv - "tæt på"-artikler har ofte kvalitetsproblemer: Lad os dog tage udgangspunkt i disse problemer (og lade dem lægge til grund for en evt. sletning) i stedet for forfatteren eller dennes interesser. Hvis du er imod en total afskaffelse af "tæt på" som eneste sletningsgrund, hvad er så din opfattelse af en delvis afskaffelse? Som bekendt er jo for en total afskaffelse af "tæt på" som eneste sletningsgrund, men jeg kan jo lade min mening påvirke af gode forslag.

Hvor lang tid må en artikel bære en "POV", "reklame", "notabilitet" eller "uencyklopædisk" uden at der bliver gjort en væsentlig indsats overfor dette? Tja, vi kunne jo først fastlægge, at sådanne skabeloner kun må være der midlertidigt (altså ikke for evigt). Hvis en artikel har båret en sådan skabelon for længe (efter en brugers mening) skal han/hun have lov til at nominere den på Sletteforslag. Ikke noget med en hurtigslet her! I øvrigt er de 300 artikler med kvalitets-skabeloner en meget lille andel af vores samlede antal artikler.

Mht. krav til virksomhedens omsætning tog jeg fejl - et sådan krav er ikke formuleret på Wikipedia:Kriterier for artikler, men blev diskuteret kort her: [13]. Nillerdk 4. okt 2009, 15:27 (CEST)

Prøv at ta' et kig på en:Wikipedia:Article Incubator hvor de har oprettet et kuvøse rum som Masz nævner ovenfor - (man sku næsten tro de følger med på vores irc :-); En sådan løsning kunne løse mange problemer - Nico 6. okt 2009, 16:03 (CEST)

Den engelske kuvøse, en:Wikipedia:Article Incubator ser super god ud til det danske behov. Vi bør dog lade kuvøsetiden være længere, tre måneder, så skribenter har tid nok til at udvikle artiklen. Vi er ikke så mange skribenter på den danske wiki, som på den engelske, så vi har brug for mere tid.Peter Mulvany 6. okt 2009, 23:58 (CEST)

Så er spørgsmålet så bare, hvad man skal kalde det. Betegnelser som "kuvøse" eller "karantæne" kunne godt give et uheldigt indtryk.

At tiden bør være længere lyder dog fornuftigt nok. Vi har i forvejen 373 artikler i Kategori:Behøver eftersyn, og med de alt for få "faste" brugere, vi har i forvejen, er det begrænset hvor mange flere veksler, der kan trækkes på brugerflokkens indsats. For godt nok lyder det ikke af meget i sammenligning med de 116.000 artikler, vi efterhånden er oppe på, men det skal altså sammenholdes med, at vi er mindre end 100 nogenlunde faste brugere, hvor af en betydelig del har nok at se til med at rydde op efter hærværk og sortere og ordne, mens en anden portion producerer artikler på samlebånd. Til egentlig kvalitetsudbedring og vurdering af enkelte artikler bliver der derimod ikke mange kræfter til overs. Se blot Wikipedia:Sletningsforslag hvor de færreste diskussioner når op på bare 10 forskellige deltagere, og hvor MGA73 fik høvl for at komme med ca. 120 forslag på en gang. Tilsvarende projekterne der slås stort op men dør af mangel på tilslutning.

Noget ganske andet: hvad hvis det er en politiker eller parti, der er emnet for en tæt på-artikel? Gør det en forskel? For så snart man kommer ind på det politiske, bliver det unægteligt svært for skribenterne at være neutrale. Og ydermere er det jo ingen hemmelighed, at de gerne vil have nogle stemmer, hvilket rimer meget dårligt med Wikipedias status som upolitisk. --Dannebrog Spy 7. okt 2009, 14:01 (CEST)

Må jeg foreslå navnet "Støbeskeen", således at en utilfredsstillende ny tætpå-artikel flyttes ind under Wikipedia:Støbeskeen/Artikelnavn? Der skal formuleres retningslinjer for brugen naturligvis. Jeg foreslår, at helt nye artikler kan flyttes til Støbeskeen af enhver etableteret wikibruger, der formoder at artiklen er for farvet (POV) eller sjusket (uencyklopædisk) til at kunne være i hovednavnerummet. Jeg foreslår, at artikler højest må være i Støbeskeen i 3 måneder. Derefter skal de enten slettes eller flyttes til hovednavnerummet. Denne beslutning bør kunne træffes af enhver etableret wikibruger (uden WP:SLET procedure), der ikke selv har deltaget aktivt i denne artikel. Jeg er fortsat helt ligeglad med afsenderen - selv om han er politiker og partisk skal han dømmes på det skrevne og ikke på hans baggrund. Nillerdk 7. okt 2009, 14:34 (CEST)

Desuden kunne man måske tilføje et par linjer til MediaWiki:Robots.txt så Støbeske-artikler ikke kan findes med Google og dermed kaste dårligt lys over vores encyklopædi? Nillerdk 7. okt 2009, 14:38 (CEST)

På basis af en:Wikipedia:Article Incubator men tilpasset vores forhold har jeg lavet en foreløbig skitse, Bruger:Dannebrog Spy/Støbeske. Der skal stadig rettes nogle ting til, og der skal laves nogle tilhørende skabeloner. Men hvad siger I umiddelbart? --Dannebrog Spy 7. okt 2009, 17:41 (CEST)

Umiddelbart er det lige i øjet! Godt arbejde. Nillerdk 7. okt 2009, 17:53 (CEST)

Ser fornuftigt ud - der dukker nok nogle ting op der skal justeres når det kommer i gang, men et brugbart udgangspunkt. Jeg kan godt li' navnet støbeskeen isf. kuvøse. - Nico 7. okt 2009, 18:12 (CEST)

Støbeske er godt - jeg havde tænkt på rugekasse (inspireret af billedet på enwiki), men lad det bare være støbeske. --Palnatoke 7. okt 2009, 19:18 (CEST)

Problemet med støbeske forslaget er at så vidt jeg kan gennemskue at når person Q har skrevet en artikel så flytter vi den til støbeske siden. Nu kommer person X og han opretter den sammen artikel, ude at vide at der findes et oplæg i støbeske området. Jeg vil derfor forslå at når der er oprettet en artikel som flyttes til støbeskeen, så oprettes der en standard tekst med en henvisning til støbeskeen. På den måde ved X at han kan finde en ufærdig artikel i støbeske området, og her begynde på artiklen. (Personligt forstår jeg dog ikke hvorfor artiklen skal flyttes til et støbeske område - det er en Wiki ingen artikel er nogensinde færdig). Men det er da at foretrække for at artiklen slettes. (Skrev Madsgormlarsen (diskussion • bidrag) 7. okt 2009, 21:55. Husk at signere dine indlæg.)

Rykker lige lidt ud. Jeg ser ingen grund til at lægge det i en særlig støbeske. Det gør det bare sværere at finde og finde rundt i. Vi har massere af stubbe. Hvis nogen vil bruge en sandkasse så har de lov til det. Vi skaber bare en masse problemer om hvornår noget skal i støbeske og hvornår det ikke skal, eller hvornår det er en stub og hvornår det er en støbeskessartikel. Gør det nu simpelt.

Men noget andet er, at Palnatoke som nævnt har slettet begrundelsen tæt på. Dvs. tæt på eller selvbiografi er ikke længere en gyldig slettegrund. Vi skal fremover bruge fx notabilitet som slettegrund.

Jeg har vist nævnt det før, at jeg i øvrigt finder overskriften problematisk POV og selvbiografier er ikke nødvendigvis det samme. Det er to forskellige ting. INGEN mener vi skal tillade POV. Det er selvbiografier vi diskuterer og der ER nu tilladt. --MGA73 7. okt 2009, 22:07 (CEST)

Der forekommer ofte artikler med faktuelt indhold, men som også indeholder POV; Det er sådanne der kan få en chance for at blive tilpasset/neutraliseret uden for søgemaskinernes registrering, og blive til blivende artikler. Også tætpå-problematikken kan udjævnes her, så det ikke er et spørgsmål om enten/eller, men et spørgsmål om et sobert resultat. - Nico 7. okt 2009, 22:17 (CEST)

På Commons er en fancy skabelon der placerer filer i en slettekategori, når billedet har stået længe nok med en bestemt skabelon på. Dette kunne også bruges hvis POV, kilder mangler, osv. skal være en slettegrund efter x dage/måneder. Skabelonen kan sikkert også udbygges, så den skifter indhold hvis den overskrider en bestemt alder. Herunder indsætte "søgemaskine bliv væk". Eller også kunne man vel generelt bare sige at skabelonen {{POV}} skal indeholde denne kode. Er det nødvendigt at flytte? Men problemet er så hvis nogen indsætter et POV-afsnit i en ellers ok artikel og artiklen så pludselig "forsvinder". --MGA73 7. okt 2009, 22:27 (CEST)

POV i en etableret artikel bliver som regel bare rullet tilbage, hvis ikke der er en der tilpasser det, så det tror jeg ikke bliver et problem. - Nico 7. okt 2009, 22:34 (CEST)

Tja der er POV i Dirch Passer siden maj. Det er mere end 3 måneder siden. :-( --MGA73 7. okt 2009, 22:55 (CEST)

MGA73: Prøv lige at læs Palnatokes begrundelse: "fjerner forsøgsvis "Tætpå", da det oftest blot er én af grundene til at slette, og som regel ikke den vigtigste". Det kan med andre ord stadig være en grund til at slette. Der er ofte bare andre grunde, der er vigtigere. --Dannebrog Spy 7. okt 2009, 23:08 (CEST)

Hvis det stadig er en slettegrund, så er der ingen grund til at slette det fra dropdown-listen. Hvorfor er det, at det er så vigtigt at få den fjernet som slettegrund? Administratorer kan jo bare være en af de andre, hvis de er bedre. --MGA73 7. okt 2009, 23:22 (CEST)

Rugekasse er et godt ord. Den dækker netop over små artikler, der lider nød og endnu ikke kan klare at overleve på egen hånd. Støbeske er et forkert ord at bruge. Wiki-artikler bliver ikke støbt. De bliver konstant lavet om og ændret. Peter Mulvany 8. okt 2009, 23:30 (CEST)

Resume

Diskussionen er ved at løbe at sporet igen fordi vi diskuterer flere relaterede ting samtidig. Forsøg på at danne et overblik:

1. Der er muligvis er flertal for at afskaffe tætpå som slettegrund (tætpå er slettegrund for Palnatoke kan ikke alene beslutte at fjerne den) fordi det er urimeligt at vurdere artikler på deres forfatter i stedet for på det skrevne.
2. Dannebrog Spy og Rmir2 har argumenteret seriøst mod at afskaffe tætpå som slettegrund
3. Dannebrog Spy har fremsat et kompromis. Som jeg forstår det, ville han gå med til at afskaffe tætpå som slettegrund, hvis artikler der ikke opfylder Wikipedia:Kriterier for artikler (herunder POV-artikler, artikler med meget dårligt sprog og uencyklopædiske artikler) kommer i Støbeskeen i maksimal 3 måneder hvorefter de kan slettes hurtigt og brutalt og uden diskussion, hvis de stadig ikke opfylder Wikipedia:Kriterier for artikler.
4. MGA73 fremsætter tvivl om det mon ikke vil øge arbejdsbyrden og være for kompliceret.

Støbeskeen skal fange de artikler, der ellers ville være blevet slettet eller kortvarigt indsat på WP:SLET, hurtigt forbedret og endelig dømt bevarelsesværdig (ubehagelig procedure for oprindelig forfatter).

Som jeg ser det, vil Støbeske-princippet

1. aflaste WP:SLET fordi 3 måneder gamle Støbeskeartikler kan slettes uden videre (hvis nogen vil beholde én, kan de jo bare arbejde på den...)
2. være et vigtigt tilbud til de relativt mange bidragsydere, der er engagerede indenfor et emne, men ikke har erfaring med at skrive encyklopædiske artikler. I dag skræmmes de over én kam væk - uf! F.eks. var Speciel:Bidrag/Neshcyt ved at blive skræmt væk indtil jeg sprang ind og omgik reglerne - og se om der ikke kom en tilfredsstillende artikel ud af det: COWI.
3. ikke være et alternativ til stubber og ikke give anledning til forvirring om hvad, der skal stub-markeres og hvad der skal i Støbeskeen. Husk på at stubber skal overholde Wikipedia:Kriterier for artikler, mens Støbeske-artikler ikke skal! Desuden skal kun nye artikler i Støbeskeen: Gamle artikler, der pludselig bliver identificeret som POV skal altså ikke slettes efter 3 måneder.
4. ikke give anledning til tekniske eller forvaltningsmæssige vanskeligheder. Det er særdeles nemt at flytte en artikel. Der skal blot oprettes ca. 2 skabeloner til at informere forfatteren og til at markere Støbeske-artikler.

MGA73, er du imod Støbeske-princippet uanset dets nærmere betingelser (som jo ikke er fastlagte)? Er der andre modstandere (uanset nærmere betingelser)? Nillerdk 8. okt 2009, 07:49 (CEST)

Uden at ville tage stilling til præcis hvordan en sådan 'støbeske' skal forvaltes (nyt navnerum? undersider? hvad?) så synes jeg faktisk rigtig godt om idéen. På den ene side stiller den ikke krav til akut her-og-nu-handling fra hverken opretteren (som straks får sin artikel slettet) eller de almene brugere (som straks skal rykke ud og arbejde med artiklen hvis den skal overleve inden en trigger-happy administrator ser den) og på den anden side sikrer vi os også mod at dårlige 'artikler' får lov til at skjule sig og forblive i databasen selvom deres kvalitet er under lavpunktet. Har andre kommentarer? Jeg kunne meget godt tænke mig at se om dette kunne forvaltes på en fornuftig måde! --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 8. okt 2009, 08:51 (CEST)

Idéen kan måske være meget fornuftig, hvis det ellers er til at administrere i praksis. --Pugilist 8. okt 2009, 09:08 (CEST)

Til Nillerdk og alle andre. Jamen ideen lyder fremragende, men jeg tror bare at at flytte det til støbeskeen bare vil ende med at flytte problemet. Vi kommer til at skulle tage stilling til en masse ting og der vil fremover være en stor gråzone. Meget af det vil sikkert kunne løses hvis man bruger tiden på det. Som eksempler på ting, der skal tages stilling til er bl.a.:

1. Hvad skal støbeskeen bruges til? POV, reklame, dårligt sprog, korte artikler?
2. Skal alle artikler med disse problemer, eller er det kun nye artikler?
3. Hvor går grænsen mellem hurtigslet, støbeske? Jeg antager, at der skal være en bundgrænse.
4. Hvor går grænsen mellem støbeske og stub/artikel? Jeg antager at der skal være en topgrænse?
5. Hvad hvis der er uenighed om en artikel skal i støbeske eller "live"?
6. Må man slette eller nominere en artikel i støbeskeen til sletning? Eller kan man frede sin artikel ved at flytte den til støbeskeen?
7. Når der så er gået 3 måneder så kan artiklen jo sagtens være rettet men stadig ikke helt ok. Hurtigsletter man så, lader den få en uge mere eller nominerer man til sletning?
8. Må der være kategorier på artikler i støbeskeen? Det må der ikke på sandkasser.
9. Må der være ind- og udgående links?

Jeg ville hellere, at vi alle bestræbte os på at tage godt imod nye artikler og så hjalp brugerne med at rette til, så de kunne klare mindstekravene. Hvis man bruger 1-5 minutter på en ny artikel, så kan man jo klare de fleste problemer:

• Man kan fjerne copyvio og POV ved at slette eller omskrive.
• Man kan finde manglende kilder eller indsætte "Kilder mangler".
• Man kan rette dårligt sprog og hjælpe med at wikificere.
• Man kan kategorisere, indsætte iw-links og billeder.
• Man kan finde yderligere materiale og supplere med relevant materiale.

Har man derimod en artikel, som man ikke kan forestille sig kan bruges til noget som helst, så kan man jo lige så godt hurtigslette eller nominere den til sletning i stedet for at flytte den til en sandkasse.

Er man derimod i tvivl, så kan man jo rette det mest oplagte og så lade den stå en uges tid og så kigge på den igen. Hvis det er et ønske, så kan man jo bare lave {{notabilitet}} om til at skrive at "En bruger mener, at denne artikel endnu ikke tydeligt forklarer, hvorfor emnet har notabilitet nok til at være på Wikipedia. Du kan hjælpe med at tydeliggøre dette. Er problemet ikke løst inde x uger, så kan du overveje at indstille artiklen til sletning ved at erstatte denne skabelon med {{slet}}. Sidstnævnte kan eventuelt skjules, så det først bliver synligt efter x uger. Derved får nye brugere ikke smækket en sletteskabelon i hovedet med det samme. --MGA73 8. okt 2009, 10:56 (CEST)

Princippet burde være:

1. hvis emnet er relevant, bør en dårlig artikel (evt. med slagside) så vidt muligt forbedres,
2. hvis emnet er tvivlsomt (specielt selvbiografier mv), bør artiklen enten hurtigt omskrives eller hurtigt slettes.
3. Alle udkast kan man holde på sin egen hjemmeside indtil, at de er klar til offentliggørelse.--Rmir2 8. okt 2009, 11:36 (CEST)

Inden vi opretter en særligt navnerum og inden vi nedskriver en masse politikker og vejledninger, så er jeg frisk på, at vi opretter en {{støbeske}} og en Kategori:Støbeske og laver en lille test. Der er fx fire regler:

1. Brug din sunde fornuft.
2. Gør en indsats for at forbedre artiklen inden du eventuelt opgiver den.
3. Sæt ikke skabelonen på flere artikler end at der løbende er fx maks 10-20 i kategorien.
4. Hvis det bliver kaos så stopper forsøget og ellers evalueres det om 1 måned.

Så tier jeg stille for nu - helt ærligt hvor galt kan det gå hvis vi begrænser forsøget? --MGA73 8. okt 2009, 12:31 (CEST)

Lad mig lige slå nogle ting fast. Nillerdk har faktisk fattet principperne i min skitse ret godt. Støbeskeen er tænkt til artikler, som normalt ville være blevet slettet af den ene eller anden grund, men som en given bruger mener kan reddes men har brug for tid til det. Det er ikke beregnet til ting, som kan ordnes i en håndevending, men til noget, der kræver en større indsats. Stubbe har det heller ikke noget at gøre med. Stubbe er små artikler, der opfylder de almindelige kriterier og normer. Artikler i Støbeskeen kan have alle mulige størrelser men har betydelige problemer i forhold til kriterier og normer.

Fælles for de artikler, der flyttes til Støbeskeen, er at det må forventes, at nogle vil arbejde på dem, og at emnerne er notable. Årsagen til flytning kan være POV, dårligt sprog, maskinoversættelse, ting der kræver eftersyn af en med en fagindsigt og lignende. Ren reklame, unotable ting, nonsens og des lige skal derimod stadig slettes on sight. Tæt på-artikler, der ikke er ren reklame, og som er notable, skal desuden også omkring Støbeskeen, for at mere erfarne brugere kan sikre, at de er eller bliver bragt i orden. De får med andre ord en ekstra chance i forhold til i dag og tillige mulighed for at blive forbedrede, inden de enten godkendes eller slettes definitivt.

Hvad de øvrige ting angår, så er det nogle ting, der skal præciseres og tilføjes: Hvis ingen vil flytte en sletningskandidat i Støbeskeen, så bliver den behandlet som hidtil. Artiklens opretter bør ikke på egen hånd flytte en artikel til Støbeskeen. Her skal en anden indover. Evt. kategorier og interwiki sættes der <nowiki></nowiki> omkring, mens artiklen er i Støbeskeen. Hvis artiklen efter de tre måneder er forbedret men ikke tilstrækkeligt, må en administrator eller erfaren bruger vurdere den konkrete sag. Kan vedkommende selv ordne det manglende på stedet? Arbejdes der stadig, eller vil nogle arbejde? Hvis ingen af delene må den slettes. --Dannebrog Spy 8. okt 2009, 16:19 (CEST)

Er der så enighed om at med oprettelse af støbesken, så betyder det en total afskaffelse af tætpå reglen? Alle må skrive om sig selv, blot skal man naturligvis overholde Wikipedia's kriterier, f.eks. POV. Mads Gorm Larsen 8. okt 2009, 20:34 (CEST)

Nej. Dels er reklame stadig ikke tilladt. Og dels er det meningen at tæt på-artikler skal omkring Støbeskeen, for at folk uafhængig af opretteren kan kontrollere, at de faktisk er eller bliver bragt i overensstemmelse med kriterier og normer. Erfaringsmæssigt har tæt på-skribenter nemlig ikke noget nærmere kendskab til den slags, og de kan desuden være lidt for tilbøjelige til at tolke dem til egen fordel. Og endelig er vi nød til at være sikre på, at de leverer reel oplysning og ikke bare forsøger at hverve kunder eller lave skønmalerier. --Dannebrog Spy 8. okt 2009, 21:30 (CEST)

Faren ved at diskutere mange ting på en gang er at det bliver rodet og ingen kan finde ud af det. Der er mig bekendt ingen der spørger om reklame skal være tilladt. Der spørges om, hvorvidt det skal være tilladt at skrive om sig selv hvis man gør det så det IKKE er reklame (mv.). Jeg har da svært ved ikke at se hele debatten som et udtryk for at det skal være tilladt med selvbiografier. Der stilles bare pænt store krav til sådanne artikler. Palnatoke har bekræftet dette ved at slette tæt på som slettegrund, og ingen har omgjort denne beslutning. Så for at skrive det klart og tydeligt, så er selvbiografier tilladt. Og hele stuntet med støbeskeen er vel også for at give dem en chance?

Det ender med vi er nødt til at lave en egentlig afstemning. Men det går garanteret også i ged for lige pludselig så handler afstemningen om noget helt andet. Men som jeg ser det så er der tre muligheder: 1) Selvbiografier er ALDRIG tilladt og de skal slettes omgående 2) selvbiografer er selvfølgelig tilladt og skal bedømmes ud fra samme kriterier som alle andre artikler 3) selvbiografier ses helst ikke og der stilles store krav til dem. Så vidt jeg kan se, så roder vi p.t. rundt omkring 2,5 på denne tre-skala.

Så det vi mangler er blot at få slettet (eller kraftigt omskrevet) skabelonen {{tætpå}} og tilhørende sider om at selvbiografier ikke er tilladt. Der er tidligere lavet en ændring af tæt på. Man kunne jo starte med at kigge på den igen. --MGA73 8. okt 2009, 23:31 (CEST)

Altså: det der er stemning for er at man ikke må skrive om sig selv som person. Derimod vil et flertal løsne op for skriverier hvor skribenten er tæt på emnet. Da der imidlertid er betydelig risiko forbundet med det, og andre måske ikke lige deler skribentens opfattelse, er der dog en vis modstand. Nu tegner der sig imidlertid det kompromis, at sådanne tæt på-artikler og andre sletningstruede artikler kan gives en chance ved at komme i Støbeskeen, hvor erfarne brugere så kan vurdere, om de er i orden, eller sørge for at de bliver bragt. Blandt betingelserne for at komme i Støbeskeen er dog, at de er eller kan forventes bragt i orden, og at nogle i det hele taget vil give dem en chance.

Med andre ord: Støbeskeen kan give sletningstruede artikler en chance - hvis altså nogen vil give dem en chance, og det kan forventes, at den vil blive udnyttet. Men hvis ingen vil give chancen, ja så gælder de sædvanlige procedurer - også for tæt på-artikler. Tanken er at nybegyndere ikke skal skræmmes væk, fordi de ikke har gjort det nok, men i stedet have hjælp. Men med det forbehold at hvis ingen synes det er værd at gemme på, så bliver det heller ikke gemt.

Hvad Palnatokes fjernelse angår, så er der ikke tale om, at der er truffet en beslutning. Dels kan Palnatoke som Nillerdk anfører ikke gøre den slags på egen hånd, og dels kører diskussionen stadig. Og blot fordi en given ting ikke står i MediaWiki-listen, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er slettegrund. F.eks. står der ikke noget om trusler og injurier eller offentliggørelse af fortrolige oplysninger, men derfor er det jo stadig ikke tilladt.

Endelig: jeg er i gang med en revideret udgave af Selvbiografi-normen, men det tager altså lidt tid. Desuden skal Støbeskeen også gøres helt klar til søsætning først. Der mangler lige lige nogle smådele og finpudsning. --Dannebrog Spy 9. okt 2009, 14:00 (CEST)

Skabelon oprettet

Jeg har lige oprettet {{støbeske}} fordi jeg havde en artikel, som ellers skulle slettes. Fortsæt endelig diskussionen og ret alt det i lyster. Jeg har valgt en gul farve fordi det er en slags advarsel og brugte kosten som bilede fordi det signalerer noget oprydning. --MGA73 8. okt 2009, 20:44 (CEST)

Hvordan finder man så nu artikler mærket med støbeske? Mads Gorm Larsen 8. okt 2009, 20:56 (CEST)

De kommer til at ligge i Kategori:Artikler i Støbeskeen hvis nogen bruger skabelonen. Men indtil videre er der kun den ene jeg har lagt der. Der bør være enighed før det bruges i større stil. --MGA73 8. okt 2009, 21:02 (CEST)

Jeg har oversat enwikis skabelon. MGA73 blev ikke sur over dette og navnet er nu {{Støbeskeen}} og artiklerne kommer i Kategori:Artikler i Støbeskeen. Den er stadig ikke helt fejlfri. Nillerdk 8. okt 2009, 21:28 (CEST)

Har lige tabt tråden - Er flytning af artikler droppet? Efter min mening skal støbeskeen ud af artikelnavnerummet, eller også skal projektet droppes ; Ikke flere store grimme skabeloner i artikelnavnerummet - please - Nico 8. okt 2009, 22:28 (CEST)

Du har ret, artiklerne skal flyttes (til [[Wikipedia:Støbeskeen/Artikelnavn]]). Jeg flytter den vores forsøgskanin dertil nu. Men der mangler lige endnu et par positive tilkendegivelser af at vi kan fortsætte forsøget. Nillerdk 9. okt 2009, 08:56 (CEST)

Fortsæt endelig forsøget, og kom gerne med et link så vi kan hjælpe med at få rettet artiklenMads Gorm Larsen 9. okt 2009, 19:52 (CEST)

Skitsen til Støbeskeens tekst er ved at være færdig. Der er dog et spørgsmål, der lige skal afklares først: der opereres med, at erfarne brugere kan sige god for artikler, men hvad skal der forstås ved erfarne brugere? Da det er nødvendigt, at vi kan være sikre på, at de har styr på tingene, vil jeg foreslå, at de skal være identiske med dem, der i forvejen automatisk markeres som patruljerede (Wikipedia:Autopatrol). Der er i øjeblikket 117 brugere, der har fået det blå stempel. Det giver på den ene side rigeligt med folk til at se på tingene men sikrer samtidig mod brugere, der ikke har styr på normer, opsætning og wikificering.

Jeg synes, at definitionen "autopatroller"="erfaren bruger" er acceptabel og lever op til formålet. Nillerdk 11. okt 2009, 13:23 (CEST)

Mere om sagen

Jeg synes at hvis man f.eks. opretter en artikel om microsoft og fortæller om micosoft helt neutralt så er det i orden. Men hvis man f.eks. skriver "Kom og være med i microsoft. Det er et supergodt firma." så skal den rettes. 77.212.165.149 7. okt 2009, 16:27 (CEST)

Foreløbig evaluering af Støbeskeen

Nu har Støbeskeen kørt i en måned, så som MGA73 lagde op til længere oppe, er det nu tid til en evaluering.

Der er blevet indsat to artikler i Støbeskeen:

• Jon & Jules - indsat 9. oktober med påhæftet skabelon om formatering. Intet arbejde sket.
• Jimmi Roger Pedersen - indsat i Støbeskeen 11. oktober som selvbiografi. Påsat en del Kilde mangler-skabeloner og tilføjet en ekstern henvisning. Ingen egentlige forbedringer sket.

På baggrund af ovenstående ligger det nært at betegne projektet som en fiasko. Der er ikke kommet nær det antal artikler i Støbeskeen, som der var lagt op til, og de to der er trænger stadig til en omgang for at blive brugbare.

Hvorfor fiasko? Tja der kan nok peges på flere årsager:

• Det samme problem som næsten alle andre projekter - mange pæne ord i starten men hurtig udfladning i tilslutningen og den reelt aktive indsats. En generelt problem der måske bør tages op i en særskilt diskussion.
• Ingen omtale naturlige steder som Wikipedia:QA, Wikipedia:Projekter eller Wikipediajournalen. Folk er simpelthen ikke blevet gjort opmærksomme på det.
• Nærværende diskussion er blevet endog temmelig lang, så det er nok begrænset hvor mange, der har orket at læse den til ende og derfor overhovedet er blevet bekendt med Støbeskeens oprettelse.
• Der har et par gange på Wikipedia:Sletningsforslag været peget på Støbeskeen som en mulighed for artikler indstillet til sletning, men ingen har åbenbart set sig tilskyndet til at foretage flytningen.
• De fleste tæt på-skribenter kommer typisk kun for at skrive den ene artikel. Og med mindre den bliver slettet for næsen af dem (typisk indenfor det første døgn), opdager de som regel slet ikke artiklens videre skæbne. Altså ikke meget hjælp at hente der.

Så hvis nogle havde håbet på at Støbeskeen kunne redde tæt på-artikler og andre sletningskandidater, er jeg bange for, at de er blevet slemt skuffede. Stort set intet er sket siden oprettelse, og det vil kræve betydelig opstramning og indsats, hvis ikke projektet skal lægges i graven. Med mindre vi da lige så godt kan gøre det med det samme?

Fiaskoen betyder imidlertid også, at hovedprincipperne i Wikipedia:Selvbiografier og Wikipedia:Kriterier for artikler fremdeles står ved magt. Ikke fordi der kan konstateres flertal bag dem alle, men fordi stort set ingen vil tage hånd om de problematiske artikler. Forholdene i det sidste af de ovennævnte punkter er selv sagt heller ikke befordrende.

Så mit umiddelbare oplæg bliver, at Wikipedia:Selvbiografier bevares i hovedtræk, men at nogle af afsnittene omformuleres, så de bedre forklarer problemerne. Derudover bør der måske laves en særlig besked-skabelon til dem, der kommer i konflikt med normen. Det er jo alt andet lige mest nybegyndere, der har brug for ekstra forklaring, så lidt almindelig venlighed og hjælpsomhed vil under alle omstændigheder være på sin plads. --Dannebrog Spy 11. nov 2009, 16:33 (CET)

Jeg er uenig i din konklusion. Jeg mener at Støbeskeen også kan være en sucess hvis artiklerne alligevel ender i papirkurven. Et formål med Støbeskeen er ikke at tabe potentielt brugbar information på gulvet. Et lige så vigtigt formål er ikke at skabe dårlig stemning fra tætpå-skribenter, som ofte handler i god tro. Ved ikke at slette Jimmi Roger Pedersens artikel omgående har vi således undgået dårlig stemning fra hans side. Det har ikke ført til diskussioner eller væsentlig arbejdsindsats. Det nægter jeg at kalde en fiasko. Jeg er stadig indstillet på at forbedre denne artikel, men har været optaget i "real life".

Nillerdk 11. nov 2009, 16:56 (CET)

Jeg er enig i Dannebrog Spys konklusion. Som jeg opfatter problemet, er det den 5. "bullet", der er det reelle problem. Der er meget sjældent kontiunitet i skribenterne bag tæt-på artiklerne. Hvis det viser sig, at der er bidragsydere, der vil redde støbeskeen vil jeg selvfølgelig ikke modsætte mig det, men der er ikke støbt så meget endnu. --Pugilist 11. nov 2009, 17:00 (CET)

Jeg er ikke enig i konklusionen. Støbeskeen bør eksistere meget længere, før der kan konkluderes negativt, og følgelig skal f.eks. tæt-på osv. ikke slettes automatisk. For det første må artikler gerne stå der et stykke tid, for det ikke altid, nogen på kort sigt kaster sig over et emne, og for det andet har ikke alle åbenbart opdaget, at den eksisterer. Jeg "reddede" i hvert fald en artikel så sent som i går (Thure Barsøe-Carnfeldt, som var blevet hurtigslettet af en admin som tæt-på (eller unotabel, jeg er ikke sikker). Det skete imidlertid uden om støbeskeen. Jeg ser støbeskeen som en mulighed og en venlighed (god tro) og har ikke noget problem med, at mange (eller måske de fleste) af den slags artikler måske alligevel ender med at blive slettet.--Sir48 (Thyge) 11. nov 2009, 17:47 (CET)

Uansat om støbeskeen vurderes som en succes eller ej, så mener jeg, at det er helt forkert, at manglende success skal resultere i, at det konkluderes, at Wikipedia:Selvbiografier står ved magt. Inden forslaget om støbeskeen var der efter min mening tæt på konsensus omkring en lempelse. Droppes støbeskeen må diskussionen genoptages derfra. --Qw345 11. nov 2009, 18:57 (CET)

Enig med Qw345 og Sir48: Det vil kræve en ny "hvad så?"-diskussion, hvis Støbeskeen droppes og vi skal give Støbeskeen mere tid og tillid. Nillerdk 11. nov 2009, 19:09 (CET)

Det var MGA73, der lagde op til, at der skulle evalueres efter en måned. Det protesterede ingen imod, og derfor er evalueringen nu foretaget. Og på det foreliggende grundlag har det været svært at se det som andet end en fiasko. Der har været rigeligt med sletningskandidater i perioden, der kunne være givet en chance, men kun to gange valgte nogen at give dem det. Ikke synderlig imponerende potentialet taget i betragtning. Og de to artikler er der ikke sket reel forbedring af, sådan som det ellers var formålet.
Mere tid? Javel men hvor meget? Og hjælper det overhoved? En måned gav praktisk taget intet. Hvor sandsynligt er det så, at de næste to giver noget? For forudsætningen for indsættelse i Støbeskeen er at der er reel udsigt til at der vil taget hånd om de berørte artikler. For er der ikke det, kan man jo lige så godt slette dem med det samme.
Med hensyn til Jimmi Roger Pedersen, så bestrider jeg ikke, at han fik et bedre indtryk end visse andre. Problemet er bare at han ikke har bidraget siden, og så er vi jo lige vidt. Noget lignende gælder i øvrigt for den anonyme opretter af den anden artikel, i det vedkommende så vidt det kan skønnes kun har været involveret i en enkelt urelateret sletningsdiskussion siden.
Men for at undgå det hele store slagsmål vil jeg anbefale, at Støbeskeen får lov at køre to måneder til, så de to første artikler får den prøvetid, der fremgår af retningslinierne. Så må vi se, hvad der er sket til den tid. Indtil da bliver de berørte normer stående i hovedtrækkene. For skal de ændres, er det altså en forudsætning, at der er reel udsigt til, at det hjælper. Og det forudsætter altså igen, at nogen gør en indsats. Ellers bliver Støbeskeen bare en dødssejler som så mange andre projekter. Hvilket vel næppe var intentionen med oprettelsen? --Dannebrog Spy 11. nov 2009, 22:11 (CET)

Hermed en opfordring til dem, der patruljerer. Lad mig først sige, at jeg mener, at I gør et godt og stort stykke arbejde. Men der har været noget kritik af Wikipedia på det sidste. Dels er der nogen bidragydere, der bliver stødt af at få sine bidrag slettet, selvom de ikke opfylder vore nuværende regler. Dels slettes der nogle gange information, som måske med lidt arbejde kun forbedre Wikipedia. Som jeg ser det, så er støbeskeen en hjælp til jer, og jeg forstår ikke, hvorfor den ikke benyttes af jer. Er I i tvivl om noget skal slettes, så kom det i støbeskeen. Kan vi gå så langt som til at konkludere, at artikler ikke må slettes alene pga. Wikipedia:Selvbiografier de næste to måneder? De skal i stedet omkring støbeskeen. Jeg tvivler egentlig på, at støbeskeen bliver en succes, men når vi nu er så langt, så giv den chancen. (Skrev Qw345 (diskussion • bidrag) 11. nov 2009, 22:40. Husk at signere dine indlæg.)

Tja, måske er det lidt uklart hvad det skal bruges til. Jeg smed en lille "uhjælpelig" artikel i støbeskeen og så fik jeg at vide at det var hærværk og at jeg bare var ude på at sabotere projektet. Så mistede jeg lidt lysten til at bidrage til projektet.

Nå, men måske er det også lidt omstændigt med flytteriet og evalueringer mv. Måske skulle det forenkles? Hvad med bare at have skabelonen "Denne artikel opfylder endnu ikke...." + en autokategori. Broadbeers bot kan sagtens datere skabelonerne og så kan man jo lave det sådan at de kan hurtigslettes efter 1 måned hvis de stadig er uhjælpelige. Er de forbedret men endnu ikke helt gode, så kan man jo enten lade dem stå lidt længere, nulstille dateringen eller skifte skabelonen ud med nogle andre. (Eller forbedre den selv). --MGA73 13. nov 2009, 20:30 (CET)

Der vil næppe ende med at blive en mere end en håndfuld aktive eller blot deltagere i dette eksperiment, og da underbemanding er et generelt vilkår, bør forsøget løbe i mindst et år. Og selv om det ikke skulle gavne meget, er det vel også svært at se hvem det kan genere. Det er en fin stødpude og kan bruges til at tage trykket af en situation. -- Mvh PHansen 13. nov 2009, 21:37 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Inaktive administratorer - afstemning

Det ser ikke ud til at der kan opnås enighed her. Derfor vil jeg nu igangsætte en afstemning, som kommer til at løbe over de næste to uger. Resultatet af afstemningen kommer til endegyldigt at afgøre, om inaktive administratorer fremover skal fratages deres administratorrettigheder efter min. 9 måneders inaktivitet. Afstemningen vil kunne findes på Wikipedia:Afstemninger. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 17. sep 2009, 18:31 (CEST)

Hov! Man må da ikke reklamere jf. {{reklame}} :-D --MGA73 17. sep 2009, 18:59 (CEST)

Nå, men så lad os kalde det en annonce. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 17. sep 2009, 19:00 (CEST)

Afstemning er slut. Administratorer skal ikke skal fratages sine rettigheder. --Masz (☎) 2. okt 2009, 10:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Findes der en robot til at finde døde links

Jeg fandt i dag siden Anvendt forskning, hvor der indtil jeg rettede det var et dødt link til en side hos finansministeriet, der definerede begrebet.

Finansministeriet har skiftet CMS, og derfor er alle Finansministerie links før en eller anden dato døde. Der er ikke nogen umiddelbar måde at finde de nye links, og opretteren af siden Anvendt forskning havde desværre ikke været særlig meddelsom i beskrivelsen af henvisningen (der stod kun finansministeriet).

Findes der en måde hvorpå man kan ændre alle links til finansministeriets definitionsside i Wikipedia? Jeg kan se at grundforskning også bruger det gamle link - som altså er dødt.

Med andre ord skal linket: http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=7229

erstattes med

http://www.fm.dk/Publikationer/2006/Statsligt%20forskningsbudget%202005%20Forskningens%20Finanslov/Statsligt%20forskningsbudget%202005%20Forskningens%20Finanslov%20-%20Bilag%201%20Definition%20af%20forskning%20og%20udvikling.aspx

--WikiDahl 18. sep 2009, 10:47 (CEST)

Jeg tør ikke helt sige det, men vil da tro en bot nemt kan gøre det. Men jeg er lidt i tvivl, gælder det kun det ene eksempel du kommer med (altså netop den URL der bare skal ændres på en masse sider) eller er der en hel del lignende links? I så fald bliver der nok en hel del manuelt arbejde med at finde ud af hvad det døde link er nu --Anigif 18. sep 2009, 10:53 (CEST)

Egentligt er det jo et problem at det offentlige lige pludseligt opdager at de skal have nye CMSere. Jeg har en formodning at der er et tilsvarende problem med links til undervisningsministeriets hjemmesider.

Jeg har fundet dette nævnte konkrete tilfælde. På den konkrete hjemmeside er der definitioner på en 10-12 begreber i relation til forskning. Jeg tænker at een eller anden har lagt alle disse definitioner ind i wiki - jeg har dog ikke tjekket udover anvendt forskning og grundforskning. Hvis der findes en mulighed for at erstatte disse links automatisk, ville det være rart, så jeg ikke skal ind på hver enkelt side.

Så vidt jeg husker det, så er links lagret i en selvstændig tabel i databasen, derfor burde det vel være muligt at lave en bot der tjekker links på et hoveddomæne (fx www.fm.dk) for hvorvidt der kommer en 404 tilbage for siden. Hvis der så gør det, så skulle en liste genereres med de links, så man hurtigt kan finde og rette dem.

Mine programmerings færdigheder rækker dog ikke hertil.

--WikiDahl 18. sep 2009, 11:25 (CEST)

Ja, der findes botter, som kan finde de døde links. Jeg har da set dem anvendt, men husker ikke lige, hvilke det er. Til gengæld vil jeg lige minde om, at links, som er kilder, ikke bare bør slettes, fordi de er døde. Hvis de ikke kan findes på en ny URL, så må man prøve at finde dem internet archive. Mvh --Sir48 (Thyge) 18. sep 2009, 11:32 (CEST)

Se i øvrigt også Wikipedia:Landsbybrønden/Døde kildelinks --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 18. sep 2009, 11:37 (CEST)

Vi havde i "gamle dage" en bot, der opsamlede døde links og oplistede dem på en side, men tror ikke folk brugte den. Se bl.a. Wikipedia:Landsbybrønden/Artikler med døde links og Wikipedia:Landsbybrønden/Døde links? --Broadbeer 18. sep 2009, 12:28 (CEST)

Jeg har den da endnu og siden er der også Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger. Den har bare ikke kørt i et års tid. Bland andet fordi at listen ikke er blevet tømt. Et af problemerne er at vi ikke anvender cite web skabelonerne som gør det nogenlunde nemt at bruge archive.org hvilket børe gøre når der er tale om kilder. Jeg skal nok lige lave en kørsel igen men der kommer først nye sider om en go uge(sådan virker boten).--Jan Friberg 18. sep 2009, 15:02 (CEST)

Jeg har ligge sat den igang igen men jeg har mistet den gammele database så der kommer først en ny liste om en godt uge.--Jan Friberg 18. sep 2009, 15:20 (CEST)

Ny er den en ny liste på Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger og en underside: Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger/kas.--Jan Friberg 26. sep 2009, 01:17 (CEST)

Jeg ved ikke om det bare er min computer, der er håbløs, men det er altså lidt af en udfordring overhovedet at åbne en så stor side. Var det ikke mere hensigtsmæssigt at splitte den op i mindre sider alfabetisk?--Brandsen 26. sep 2009, 01:25 (CEST)

Det tager jo også tid og kræfter. Du er velkommen til at gå igang. hvis alle tog en sektion om ugen var den jo snart væk. Den gamle liste indeholde jo stadig korrekt angivende links der skulle rettets--Jan Friberg 26. sep 2009, 02:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nye GA-nomineringer til afstemning

Kom forbi og giv den mening til kende. Klik her --Lindberg 19. sep 2009, 19:04 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sammenfletningsforslag bør gennemføres eller droppes

Der er ca. 800 sammenskrivningsforslag i Kategori:Sammenfletningsforslag + Hjælp-diskussion:Sammenskrivning og mange af dem er meget gamle.

Jeg vil derfor opfordre alle til at kigge forbi og se på nogle af forslagene. Er du enig, så bare klø på hvis forslaget er mere end et par uger gammelt og ingen har protesteret. Hvis du ikke er enig, så skriv hvorfor. Er der flere der protesterer så er det måske på tide at fjerne forslaget igen. --MGA73 19. sep 2009, 19:44 (CEST)

Helt enig, der skal gøres noget ved de alt for mange sammenkrivningsforslag der ligger rundt omkring. Kan vi ikke lave en eller anden form for task force og så giver vi den alle en skalle? --Lindberg 19. sep 2009, 21:35 (CEST)

Så er alle med A klaret. Hvem tager dem med B? :) --Lindberg 19. sep 2009, 21:49 (CEST)

Og så er "alle" med 2 klaret =D Btw, godt initiativ. Men kan man gøre noget ved dette i fremtiden? Man kunne sagtens sætte en tidfaktor på, så man kunne se hvilke der har været på i længst tid, (vil da gerne personligt gøre det), men ville det hjælpe noget? --Anigif 20. sep 2009, 18:07 (CEST)

Dejligt at der sker noget. Det er blevet lettere efter vi ikke flytter historikken mere. Jeg tror at det vil hjælpe med en bedre skabelon. Hvis der fx stod i skabelonen at "Hvis ikke der er argumenter imod sammenskrivningsforslaget inden 3 uger, så kan sammenskrivningen gennemføres" eller noget i den stil. --MGA73 20. sep 2009, 18:59 (CEST)

Skabelonen kan vel i lighed med {{km}} få en tidsparameter.. --Palnatoke 20. sep 2009, 19:19 (CEST)

MGA73: Ja, måske noget lignende. Men nok mest bare så man kan tage de ældste først. Palnatoke: Lige netop. Det kan dog godt optimeres endnu mere, idet man så bare kan bruge ~~~~~ (der fx giver 21. sep 2009, 00:02 (CEST)) og derfor ikke er tvunget til at tænke hver gang! (det kan så igen laves om til hvad man vil, fx uge og år, hvis det er det man vil - jeg har forsøgt mig lidt frem) --Anigif 21. sep 2009, 00:02 (CEST)

Anigif: Du behøver jo netop ikke tænke når du bruger {{kilde mangler}} :) Det ordner botten for dig. --Broadbeer 21. sep 2009, 00:11 (CEST)

Arh, okay, den del overså jeg lige :) Hvis det er den bedste måde er det jo smart nok! --Anigif 21. sep 2009, 16:32 (CEST)

Ok, men det er det gode ved skabelonen, at hvis man bare indsætter den uden parametre kommer datoen automatisk på. --Broadbeer 21. sep 2009, 17:08 (CEST)

Jeg vil mene, at sammenfletninger overhovedet er en dårlig idé, alene på grund af den sproglige og logiske inkonsistens enhver sådan sammenfletning vil medføre. Ansvaret for det samlede miskmask forsvinder samtidigt et vist sted hen I stedet for bør man opfordre til, at det mindst vægtige/kvalificerede af to noget lignende bidrag slettes, idet dettes indhold så placeres i "diskussions"-siden på det indlæg der bevares, som en mulig kilde til udbygning, som man valgfrit kan bruge. Dette bør dog ikke gøres administrativt, men som en frivillig sag i det fælles måls tjeneste: informativ kvalitet.--Harlekin96 26. okt 2009, 08:05 (CET)

Det lyder som en ualmindeligt upraktisk måde at gøre tingene på - og hvis man er bange for sproglig og logisk inkonsistens, skal man nok lade være med at deltage i en wiki-proces. Og hvad ansvaret angår, så *er* der ingen, der har ansvar for det samlede hele - vi har hver især ansvar for vore egne bidrag, og så har vi en stilmanual at støtte os til. --Palnatoke 26. okt 2009, 09:07 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Engelske navne for brugergrupper

Vi har fået opdateret vores MediaWiki-sider, så brugergrupperne "autopatrol" og "patroller" er nu oversat til hhv. "autopatruljant" og "patruljant". Jeg vil lige høre om der er opbakning til ændring af disse navne, inden jeg udfører ændringerne... --Masz (☎) 23. sep 2009, 14:43 (CEST)

Jeg ville nok bruge -ør i stedet for -ant, men ingen af formerne ser ud til at være udbredte. --Palnatoke 23. sep 2009, 15:13 (CEST)

Ja, hverken den ene eller den anden er anerkendt af retskrivningsordbogen... --Masz (☎) 23. sep 2009, 15:53 (CEST)

PS: Det gør nu ikke så meget, når vi alligevel opfinder alle mulige andre navne :-) --Masz (☎) 23. sep 2009, 15:56 (CEST)

Både -ant'er og -ør'er laver noget aktivt, hvilket er fint til patrollerne men ikke til autopatrol. Her vil jeg forslå autopatruljerede.--Jan Friberg 23. sep 2009, 17:28 (CEST)

God idé... --Masz (☎) 23. sep 2009, 19:03 (CEST)

Konklusion: Der var jeg godt nok længe om at finde problemet, der gjorde at mine rettelser tilbage i september ikke virkede. Men nu er det altså rettet. Autopatrol blev til Autopatruljerede, autopatroller blev til autopatruljeret, Wikipedia:Autopatrol blev til Wikipedia:Autopatruljerede, Patrol blev til Patruljanter, Patroller blev til Patruljant, og Wikipedia:Patroller blev til Wikipedia:Patruljanter. Jeg vil senere på dagen rette de gamle links med min bot. --Masz 30. dec 2009, 10:22 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Dansk Wikipedia bliver dårlige dag for dag(Døde links)

Jeg har dagsdato lagt en ny liste op af Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger efter et års tid. Den er blevet 4 gange længere målt på datastørrelsen. Den indehold nu over 10.000 døde eksterne links. Mange af disse er links til hjemmesider for de emner som artiklerne beskrive men en meget stor del af den er at betegne som kilder. Der er altså tale om oplysninger der mangler. Listen giver links til archive.org men man skal selv finde en version der passer. Det tager tid men bør gøres når der er tale om kilder. Se det er altså bare Kom i gang--Jan Friberg 26. sep 2009, 01:30 (CEST)

Fint (dog stort!) projekt. Jeg har dog lige to ting. Det første er at jeg undrer mig over at mange af artiklerne står dobbelt (uden rigtig nogen grund så vidt jeg kan se). Det jo ikke projektet kortere (og datamængde eller de næsten 1.5 mb (!!) mindre). Det andet er at der der fanget en del (har ikke lige overblik over hvor mange) links med | (i enden?) simpelthen fordi den er i en skabelon! Det er der ikke rigtig nogen grund til at skulle igennem. Se fx første punkt med Weird Al, hvor begge links faktisk virker helt fint (hvis du fjerner |'et) - det er nok også derfor der ikke er linket til archive.org --Anigif 26. sep 2009, 02:04 (CEST)

Jeg har ikke skrevet boten jeg bruger den bare. Den er en del at pywikipedia framework'et. Men det er ikke uden grund at hvert link står der to gange. Det er en udskrift at databasen. Den har konstateret ved to lejligheder at siden ikke virker og skriver også der hvad fejlen er. Det er ikke altid den samme se:

• http://www.sagawards.com/PR_060129.htm (archive)
  • In 12th Screen Actors Guild Awards on 2009-09-18 13:19:55, Socket Error: 'Name or service not known'
  • In 12th Screen Actors Guild Awards on 2009-09-25 15:58:00, 404 Not Found

Den første virker serveren i den anden ikke den anden gang svare serveren at siden ikke eksistere. I øvrigt er listens datalængde på 3M. Den er delt i to da mediawiki har en begrænsning på 2M. Mht. skabelonlinks kan man godt sige at det er en fejl. Men det er altså et fortal af sider det er problemer på. især fordi at cite web egentlig burde have linjeskift efter hvert argument. Men listen er kun et hjælpelmidel ikke en facitliste.--Jan Friberg 26. sep 2009, 02:34 (CEST)

Eller retter der skal enten være linjeskift eller også skal der ikke være mellemrum efter |

Jeg har rettet de to omtalte så de indsættes her i stedet:

* http://www.weirdal.com/bio.htm%7C

• • In "Weird Al" Yankovic on 2009-09-18 13:19:05, 404 Not Found
  • In "Weird Al" Yankovic on 2009-09-25 15:57:27, 404 Not Found
• http://www.weirdal.com/catalog.htm%7C
  • In "Weird Al" Yankovic on 2009-09-18 13:19:05, 404 Not Found
  • In "Weird Al" Yankovic on 2009-09-25 15:57:29, 404 Not Found

--Jan Friberg 26. sep 2009, 02:44 (CEST)

Format

Er der noget bestemt/foretrukken format ved ændring af en henvisning til web.archive.org ? - Nico 26. sep 2009, 08:27 (CEST)

Jeg kan bedst lide at bruge {{Citation}}. Den har indbygget archiveurl og archivedate parameter og kan anvendes til at citere ALLE slags kilder.Nillerdk 26. sep 2009, 18:32 (CEST)

Jeg bruger som regl bare at skive (archive.org) efter linket men har oprettet {{archive.org}} som jeg bruger på samme måde men så kan man jo udvide med forklaringer. Men der er sikkert bedre muligheder.--Jan Friberg 27. sep 2009, 01:16 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kilder

Hvis man nu ser en fantastisk artikel på et andet sprog, kan man blive inspireret til at skrive om emnet på dansk, men hvad skal man så gøre med kilderne?

Et eksempel: en:The Third of May 1808 er veludstyret med kilder og bibliografi, men hvis jeg nu tager tekst fra den engelske artikel, er det jo den, der er min kilde, mens dens kilder sådan set ikke er involveret i sagen. --Palnatoke 28. sep 2009, 18:37 (CEST)

Jeg ser ingen problemer i at overføre kilderne, de dokumenterer jo artiklens påstande. Især i emner hvor der næppe findes danske kilder er det ønskværdigt at overføre henvisninger til udenlandske bøger, det er sjældent et problem at få fat i de fleste værker via bibliotek.dk. --Saddhiyama 28. sep 2009, 18:53 (CEST)

Hvis vi taler om en direkte oversættelse, kan jeg godt følge dig, men hvis man nu ikke selv har læst kilderne, kan man jo ikke stå inde for dem, vel? --Palnatoke 28. sep 2009, 18:56 (CEST)

Nej men så ville det jo svare til at jeg udgav noget jeg ikke havde undersøgt og du (en læser) ville så nemt kunne afsløre det ved at besøge kilden som ikek ville underbygge artiklen. (Hvis den gjorde ville der intt problem være). Kildekritik gælder alle artikler og oversatte. --Broadbeer 28. sep 2009, 19:28 (CEST)

Sådan tror jeg desværre ikke, det fungerer, men lad os da håbe at alle, der oversætter, faktisk har læst de kilder, de anfører.. --Palnatoke 28. sep 2009, 19:57 (CEST)

Hvis der skal gennemgang af alle kilder til for at oversætte en artikel, så går denne vej til danske artikler med stor sikkerhed i stå. Din bekymring er selvfølgelig berettiget, men en rimeligt pragmatisk tilgang til dette spørgsmål vil nok være på sin plads. I bund og grund er situationen den sammώe som for alle de artikler, der ikke er bygget på oversættelse, men i øvrigt har ingen eller utilstrækkeligt med kilder. Vi kan sætte os og græmme os, eller vi kan acceptere tingenes uperfekte tilstand - og i øvrigt stedse arbejde for at forbedre dansk wikipedia også på dette punkt. --Arne (Amjaabc) 28. sep 2009, 23:04 (CEST)

Hvad er bedst: At påstå at nogle kilder støtter en påstand, men ikke kende disse kilder, eller at lade være med at påstå det? Jeg ved godt, hvilken af de to, der er ærligst. Vi kan jo sagtens fremkomme med påstandene, selv om vi ikke kan kildebelægge dem - eller rettere: selv om vores kilde er noget så upålideligt som Wikipedia. Det indebærer bare en risiko for at nogen sætter et velfortjent {{km}} på vores arbejde. --Palnatoke 28. sep 2009, 23:27 (CEST)

Jeg benytter også henvisninger til at vise forskellige synsvinkler dvs. det er ikke altid jeg skriver det samme som alle de angivne kilder, dette gælder dog kun for links og ikke bøger. Indimellem kan det være svært at at finde ordenlige danske artikler der har uddybende indhold om et emne, men jeg bruger dem alligevel gerne sammen med en uddybende engelsk. Når jeg skriver om rumfart sker det også at jeg ikke forstår det tekniske indhold så henviser jeg til et link - Zilotte 28. sep 2009, 23:31 (CEST)

Hvis det drejer sig om oversættelser af en af de store udenlandske wikier, så synes jeg at man godt kan forudsætte at der allerede er foregået en vis kildekritisk udvælgelse, i form af de mange gange flere brugere der har arbejdet med artiklen. Det er selvfølgelig langt fra et fejltfrit kriterium, men som Arne (Amjaabc) anfører så bliver vi nødt til at have denne pragmatiske tilgang til det for i det hele taget at kunne anvende oversatte artikler her. Vi tjekker vel næppe heller alle de kildehenvisninger i en bog som vi anvender som kilde til en artikel, og efter min erfaring er fejlprocenten nok nogenlunde lige stor begge steder. Og som jeg allerede har sagt så foretrækker jeg langt at anføre kilder frem for ikke at have nogen, det er trods alt en af Wikipedias styrker overfor f.eks. "Den store danske" og andre kommercielle opslagsværker. --Saddhiyama 1. okt 2009, 12:45 (CEST)

Jeg er enig i, at oversatte artikler med kildehenvisninger principielt kan anses for at blive kontrollerede på det originale sprog. For mit eget vedkommende har jeg gjort det til en vane om muligt at skaffe mig en kopi af kilden/kilderne og derved kontrollere oplysninger. Det giver en mulighed for evt. at supplere/forbedre den oversatte artikel. Derimod kan vi ikke gå yderligere tilbage og kontrollere kilden i forhold til originalmateriale - så er det forskning. Dog kan man ved at teste internettets oplysninger undertiden finde ud af, om en konkret kilde er betvivlet eller ej. Det tager sin tid, til gengæld bliver man klogere. Og som --Saddhiyama rigtigt siger: "så foretrækker jeg langt at anføre kilder frem for ikke at have nogen" - før eller siden kunne der komme nogen forbi, som kan kontrollere en oplysnings/kildes rigtighed og i givet fald korrigere. Og det er vejen til at sikre forbedrede artikler på.--Rmir2 1. okt 2009, 13:14 (CEST)

Men I foretrækker at angive nogle kilder, som I ikke kender - det ser jeg som stærkt problematisk, med mindre vi taler om simple oversættelser med megen lille grad af frihed. Det øjeblik, hvor man giver sig i kast med at fortolke eller omformulere en Wikipedia-artikel fra et andet sprog, er det uhæderligt at påberåbe sig originaltekstens kilder, hvis ikke man kender disse til bunds (og ja, det har jeg med garanti også selv gjort - det bliver det ikke bedre af). --Palnatoke 1. okt 2009, 13:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Der er begået procedurefejl i forbindelse med en sletning

Det drejer sig om Wikipedia:Sletningsforslag/Amerikanske, britiske og danske tab i Helmand og Kandahar 2009. Allerførst vil jeg sige at jeg troede helt alvorligt at der skulle findes konsensus. Og at hvis dette ikke var fundet så skulle der følgelig ikke slettes. Mange af deltagerne havde afstemt deres positioner på forhånd i fora, hvor dataene er flygtige og ikke bevaret for eftertiden, sådan at alle kan se dem. (Det er een af grundende til at de anvender disse fora) Enhver afstemning af denne art er afhængig af hvem som er til stede på det pågældende tidspunkt og hvor meget de ønsker at gøre ud af det, og dette udnyttes helt bevidst af nogle. Fra begyndelsen var det tydeligt at vedkommende som foreslog sletning ikke havde sat sig ind i hvorfor Amerikanske, britiske og danske styrker var valgt, hvorfor Helmand og Kandahar var valgt, og hvorfor året 2009 var valgt. I stedet for så at erkende at afstemningen var iværksat på et uoplyst grundlag, fortsatte man med at lede efter nye argumenter; nu hed det sig at emnet var 'for afgrænset' og at de døde savnede 'notabilitet' [sic!]. For det første er det nødvendigt at afgrænse en sådan artikel for at den ikke skal blive for lang, og britiske og danske styrker i Helmand synes velvalgt eftersom disse to landes styrker har oplevet de værste kampe dér siden henholdsvis Anden Verdenskrig og Krigen i 1864. Og 2009 har været det værste tabsmæssigt i afghanistan set under eet siden begyndelsen af krigen i 2001, men Helmand og Kandahar er præcis stederne for de fleste kamphandlinger. Her burde den ansvarlige for sletningen, Bruger:EPO --som i mine øjne var/er klart inhabil fordi han på forhånd selv havde udtalt sig kritisk om artiklen på dennes diskussionsside (nu desværre slettet) -- have vurderet validiteten af argumenterne, og den var mildest talt mangelfuld, som redegjort for. Han burde simpelthen have skredet ind og sagt: Hør, det uoplyste grundlag på hvilken forslaget er fremsat er ikke godt nok til at gennemføre en sketning efter Wikipedias standarder.John Peters 1. okt 2009, 10:28 (CEST)

Jeg er glad for at du ikke er min advokat, for dine argumenter rammer fejl. Du bliver ved med at forfølge en konspirationsteori og fejllæser diskussionen, hvad der faktisk ikke er relevant her. Det, som du prøver at få afklaret, er om Bruger:EPO har konkluderet korrekt, ikke hvad der ellers måtte være begået af urimeligheder i øst og vest. Min vurdering er, at EPO har konkluderet forkert, fordi det ikke er en afstemning, men netop et forsøg på at finde konsensus. Når det så er sagt, må vi så spørge os selv og hinanden, hvor stor vægt vi skal lægge på de forskellige aktørers argumenter, men det hører ikke til her. --Palnatoke 1. okt 2009, 10:52 (CEST)

jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om palnatoke utilsigtet skriver sort tale . 84.238.88.125 1. okt 2009, 23:15 (CEST)

---Hvad kan vi så gøre ved det?----

Du skriver:

	Min vurdering er, at EPO har konkluderet forkert, fordi det ikke er en afstemning, men netop et forsøg på at finde konsensus.
Ole Palnatoke Andersen, admin på da-wiki.

Jeg har i andre sammenhænge set at der gives mulighed for at klage til en anden administrator hvis man er uening i noget som den første har gjort. Findes der en formel side hvor man klager? Ellers er denne henvendelse at opfatte som en klage over ham. Han har tolket det som en afstemning og ikke en konsensus-søgning, som ikke blev færdig, men må fortsættes en anden dag, for spørgsmålet er åbenbart vigtigt og har engageret mange. I stedet har han så slettet siden, og det var en fejl. Resultatet var 16-6, men blot to havde skiftet side, havde det stået lige. Han siger godt nok at 6 svarer til 37,5 % men 7 svarer til 43,75 % og 8 til 50 %. Jo det går hurtigt opad med procentregning, når det nominelle antal er så lille. Alt kan gendannes på wikipedia, det gælder vel også for denne? Ellers har jeg selv en kopi af siden, [ som bekendt er en backup-kopi ved min mellemkomst også bragt i sikkerhed i Den Frie Verden: http://en.wikipedia.org/wiki/Coalition_casualties_in_Helmand_and_Kandahar_2009] Her synes Canadierne at have taget den til sig. Generelt føler de sig altid domineret af deres store sydlige nabo, og kan godt lide at se det canadiske flag blive vist. Og de har også fortjent det, med de store tab de har lidt - et af de største tab overhovedet i relation til befolkningens størrelse. Nu siger du godt nok "konspiration", men for mig er der slet ingen tvivl om at grunden til at Metalindustrien ikke ønskede denne liste, er at den kan påvirke opbakningen til krigen i Afghanistan, som ifølge opinionsundersøgelser er ganske stor - netop fordi at vi ikke har en egentlig debat. Jeg kender alle aktører, alle typer, alle potentielle handlemåder og du kan godt regne med, at det er den egentlige grund til at han ikke ønskede denne liste. Og så har han via IRC fået andre med på den. Der findes flere som ganske let lader sig svinge over på denne måde. Derfor er sådanne aftemninger ikke noget værd, og jeg kunne godt lide at høre Jimmy Wales' mening om at der findes et forum, hvor folk kan sidde og afstemme deres positioner, og som ikke alle har adgang til. Jo alle kan nok downloade IRC-programmet, men de fleste har andet og mere konstruktivt at tage sig til -- andre deltager af princip ikke i den slags.John Peters 2. okt 2009, 10:30 (CEST)

Uden at blande mig i den konkrete sletning og din utilfredshed med forløbet har jeg dog noteret, at et væsentligt argument for at bevare artiklen er, at den kan påvirke opbakningen til krigen i Afghanistan. Jeg skal ikke vurdere, om artiklen kan have denne effekt, men konstaterer blot, at dette er et problematisk argument, da den nu slettede artikel derved tilsyneladende har haft en agiterende karakter. Bruger:Metalindustrien har så vidt jeg kan se ikke argumenteret med, at artiklen kunne påvirke opbakningen. --Pugilist 2. okt 2009, 10:42 (CEST)

Wikipedia er ikke et sted hvor man uhæmmet kan propagandere for den ene eller den anden politiske holdning - i en nøddeskal: Wikipedia is not a soapbox en:WP:NOTSOAPBOX. Desuden tvivler jeg på at dine lister vil få befolkningen til at kræve jens'erne hjem, danskerne er da ligeglade med ikke-danske tab. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. okt 2009, 13:55 (CEST)

---Hvis nogle synes jeg bliver for politisk i det følgende, henholder jeg mig til at navnet på siden er "Lansbybrønden", og et sådant sted har man til alle tider kunne høre lidt af hvert----Nej, jeg siger at det er hans (og flere andres) vurdering. Jeg tvivler selv på den vurdering, men hvis - hvad så? Wikipedia må gerne være lidt skarp, det er det som gør den interessant - men stop nu lige lidt: Skarp - er det skarpt at opstille en liste over de døde - det er jo akkurat det samme som gøres i de andre lande? Og vi skal altid huske at Wikipedia som udgangspunkt skal sige velkommen til alle former for viden og stille den til rådighed for alle. Det som vi ikke vil have, er hvis nogen sidder og tygger maden på forhånd. Dét opdager den suveræne og opvakte befolkning da også med det samme, så dét er en dødfødt strategi at følge. Men det er ikke desto mindre den som vedkommende har brugt i sin nidkære vogtning over artikler som Irak-krigen og Afghanistan krigen. Han har jo flere gange været stødt på manchetterne hvis USA f.eks. efter hans opfattelse omtales negativt. Jeg er 100 % sikkert på at han støttede Irak krigen, og antagelig stadig gør, og på samme måde Afghanistan krigen. I og med at Irak krigen var den største strategiske fejltagelse i USA's historie, som bragte A--Queda til landet for første gang nogensinde, som har fået terrorisme til at brede sig til Khuzestan i Iran, Saudiarabien, Tyrkiet, Spanien, Storbritannien og angiveligt også fået enkelte herhjemme til at pønse på sligt - men ikke i Norge, Sverige og Finland, for de deltog ikke - ses det at det var en fejl at støtte krigen. Alle handler politisk på en eller anden måde. Når Bruger:Broadbeer interesserer sig så brændende for en somalisk kvinde, og har sat et billede i overstørrelse i hendes artikel, så er det fordi han qua sin liberalistiske indstilling og medlemskab af VU mener, at hun repræsenterer noget særligt, som man bør bakke op om. Det vises ikke i artiklen at han bakker op om hende - det vises heller ikke i min liste over de døde at jeg er modstander af Afghanistan-krigen ligesom jeg var fra begyndelsen af med hensyn til Irak krigen. Jeg er stolt af at jeg valgte rigtigt mht. til Irak krigen, og med hensyn til Afghanistan gælder det nu om at få tropperne hjem, og det vil Obama formentlig også snart gøre. At transformere landet og give det en stærk centralregering for første gang i 1000 år og poste store dollarbeløb i det (som USA i realiteten ikke har) ligner et umuligt projekt, og realiteten er at der ikke eksisterer nogen egentlig politisk strategi. Det er militæret som sætter dagsordenen; USA's militær er uovertruffent når det gælder om at lave kampagne-planer og konsistent fejlbehæftet med hensyn til at implementere politisk-militær strategi. Selvom argumentet om såkaldte "safe havens" lyder besnærende og er klogt og godt fundet på - designet til at få amerikanerne til at bakke op om krigen - så vil Taliban formentlig ikke være interesseret i een gang til at give husly til Al Queda, fordi de nu har set hvilke konsekvenser det kan få. Der er andre såkaldte safe-havens - i Pakistan og Somalia m. fl steder, hvor de vil kunne søge tilflugt, og USA vil altid havde mulighed for at slå til imod dem, som de gør nu i Pakistan. Til sidst er det værd at huske at terrorister ikke er afhængige af såkaldte "safe-havens"; jvf at 9/11 blev planlagt i Hamborg. Hvis tropperne trækkes hjem og Afghanistan overlades til sig selv, betyder det at alle soldaterne er døde forgæves og til ingen verdens nytte. Derfor er det i høj grad værd at mindes dem. Så døde de jo for en ikke-eksisterende strategi. Nytteløst. Nærmest en forbrydelse, for det tragiske er jo, at de unge soldater tror at de gør en forskel, og mange af dem tager derud af idealistiske grunde.John Peters 2. okt 2009, 13:29 (CEST)

Dit indlæg er et stort POV og det støtter kun at du ikke er neutral og din liste er oprettet i et politisk øje med. Desuden har jeg igen blokeret dig fordi du igen laver dette til et personopgør. --Broadbeer 2. okt 2009, 13:35 (CEST)

Tilbage til emnet: WP:SLET#Sletteprocedure taler klart om at der skal opnås konsensus om sletning. Det er ikke sket. Derfor vil jeg tage sagen op på WP:SDBG. --Palnatoke 2. okt 2009, 13:42 (CEST)

Konklusion: Diskussionen om sletningen tages op igen. --Bruger:EPO 2. okt 2009, 21:40 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flere koordinater i samme artikel

Hvad gør man hvis man vil lave flere henvisninger til kortkoordinater i samme artikel? --Erik Damskier 1. okt 2009, 10:55 (CEST)

Hej, Erik Damskier! Det kommer lidt an på, hvad du mener med det. Koordinater i toppen af artiklen indsættes med {{Coor title dms}}. Der er lavet en løsning, som indsætter to sæt koordinater der, se Brugerdiskussion:Froztbyte. Flere vil nok forstyrre standardopsætningen for meget.

Hvis der bare i artiklen skal kunne angives kortpositioner, som ikke skal i toppen af artiklen, så bruges {{Coor dms}} til det.

Hvis det er et positionskort i en artikel, så kan der indsættes flere positioner (hvis det er i en skabelon, skal dennne dog tillade det.

Du må gerne fortælle lidt mere om, hvad du ønsker, hvis ovenstående ikke er nok. Mvh --Sir48 (Thyge) 1. okt 2009, 14:05 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Der er lidt her:

• Hjælp:Nybegynderforum/Arkiv4 ("2 koordinater?")
• Hjælp:Nybegynderforum/Arkiv5 ("Koordinater for punkter, som ikke er i Danmark?")
• http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Sandkassen&oldid=3374268
• Se også dette forsøg: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Steinway_%26_Sons&oldid=3377590
• Boksen til Steinway & Sons som blev den endelige løsning

Husk {{Coord}} virker ikke på dansk Wikipedia.

-- Mvh PHansen 1. okt 2009, 14:13 (CEST)

Jeg fik den oplysning jeg efterspurgte. Tak

--Erik Damskier 2. okt 2009, 09:53 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprettelse af bot

Jeg har i min kælder stående en server kørende Ubuntu Server, som jeg primært bruger som filserver og i sjældne tilfælde testserver når jeg laver nye websider. Den står alligevel ledig 95% af døgnet, så jeg tænkte at den lige så godt kunne yde noget for strømmen. Jeg er selv en flittig bruger af Wikipedia, og er meget glad for projektet, så det virkede som et oplagt sted at hjælpe til. Jeg har hentet PyWikipediaBot ned med subversion og har sat det op.

På siden Anmodning om botstatus kan jeg læse at jeg skal lave 20-30 redigeringer med robotten før jeg kan få tildelt bot-status, hvis ikke andre ting kommer i vejen. Disse redigeringer skal markeres med teksten "bot-text". Jeg har derfor oprettet brugeren KimseyBot og logget ind med den. Både med scriptet weblinkchecker.py og interwiki.py kan jeg finde noget at lave, men jeg ved hverken hvordan jeg sætter botten op, til at mærke sine indlæg med "bot-test", eller hvordan jeg får den til at køre med så lidt brugerinteraktion som muligt. Desuden er jeg i tvivl om hvor der er brug for den, hvis der da overhovedet er det?

Jeg håber på at få mine spørgsmål besvaret så jeg kan få en nyttig bot op og køre.

Venligst --Kimsey0 1. okt 2009, 22:42 (CEST)

Jeg vil anbefale dig at læse Using the python wikipediabot på Meta-wiki. --Broadbeer 2. okt 2009, 01:20 (CEST)

Er gjort. Der står desværre intet om nogle af de nævnte spørgsmål. --Kimsey0 2. okt 2009, 10:06 (CEST)

Du skal vist pille lidt ved de enkelte scripts. Hvis der fx står "Bot: Tilføjer blabla", så skal du skrive den om til "Bot-test: Tilføjer blabla". --Masz (☎) 2. okt 2009, 10:44 (CEST)

Okay. Jeg har ikke den store erfaring i Python, men det skulle da være til at regne ud. Er der andre opgaver end interwikilinks som er mere nødvendige? For ellers vil jeg begynde med det, da det ser ud til at være det mest overskuelige for en med så lidt erfaring indenfor botting som mig.

Tja, der er sjældent andet at lave end at tilføje/ændre/fjerne interwikier, men hvis der er er det selvfølgelig mere nødvendigt (kategoriflytningsforslag er der nogle af lige nu)... Vi har desuden en bot-hjælpeside på dansk. Se Hjælp:Bots --Masz (☎) 2. okt 2009, 11:26 (CEST)

Tak for linket. Så vil jeg gå i gang med at flytte nogle kategorier, hvis ikke dette kræver tilladelse først. --Kimsey0 2. okt 2009, 15:59 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bot ønskes

Hej, jeg har brug for en speciel bot og prøvede derfor at gå ind på Wikipedia:Botformidlingen - men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg skulle gøre for at komme af med min henvendelse. Skrive noget på selve siden, eller på diskussionen, eller her, eller ... --Honymand 3. okt 2009, 09:20 (CEST)

Du kan skrive forespørgslen under overskriften "Forespørgsler om bot-assistance (I need help from a bot)" (her) --Masz (☎) 3. okt 2009, 09:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag til nyt projekt

Hvad med et projekt om skole i gamle dage? 5. okt 2009, 16:43 (CEST) (Skrev 77.212.165.149 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Du kunne oprette en bruger og dernæst en underside, fx således: Bruger:Brugernavnet/Skoleprojekt og beskrive hvad du har tænkt dig; så er der noget at henvise til hvis du vil hverve medarbejdere, men du må nok regne med selv at skulle trække det store læs. -- Mvh PHansen 5. okt 2009, 18:00 (CEST)

Jeg har netop set denne side: Wikipedia:Sletningsforslag/Wikipedia:WikiProjekt Biler

Den kunne du jo studere lidt og evt. spørge Brugerdiskussion:Christian Giersing – tidligere Bilindustrien som har oprettet projektet og ønsker det slettet – om der er meget arbejde og hvordan man griber det an. -- Mvh PHansen 6. okt 2009, 13:58 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Reklame for egen wiki

Hej alle. Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg har oprettet min egen wiki om biler, som kan findes på http://da.automobil.wikia.com.

Dette er blot for at søge nogen som vil hjælpe mig med oprettelse af artikler om biler. Håber det er ok.

Mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 7. okt 2009, 17:34 (CEST)

Hvorfor ikke bare skrive på wikien herinde? Er pointen ikke at vi skal holde alt viden samlet? --Lindberg 24. okt 2009, 02:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afstemninger, hvor alene admins kan stemme

Jeg har rejst et principelt spørgsmål her Wikipedia-diskussion:Politik for blokering og bandlysning#Hvorfor kan kun administratorer stemme?. Det omhandler magtforholdet mellem administratorer og ikke-administratorer. Det er nok bedst at fortsætte diskussionen dér. Nillerdk 7. okt 2009, 13:22 (CEST)

Anden runde

Der blev ikke konkluderet på ovenstående spørgsmål og det er siden blevet endnu mere relevant. Se det konkrete forslag nederst i diskussionen under "anden runde" ved at følge ovenstående link. Nillerdk 2. dec 2009, 13:18 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Der skal flere jyder til før det bliver godt

Det er jo den mest udviklede egn i åndeligt henseende indenfor Kongeriget. Fra Jyllands strande er den mest succesfulde kultureksport nogensinde fra eet folk til eet andet foregået. Sammen med Anglere og Sachsere grundlagde de England, og uden dem og deres individualitet var verdens første parlament (i 1400 tallet) utænkeligt. Da skibene blev bedre tog de over Atlanten, og vi kan prise os lykkelig for at amerikanerne nu taler vor tungemål og ikke nedertysk kaudervældsk. Det som er nødvendigt for enhver ordentlig organisation er også at have nogle jyder siddende i spidsen. Jeg kan da også forstå at de som har iværksat en kampagne for at få mig slettet allesammen er fra den største provins og åndelige udørk som findes i Kongeriget. Jeg har stadig meget svært ved at tilgive at sådan nogen som dem blev mine banemænd.

Når talen falder på at gøre Dansk Wiki mere populær, så begynd dog i selve lederskabet blandt Admins. Så længe der ikke er en overvægt af Jyder = ingen større jydsk deltagelse. Det er trods alt hovedlandet, og hvis brugerantallet pt. er begrænset, så er det forklaringen; de gider simpelthen ikke deltage. Som det ses af nedenstående skema har jeg måtte lægge øre til en masse for mig fremmede ting. Her er det vigtigt at vi sørger for at ingen med dens slags vokabularium sidder i spidsen. Så længe de gør det - ingen deltagelse fra hovedlandet.John Peters 9. okt 2009, 14:11 (CEST)

Mån	Dag	Tids punkt	Artikel	Redigering vedr.	Med deler	Med deler doku menta tion	Admin	Sank tion	Begrundelse/ Udsagn	Gjort/Sagt hvad
Maj	10		Israel	Jerusalem ikke anerkendt af det internationale samfund som Israels hovedstad	R**	H el. E	B**	1 mån	"Indsat eksternt link gentagne gange."	Indsat eksternt link til SOE ([14]) på Flemming Juncker fordi han var med i SOE i London og der var ingen danske artikler om SOE på det tidspunkt.
Okt	25	12.32	Wikipedia:Anmodning_om_administratorstatus/arkiv5#Bruger:Lhademmor							Støtter ikke hans ansøgning om Admin-status
	25	17.37	Alders fas cisme				W**		Aldersfacisme "-Hvis du rent faktisk mener at alder skal være en kvalitativ vurdering her på wikipedia, vil jeg hjertens gerne blokere dig permanent"	Havde sagt at hans alder på 23-år og deraf følgende manglende modenhed og viden kunne give problemer.
Nov	15	16.58	Bernard Law Montgomery	[15]			H**		"-tag nu dine lortebilleder og stik dem skråt op. De er lige så velkomne som du er. Med venlig hilsen."	Indsat billeder i artiklen, som måske med fordel kunne være samlet i et galleri.
	16		Wikipedia-diskussion:Administratorer/Arkiv_2008_nr_4#Blokering_eller_inddoktrinering_af_Bruger:John_Peters				M**		Vi er et par stykker der efterhånden er blevet ret så trætte af Bruger:John Peters.	Ser først dette i dag: Alle punkter kan tilbagevises som ondsindet sladder.
Dec	4		Senegambiske stencirkler	Senegambiske stencirkler			P**		Hærværk	Jeg udskiftede "resurse" med "ressource".
Jan	9		Gaza krigen	Disk. Gaza krigen			P**	1 uge	Utilstedelig opførsel.	Jeg havde talt om at oplysning altid vinder over den "indlejrede dumhed".
Apr	7		K. Elle mann	Disk. K. Elle mann			P**		Hærværk	Jeg havde opstillet hendes karriere i punktform. En form som nu bruges i artiklen.
Sep	10	19.07	Kategori:International relations lærde	[16]			E**		Sætter skilt med "dåsedansk" på, og skriver: "Vås"	Jeg siger Hvad bilder du dig ind at påstå at jeg skriver vås. Dette udsagn skulle mine fjender senere bruge imod mig.
Sep	23	19.07	Diskussion:Koa.st.tab i H & K 2009				E**		Ønsker at korrekse en artikel med "I brug" skilt på	Der er et " I Brug"-skilt på. Jeg siger - efter at have siddet i 10 timer og lavet artiklen med en mus med flade batterier, en anden hvor ledningen er knækket og en tredje holdt sammen med hæfteplaster -"I kan rende mig noget så grusomt"
Sep	25	20.02	Koa.st.tab i H & K 2009				M**		Sætter sletteskilt på en artikel med "I brug" -skilt på.
Sep	29	15.50	Sock puppet investi gations	[17]	M**		M**	'Informerer En-wiki (angiver).		Anvender af mig opgivet information om min engelske brugerkonto til at smæde mig. H** anvender denne info i Bandlysningskampagnen med udsagnet Massivt sokkedukkeri.
Sep	29	19.55	Koa.st tab i H & K 2006 -07	Slette for slag: Koa.st tab i H & K 2006 -07			N**	Opretter		Jeg var ikke logget på, og bliver blokeret 3 timer senere, og er dermed i de næste 35 timer ude af stand til at deltage i diskussionen.
Sep	29	21.12	Slette forslag: Koal.st tab i H & K 2009				E** slet ter		Konkluderer "slet", i strid med Wikipedias regler.	Denne sletning påvirker debatten i den anden diskussion, idet mange så føler det er omsonst at skrive "Behold".
	29	22.57	Afghan- istan krigen	[18]			B**	1 dag	Utilstedelig opførsel	Jeg havde sagt:"Hvad bilder du dig ind"
Okt	2	13.33	Landsby brønden: Procedure fejl	[19]			B**	1 uge	"Utilstedelig opførsel. Så stopper legen" "Personangreb" (Se Landsby brønden )	Ingenting. Det viste sig at det var nogle opl. om ham som han var sur over. (Se Landsby brønden: )
		21.31	Koa.st tab i H & K 2009				E**		artiklen som var slettet i strid med Wikipedias regler gendannes	Dette sker efter mit initiativ. Det er dette som udløser Bandlysnings-kampagnen.
	3	22.31	Band lysning				H**
		22.42	[20]				H**	-6 dg.	"ophæver blokering så bruger kan deltage i afstemning"	NB!: Det er kun Admins som kan deltage.
	5	14.11	Blokeret igen![21]				P**	5½ dg.	"Du forkorter [admin]-navne og spammer diskussionssiderne for en række brugere."	Havde forkortet navne så skemaet blev smallere og sendt det til 5 brugere, som jeg kender bedst, bl.a PHansen, Rmir2 og PerV.
		16.41	[22]				M**	5½ dg.	"kontooprettelse deaktiveret, kan ikke redigere egen diskussionsside) ‎ (efternavnschikane? nej tak!)"
		18.50	[23]				R**		"Diskussionssiden tilgængelig igen."
		21.09	[24]				W**	22 t.	"kontooprettelse deaktiveret, e-mail blokeret) ‎ (Misbrug af taletid))"	Søgte at opdatere mit skema
		21.11	[25]				W**	22 t.	"(kontooprettelse deaktiveret, e-mail blokeret, kan ikke redigere egen diskussionsside) ‎ (Misbrug af taletid)"	Søgte at opdatere mit skema
	10	14.09	Ahma dine jad og Israel [26]	[27]			W**	1 dg.	"Gentagent hærværk"	Havde indsat oversættelser i en serie skabeloner ordnet i to kolonner.

Neon Critical events for sagens videre udvikling

Neon Det er første gang i mit liv jeg beskyldes for disse ting.

Neon Gode konstruktive bidrag. _____________________________________________

John Peters skriver bl.a.

"amerikanerne nu taler vor tungemål og ikke nedertysk kaudervældsk" og er åbenbart ikke klar over, at engelsk er et germansk sprog og en videreudvikling af samme sprog som nedertysk, bragt til England af angelsaksiske indvandrere, hvor det fortrængte de oprindelige keltiske sprog. Det der er særligt ved engelsk, er at John Peters har lært det, og hvis han havde lært nedertysk og ikke engelsk, havde hans indstilling været modsat; men alt i alt er hans skriverier ganske uvidenskabelige. Efternavnet tyder på nederlandsk eller frisisk oprindelse med et tungemål, der er meget lig nedertysk, og hvor kun dialektale forskelle gør sig gældende, så lad være med at kaste med sten, for du bor i et glashus. Venlig hilsen --Hans Christophersen 9. okt 2009, 17:34 (CEST)

Jeg har kun et at sige: Hvor er det trættende at høre på dit evindelige ævl, John Peters. --Brandsen 9. okt 2009, 17:40 (CEST)

== Blokering eller inddoktrinering af Bruger:John Peters == Vi er et par stykker der efterhånden er blevet ret så trætte af Bruger:John Peters og hans mange redigeringer, og billeder, som for det meste er totalt ubrugelige. Han har egenhændigt destrueret layout på sider som Dagmar (kejserinde af Rusland), Alexandra af Danmark og Bernard Law Montgomery (sidstnævnte reddet af Hockeyindustrien). Derudover var der skabeloner som {{Statslige overtagelser af finansinstitutioner}}, {{Militære_angreb_i_Pakistan/Afghanistan}}, underligt navngivne artikler, fjernelse og ændring af skabeloner uden forudgående diskussion, hans totalt kogte personangreb og andre bidrag som tyder på at denne bruger ikke har forstået flere af Wikipedias grundlæggende principper. Utroligt nok virker det ikke som om der er nogen som 'gider' beskæftige sig med problemet (hvilket vel egentlig talt er forståeligt nok her ovenpå Paludan-affæren), men det er altså absurd at man lader en bruger på den måde ødelægge Wikipedia bare fordi man ikke 'tør' sige noget. Derfor foreslår jeg en blokering, gerne i en måned eller to, indtil han fatter hvad Wikipedia er, og hvad det ikke er. Ser gerne en diskussion. --Lhademmor 16. nov 2008, 16:31 (CET) Jeg går selvsagt meget kraftigt ind for en markering over for Peters, gerne i form af en blokering. Jeg er blevet så Wikipedia-træt af at rydde op efter hans destrueringer af artikler. En eventuel blokeringsperiode kunne brugeren evt. bruge på at studere hvordan gode artikler ser ud, og hvordan billeder kan indgå som en fornuftig del af en artikel. --Hockeyindustrien 16. nov 2008, 16:37 (CET) Takseringen er: næse, en måned, tre måneder, bandlysning. Jeg mener det er på tide at skride til i det mindste en blokering på en måned, ikke kun på grund af ovennævnte, men i lige så høj grad for et par tilfælde af meningstilkendegivelser kun med det formål at chikanere forslagsstilleren. -- Bruger:Wegge 16. nov 2008, 18:03 (CET) Jeg har endnu ikke stødt på ret mange af Johns rettelser - jeg kan forstå på ovennævnte frustration, at jeg har været heldig. Jeg er enig med Wegge i, at man bør starte med vejledning og advarsler - på brugerens diskussionsside. Når og hvis disse bliver overtrådt, så er en blokering helt i overensstemmelse med reglerne. --MGA73 16. nov 2008, 18:11 (CET) ...og de er jo som nævnt blevet overtrådt, så ja - en månedsblokering lyder godt i mine ører. Jeg skal gerne selv sætte den i værk, hvis der ikke kommer nogen indvendinger. --Lhademmor 16. nov 2008, 19:13 (CET) Er fuldstændig enig med Lhademmor. En blokering er nødvendig og jeg synes at John har fået advarsler nok. Håber at blokeringen kan få ham på bedre tanker, selvom jeg dog ikke tro det idet han har været blokeret før uden held. --Fredelige 16. nov 2008, 19:21 (CET) Jeg har ligesom MGA73 ikke stødt på det vilde fra JohnPeters, men ud fra argumenterne og eksemplerne synes jeg det lyder rimeligt med en månedlang blokering.--Brandsen 17. nov 2008, 22:22 (CET)

Jeg så først dette forleden dag Med den viden jeg nu har er det jo klart hvor den igangværende Bandlysningskampagne har fået næring fra. Jeg skal allerførst kraftigt fordømme at Admins fører diskussioner om suveræne brugere bag disses ryg. [Men jeg vil gerne rose MGA73 for at udvise besindighed, og ikke lade sig hidse op over disse non-issues.] Jeg tror på en højere retfærdighed, og at de pågældende derfor vil blive behørigt straffet i det hinsides for hvad de har gjort. Alle punkter -- som er opstået af ondsindet sladder og misforståelser - kan tilbagevises punkt for punkt. 1) Jeg har ret til at gå ind og forbedre en skabelon. Den eksisterende var/er meget dårlig og våbenskjoldet dækker ikke hele familien (så vidt jeg husker er det Christian X's våbenskjold). Skabelonen stod først i siden af artiklen,-- på mit initiativ er det nu nede i bunden. Jeg har lavet en endnu bedre skabelon, men aldrig insisteret på at den skulle ind. 2) Bernard Law Montgomery, OK, der var måske for mange billeder, men det var før jeg lærte om at der var noget der hed Gallery. Så havde en forstående Admin gået ind og sat dem i Galleri for mig. 3) Skabelon:Statslige overtagelser af Finansinstitutioner. Har aldrig forstået hvad som var problemet. Det var en ny situation for alle lande -- herunder Danmark -- at stå i, at Staten skulle gå ind på den måde og hjælpe private banker. Men erfaringerne fra denne skabelon gjorde at Skabelon: Finanskrisen 2007-09 blev endnu bedre end den ville være blevet. Dette viser jo netop den kreative proces i fuld flor. Den bliver undertiden holdt tilbage af bagstræberiske individer, men ønsket og drivet til oplysning vinder hvergang.4) Ryge Petersen Jeg har ret til at skrive på diskussionssiden om at visse ting skal inkluderes i en artikel. Jeg har lagt op til diskussion, men på ingen måde insisteret på at de skulle ind.John Peters 10. okt 2009, 09:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Jeg ønsker beskyttelse af min side hvis jeg skulle blive slettet

Jeg ønsker beskyttelse af min side, Bruger: John Peters, hvis jeg skulle blive slettet. Det er en unik samling af de artikler jeg har skrevet, og de bør bevares for eftertiden. Også at jeg så specifikt synes at tage et arabisk synspunkt i Mellemøstkonflikten bør bevares som en inspiration for...arabere. Jeg var jo først i DK til at tale varmt for araberes sag, og fik overbevist FE og PET om det kloge deri...ud fra et sikkerhedssynspunkt.^{[Kilde mangler]} Dette er nu den gældende linje i FE og PET, og det viser jo hvorledes det altid er de suveræne og selvstændigt tænkende medlemmer af vort samfund som altid sætter dagsordenen. Min sympati for arabernes sag er ægte, men jeg kan ikke udtale mig om FE og PET's , som måske er mere taktisk. Men fra deres synspunkt drejer det sig selvfølgelig om : Hvad kan gavne Danmarks sikkerhed.

Ligeledes er min bruger-diskussionsside a fascinating account over hvordan misforståelser kan føre til endnu flere misforståelser. Uden tvivl ønsker mange Admins at slette denne, men jeg skal anmode om at den bevares. Hvis I nu har indrtryk af at Admins har opført sig som en hund i et spil kegler, er dette korrekt. Jeg har Danmarks sikkerhed som et væsentligt imperativ, men jeg mener rent faktisk at araberes situation er under-exploiteret.John Peters 9. okt 2009, 16:09 (CEST)

Du ser spøgelser - der er ingen grund til at beskytte hverken brugerside eller diskussion - fordi ingen har de ønsker, du der nævner. --Palnatoke 9. okt 2009, 16:34 (CEST)

Nu kommer du jo fra Brøndby. Dine udsagn kan derfor ikke tages for gode varer, hvilket alle som læser denne side, da også er klar over med det samme.John Peters 9. okt 2009, 17:02 (CEST)

Jeg vil da lige sige til Palnatoke, at vi ikke plejer at slette bruger- og diskussionsside --Rasmusbyg 10. okt 2009, 10:29 (CEST)

Rasmus: Nej, netop - men John Peters lader til at tro, at det er noget, vi kunne finde på. --Palnatoke 10. okt 2009, 10:33 (CEST)

Og jeg kommer også fra Brøndby, og er lige blevet lidt mere end almindelig fornærmet. Du har en ejendommelig måde at føre dig frem på, John Peters. --Jørgen 10. okt 2009, 10:42 (CEST)

OK, så må du undskylde Jørgen. Jeg er aldrig hård overfor alm. brugere. hvis jeg af og til er det overfor Admins, så er det fordi 1) det ikke er et ligeværdigt forhold og 2) Der kører i øjeblikket en kampagne mod mig. Igen undskyld Jørgen, du er alletiders fyr (og så er du fremfor alt en almindelig bruger ligesom jeg) er jeg sikker på.John Peters 10. okt 2009, 10:59 (CEST)

Og det er vi andre ikke? --Rasmusbyg 10. okt 2009, 11:00 (CEST)

Skudt forbi - jeg er da både bruger og også administrator, hvilket fremgår af både min brugerside, admin-listen og andet. Bedre held med researchen en anden gang :-). Men så duer jeg måske ikke alligevel?? --Jørgen 10. okt 2009, 11:03 (CEST)

Nej men det er muligt jeg tager fejl

Men min frygt bunder i at jeg forestiller mig, at hvis jeg nu bliver slettet som bruger, så vil forskellige Admins kaste sig over min side og splitte den til atomer. Men jeg er da glad ved om jeg kan få bekræftet at den bliver som den er?John Peters 10. okt 2009, 11:03 (CEST)

Nej, din brugerside får da lov til at blive. Vi er ikke frådende rovdyr, bare brugere med en vilje til at holde et nødvendigt minimum af orden, fordragelighed og respekt i anarkiet. --Jørgen 10. okt 2009, 11:06 (CEST)

Nå det er jeg glad for at høre. Jeg er ked af at jeg ikke nåede at skrive mere om Arabiske emner. Du har selv hørt Bonnichsen, tidligere chef for PET sige hvor vigtig det er at række ud til ekstreme muslimer. Jeg var den første i DK til at sige det på diverse fora.^{[Kilde mangler]} For mig er det evident at i Folkestyret Danmark, landet med de mest oplyste mennekser i verden, skal denne viden og indsigt komme fra en repræsentant for den suveræne selvtænkende befolkning. Så kan PET have deres taktiske grunde (deres mål er beskyttelse af Danmarks sikkerhed), men jeg støtter rent faktisk araberes grievances på en lang række punkter.John Peters|

Men slettet blev John Peter's side?

Tager jeg fejl, eller er John Peter's side faktisk blevet slettet?Mads Gorm Larsen 29. okt 2009, 17:40 (CET)

Se Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Handlinger efter en bandlysning. --Broadbeer 29. okt 2009, 18:03 (CET)

Tak for tippet Mads Gorm Larsen 29. okt 2009, 18:12 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia skal sige velkommen til så megen viden som mulig

Det er jo netop i Grundtvigs ånd at viden skal deles med alle. [And I am sure that the irony isn't lost on you: at flertallet af Admin her 1) Enten ikke har hørt om Grundtvig 2) Giver fanden i ham, 3) Ikke kan se relevansen.)

Men for os oplyste og -vakte individer -- som udgør selve Fundamentet i vort oplyste Folkestyre -- giver det i høj grad mening. Og det er i den ånd at jeg har skrevet artikler her på Wikipedia, - for at dele viden. Særlig er jeg optaget af den selvstændigt tænkende mand som går i mod strømmen og de herskende meninger på "Bjerget", men som til sidst får ret og dermed viser sig at være den klogeste af hele pakket. Det er grunden til at jeg interessere mig for folk som David Irving, Flemming Juncker, John Mearsheimer, Stephen Walt og Charles Freeman (sidstnævnte kunne være blevet en eminent chef for NIC, og kunne have forsynet Præsident Obama med en nuanceret analyse af alle aspekter af USA's sikkerhedssituation, men blev slagtet af en af verdens mægtigste lobbyer, Israel lobbyen. Også min interresse for forskellige Cassandra'er stammer herfra : Jakob Brøchner Madsen og Nouriel Roubini for at nævne nogen. Og således har vi jo alle vores særlige interesser, som er med til at give artiklerne verve og gøre dem medrivende.John Peters 10. okt 2009, 11:10 (CEST)

Skulle der så engang komme for megen viden

Så kan man gå ind og fjerne noget igen. Men Come on. Da-wiki har 116.000 sider og En-wiki -- som er forbilledet, og hvor det hele begyndte, har over 3 millioner. Og man skal ikke have været længe på en-wiki for at frostå at de er meget mere large dér. Det er da muligt at nogle af mine artikler på en-wiki bliver kraftigt redigeret om ½-1 år, men det føles hårdt her, at opleve at der nogen gange kun går minutter, før een eller anden melder sig med en mening om det. Og forleden skete det medens der var et "I Brug" skilt på! Og det var det som udløste hele Bandlysningskampagnen, fordi folk som bærer had og nag til mig crept out of the woodwork.John Peters 10. okt 2009, 11:10 (CEST)

Jeg bærer ikke nag, og føler fint for Grundtvig. Men skal jeg gå imod nogen strøm skal det være rent vand og ikke mudder og hængedynd.HAr du hørt om at trække på samme hammel? Og ved du hvordan det virker?? --Jørgen 10. okt 2009, 11:16 (CEST)

Nej det holder ikke med at trække på samme hammel. Mange af de andre som trækker (for nu at blive i den terminologi) er det jeg ville kalde normal-danskere, og er uden tvivl stolte og glade for det. Men der kommer ikke meget overraskende nyt på den måde, og husk på at alle har ret til at gå ind og redigere i nogen artikler jeg har skrevet. Nu kan du se med Koalitionsstyrke-tab i Helmand og Kandahar 2009 - den tilsvarende engelske version har kunnet få lov til at blive stående, men herhjemme var der straks en masse mennesker som havde en mening om den. Da burde de have gennemskuet: Hør, hvem er det som prøver at genere ham dér (mig) ved at henvise til generelle ting om at Da-wiki ikke accepterer lister? Er der nogen som har en skjult dagsorden (de 2 industrier)? I stedet kalkulerede sidstnævnte kynisk, at sagen ville hvirvle så meget mudder op, at nu kunne de endelig få ram på mig, hvilket så også (som det ud nu -- (jeg har ikke været inde på afstemnings-listen den sidste time) -- ser ud til at være lykkedes.John Peters 10. okt 2009, 11:28 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag til nyt projekt (2)

Hvad med et projekt om jul? Der trænger da i hvert fald til mere om julemanden f.eks. fader frost og la befana (man kunne f.eks oversætte fra den engelske wikipedia). Og noget om julekalender f.eks. kunne denne og denne artikel godt oprettes og denne artikel godt udvides. Hvis nogen synes at det er en god eller dårlig ide så er i velkommen til at skrive det her. Og man er meget velkommen til at oprette eller udvide en artikel. Og gerne skrive det her eller på min diskussionside. På forhånd mange tak. 77.212.165.149 11. okt 2009, 11:54 (CEST)

Se evt. {{Tema/december 2005}} for en række røde links for emnet. --Broadbeer 21. okt 2009, 00:55 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Adminberettigede

I medfør af Bruger:MGA73's tilføjelse til Skabelon:Anmodning om administratorstatus/Intro vil jeg hermed foreslå, at kun autopatrollere og patrollere kan blive administratorer, ligesom kun administratorer kan blive bureaukrater. Hvad siger I til det? mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 13. okt 2009, 15:53 (CEST)

Jeg synes ikke, at det er nødvendigt med sådan en "karrierestige". Lad os bare holde bureaukratiet nede og holde fast ved nuværende praksis. Mvh. Arne (Amjaabc) 13. okt 2009, 16:22 (CEST)

Jeg kan godt se logikken, men er enig med Arne (Amjaabc). --Martin Manscher 13. okt 2009, 16:26 (CEST)

Jamen hvorfor kan så kun administratorer blive bureaukrater? mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 13. okt 2009, 16:32 (CEST)

Det kunne man vel også fint afskaffe, men i praksis ville det jo aligevel blive sådan... --Martin Manscher 13. okt 2009, 16:36 (CEST)

(redigeringskonflikt) Jeg ser heller ingen grund til flere unødvendige regler her. - Nico 13. okt 2009, 16:38 (CEST)

Jeg synes det er at skabe et problem, der ikke findes. I praksis vil administrator-kandidater i forvejen være patrollere eller autopatrol, da man som en af betingelserne for at være admin skal have god føling med Wikipedia. --Brandsen 13. okt 2009, 16:59 (CEST)

Som modstander at partolergraden(som vi fik ved en fejl) mener jeg ikke at det bør være et krav. Når man har stillet krav om adminship før man bliver bureaukrater er det jo for at sikre at den valgte kende systemerne i bund og man er sikker på reglerne for tildeling af rettigheder. Autopatrol giver ingen evner i sig selv. Det er enda noget brugeren ikke er involveret i, så lade det være en grund er helt vandvittigt. En person skal selv kunne anmode om adminship men ikke til autopatrol. Min holdning er at alle patrolere skulle opgraderet til admins.--Jan Friberg 13. okt 2009, 18:12 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afstemning

Jeg har tænkt mig at lave en afstemning om folk må skrive om noget de er tæt på. Men jeg vil gerne have en kommentar. Kongerækken 16. okt 2009, 17:12 (CEST)

Hej Kongerækken. Den senest diskussion om emnet finder du her, hvor du skal være velkommen til at deltage. God weekend fra --Pusleogpixi 16. okt 2009, 17:24 (CEST)

Men er det i orden at jeg opretter en afstemning om det? Kongerækken 16. okt 2009, 17:35 (CEST)

Nej. Afstemninger er sidste udvej, når en diskussion er kørt ubehjælpeligt fast. Det er overhovedet ikke tilfældet her. Der er faktisk ved at blive skruet kompromisser sammen, hvilket du også vil kunne konstatere ved at læse diskussionen. --Dannebrog Spy 16. okt 2009, 17:47 (CEST)

(redigeringskonflikt) Som du ser i ovennævnte diskussion, og i denne også, er det noget der har været diskuteret længe, og trænger til en afklaring, men emnet er som du ser mere kompliceret end bare ja/nej, og jeg vil anbefale at du afventer en konklusion på diskussionerne. - Nico 16. okt 2009, 17:49 (CEST)

Jeg synes at "Nej" er et hårdt svar. Det har været diskuteret længe og det kan diskuteres 500 år endnu uden der kommer en enstemmighed. Men jeg er enig i, at en afstemning ikke nødvendigvis er godt, for der er en tendens til, at afstemningerne bliver "mudrede". Hvis Kongerækken synes det er tid til en afstemning, så er det ok. Afstemninger kan jo laves på mange måder og ja/nej er ikke eneste mulighed. --MGA73 16. okt 2009, 20:05 (CEST)

En afstemning bør i givet fald være blandt nogle kompromisforslag om formulering af politikken på området - og så de rendyrkede "absolut ikke" og "selvfølgelig" svar. Så vidt jeg kan se, så burde det dog være muligt at komme frem til en fornuftig formulering, der kan godkendes uden afstemning. I øvrigt virker det mærkeligt på mig, når en nyoprettet bruger straks skrider til at ville ændre en eksisterende politik. --Heelgrasper 17. okt 2009, 00:38 (CEST)

Jeg er enig i, at det i det aktuelle spørgsmål ikke er tiden til afstemning, og støtter derfor Dannebrog Spy's "nej". Iøvrigt er afstemninger en rigtig dårlig udvej, som kun bør bruges, når spørgsmål går helt i hårdknude. De bør desuden forberedes ved, at der - efter at en diskussion af et emne har konkluderet, at en afstemning er nødvendig - efter konklusionen fortsættes med at opstille og opnå enighed om, hvilke valgmuligheder, der skal stemmes om, så det er klarlagt, hvad konsekvenserne af de enkelte valg vil blive. Afstemninger oprettet uden denne forberedelse har en tendens til at blive dårlige og burde i virkeligheden afvises, indtil de er tilstrækkeligt forberedt.

Mht. Kongerækken er der tilsyneladende ikke tale om en ganske "ny" bruger, men om en (uidentificeret) ip-bruger, som har oprettet sig. --Sir48 (Thyge) 17. okt 2009, 13:55 (CEST)

Men er diskussionen ikke gået helt i stå? Kongerækken 18. okt 2009, 15:30 (CEST)

Det er ikke alle diskussioner, der skrider lige hurtigt frem. De fleste her har en del andet at lave end at skrive på Wikipedia.

Men derudover: hvis du læser den seneste diskussion, vil du se, at der er sat gang i et forsøg, Wikipedia:Støbeskeen, hvor bla.a. tæt på-artikler kan gives en chance. Nu afventes så resultatet af forsøget for at se, om tæt på-artikler overhoved kan håndteres, og alt afhængig af det vil normen, Wikipedia:Selvbiografier, så blive tilpasset. Men lige foreløbig må du altså væbne dig med tålmodighed. --Dannebrog Spy 18. okt 2009, 16:14 (CEST)

I øvrigt, er det ikke nærmere denne rodebunke her Wikipedia:Landsbybrønden#POV, selvbiografier og meget andet, der er seneste diskussion? --MGA73 18. okt 2009, 17:40 (CEST)

At diskussioner ikke skrider hurtigt frem er vel ikke et problem alt andet lige at vi ikke skal være "færdige" med Wikipedia lige foreløbig ;) --Broadbeer 18. okt 2009, 22:43 (CEST)

Jeg har nogle forslag til nogle muligheder vi kan bruge hvis vi skal lave en afstemning:

• Selvfølgelig. Hvis artiklen er neutral og det der.
• Kompromiforslaget.
• Brug wikipedia: støbeskeen.
• Ikke på vilkår. Artikler der er skrevet af folk der er tæt på kan aldrig blive 100% neutrale.
• Neutral.

Hvad synes i? Kongerækken 19. okt 2009, 16:47 (CEST)

For pokker menneske, der er indtil flere brugere, der nu har givet udtryk for, at det ikke er nødvendigt med en afstemning foreløbig. Drop dog den tanke og vent på hvad der kommer ud af forsøget med Støbeskeen. Så kan vi altid se, hvad folk siger til den tid. --Dannebrog Spy 19. okt 2009, 17:15 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sammenskrivningsside

Hvad med at oprette en side der hed noget i retningen af wikipedia: sammenskrivningsforslag til sammenskrivningsforslag. Ligesom vi har en til sletning og det. Kongerækken 18. okt 2009, 13:11 (CEST)

Det er da muligt, men vi har nogle skabeloner, du kan bruge: {{Sammenskrives}}, {{SammenskrivesTil}} og {{SammenskrivesFra}}. Når man bruger disse skabeloner, havner de i Kategori:Sammenfletningsforslag. Men det kan ganske vist blive en "syltekrukke", så forslaget kan næppe helt afvises.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 18. okt 2009, 13:15 (CEST)

Nej det er da ekstra spild. Alle artikler med skabelonerne kommer i kategori. Sletningssiden formål er at en tilfældig administrator ikke bare sletter artiklerne. Sammenskrivninger er noget alle kan gå i gang med, derfor handler det mere om at man går i gang istedet for bare at sætter skabelon på.--Jan Friberg 19. okt 2009, 02:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

---

En bruger er ved at oprette tråden "limbo" og denne vil således snart blive vist her. For brugeren, der ønsker at oprette denne tråd: Klik her. ak:Wikipedia:Community Portal