Ejderdæmningen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Eidersperrwerk ty20060715r0012450.jpg|thumb|right|Sluseportene ved Ejderdæmningen]]
[[Billede:Eidersperrwerk ty20060715r0012450.jpg|thumb|right|Sluseportene ved Ejderdæmningen]]
'''Ejderdæmningen''' (på tysk ''Eidersperrwerk'') ligger ved mundingen af [[Ejderen]] i nærheden af byen [[Tønning (Slesvig)|Tønning]]. Formålet er [[Tyskland|landets]] beskyttelse mod [[stormflod]]er. Før oprettelsen af dæmningen påvirkede [[tidevand]]et [[Ejderen]]s vandstand helt til [[Rendsborg]]. Sammen med en ligedel nyopført [[dige]] har dæmningen en længde på 4,9 km. Dæmningen formindskede dermed digelinjen ved Ejderens munding fra 60 km til nu kun 4,8 km.
'''Ejderdæmningen''' (på tysk ''Eidersperrwerk'') ligger ved mundingen af [[Ejderen]] i nærheden af byen [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] i det sydvestlige [[Sydslesvig]]. Formålet er [[Tyskland|landets]] beskyttelse mod [[stormflod]]er. Før oprettelsen af dæmningen påvirkede [[tidevand]]et [[Ejderen]]s vandstand helt til [[Rendsborg]]. Sammen med en ligedel nyopført [[dige]] har dæmningen en længde på 4,9 km. Dæmningen formindskede dermed digelinjen ved Ejderens munding fra 60 km til nu kun 4,8 km.


Dæmningen blev indviet den 20. marts [[1973]] efter en byggetid på godt 5 år. Byggeomkostningerne beløb sig til cirka 87 mio. [[Euro]] (≈170 mio [[D-mark|mark]]). Bygningen er det hidtil største tyske kystsikringsbyggeri. Baggrunden for oprettelsen må ses i enorme oversvømmelser efter stormfloden i 1962, som også nåede købstaden Tønning. Hele konstruktionen består af to separate rækker med hver fem store [[Sluse|sluseporte]], der regulerer vandgennemgangen mellem Ejderen og Nordsøen. Ved lavvande (ebbe) strømmer vandet kontrolleret fra Ejderen i Nordsøen og ved højvande tilsvarende fra Nordsøen i Ejderen. Sluseportene har en længe på hver 40 meter. Ved siden af sluseportene befinder sig en cirka 75 meter lang og 14 meter bred skibsfartssluse (kammersluse) med en [[klapbro]], hvormed mindre skibe sluses igennem dæmningen. Mellem portene fører en vej, der forbinder den [[Nordfrisland|nordfrisiske]] halvø [[Ejdersted]] med den sydpå liggende [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]]. En del af vejen er integreret i en 236 meter lang [[Tunnel|vejtunnel]]. Som følge af nye strømningsforhold opstod få år efter indvielsen et hul foran dæmningen, som måtte opfyldes med cirka 20.000 sandsække i 1980-tallet <ref>Valdemar Kappel: ''Auf Entdeckungstour im Marschenland von Friedrichstadt bis Ripen.'' Husum 2001, ISBN 3-88042-999-5, S. 19.</ref>.
Dæmningen blev indviet den 20. marts [[1973]] efter en byggetid på godt 5 år. Byggeomkostningerne beløb sig til cirka 87 mio. [[Euro]] (≈170 mio [[D-mark|mark]]). Bygningen er det hidtil største tyske kystsikringsbyggeri. Baggrunden for oprettelsen må ses i enorme oversvømmelser efter stormfloden i 1962, som også nåede købstaden Tønning. Hele konstruktionen består af to separate rækker med hver fem store [[Sluse|sluseporte]], der regulerer vandgennemgangen mellem Ejderen og Nordsøen. Ved lavvande (ebbe) strømmer vandet kontrolleret fra Ejderen i Nordsøen og ved højvande tilsvarende fra Nordsøen i Ejderen. Sluseportene har en længe på hver 40 meter. Ved siden af sluseportene befinder sig en cirka 75 meter lang og 14 meter bred skibsfartssluse (kammersluse) med en [[klapbro]], hvormed mindre skibe sluses igennem dæmningen. Mellem portene fører en vej, der forbinder den [[Nordfrisland|nordfrisiske]] halvø [[Ejdersted]] med den sydpå liggende [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]]. En del af vejen er integreret i en 236 meter lang [[Tunnel|vejtunnel]]. Som følge af nye strømningsforhold opstod få år efter indvielsen et hul foran dæmningen, som måtte opfyldes med cirka 20.000 sandsække i 1980-tallet <ref>Valdemar Kappel: ''Auf Entdeckungstour im Marschenland von Friedrichstadt bis Ripen.'' Husum 2001, ISBN 3-88042-999-5, S. 19.</ref>.

Versionen fra 24. okt. 2009, 13:16

Sluseportene ved Ejderdæmningen

Ejderdæmningen (på tysk Eidersperrwerk) ligger ved mundingen af Ejderen i nærheden af byen Tønning i det sydvestlige Sydslesvig. Formålet er landets beskyttelse mod stormfloder. Før oprettelsen af dæmningen påvirkede tidevandet Ejderens vandstand helt til Rendsborg. Sammen med en ligedel nyopført dige har dæmningen en længde på 4,9 km. Dæmningen formindskede dermed digelinjen ved Ejderens munding fra 60 km til nu kun 4,8 km.

Dæmningen blev indviet den 20. marts 1973 efter en byggetid på godt 5 år. Byggeomkostningerne beløb sig til cirka 87 mio. Euro (≈170 mio mark). Bygningen er det hidtil største tyske kystsikringsbyggeri. Baggrunden for oprettelsen må ses i enorme oversvømmelser efter stormfloden i 1962, som også nåede købstaden Tønning. Hele konstruktionen består af to separate rækker med hver fem store sluseporte, der regulerer vandgennemgangen mellem Ejderen og Nordsøen. Ved lavvande (ebbe) strømmer vandet kontrolleret fra Ejderen i Nordsøen og ved højvande tilsvarende fra Nordsøen i Ejderen. Sluseportene har en længe på hver 40 meter. Ved siden af sluseportene befinder sig en cirka 75 meter lang og 14 meter bred skibsfartssluse (kammersluse) med en klapbro, hvormed mindre skibe sluses igennem dæmningen. Mellem portene fører en vej, der forbinder den nordfrisiske halvø Ejdersted med den sydpå liggende Ditmarsken. En del af vejen er integreret i en 236 meter lang vejtunnel. Som følge af nye strømningsforhold opstod få år efter indvielsen et hul foran dæmningen, som måtte opfyldes med cirka 20.000 sandsække i 1980-tallet [1].

I forbindelse med Ejderdæmningens oprettelse blev der inddiget cika 1.200 ha forland, der kom til at hede Kating Vad efter den nærliggende ejderstedske landsby Kating. Cirka 350 ha blev udlagt som agerjord. Et lignende areal er tilplantet som den største sammenhængende blandingsskov i Nordfrisland. På resten af arealet opførtes et stor fuglebeskyttelsesområde. I naturcentret Kating Vad kan ses en udstilling om områdets dyre- og planteliv.

Ved Ejderdæmningen spiller slutscenen af Wim Wenders film Den amerikanske ven fra 1977.

Galleri

Eksterne links

Referencer

  1. ^ Valdemar Kappel: Auf Entdeckungstour im Marschenland von Friedrichstadt bis Ripen. Husum 2001, ISBN 3-88042-999-5, S. 19.